Teglbrænder Hans Nielsens erindringer
Forside ] Op ]

 
Mit livs erindringer

Af teglbrænder Hans Nielsen, Stenstrup [Privat eje]

 
Da det måske kan interessere nogle af mine familiemedlemmer at få oplysninger om, hvad jeg kan huske fra min barndom, og hvad jeg har udrettet i årene derefter. Jeg nedstammer fra Søren Nielsen, søn af gårdmand Niels Clausen, Slæbæk, en gård som ligger øst for Slæbækskoven, og hvortil der i sin tid hørte 100 tdr land. Til denne gård hørte i sin tid 7 tdr land, som ligger lige overfor Kirkeby Mejeri, ved modsat side af landevejen.
Da min fader blev gift omkring ved 1865, med Maren Hansdatter, som nedstammer fra en gårdmand Hans P. Hansen, Lakkendrup, fik Søren Nielsen som arvepart fra sin fødegård disse omtalte 7 tdr land på den betingelse, at der skulle bygges et teglværk på jorden, da der var det fineste ler, som eksisterer i Danmark, og yderligere stillede Niels Clausen den betingelse, at han skulle tage sin svoger med i kompagni. En mand som var gift med en af faders søstre, hun hed Karen Sofie.
Teglværket blev så startet og der produceredes en mængde gode mursten både røde og gule, og det gik også godt et par årstid, men den kompagnon, som min fader havde fået med i foretagendet var en ivrig missionsmand, og Niels Clausen bestemte at vedkommende skulle føre regnskabet og administrationen over teglværkets drift, og dersom Søren Nielsen ikke gik med til disse betingelser, kunne han ikke få skøde på jorden, men det viste sig, at denne kompagnon, var min fader for durkdreven, thi i 1872 måtte min forældre rejse fra teglværket fuldstændig armfattige.
Jeg var kun et år gammel, da vi flyttede fra teglværket, og rejste ud i Hømarken ved Svendborg, hvor min fader beskæftigede sig med løst arbejde, og senere et par år efter rejste vi til Lakkendrup og boede i et gammelt hus imellem Lakkendrup og Gudbjerg. Derfra flyttede vi til Slæbæk 1880, hvor min fader byggede det lille hus, på hans broders Niels Nielsens jord, min fader arvede nemlig 1000 kr efter hans broder Henrik som døde ganske ung.
Som niårig purk blev jeg sat til at vogte skovfogdens køer i Slæbækskoven, og der gik jeg fra om morgenen fra solen stod op til den gik ned, jeg skulle gå i Kirkeby skole de tre dage om ugen, men kom jeg bare i skole de to dage om ugen, så var det store ting, der var jo ikke noget, der hed skolemulkt dengang, alle de andre dage, var jeg overladt til mig selv sammen med en flok køer.
Da jeg blev 11 år gammel måtte jeg udføre alt forefaldende arbejde for Claus Nielsen, min farbroder som boede lige ved siden af min fader, Claus havde en ejendom på 12 tdr land, men han var selv så brystsvag at han ikke kunne bestille noget, så jeg blev sat til alt slags arbejde.
Da jeg var 12 år gammel, høstede jeg det meste af Claus Nielsens korn, og jeg blev sat til at køre til Bjørnmose med flere læs tørv alene, med en løbsk hest, som Claus havde kørt løbsk med flere gange, men hesten løb aldrig løbsk for mig, men min moder hun græd sine modige tårer hver gang, at Claus sendte mig afsted på så lange ture alene.
Den 10. april 1885 blev jeg konfirmeret i Ollerup kirke ved gamle pastor Brandt, samme forår den 30. april blev jeg sendt til Staulund ved Espe at tjene for en halvårlig løn af 35 kroner, og den 1. maj samme år, måtte jeg op kl. 4 morgen og ud  omkring til bønderne at hente mælk til mejeriet i Staulund, som blev drevet ved hestekraft de første 2 år, senere blev der indlagt dampkraft, jeg var mælkekusk i alle de år, indtil andelsmejeriet i Espe blev bygget i 188?, og under bygningen af Espe Mejeri var jeg murerarbejdsmand, idet at alle gårdmændene i Espe som var andelshavere skulle møde med mandskab til at betjene mureren, det gik på omgang med at levere mandskab, og det første år at det ny mejeri var i drift, gik det på omgang med at køre mælken til det nye mejeri, så jeg kørte mælk i alle de 6 år, jeg tjente i Staulund, den 31. marts 1891 blev jeg indkaldt til militærtjeneste som infanterist i Nyborg.
Jeg lå ved 19. balletion 1. kompagni og havde nr. 20. Min kones broder, Eskild lå ved samme balletion ved 3. kompagni og havde nr 20?.
Den 1. april 1891 stillede vi til øvelse og det var hård frost og kulde, vi havde nemlig ikke fået søvn om natten, fordi vi lå og frøs i vore senge, så tænderne klapredei munden på os, det var vel nok nogle smukke soldater, der stillede til øvelse den morgen.
Jeg lå så som soldat fra 1. april til 20. december samme år omtrent 9 måneder.
Jeg rejste så hjem og holdt jul hjemme, og først i det nye år 1892, rejste jeg til Espe og var gårdskarl og kørekarl hos afdøde købmand Philipsen, der var jeg til 1. maj 1893, så rejste jeg til Svendborg hos en købmand Qvist, hvor jeg også var gårdskarl, denne købmand havde en avlskarl og 2 gårdskarle, der hørte nemlig et stort landbrug til denne forretning, et stort areal, som strakte sig fra Svendborg og op imod Tved.
Da jeg tjente hos denne købmand, kom min fader og en prokurator fra Hundofte ud til mig, og denne prokurator fortalte mig, at nu kunne jeg få mit gamle fødehjem at købe, thi det havde været til to tvangsauktioner, men der var ingen køber til det. Teglværket havde ligget i to år og været ude af drift, og jorden havde ikke engang været passet eller dyrket i al den tid. Efter at jeg og min fader havde forhandlet med nævnte prokurator en tid, blev resulatatet at vi købte mit fødehjem for en sum af 6.300 kr., og der skulle kun udbetales 200 kr., så måtte mine forældre flytte ind i deres gamle hjem, hvad dag de ville, denne handel blev afsluttet den 3. november 1893, samme år i december flyttede mine forældre ind i deres gamle hjem og overtog teglværket og det hele. Det var vel nok en billig handel, at vi afsluttede der, et teglværk med maskiner og alt tilbehør samt 7 tdr land for så små penge. Når jeg gik med til at lave denne handel, så var det med den bagtanke, at vi skulle lade teglværket stå og se tiden an, for senere at begynde at producere sten, når vi havde fået det hele tilrettelagt, således at vi kunne begynde i det små, og min fader kunne også godt tænke sig at gå med til at drive teglværket så småt, men dette kuldkastede min moder fuldstændig, hun ville hverken høre eller se teglværket, og jeg var jo ikke myndig dengang, og for at undgå spetakel overlod jeg til de gamle at gøre ved det, hvad de ville, og resultatet blev at teglværket blev brækket ned og solgt på auktion.
Jeg var så hjemme hos mine forældre og hjalp dem om sommeren 1894, vi arbejdede så på et teglværk, som lå lige overfor på naboejendommen ved den anden side på åen, jeg var lergraver og tjente 14 kr. om ugen, og min fader tjente 12 kr. om ugen, fra 5 morgen til kl. 7 aften.
 Den 1. oktober 1894 blev jeg og mutter gift og vi boede i det lille hus ude i Slæbæk om vinteren 94-95, og jeg gik på løst arbejde omkring ved bønderne på egnen for en dagløn af 66 øre om dagen og kosten. Den 1. maj 1895 flyttede vi til Svendborg og boede hos en gammel musiker Jørgen Dong på Kobberbæksvej.
Samme sommer fik jeg et arbejde på Svendborg Nyborg Banen, hvor vi tjente 15 kr om ugen, men da vi nåede efteråret 1895, blev daglønnen sat ned til 2 kr om dagen. Foruden min faste militærtjeneste havde jeg været med på 2 manøvre, en i 1893 og en stor manøvre på Sjælland 1895.
Efter at være kommen hjem fra den sidste manøvre, begyndte jeg arbejdet på Nyborgbanen igen, men da var daglønnen sat ned til 2 kr.
Vi var så en del banearbejdere, som blev enige om at melde os i fagforeningen. Der bestod kun en fagforening dengang i Svendborg, og den hed Murerarbejdsmændenes Fagforening; i denne forening fik jeg nr 26 - og denne fagforening sendte så repræsentanter til ingeniør Hofmann en svensker, som havde arbejdet ved Nyborgbanen, og disse forhandlinger endte med at vi fik 50 øre lagt til daglønnen.
På banen arbejdede jeg til hen i sommeren, men så blev jeg ked af det hårde slid, og sagde banen farvel.
Jeg var så heldig at der var en plads ledig på Svendborg Cikoriefabrik, som lå ved siden af Caroline Amalielund, og der brændte jeg cikorie og havde en ugeløn på 15 kr., men denne fabrik blev så nedlagt et årstid efter.
Så var jeg så heldig at få arbejde på den store muddermaskine, som lå i Svendborg Havn, og jeg var med til at uddybe sejlløbet i Svendborg Sund til 22 fod og da vi var færdig med det, rejste jeg med muddermaskinen ned i Smålandshavet, hvor vi uddybede sejlløbet indtil Fejø til 18 fod, ugelønnen ved muddermaskinen var 18 kr.
Idet mellemrum vi lå dernede ved Fejø kom der telegram fra min svoger Jens Overlade, som boede i Stenstrup, og han telegraferede, dersom jeg ville have en plads som teglbrænder på Pedersminde Teglværk, så skulle jeg møde omgående. Jeg telegraferede så tilbage. Tilbudet modtaget, kommer straks.
Den 1. august 1898 tiltrådte jeg pladsen som brænder på Petersminde Teglværk, hvor Jens Overlade lærte mig at brænde sten. Umiddelbart efter flyttede vi så til Stenstrup. Om efteråret 1899 købte jeg den byggegrund, hvorpå vi bor endnu, jeg gravede selv kælderen ud og gravede brønd, om foråret 1900 begyndte jeg at bygge og vi flyttede i huset her til 1. maj; jeg betjente selv murerne under bygningen af huset, foruden at jeg passede min plads på ovnen 12 timer i døgnet, og til en ugeløn af 12 kr., for 7 dages arbejde; jeg fyrede dengang fra 12 midnat til 12 middag, og når jeg havde været hjemme at spise til middag, arbejdede jeg hele eftermiddagen ved huset, ialt 18 timers arbejde i døgnet.
Bygningsomkostninger ved husets opførelse:
Byggegrund .. for 1 skp land   kr. 335
Betalt for sten     kr. 600
Murerarbejdsløn     kr. 200
Vinduer og døre     kr. 300
Tømmer og brædder    kr. 350
Tagsten      kr. 200
Andre omkostninger    kr. 200
Ialt       kr 2185
 Året 1901 var jeg ophavsmand til at vi fik startet en fagforening for alle teglværksarbejdere, og den gik også godt et årstid, vi fik anskaffet en ny fane, men så ville skæbnen, at formanden P.N. [?] for fagforeningen som havde modtaget beløbet som var indsamlet til fanen skulle rejse til Odense for at bestille fanen, brugte det indsamlede beløb til at more sig for, så de penge gik til et forkert formål, men trods denne affære så nåede vi alligevel at få skrabet så mange penge sammen, at vi fik en fane, men begrundet på for ringe tilslutning og for lidt forståelse fra arbejdernes side, afgik denne fagforening ved en blid og rolig rød i løbet af 2-3 år.
I året 1900, var jeg ophavsmand til, at vi fik en forening startet, som vi kaldte Julens Glæde, og jeg blev formand og kasserer, og var formand i to år, men da jeg ikke kunne blive ved med at have alt det arbejde ekstra, foruden at jeg skulle passe mit daglige arbejde på teglværket, så nedlagde jeg mandatet som formand, og der blev valgt en ny, men det viste sig at vedkommende ikke var pladsen voksen, idet da han skulle udbetale de indsparede beløb til Julens Glæde, manglede han endel penge i kassen. Så blev der valgt en anden formand, men det gik ikke stort bedre med ham, til sidst døde denne forening også hen.
Samme år var jeg ophavsmand til at vi fik startet en brugsforening i Stenstrup, og den har trives godt og trives den dag i dag.
Om efteråret 1901 rejste jeg til Odense og var med til at grave den ny kanal igennem, der arbejdede jeg til foråret 1902 - så tog jeg plads på Buchs Teglværk som brænder ved Abel Rasmussen, der var jeg et par årstid, så kom den gamle teglværksejer Karl Laursen og tiggede mig for at hjælpe ham ud af det med at få sine sten brændt. Jeg overtog så driften af hele hans teglværk, og fik det hele i entreprice, og det gik også helt godt, men der var bare det beklagelige ved det, at når jeg skulle udbetale løn til arbejderne, så skulle han først ud at låne pengene. Jeg tjente ellers gode penge men jeg måtte næsten hver dag arbejde for 2 mand. I det tidsrum kom så hans søn, teglværksejer L. Laursen og beklagede sig over at han ikke kunne få sine sten brændt, om jeg dog ikke ville hjælpe ham ud af forlegenheden. Jeg tog så pladsen som brænder på Juelsbjerg Teglværk, og tog akkord således, at jeg fik vist pr. 1000 sten at brænde ud over min faste ugeløn, jeg tjente omkring ved 30 kr ugentlig.
På Juelsbjerg var jeg brænder i 6 år. Efter at jeg var rejst fra Juelsbjerg, cyklede jeg til et teglværk ovre i Jylland helt ovre ved grænsen på et teglværk i Lunderskov, hvor jeg var en fjorten dagstid og lærte dem at brænde sten, derfra drog jeg til Kolding på et teglværk ved Seest.
Da jeg kom hjem fra Jylland kom teglværksejer A.P. og bad mig om at komme over til ham og brænde sten, da han stod i forlegenhed for at få en brænder, jeg lavede så akkord med vedkommende, og fik akkord på at brænde sten pr. 1000, og der tjente jeg helt godt, indtil at vi fik en lock out så måtte vi forlade vort arbejde, det var i 1912, samme år begyndte jeg så at handle med fisk og dem forretning drev jeg i ti år.
I året 1905 dannede vi en Socialdemokratisk Forening for Stenstrup og Omegn, og denne forening var jeg formand for i 34 år.
I 1907 var jeg ophavsmand til at vi fik startet den nuværende  fagforening. Jeg har været med til at stifte alle de Socialdemokratiske Foreninger i hele Gudmekredsen, og var formand for denne kredsorganisation i 15? år.
Jeg blev valgt ind i Stenstrup sogneråd i 1908, og sad i sognerådet i 25 år, jeg har været i hjælpekassens bestyrelse og siddet i skolekommissionen i 12 år.
I året 1914, da den forrige krig udbrød, var jeg ophavsmand til at vi fik startet et andelsbageri begrundet på at de lokale bagere forhøjede prisen på brødet, førend nogensinde at brødkornet var steget, og bageriet gik også godt i cirka 10 år, de sidste tre drev jeg bageriet for egen regning, hvorimod jeg svarede alle udgifterne, jeg drev det op til omsætning på 14 tdr rugmel ugentlig, men så var der dem indenfor bestyrelsen for bageriet, som var kommen i tanker om, at jeg tjente for mange penge og nu skulle bageriet sælges for nu var der god omsætning.
På en afholdt generalforsamling blev det så vedtaget med stor majoritet at sælge bageriet til en pris af 28.500 kr og ifølge min kontrakt, fik jeg udbetalt 500 kr for at flytte ud af bageriet, og vi flyttede så ud i vort hus igen den 1. september 1924. På den sidste generalforsamling gjorde jeg udtrykkelig andelshaverne bekendt med at selv om de solgte bageriet, så blev jeg ved med at køre brød alligevel, og jeg købte så en brugt bil og den 1. september begyndte jeg at sælge brød fra Fællesbageriet i Svendborg.
Stenstrup Andelsbageri blev solgt 1924. Den 1. september samme år begyndte jeg at høre brød fra Fællesbageriet i Svendborg, og så lang tid mutter var rask, hjalp hun mig på brødturen når det var godt uvejr, i 1930 begyndte mutters sygdom og hun blev sløjere og sløjere for hvert år, og hun døde så fra os den 1. oktober på vor bryllupsdag 1942 - efter at have været syg i 12 år.
Det var jo et stort savn for os, men en stor trøst har det jo svært for mig at alle mine 9 børn har været så gode og flinke og er det den dag i dag.
Når vi når 1. september 1954, har jeg forhandlet brød for Arbejdernes Fællesbageri i Svendborg i 30 år, det kan vel nok siges at være en rekord, og når vi når 1. juli 54, så er det 48 år siden jeg begyndte at uddele vort lokale blad, som dengang hed Svendborg Amts Socialdemokrat, og hele dette blad blev trykt i Odense, så jeg modtog aviserne om aftenen her i Stenstrup med 6-toget, så travede jeg og mine børn rundt med aviser et par timer hver aften. Cykler var der endnu ikke råd til at anskaffe, men mine børn var jo flinke til at hjælpe mig indtil de blev konfirmeret, så måtte jeg selv trave hele turen, avisen kostede dengang jeg begyndte 16 øre ugentlig. Senere har jeg så måttet antage fremmed hjælp for at få bladet uddelt, men jeg har i alle de år opkrævet alle pengene hver uge i de samfulde 48 år. Det er en stor sum, når de blev lagt sammen beløber det sig til immer 50- og 60.000 kr. at jeg har indbetalt til bladet, det kan vel nok regnes for en rekord, foruden så har jeg solgt Københavns Social [demokrat?] siden 1. søndag den udkom med "Hjemmets Søndag", og tillige har jeg Søndagsbladet fra Fyns Social [demokrat?], som jeg uddeler hver søndag og har gjort lige siden den begyndte at udkomme om søndagen.
Til København og Odense indsender jeg hver måned cirka 100 kr.
Søndagsaviserne kan jo endda gå an, dem tjener jeg da lidt på,  men vort lokale blad har jeg ingen sågodt som nogen fortjeneste på, idet jeg må holde fremmed hjælp, men så har jeg da fornøjelsen at opkræve pengene, ja for 8 år siden modtog jeg fra redaktionen i Svendborg 50 kr siger og skriver halvtreds kroner for 40 års arbejde i partiets tjeneste.
Den 1. juli i år er det 49 år siden at jeg begyndte at uddele vort blad her i Stenstrup og den 1.? september i år er det 31 år siden jeg begyndte at forhandle brød fra Arbejdernes Fællesbageri i Svendborg.
   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk