Breve fra redaktør Jørgen Pedersen
Forside ] Op ]

 
Breve fra redaktør Jørgen Pedersen, Fyns Tidende

Kilde:Rasmus Wincklers personarkiv. LAO

 

Klaus Berntsen, Højby. d. 5. April l873

Hr. R. Winckler!
Vore Venstreblade ere desværre endnu kun faa og smaa, og jeg kan ikke tænke mig ret mange, som der kan være Haab om, at man vil holde i Nyborg Borgerforening. Som det, jeg først og fremmest vil anbefale, skal jeg nævnes Ugebladet Dansk Folketidende; Almuevennen kjender De jo. Af Dagblade maa vel ellers fremhæves Sorø Amtstidende  og Folketidende for Midtsælland, den første Taubers og den Zahles Organ; men ingen af dem er dog ledet med fremtrædende Dygtighed. Foruden Sydfyns Tidende og Fyns Tidende har man jo endnu Middelfart Avis her paa Fyn; men den sidste er ikke just altid at lide paa, hvad Holdninger angaar. Af de jydske Venstreblade er Vejle Amts Folkeblad det bedste; men det har jo for Tiden Hovedindhold tilfælles med Fyns T. I det nordlige Jylland gives vel adskillige Blade, som gaar mer eller mindre til Venstre, saaledes Aalborg Stiftstidende, Vendsyssel Tidende m.fl.; men de ere saa bjørnbakske, at jeg kan i hvert Fald ikke anbefale dem. Saa findes der endnu Nakskov Tidende, som jeg vel aldrig har set,, men som efter Gjengivelser i andre Blade af og til har indeholdt gode Artikler,- samt Møens Folkeblad, der nylig er blevet kjøbt af Folketingsmand Bojsen.
Som De vil se foran, skriver jeg paa Kl. Berntsens Papir. Jeg sidder nemlig i hans Stue og skriver, medens Skytterne, iaften giver et Glas Puns til " Afgang" (Dem, der skal indkaldes) morer sig inde i Skolestuen ved at faa en Svingom med Pigerne. - I morgen skulde Berntsen og jeg saa tiltræde, den lille Rundrejse, hvorom der har været talt, og venter vi da at komme til Vindinge paa Tirsdag Eftermiddag. Enten samme Dag eller Onsdag ses vi vel ogsaa indenfor i Nyborg.
      Tak for sidst!
       Deres
       Jørgen Pedersen
 

Odense d. 8. Maj 73

Hr. R. Winckler, Nyborg
Jeg takker Dem for Deres velvillige Opmærksomhed for Fyns Tidende. Jeg sender Niels Jørgensen foreløbig et Eksemplar for Maj og Juni Maaneder, saa finder han vel nok selv paa at forny sit Abonnement for næste Fjerdingaar. -  At Højre bryster sig lidt i denne Tid skader ikke; den Slags Nederlag, som Venstre led ved Afstemningen over Finantsloven, bærer Spiren i sig til Sejr. - Jeg skal idag en lille Tur i sydøstlig Retning og virke for Aktietegningen til et Trykkeri; jeg haaber, at vi til 1ste Juli skal kunne faae begyndt i Nyborg.
      Venligst Deres forb.
        Jørgen Pedersen
Fyns Tidendes Redaktion, Odense d. 13. Febr. l874.

Hr. Kjøbmd. R. Winckler!
Jeg sender hermed nogle Regninger i kvitteret Stand for adskillige ved Dem indgaaede Avertissementer. Det vilde være mig kjært, om De ved en af Deres Folk kunde indkassere disse  Beløb med det første. Navnlig har Alfred Olsen bedt mig om snarest at modtage sin Regning. Vi ses maaske paa Mandag.
                  Venlig Hilsen, Deres forb.
       J. Pedersen

Indsamlingslisten var anbragt mellem breve fra Jørgen Pedersen, se brev ovenfor og brev fra redaktør Goolieb Petersen, Svendborg til Rasmus Winckler, dateret 22. februar l874, omhandlende indsamlingen til venstrepolitikeren J.A. Hansen

Bilag som formentlig hører til brevet?


 
                                                                         Kr.  Øre
 
R. Winckler                      Købmand              2
J. Hansen                        Lærer                     1
N. Simonsen                   Jernstøberiet              50
S. Kristensen                  Jernstøberiet              25
R. Enevoldsen                Skræder                      25
P. Hansen                       Snedker                       25
H.F. Leikban                                                   1
A.N. Andreasen              Postbud                      50
H. Larsen                        Detalist                       50
P. Larsen                        Maskinist                    50
A. Brønning                     Garver                    1
A. Biilmand                     Cigarmager                50
J. Larsen                         Skræder                     50
A. Ditlevsen                     Tømrer                      25
S. Petterson                    Jernbanen                 25
P. Hansen                       Jernbanen                 50
N.J. Hansen                    Jernbanen                 50
L. Hansen                        Jernbanen                 50
P. Frederiksen                Jernbanen                 50
N. Christoffersen                                                 50
J. Nielsen                         Sømand                     50
P. Andersen                     Arbeidsmand             50
P. Petersen                      Arbeidsmand             50
R. Knudsen                      Arbejdsmand             50
R. Rasmussen               Maler/Jernbanen        50
M. Hansen                        Arbejdsmand              25
A. Pedersen                     Farvehandler          1
A.P. Kampff                       Maler/Jernbanen        25
N.G. Hansen                     Maler/Jernbanen       25
C. Nielsen                         Uldhandler                  50
M. Jørgensen                    Bødker                         50

                                                                      16    35
 
 
Fyns Tidendes Redaktion  Odense d. 2/4 1875

Ærede Ven!
Tak for Opmærksomheden! Jeg har allerede bemærket den Sag (Se "Fyns Tid." for 30te Marts) og agter at overvære Forhandlingerne, hvis jeg kan faa Lov til at slippe ind som Referent.
      Med venlig Hilsen
      Deres J. Pedersen
Hr. Kjøbmd. R. Winckler, Nyborg
 

Fyns Tidendes Redaktion                Odense d. 12/4 1875.

Ærede Ven!
Ja vist er der et og andet fra Generalforsamlingen i Nyborg, som nok kan trænge til et lille Eftersyn. Jeg har ogsaa tænkt at ville anstille nogle Betragtninger i den Anledning, men jeg har ment, det vilde være rigtigst at udsætte det, til vi paa Onsdag har haft Generalfors. i Odense Amts Skytteforening. Det er ikke usandsynligt, at der vil fremkomme lignende Ytringer som dem, der faldt i Nyborg, og naar man skal holde Storvask, gjør man det jo helst  ad paa en Gang.
 
 Med venlig Hilsen og Tak for sidst
       Deres J. Pedersen
 

Odense d. 27. Decbr. 1877

Hr. Kjøbmd. Rasm. Winckler, Nyborg
Bestyrelsen for Grundlovsværneforeningen holder Møde i Odense Lørdag d. 5. Jan. Form. Kl. 9 og har indbudt Bestyrelsen for Fyns Vælgerforening til ved denne Lejlighed at forhandle i Fællesskab om de to Foreningers fremtidige Stilling til hinanden.
 Jeg skulde derfor bede Dem komme til Stede paa Fyns Tidendes Kontor den nævnte Dags Formiddag Kl. 9
 Med venlig Hilsen   Jørgen Pedersen

Besvaret den 2. Jan. R.W.

Kjbh. d. 15.1. 78.

Bestyrelsen for Fyns Vælgerforening har vedtaget at udbetale de Kreds- og Næstformand, der paa Foreningens Vegne deltog i Grundlovsværneforeningens Generalforsamling i Kjøbenhavn, en Rejsegodtgjørelse, svarende omtr. til Prisen paa en 2. Klasses Billet frem og tilbage. - Jeg har idag per Postanvisning afsendt disse Beløb her fra Kjøbenhavn
Med venlig Hilsen   Jørgen Pedersen
Hr. Kjøbmd Rasm. Winckler, Nyborg

 
Odense, d. 3. Marts 78.

Kjære Hr. Winckler!
Halvt i Spøg men med Alvor iblandt, har jeg lovet M. Pedersen, at jeg iaar selv skal referere Tanges Møde i Frørup. I 1875 optraadte Hr. Pedersen nemlig paa dette Sted imod Tange men kom ikke videre godt derfra, og bedre kom det da heller  ikke til at se ud i Referatet, som Tange - siger M. Pedersen - selv skrev. Nu kunde det jo tænkes, at Hr. Pedersen iaar vilde finde tilstrækkelig Anledning til at forny sin Mønt nede i Frørup, og jeg har da som sagt lovet ham, at jeg skal være tilstede og levere en upartisk Meddelelse. Jeg skal imidlertid ligeledes efter afgivet Løfte være tilstede i Vejle paa Mandag, og jeg vil saaledes næppe kunne komme med Toget til Nyborg om Tirsdagen før Kl. 2. Nu var det, om De mulig kunde kjøre ud til Frørup. Det er efter Aftale med Tange jeg tillader mig at rette denne Anmodning til Dem, men jeg ønsker den kun opfyldt for saa vidt det kan ske uden videre Forstyrrelse for den Plan, De maatte have lagt for Brugen af Deres Kjøretøj i de paagjældende Dage.
Det vilde være mig kjært inden Lørdag at modtage  et Par Linier fra Dem som Svar.
      Med venlig Hilsen
      Deres J. Pedersen
 

Odense den 30.8. 1878     Til R. Winckler

Hermed sender jeg saa nogle Eksempl. af den paagjældende Opfordring med Anmodning om, at De vil sende et Eksempl. til den efter Deres Skjøn i saa Henseende heldigste Mand i hver Kommune i 1ste Valgkreds.
J. Lund vilde ikke gaa med af politiske Grunde og M. Nielsen ikke af økonomiske
     Venlig Hilsen
       Deres J. Pedersen

Note: Redaktør Jørgen Pedersen har sammen med folketingsmand Anders Tange modvirket en sammenslutning mellem den fynske vælgerforening og Grundlovsværneforeningen. Først på året 1878 er der i Fyns Tidende ført en forhandling om dette spørgsmål.
Ved Grundlovsværneforeningens generalforsamling i Århus d. 18. september, hvor flere af Folketingets Venstres rigsdagsmænd havde givet møde, men ingen af d. forenede Venstres var tilstede, forkastedes P. Bojsens forslag med 102. st. mod 27. - Mindretallet træder ud af bestyrelsen, og højskoleforstander Jens Lund bliver formand i stedet for P. Bojsen.
 
 

Fyns Tidende,
Odense
d. 7.1. 79.

Kjære Hr. Winckler!
Jeg har undladt at optage den tilsendte "Taksigelse", da jeg frygter for, at den vil gjøre en anden Virkning end den, man har ønsket. Derimod vil jeg bede Dem om, naar De i Løbet af Ugen faar samlet det Materiale, De tror kan benyttes som Grundlag for en Klage over Valget, at sende mig en Oversigt over dette. Jeg vil da skrive lidt derom; det tror jeg er bedst.
      Med venlig Hilsen
       Deres
       Jørgen Pedersen

 
 

Fyns Tidende
Odense
d. 6.2. 1879

Kjære Hr. Winckler!
Resultatet af Vælgerforeningsmødet blev, at Tange, H. Sørensen og jeg skulde forberede et lignende privat Møde her i Byen (d. 21. ds.), som da Foreningen blev stiftet og der fremkomme med Forslag til en Revision af Foreningens Vedtægter gaaende ud paa at ophæve det tvungne Bidrag men at opretholde Foreningens Rammer navnlig i den Retning, at der haves paalidelige Forbindelser i hvert Sogn og hver By, hvilket som bekjendt i de fleste Kredse langtfra er Tilfældet for Tiden.
Vi talte ogsaa om at anskaffe Eksemplarer af Grundlov og Valglov. Men da Foreningens Midler ikke vil strække til til at uddele dem gratis tænkte vi paa at anskaffe en Mængde Eksemplarer paa Foreningens Risiko og at have Udslag deraf i hvert Sogn. Jeg antager, at de vil kunne skaffes samlede for højst 20 maaske 15 Øre ...
Den er høi i disse Dage i Thinget. Det glæder mig at de gale Venstremænd dog kan enes om at tage alvorlig fat paa den Sag. Det er paa Tide.
     Med venlig Hilsen
      Deres Jørgen Pedersen
 

Fyns Tidende
Odense
d. 10.2. 1879

Ærede Ven!
Jeg har konfereret med Hr. Thillerup angaaende Trykningsomkostningerne for Grundlov og Valglov. Jeg antager derefter, at vi maa kunne levere dem begge, hæftede sammen for 10 à 12 Øre, saa det er ikke værd at kiøbe Schønemanns?
      Venlig Hilsen
       Deres Jørg. Pedersen
 

Fyns Tidende
Odense
d. 4.3. 1879

Ærede Ven!
Jeg ser af den tilsendte Indbydelse til Husflidsudstillingen, at Indmeldelsesfristen allerede er udløben. Tager Komiteen ikke længer mod Gjenstande, vil jeg heller vente med at skrive om Sagen, indtil man kommer Udstillingsdagene nærmere. Jeg skulde have gjort det tidligere, men har haft saa meget andet at tage vare i denne Tid.
Vælgerforeningsspørgsmaalet blev naturligvis ikke til noget paa Grund af Vejrforholdene. Vi faar nu tænke over, hvordan man bedst skal tage fat. Jeg tænker, det vil være bedst at afholde mindre Møder i de enkelte Kredse.
Undersøgelsen i Anledning af Assensvalget afsluttedes i Lørdags med et 3 Timers "Forhør" over mig. Hr. Seydewitz? har  afhørt 14-15 Højremænd i By og paa Land dernede. Saavel de som Valgbestyrelsens Formand har bekræftet Klagens Hovedpunkt, skjøndt den sidstnævnte naturligvis har stræbt at smykke paa sagen, saa godt han kan. Jeg antager, Valget vil blive godkjendt, men jeg haaber lige saa sikkert paa Nyborgvalgets Forkastelse.
      Venlig Hilsen
      Deres J. Pedersen
 

Fyns Tidende
Odense
d. 20.4. 1879

Kjære Hr. Winckler!
Tak for Brev og Telegram paa Valgdagen. Jeg vilde have meddelt Dem Udfaldet telegrafisk, men jeg kom saa hovedkulds afsted, idet Afstemningen først sluttede i det Øjeblik, en bestilt Ekstravogn til Aarup holdt for Døren. - at jeg glemte det.
Jeg rejser i Aften til Kjøbenhavn og venter at komme til at give min Stemme med til Nyborgvalgets Forkastelse.
Grund- og Valgloven er nu at faa til 10 Øre pr. Eksemplar. Det skulde jeg mene er godt Kjøb. Jeg har rigtignok ikke medtaget den lange Fortegnelse over alle Landets Valgkredse, da den fyldte saa meget og for Vælgerne i Almindelighed kun har ringe Interesse.
I Løbet af denne Uge vil blive omsendt til alle SOgne Meddelelse om, hvad der blev vedtaget d. 5. April paa Vælgerforeningsmødet her i Byen. Da vil nogle Eksempl. af Lovene følge med med OPfordring til at forlange saa mange tilsendt her fra Kontoret, som man hvert Sted mener at kunne afsætte.
      Venlig Hilsen
       Deres
       J.Pedersen
 

Kjøbenhavn d. 25. April 1879.

Ærede Ven!
Vor Korrespondents Meddelelse forleden angaaende Nyborgvalget var kommen lovlig tidlig til Verden, eftersom Sagens AKter, da den blev skreven, endnu ikke havde sirkuleret mellem Udvalgets Medlemmer. Jeg har imidlertid ikke villet gjøre nogen Bemærkning derom i Bladet, da jeg haabede, at Profetien nok skulde slaa til, og dette er da heldigvis ogsaa Tilfældet. I et Møde i dag har begge Venstregruppers Delegerede stemt for Forkastelse, hvorimod de to Højremedlemmer (Klejn og Rimestad) vil gjøre et Forsøg paa at forsvare dets Godkjendelse - et meget vanskeligt Hverv. Denne Gang er der ingen Frygt for, at Berg ved en pludselig Vending skulde gjøre Sagen tvivlsom, og Valget vil derfor utvivlsomt blive forkastet. Sagen vil næppe naa at komme for sidst i næste eller først i den følgende Uge.

I de nærmeste Dage udsendes fra Odense den omtalte Rundskrivelse om Vælgerenings-Sagen tilligemed nogle Eksempl. af Grund- og Valgloven. Vil De ikke gjøre mig den Tjeneste at  sende Fyns Tidende`s Kontor Fortegnelse over en Mand i hvert Sogn i Nyborgkredsen (nærmest de nuværende Sogneformænd) - Mine Folk vil da adressere Forsendelsen til disse.
      Venlig Hilsen
       Deres J. Pedersen

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk