Breve fra Klaus Berntsen
Forside ] Op ]

 
Breve fra friskolelærer Klaus Berntsen, Højby

Klaus Berntsen til Høgsbro

 

Højby, 22. Oktober l873.

  Kjære Høgsbro.
Igaar var jeg hos Pastor Clausen i Ryslinge og bad ham være Deres Stiller, men han turde ikke give Løfte derom, da han derved udsatte sig for en Syndflod af Angreb, ikke mindst fra de grundtvigske Præster, at han derimod vilde stemme paa Dem, var han forlængst paa det Rene med. Vi talte derefter med alle tre Lærere ved Højskolen ( Rasmus Hansen, P. Thomsen og Niels Højgaard), som alle ere tro Venstremænd, og de lovede at gjøre, hvad de kunde for at formaa Clausen til at være Deres Stiller, saa vi tror, det er rigtigst, De henvender Dem skriftligt til ham engang i næste Uge. Birkedal talte jeg med iforgaars, men han er endnu uforbederlig og han bebrejdede os stærkt, at vi havde drevet det til en saadan yderlighed: at nægte Finansloven. Ved længere Samtale med ham blev han dog lidt mere mild, og det Indtryk fik jeg, at han ikke træder aktiv imod Dem....
       Deres hengivne
        Kl. Berntsen

Kilde:Købmand R, Wincklers privatarkiv. LAO.


Højby d. 6. Novbr. l873

  Ærede Ven!
Hvis Forhv. Folketingsmand Hans Madsen er, hvad jeg formoder, rejst med Tange til Sælland, bedes De være så velvillig at sige ham, at jeg i Dag er rejst til Bogense for at overvære Nyholms Møder, og at han som Følge deraf må rejse til Hindsholm for at hjælpe Kr. Madsen på sine Møder mod Cornelius Petersen.
Med hjertelig Hilsen og Tak for igår
        Deres forb.
         Berntsen

NB: Sig ham med det samme, at Gmd. Niels Hansen af Højby, nok vil være hans Stiller igjen.

Klaus Berntsen til Sofus Høgsbro


Højby, 5. September 1875.

 Kære Høgsbro. Ja, De faar have Overbærenhed med mig, ti jeg er en langsom Skribent, men da De nu purrer mig til at skrive, saa tør jeg ikke sætte det længere ud, da jeg ellers er bange i denne Tilrettevisningernes Tid, at jeg faar en offentlig Tilrettevisning, naar vi atter samles hos Dem.
Gamle Balthasar Christensen synes mig har gjort vel i at paatage sig det Hverv at foranstalte en Sammenkomst af "Venstre", da han, hvis vi atter samles, er selvskreven til vor Formand, hvad J.A. Hansen fuldstændig har vist, han ikke formaar at være; men derimod tager den gamle Fejl, naar han tror, vi kan samles uden at gjøre vort Mellemværende op, hvad jeg ogsaa har ladet ham forstaa i mit Svar, hvori jeg udtalte for ham min alvorlige Misbilligelse af Bergs og Morgbld." Optræden; ti nu er det efter min Mening Nødvendigt og paa høje Tid, at vi alvorlig viser Dhr. Berg, J.A. Hansen og Co., at de ikke er Partiets Førere længere, end de gjør, hvad Partiet vil,  og at vi allermindst vil taale en saadan Fremgansmaade imod Partifæller, saalænge Partiet ikke er opløst, som Dhr. har udvist i Sommerens Løb mod flere af "Venstres" Medlemmer.
I Torsdags holdt jeg i Forening med Tange, Madsen, J. Jensen og Redaktør Jørgen Pedersen et Møde paa Vejstrup Højskole ved Svendborg, nærmest for Frimenigheds- og Højskolefolk paa den Egn, der alle saa at sige er med de 22, især Forstander Jens Lund, som er den mest yderliggaaende af dem alle; den stakkels Jens Jensen og Niels Hansen, Oure, er som Ugler blandt Krager mellem dem. Vi havde et meget livligt Ordskifte, og jeg haaber , en Del af dem vil besinde sig ovenpaa. Gottlieb Petersen var da ogsaa kommen med og teede sig, som De nok kan tænke, ganske artig i den Kreds, jeg hvidskede Lund det gamle Ord i Øret: "Gud fri os fra vore Venner".
"Dansk Folketidende`" Kamp mod Morgenbldt", har jeg været rigtig godt tilfreds med, nu kan "Morgenbl." ikke klage over, at det faar for smaa Portioner ad Gangen, men "Morgenbl." har alligevel ægget flere imod os, end jeg havde ventet. Man siger, at Birkedal skal have sagt, at han var glad ved Spliden i "Venstre", men de 30 har handlet som nogle Pjalte; men Appel sagde forleden: "Jeg er de 30 i Folketing og Landsting samt det Fonnesbechske Ministerium taknemlige, fordi de har handlet som samvittighedsfulde Mænd". - Se det var en vidtstrakt Taknemmelighed......
Deres hengivne     Berntsen
 

Berntsen til Rasmus Winckler


19.3. 78.

 Kjære Winckler!
Såvidt jeg erindrer argumenterede Hans Madsen således:
Rigsdagen skal ifølge Grundloven være samlet 2 Måneder, dog kan Ministeriet i dette Tidsrum udsætte Rigsdagens Møde i 2 Måneder, men når den altså påny træder sammen, kan den i det Aar ikke atter hiemsendes, førend Resten af de i Grundloven fastsatte 2 Måneder er tilendebragt medmindre et af Thingene opløses. Når Ministeriet udsteder en provisorisk Finanslov i Henhold til Grundlovens § 25 skal denne forelægges den først sammentrædende Rigsdag, når denne nu, inden de 2 Måneder er omme, forkaster samme, kan Ministeriet altså hjemsende Rigsdagen nogle Dage for at få Påskud til at udstede en ny Provisorisk, hvilken den altså atter tør forelægge for Rigsdagen, når den efter Hjemsendelsen træder sammen, men når Folkethinget da forkaster Provisoriet No 2, må Ministeriet tvinges til at opløse Folkethinget da det imodsat Fald måtte yderligere bryde Grundloven ved at udstæde Provisoriet No 3, mens Rigsdagen var samlet.
Jeg svarede dertil, vi har ingen Ret til at gå ud fra, at et Ministerium, der har brudt Grundloven, vil fremtidigt handle Konstitutionelt, tværtimod har vi god Grund til at tro deres egne Ord, når de selv erklærer at de vanskeligt under fortsatte Provisorier vil holde sig indenfor de Konstitutionelle Regler, og Provisoristerne fortolker derfor Grundloven derhen, at den Rigsdag der træder sammen efter en Hjemsendelse er ingen ny Rigsdag, men den samme, der efter en Ferie fortsætter  ?  Arbejde og for hvilken de altså ikke skal forelægge den  provisoriske Finantslov, der er udstedt inden Hjemsendelsen. Ministeriet vilde altså hvis der den 8 Novbr. ikke var kommet en lovlig Bevilling have hjemsendt Rigsdagen nogle Dage for at udstæde en provisorisk, der kun kan udstædes, når Rigsdagen ikke er samlet, men denne vilde de ikke forelægge til Godkjendelse før næste Aar, og altså blot lade Rigsdagen sidde de to Måneder ud for så at komme af med os og fortsætte i Provisoriet uden Indblanden fra Rigsdagens Side. En slig Stilling var alene til Fordel for dem der vil ødelægge Grundloven men ikke for det Folkething, der vil hævde Folkets Skattebevillingsret og igjennem en lovlig Bevilling afstikke de Grændser, inden for hvilke Ministeriet kun kan bevæge sig.
Når der siges, at vi i Sommer har sagt ingen Bevilling "intet Øre" til Estrup, da er dette et Stikord, som Tange og jeg i hvert Fald ikke kan bruge, thi jeg har allevegne erklæret, at jeg vilde række Hånd til alle de, der vilde hjælpe til at føre Statsvognen ind i de lovlige Spor. Vil De erindre at Grev Holstein på Mødet i Nyborg tog Dinesen i en Antydning af, at man kunde som i 1854 forlænge den foreløbige Bevilling, der var givet til 15. April, og Greven lod sig da  forlyde med at vilde støtte Højre, hvis det var det de vilde, da dette jo var en Miskjendelse af Provisoriet. Dinesen gik fra det igien, men De ser altså, at Greven tilbød en lovlig Bevilling ad den Vej, hvilket jo strider mod Programmet, "ikke et eneste Øre" til Estrup. Dette, der er sket, er langt bedre, end det Greven viste sig tilbøjelig til ved Mødet i Nyborg, thi Provisoriet er forkastet førend en lovlig Bevilling er givet og denne gjælder kun fra den Dag den kom til Finansårets Udløb, medens en Forlængelse af Bevillingen der gjaldt til 15 April ifior vilde have dækket alle de Måneder, hvori Provisoriet gjaldt, medens disse nu står som et åbent Sår i vort Konstitutionelle Liv. Nej vore Udtalelser på Møderne i Sommer gik alene ud på: "ingen Godkjendelse af Provisoriet". Det må bort; men at ville erklære, at vi ikke vilde forhandle netop under Forhold hvor Forhandling var mere end nogensinde nødvendigt, hvis vi ikke vilde bruge Næverne, det kan ingen bevise, vi har sagt,..? det vilde være et Vidnesbyrd om, at vi var politiske Børne.
   Mange Hilsener Kl. Berntsen

NB: Jeg kommer imorgen (Onsdag) Middag gjennem Nyborg, da jeg skal over til et Bryllup i Sanderum.
 

 Kjære Hr. Winckler!

Det var med dyb Sorg, jeg modtog Telegram om Valget i Nyborg, men gjør alt, De formår , for at få undersøgt, om der ikke er grund til klage, der skal ikke begås mange Feil, hvor Stemmeantallet er så lige som der for at Valget kan kasseres, og i så Fald, tror jeg, Tange kan gienvælges.
   Deres hengivne Berntsen



Høiby d. 8.1. 79

 Hr. Kjøbmand R. Winckler, Nyborg

       Højby 9.1. 79
 Kjære Hr. Winckler!
I Gjensvar på Deres ærede Skr. Gårs Dato skal jeg meddele
Ad. 1 at Klagen over Valget selvfølgelig må indeholde såmange  Klagepunkter som muligt er at opdrive, jeg er godt tilfreds med de Antydninger Deres Brev indeholder, blot De fremhæver hver enkelt i Klagen med så stærk Betoning som muligt.

Ad.2. Klagen skal være inde et Par Dage før Rigsdagen træder sammen, den er endnu ikke indkaldt men af et Brev fra Balth. Christensen, som jeg modtog i Dag, erfarer jeg, at den ny Krigsminister har forlangt Betænkningstid og Rigsdagen vil neppe træde sammen før d. 20 dennes, men det vil De jo forøvrigt erfare af Avisen.

Ad.3. Det er bedst, De affatter en Klage på stemplet Papir til Indenrigsministeriet og en ligelydende på ustemplet Papir til Folkethinget, den sidste adr.: "Rigsdagens Bureau"!

God Lykke! Får vi Omvalg skal vi nok sætte fuld Kraft på for at vinde Kredsen.
     Venlig Hilsen til Dem og Hustru
      Deres heng.
        Berntsen
 
 

Telegrafstation    Nyborg
   Telegram No 10074
Indleveret i Kjøbenhavn den 31.1. 1879 7 T. 35 M.Efterm.
Kjøbmand Rasmus Winckler     Nyborg
Udsættelsen af Valgbrevets Godkjendelse indstilles enstemmigt og vedtages sikkert. Brev kan snart ventes.
       Kl. Berntsen
 
 

Kjøbenhavn d. 1.2. 1879

 Ærede Ven!
De må, hvis det er Dem muligt, hurtigst se at skaffe Meddelelse til Valgbreve-Udvalget, om det Tryk, der siges i Klagen at være øvet på Vælgere i By og Land. Jeg har f. Eks. hørt, at Skovarbejdere underRavnholt skal have følt et sådant Tryk. Men De må endelig ikke fremføre andet end hvad der med pålidelig Vidneattest kan konstateres. Der bliver nemlig iår lagt en stor Vægt her i Thinget på at Værge den fattige Mands fri Afstemning. Derfor må De sætte Dem i Bevægelse og se, helst i Forening med Tange, at få konstateret den Slags Misligheder.
Det har nemlig hidtil været Praksis i Folkethinget, og Berg holder meget fast på den, at de, der står på Valglisten, har, selv om de mellem Tidspunktet for Valglistens Affattelse til Valgdagen har fået Fattighjælp, er gået fallit eller desl. beholder Valgretten. Dog kan det konstateres, at nogen af de, der har stemt, var fallit, da Valglisten affattedes ifjor eller på den Tid havde nydt Fattighjælp, da det i så Fald kunde befrygtes, at Valglisternes Affatter opførte Stemmer i partisk Øjemed. Kan det altså konstateres, at de, der anføres i Klagen, som dem der har nydt Fattighjælp, har fået en sådan før de ifjor opførtes på Valglisten, så kom frem med de i så Henseende fornødne Oplysninger.
Det, der forhåbentlig vil blive til Valgets Forkastelse i  Nyborg, vil blive det "kvarter"?, som Formanden imod Valgloven fastsatte og senere ustrakte på utilbørlig Måde. Det er også mærkeligt, at Formanden ikke i sin Erklæring har besvaret dette Punkt. Det var i Anledning af en sådan Forseelse, at Kleins Valgbrev i 1873 blev forkastet.
De har vel heraf fået Indtryk af, at min Opfattelse af Klagen er den, at det Punkt der vil holde stærkt nok til at forkaste Valget, er Formandens Ledelse, men kan der føjes andre og flere til, vil det jo være medvirkende Grunde. Højre er bange for Forkastelsen og indstiller det straks til Godkjendelse, men Berg er flink for Udsættelsen, hvorimod man jo ikke ved, om de vil stemme for den endelige Forkastelse. Jens Busk [Mikael Pedersen er af samme Surdeig] siger, han vil hellere beholde de valgte Høiremænd end Tange og Jørgen Pedersen, men jeg tror ikke, alle Radikale deler den Opfattelse. Berg er Ordfører for Valgets Afgjørelse i Nyborg, og Holstein og jeg er så heldig at være kommet i den Afdeling. De kan sende alle Aktstykker til mig, om De ønsker det. Jeg behøver jo neppe at tilføje, at jeg anspænder alle Kræfter for at vi kan få min gamle Ven herimod igjen.
  Deres hengivne   Kl. Berntsen

I stor Hast.
 

Kjøbenhavn d. 5.2. 1879

 Kjære Winckler!
Udsættelsen af Nyborgvalget blev vedtaget i Dag med 60 Stemmer imod 25. Da Bille, der var Ordfører for Mindretallet, så stærkt holdt på Godkiendelse straks, efter de Oplysninger der var indsendt fra Formanden for Valgbestyrelsen, måtte jeg nødes til at tage Ordet, og jeg tillod mig da at sige, at jeg havde modtaget Telegram og Brev fra et af Byrådets Medlemmer om, at han som Klager desuagtet fastholdt Klagens Rigtighed. Det håber jeg ikke, De har noget imod, thi det måtte jo tiene som Grund til en retslig Undersøgelse.
Jeg røg voldsomt sammen med Bille, og han kom til at foreløbe sig så stærkt under mit Foredrag, at Formanden måtte tilrettevise ham.
Her sender jeg Dem nu en Afskrift af Formandens Erklæring, som jeg selv har afskrevet, jeg håber, De kan stave igjennem. Den er temmelig tør, synes jeg.
Mit Råd er, efter Aftale med Høgsbro, at De på Klagerens Vegne indgiver straks et Andragende til Folkethinget om, at Klagerne ønsker en retslig Undersøgelse ved Hjælp af en Sættedommer. Vil De sende mig den, skal jeg indbringe den her og få den overgivet til Udvalget på den i Forretningsordenen foreskrevne Måde.
I Søllinge Sogn må De kunde få sikre Oplysninger om, hvorledes Skovrideren på Hellerup har gået og noteret de Arbejdere, der vilde stemme på Tange; få endelig såmange Oplysninger som muligt.
Hvordan de Radikale stiller sig, ved jeg ikke, de vil nødig gå til det, da det er en Moderat, men jo flere Mangler jo bedre, men læg især Vægt på, at det Kvarter Valgbestyrelsens Formand gav mod Valglovens § 42 forskaffede Kristiansen et Overtal af Stemmer. Lad mig vide, om De har modtaget dette, thi vi ved jo ikke hvad man kan finde på, når man ved, der forhandles mellem vi to. Jeg har modtaget to Breve fra Dem.
   Deres med Agtelse forb.
      Berntsen
 

Kjøbenhavn d. 14.2. 1879

  Ærede Ven !
Lad mig høre Udfaldet af sidste Byrådsmøde, De kan nok tænke, jeg længes derefter. De kan nu være aldeles sikker på, at Valget bliver kasseret. Alberti, der jo er en af de Radikales Coryfæer sagde i Udvalget, "at man godt kunde kassere det straks, men han kunde jo også vente for at få nærmere konstateret kvor galt man havde båret sig ad". De må derfor endelig ikke forsømme itide at organisere Kredsen kraftigt. Højre sover ikke. Udvalget har forlangt en Sættedommer, og Tange kunde godt bede Heltzen at beskikke Bjerre.
De må nu sørge for, at Valglisterne, der jo skal ligge til Eftersyn i Marts Måned fra 1-11 incl., bliver revideret af to af Vælgerforeningen i hvert Sogn udnævnede Mænd for at forvisse sig om, at Højre ingen udelader eller optager uberettiget, og det er jo en Selvfølge, at De renser Nyborglisten for alle slette Bestanddele. Vi har trukket kassationen af Valget lidt i Langdrag, så Valget ikke kan komme til at foregå før de ny Valglister er i Orden. Jeg tror, det vil være i Venstres Interesse i det hele.
     Med venlig Hilsen
      Deres forb.
       Berntsen

1) Retslig Undersøgelse
2) Ny Lister
3) Husmænd selvstændige
4)
 

       [utydelig dato] 1879
  Gode Ven!
Deres sidste Brev modtog jeg først nu (Onsdag Aften Kl. 8) men svarer straks - håbende, at De kan have mit Svar ihænde før Byrådsmødet.
Mit Råd er da, at De afviser enhver Forhandling om det Emne, den Sag ligger jo ikke for på Dagsordenen, og da der kan ventes en Sættedommer til at behandle det Spørgsmål om Valghandlingen, så er der Stedet for hver Part at føre Sagen. Forøvrigt protesterede De jo straks i Byrådet mod Erklæringen fra Formanden i Anledning af Klagen, og da Deres Protest blev døvet af "Deres jublende Kor", skulde så ikke have Lov til ved et Telegram at værge for Berettigelsen af Deres Klage på det Sted og Tidspunkt, hvor den forelå til Drøftelse og til Afgjørelse af den Myndighed (Folkethinget) der er eneste kompetent Dommer i den Sag.
Men Sagen er den, jeg kunde mærke på Bille, Dinesen m.fl. at de ikke for alt i Verden vilde have Valget udsat, fordi de frygtede for at få hele den Sag for Lyset, derfor blev Bille så vred på mig, at han rent forglemte sig selv.
Tag De rolig på Sagen, og brug mig til Dækning, hvor De kan.
Jeg har jo også udbedt mig Oplysninger hos Dem, skulde De  måske spørge Byrådet, om De måtte have Lov at svare mig?
Tag De Sagen rolig, kommer den for i Byrådet, afvis den helst om det er muligt, hvis ikke så behandler De den så overlegent som muligt. De har aldeles ikke forset Dem; jeg har snarere, mente Berg, overskredet min Berettigelse idet jeg har givet Dem en Afskrift af Erklæringen, men Berg lånte mig den alligevel, mens jeg skrev den af.
Kun frisk MOd! Dhrrs Overgreb har godt af at komme for Lyset, det må ikke undre os, at de Godtfolk ømmer sig, det er jo kun et Vidnesbyrd om, at vi har ramt dem.
     Mange venlige Hilsener
       Kl. Berntsen.


Kjøbenhavn d. 19.3. 1879

  Gode Km. Winckler!
Det er kjedeligt, at jeg ikke traf Dem paa Hjemvejen, da jeg gjerne vilde have talt mundtligt med Dem.
Sagen er den, at det moderate Venstre paa Rigsdagen i disse Dage har faaet Vished for, at vi kan kjøbe et af Byens Dagblade, nemlig "Dagsavisen", der har 3000 Holdere her i Kjøbenhavn. Vi kan neppe i Længden bestå som selvstænidgt Parti, hvis vi ikke har et Blad, der her i Hovedstaden kan  værge os mod Angreb fra Højre og de Radikale og samtidigt være vejledende for vor Presse i Provinsen, men nu gjælder det at tilvejebringe Kapitalen, og i den Anledning spørger jeg Dem om De selv vil være tilbøjelig til at tegne Aktier à 100 Kr. i et sådant Foretagende, samt om De tror, det er Dem muligt i Nyborgegnen at formå andre til det samme. Deres Svar herpå imødeses i Løbet 8 Dage.
Berg kneb så ud i Sagen om Assensvalget, men skal derved have skaffet sig en Del Uvilje blandt sine Meningsfæller, hans Bestræbelser i Vinter er at få Højre til at sige, at han dog i Grunden er en fornuftig Mand.
Nu er det jo tvivlsomt om Valget vil blive forkastet. Gud ved, hvordan han vil stille sig til Nyborgvalget.
Hermed venligste Hilsen til Dem og Deres Kone fra
              Deres hengivne
        Kl. Berntsen

Efterskrift: Til Aktier i Dagsavisen har vi troet det muligt at skaffe 3500 Kr fra Fyn, det er jo dog kun , at 35 Mennesker yder hver 100 Kr., tror De, det er umuligt at tilvejebringe?

Hr. Kjøbmand R. Winckler, Nyborg.
 

Kjøbenhavn d. 5.4. 1879

  Kjære Winckler!
Da det nu af alle disse Dages Forhandlinger om Valgbrevenes Prøvelse fremgår, at de Radikale og Højre ikke vil ansé en Mands Stemmegivning for ugyldig, fordi den vedkommende enten har nydt Fattighjælp eller er gået Konkurs siden Valglistens Affattelse, så vil De kunne skjønne, at de Tilfælde, der er anført i Deres Klage over sådanne Personer, vil ikke kunne omstøde Nyborgvalget medmindre det kan konstateres, at Konkursen er indtrådt eller Fattighjælpen ydet før Valglisten blev affattet ifjor.
Der må altså hurtigst muligt søges konstateret om der er øvet et sådant Tryk på Vælgere, at om dette ikke var øvet var Resultatet blevet et andet ligesom det strengt må fastholdes, at det Kvarter Formanden ulovlig fastsætte, er bleven anvendt til at skaffe Kristiansen [Rasmus Christiansen] et Overtal. Er det sandt, at Tange flere Gange forlangte Afslutning? Da må det også frem under de eventuelle Forhør.
Da man altså må forudsætte et Omvalg, vil De indse Nødvendigheden af at Vælgerne i Kredsen itide organiseres fast og stærkt, thi Kristiansen og jeg var idag enige om, at der skulde foretages en ordentlig Kraftprøve. Mit Råd til Dem er, at der i hver By hele Kredsen rundt udnævnes 3 à 4 Gårdmænd med det Hverv at sørge for så mange Vogne som muligt og at disse bliver så overfyldte som muligt til Valgdagen. Se dette kan gjøres førend Valget endelig kasseres, så De kjender til Tiden, da Slaget skal stå og Mænd i hvert SOgn som De kan henvende Dem til og sætte i Bevægelse. Vi må kunne tage så kraftigt og energisk fat, at vi kan få vor kjære Tange herind igjen inden alt for lang Tid.
      Deres hengivne
       Kl. Berntsen
 

Kjøbenhavn d. 22.4. 1879

  Højstærede!
Som Gjensvar på Deres ærede Skrivelse af Gårs Dato skal jeg meddele, at jeg nu havde en Samtale med Høgsbro om Nyborgvalget og fik da at erfare, at Aktstykkerne endnu ikke har cirkuleret mellem alle Udvalgets Medlemmer, de berør f. T. hos Alberti og skal derfra til Berg, hvorlænge disse to Herrer vil beholde vides ikke, men førend de er færdige kan Udvalget ikke holde Møde og vælge Ordfører, der sa skal skrive Betænkning og igjen konferere med Udvalget, inden Indstillingen afgives til Thinget, så De ser, der er lang Vej endnu, før Sagen afgiøres. Høgsbro agiterer for at få Højre med til at indstille Valget til Forkastelse, men det lykkes ham neppe, han anså det for Øjeblikket ikke for nødvendigt, at De rejser herover, men skulde fremtidig Forhandling føre til, at det måtte anses for ønskeligt, skal jeg nok sige nærmere Besked.
Hvad angår Trykning af den hele Sag, da er jeg bange, det bliver meget kostabrt og hvad navnlig Udskriften af Forhørene angård, da vil det blive trættende at løse dels for de mange Gjentagelser og det kjedelige Retssprog, men jeg talte nu med Jørgen Pedersen, og han lovede at lade aftrykke som Føljeton i Fyns Tidende de mest interessante og betydeligste Momenter i Sagen. Vi kan jo da trykke et større Oplag af Bladet i de Dage og sende omkring, om De synes; forøvrigt må De selv bedst kunne bedømme, hvorvidt det vil være tilstrækkeligt eller ej, men beslutter De dem til at trykke Aktstykkerne, må De forvisse Dem om, at De har Lov dertil, thi jeg ved ikke, om alle disse Ting tilhører Offentligheden ialfald før Folkethinget har afgivet Betænkning og således som kompetent Dommer fædet Dom i Sagen.
Da jeg passerede Nyborg i Søndags kom Konsul Clausen og hilste på mig og bad mig om ikke at ophidse Vælgerne formeget, hvis der blev Omvalg, thi De havde sagt, at mindst 400 Piber vilde fløjte ham ned paa Valgdagen. Jeg svarede at det vel skulde tjene som Modvægt mod de Sjovere han pr. Dampskib vilde hente i KOrsor. Han var vis på et Par Hundrede flere Høirestemmer, og jeg mærkede også i Påsken, at Trykket fra Ravnholt virker uheldigt f. Eks. i min Fødekommune Søllinge-Hellerup. Men jeg håber da godtfolk må se, at de ikke bør stå tilbage for Vælgerne i Assens, thi de klarede sig bravt.
    Med venlig Hilsen
     Deres hengivne
     Kl. Berntsen

Hr. Kjøbmand R. Winckler, Nyborg.

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk