Breve fra redaktør Bondegård, Svendborg
Forside ] Op ]

 
Breve fra redaktør A.C. Bondegård, Svendborg Avis.

Bondegård til Berg.

[Chresten Bergs privatarkiv, Rigsarkivet]
 

Svendborg, 6. August 1886

  Kjære Berg!
Det forekommer mig, at Deres Venner stiller altfor store Fordringer til Dem i Øjeblikket. Længe har Demokratiets ledende Mænd her paa Egnen ønsket Dem hertil. Jeg troede, at naar de tog over for at hilse paa Dem i Kolding, saa vilde De være tilfredse. Men ikke saa snart Mødet i Kolding er forbi, før de paa ny ytrer sig den samme Fordring om at faa Dem hertil.
Jeg har nu faaet det Hverv at spørge Dem, om De kan komme hertil ved et Møde den 5te eller 12. Sept. Man har ogsaa ved denne Lejlighed tænkt at indbyde i alt Fald en Del af Amtets Rigsdagsmænd som Talere.
Hvis De nu vilde besvare mig dette hurtigst muligt, vilde jeg være Dem meget taknemmelig.
     Venlig Hilsen; Tak for sidst.
       A.C. Bondegaard


Svendborg, 1. September 1886

  Kjære Berg!
Her er fra ingen Sider indgaaet bindende Forpligtelser om at vælge bestemte Kandidater til Landstinget. Der er i det hele ingen Stemning for nogen af de foreslaaede, men selvfølgelig vil den, der vil blive anbefalet herfra, være sikker paa at blive valgt som een , og der kan ogsaa herfra lægges et betydeligt Lod i Vægtskaalen for No 2 og No 3 tør man ikke vente at at faa.
Nu forholder jeg mig imidlertid afventende indtil videre. Men for Resten ere vore Folk ikke altid paa deres Plads. Der er nu f.Ex. Harald Holm, han har ladet sig indbyde til at tale for en splittende Ungdomsforening her i Svendborg den 12. Sept. sammen med Neergaard og Pingel. Ungdomsforeningen har ikke Spor af Betydning. Den tæller c. 250 Medlemmer særlig fra Vejstrup og Langeland.
Den 5te September vilde vi her i Svendborg gjærne have en Taler "andetstedsfra", der kunde deltage i en Diskussion om Landstingsvalget. Sagfører Knudsen skulde skaffe een; nu i Dag melder han, at han ingen kan faa, og Grunden hertil er aabenbart det berammede Møde den 12. Sept. Kan De, da De nu rejser til Kjøbenhavn alligevel, sørge for, at der kommer en anden, vilde det være gavnligt, men paatrængende nødvendigt er det ikke. Svar pr. Telegram, om De kan skaffe nogen. Han skal blive vel modtaget. Omkostningerne, Rejseudgifter m.m., vil blive dækket.
Angaaende Middelfartvalget har vist Læge Dreyer større Skyld end Rasmus Knudsen, Baaring. Men naar det viste sig, at der var aabenbare Tegn paa - før Prøvevalget at der var Slinger i Valsen, saa skulde der have været sendt Assistance andetsteds fra ned i Kredsen.
Lad mig nu snarlig vide, hvad Udfaldet af Overvejelserne blive i Fællesbestyrelsen ang. Landstingsvalget; her er som sagt intet foregrebet i nogen Henseende.
     Hilsen til alle, Deres hengivne
       A.C. Bondegaard


Svendborg. 20 September 1886

  Kjære Berg!
Udfaldet af Valget til Landstinget af de 2 Mænd, som Venstre kan vælge her paa Fyn, kan man imødese med største Sindsro. Der kan ikke blive valgt Høruppere. Sagf. J. Knudsen gav mig forleden (i Lørdags) det Svar, at han vilde stille sig velvillig over for begge Venstrefraktioner, men var der Tale om, i hvilken han skulde indmelde sig, meldte han sig ind i det danske Venstre.
Jeg er ogsaa overbevist om, at han ikke ligger i nogen Underhandling med Høruppere, og hvis jeg skal anbefale hans Valg, bliver det kun paa den Betingelse, at han stiller sig i det danske Venstres Rækker, og det er den Betingelse, de under Haanden stiller til de eventuelle Kandidater, hvis Standpunkt ikke er kjendt i Forvejen i saa Henseende.
Klavs Berntsen vil faa megen Modstand fra Sydfyn. Derimod er K. Lohmann nu ogsaa villig til at modtage Valg, og han er god nok. P.R. Møller er ogsaa kommen med i den 11 Time, men om han ønsker Valg, veed jeg ikke, han er i øvrigt ogsaa god nok, saa vidt jeg veed, men jeg vil dog høre nærmere.
Pastor Leth fra Middelfart vil ogsaa modtage Valg. Pastor Nygaard , S. Næraa interesserer sig voldsom for Leths Valg, og vil ved Prøvevalget slaa et vældig Slag for Leth, men hvordan Leths Stilling er, veed jeg ikke; men det forekommer mig, at naar man ikke ønske de afgaaendes Gjenvalg af Aldershensyn, saa maa det samme gjælde Pastor Leth. Chr. Madsen er ogsaa for gammel.
Naar for øvrigt, man har Sikkerhed for, at de ere paalidelige, forekommer mig de brugeligste Kandidater at være følgende: Lohmann, J. Knudsen og P.R. Møller. N. Hansen, Oure, duer ikke. Han vil for øvrigt ikke modtage Valg. Vi skal nok være paa vor Post for at forhindre Valg af Mænd, der kun vil gjøre Fortræd bagefter. Jeg skal personlig nok gaa dem paa Klingen, hver enkelt.
    Venlig Hilsen til alle Deres.
      Deres hengivne
        A.C. Bondegaard


Svendborg. 3. Oktober 1886

  Kjære Berg!
Nu skal jeg sige Dem, hvordan det gik til i Odense ved Prøvevalget. Stemningen var aldeles imod Kl. Berntsen, og Jørg. Pedersen blev kun stillet op for at holde Kl.B. ude. Der var Valgmænd, der var valgt paa det Program at forhindre Kl.B`s Valg. Kr. Madsen, Aarslev, ødelagde sig selv ved en uheldig Tale. Leth havde trukket sig tilbage et Par Dage før Prøvevalget paa Grund af Sygdom. Ejeren af Ollerup Højskole Niels Johansen havde nu de bedste Udsigter, men han trak sig tilbage til Fordel for Dyrlæge Caspersen, og derved blev han valgt. Jens Knudsen var der ingen videre Stemning for, og da jeg erfarede det, gjorde jeg intet Forsøg paa at fremkalde den, da jeg var paa det rene med, at det var haabløst Arbejde.
Spørgsmaalet "Danskere" "Europæere" blev slet ikke diskuteret, da samtlige Kandidater vidstes alle hørte til det danske Venstre. Først om Aftenen ved en ?? kom dette Spørgsmaal  frem, og Caspersen gav da i samtlige Valgmænds Nærværelse det Løfte at indmelde sig i det danske Venstre.
Jørgen Pedersen kjender De. Caspersen veed jeg ikke, om De kjender nøjere. Jeg har kun talt med ham een Gang før Prøvevalget. Han er i Besiddelse af en vis Veltalenhed; men paa mig gjorde han Indtryk af at være ikke saa lidt overfladisk.
Helst havde jeg set Niels Johansen valgt i Stedet for Caspersen, men paa den anden Side gjorde Johansen for sin egen Skyld fornuftigst i at trække sig tilbage, da hans økonomiske Forhold næppe tillod ham at afse sig til Rigsdagsvirksomhed. Han er i øvrigt en saa hæderlig, paalidelig og flittig Person, at det havde været en Vinding at faa ham i Rigsdagen.
Der var almindelig Tilfredshed med Udfaldet, og det er at vente, at Demokratiet vil faa Fornøjelse af Valget.
Vi bleve enige om ikke at referere noget fra Prøvevalget,, hvorfor jeg heller ikke sendte "Mbl." andet end et Telegram om Udfaldet. I Gaar skrev jeg selv nogle Bemærkninger om Valget, og jeg ser "Fyns Tidende" ogsaa indeholder en Smule om Prøvevalget fra i Gaar.
Venstre passerede over 12 Stemmer flere end ved Landstingsvalget for 8 Aar siden.
      Deres hengivne
       A.C. Bondegaard


Svendborg. 21. August 1887

  Kjære Berg!
Der er ikke ringe Modstand mod Tang her i Kredsen. Paa Lørdag vil demokratisk Forening holde Møde, og da der befrygtes en Opløsning, vil Kandidatspørgsmaalet sandsynligvis komme frem; men saa meget er vist, at bliver der ikke Enighed om en Eftermand, bliver det ved det gamle. Men der vil fra forskjellig Side blive gjort Anstrængelse paa at finde en Afløser. I politisk Henseende er Kredsen sikker. Selv om Hr. Korsgaard eller en lige saa udpræget Mand meldte sig, vilde han ikke blive vraget for sin Politiks Skyld. Det er kun Tangs Person, Folk føler sig frastødt af. Lad mig høre et Par Ord inden Lørdag Deres Mening vide om den Ting.
Jeg har ikke ladet opkræve Afdragene til "Morgenbladet" i den sidste Tid, da der er afbetalt saa grumme lidt paa min Skyld til Sagfører Hansen i Kolding. I øvrigt skal jeg nok iagttage det fornødne som Repræsentant.
Da Ejerne af "Svendborg Avis" finder, at Bladets Politik er i saa knusende Mindretal paa Rigsdagen har de faaet Feber, hvad denne Feber kan forlede dem til at gjøre, er naturligvis ikke godt at vide. I lang Tid gik Rygtet, jeg skulde afskediges til Nyaar, men det er der ingen Fare for. Der rumles om et nyt Blad, som jeg er temmelig sikker paa, det bliver til Vind. Havde jeg blot ikke haft den Bestemmelse i Kontrakten, at jeg ikke maatte udgive eller lede et Blad her i Egnen i 3 Aar efter min Fratrædelse, kunde jeg slet ikke rokkes. Men selv om der bliver lavet nok saa mange Kunster fra anden Side, gjør det mig slet ikke bange. Skulde der ske noget, faar jeg det nok at vide saa betids, at der kan træffes passende Forholdsregler.
For Resten gaar alt fortræffeligt.
De venligste Hilsener til Dem og Deres
       Deres hengivne
        A.C. Bondegaard


 Svendborg, 31. Oktober 1887

  Kjære Berg!
Cirkulæret m.v. har jeg modtaget og betragter selvfølgelig dets Indhold som fuldstændig fortrolig lige som ogsaa andre Cirkulærer af lignende Natur.
At skaffe ommeldte Chr. Jensen ud af Faaborgkredsen tror jeg næppe lader sig gjøre. Peder R. Møller og det Udvalg, der blev nedsat for at skaffe Kandidat, gjorde alt mulig for at holde mig borte fra det Møde i Faaborg, hvor Chr. Jensen`s  kandidatur fastsloges. Det blev nemlig vedtaget, at til dette Møde havde kun Kredsens Vælgere Adgang, hvilken Forholdsregel udelukkende blev taget af Hensyn til mig. Ikke des mindre kan jeg gjøre noget for at faa Chr. Jensen erstattet af en anden, vil jeg selvfølgelig benytte Lejligheden, naar den tilbyder sig. Chr. Jensen har stor stemning imod sig, og naar jeg mener, der er noget at gjøre, skal jeg ikke forsømme at give behørig Underretning derom. Vore paalidelige Folk har jeg drøftet Sagen med. Vi har tænkt at indbyde Jensen til et Møde i Kredsen, hvis vi kan faa Stemning derfor. Jeg venter at høre fra dem snarest.
Paa Søndag 6. Nov. Kl.2 Eft. har Venstres Fællesbestyrelse indbudt demokratisk Vælgerforenings Sognebestyrelse til Møde i Odense. Jeg møder selvfølgelig. Overfor hele det moderate Nordfyn er vi fra Sydfyn vistnok i afgjort Mindretal. Dog er det sandsynligt, at den Brandes-Holsteinske Flugt fra de gamle Standpunkter vil virke overordentlig heldig i vort Favør. Hvem der iøvrigt vil indfinde sig af Fællesbestyrelsen andre end Høgsbro veed ingen sikkert endnu.
Stemningen her er ellers udmærket. "Svendborg Avis" har haft en smuk Tilgang og udvidet sin Læserkreds med 2 nye Poststationer ind paa "Fyns Tidendes" Territorium. Her er ingen Slinger i Valsen, ikke en Gang af nogen Betydning i Bydemokratiet.
    Venlig Hilsen til Dem og Deres
     Deres hengivne A.C. Bondegaard



Svendborg, 7. November 1887

  Kjære Berg!
I Gaar afholdtes saa Delegeretmøde i Odense. Paa Fællesbestyrelsens Vegne var mødt Høgsbro og Holstein. Desuden var der mødt en Del fynske Rigsdagsmænd f. Ex. Harald Holm og Højmark. Stemningen overvejende (2/3 mod 1/3) for Finanslov og Estrup og i det hele for det af Bestyrelsen underskrevne Opraab Jeg var saa godt som den eneste, der maatte slaas med dem alle. Det endte med et hæftigt Sammenstød mellem Undertegnede og Holstein, da jeg rev ham hans Svingninger i Næsen, erklærede han, at det var "sørgeligt", at en Redaktør fulgte saa daarligt med m.m.
Jeg skal nu give en meget kort Fremstilling af det hele. Høgsbro: advarede og talte i al Almindelighed og endte med at fraraade paa det bestemteste, at der opstilledes 2 Venstrekandidater i samme Kreds. Holstein gik derefter løs paa "Seperatisterne" med al Magt. Der skulde gjøres Ende paa "Spliden" ved at Flertallet af Vælgerne sluttede sig til den Politik, Folketinget havde fulgt de to sidste Samlinger. Han forklarede derpaa den bekjendte Maade at behandle Finansloven  paa. Dernæst skulde der arbejdes i Kredsene for denne Opfattelse, der var den eneste fornuftige at gaa til Valg paa.
Hans Madsen, Rønningesøgaard spurgte, om det ikke godt kunde gaa an, at lade Finansprovisoriet gaa i Udvalg. Han havde intet imod denne Fremgangsmaade
Læge Drejer anbefalede at lade Finansprovisoriet i Udvalg og henstillede til Rigsdagens Venstre, om det ikke var rigtigst, at sætte Berg ud af Venstre i Betragtning af "alt, hvad han havde gjort i den sidste Tid." Dernæst forlangte han, at Venstres Fællesbestyrelse mere skulde vejlede Vælgere end hidtil, f.Ex med Hensyn til Skattenægtelse, økonomisk Krig osv.
Holstein vil have Finansprovisoriet forkastet. Foreløbig vilde han ikke stemme Berg ud af Partiet, netop fordi det var Berg. Dernæst udtalte jeg, at det, der forstyrrede Enigheden og Sammenholdet, var de uforbeholdne Svingninger. Nu havde Venstres Flertal stillet sig i et andet Forhold til Estrup og Parlamentarismen end tidligere og endte med at spørge om, hvad det næste var, der skulle opgives?
Harald Holm søgte at paavise, at det var Seperatisterne og Berg, der svingede og paaviste, hvor heldigt det vilde være at lade Finansloven gaa til Landstinget.
Drejer finder heller ikke Svingningerne tilstrækkelig forberedte. Berg skulde ikke sættes ud som Straf.
Bondegaard svarede Holm, Holstein og Drejer ??  tidligere Udtalelser i Erindring. Henstillingen taget til Følge - om at smide Berg ud, vilde gjøre Spliden værre. Ved at sætte Berg ud, gik en stor Part af Vælgerne med, mange flere end der kunde vindes fra Højre (jeg nævnede 3/4). Paa den Vej var man sikker paa 2 Kandidater, naar man havde 2 adskilte Partier, der ikke skyldte hinanden Hensyn. Naar Valget kom til at staa om Provisoriet efter Opløsningen traadte Spørgsmaalet  om Finansloven i Baggrunden. Det kunde ikke hjælpe at faa Estrup paa lovlig Grund, han tog selv aligevel. Det var det rene Skin alligevel. (Forsamlingen raabte livlig Hør over disse Bemærkninger, der tog et Kvarter at aflevere.)
Lærer Hansen, Skarø holdt paa Venstres gamle Maal, Parlamentarismen. Vælgerne var ikke saa svage, som nogle bildte sig ind. Det var ligegyldigt, hvilket Spørgsmaal, man gik til Valg paa Højres Tropper gik med at stemme paa det ufornuftigste af alt.
Forpagter Nielsen, Oure (Amtsraadsmedlem N. Hansens Søn) fandt, at de hemmelige Underhandlinger var Aarsag til Striden. Han var imod dem, men for Resten i alt væsentlig enig med Holstein og de andre.
Holstein henvendte sig udelukkende til Bondegaard. Han fandt det "sørgeligt at høre", at B. vejledede Sydfyn saa slet. Bondegaard vidste ingen Besked, og derpaa udtalte han sig i Lighed med hvad han sagde i Folketinget sidst. Holstein talte højst opbragt fordi jeg "angreb" ham og de andre.
Klaus Berntsen vilde have Finansprovisoriet indbragt ved privat Initiativ og forkastet. Naar samme forelagdes af Regeringen som skulde det i Udvalg.
Bondegaard svarede, at han ikke angreb, men forsvarede sig mod de andre Angreb efter at dette var fremsat. Holstein skulde helst tale saa sagte om, hvad der var det ene fornuftigste, naar han i Forvejen havde kaldt det samme for " ? og latterlig Dumhed." Derefter faldt endnu nogle korte venskabelige Bemærkninger i lignende Retning. Med c. 2/3 af de  tilstedeværende Stemmer vedtoges det at støtte Venstres Politik fra i Fjor og i Aar. Vi andre afholdt os fra at stemme.

Forhandlingen varede 4 timer. Men maatte ophøre paa Grund af Uro i forsamlingen. Holstein og de andre fik flere Tilraab om, at det havde været nyttigst af dem at have kaldt Berg til, naar de vilde angribe ham.
En enkelt Stemme sagde til Slut, at Holstein i Morgen rendte fra det (han) havde sagt i Dag.- En Del af Udtalelserne  faar de almindelige for at dække tilbagetoget. Bag efter samledes en Del paa Højskolehjemmet. En stor Del var meget tilfredse med min Optræden, en anden misbilligede den. Her havde de imidlertid ikke Holstein og de andre til Hjælp, saa her kunde jeg anbringe mine Udtalelser med større Virkning. For Resten forhandlede vi venskabeligt der.
Jeg tror ikke, vi faar Vælgerne med i sin Helhed paa Finanslovsnægtelse. Stemningen vil først blive ugunstig mod Holstein og de andre, naar de skal til at forsvare, at de ogsaa maa forhandle om Provisorierne, og med den Fart, der nu er i Udviklingen, naar D`Hr. ogsaa nok det Standpunkt. Madsen, Rønningesøgaard og Læge Drejer kan betragtes som forløbere i den Retning.

Hermed har jeg foreløbig beskrevet Stemningen og det forefældne. Mulig krig i Sigte med Hensyn til min Stilling til "Svendborg Avis".
       Deres hengivne
       A.C. Bondegaard



Svendborg, 11. September 1888

  Kjære Berg!
Den Egebjerg, Du omtaler i dit sidste Brev, er saa vidt jeg skjønner den samme, der under Navn Hans Rasmussen var min stedlige Meddeler fra Egebjerg, Kirkeby Sogn, ved Svendborg. Han er et af Naturen vel udrustet Menneske, hvis væsentligste Mangel er den, at han næppe er grundig i noget som helst. Mens jeg stod i Forbindelse med ham var hans politiske Holdning saa dinglevoren, at han betragtede alt som "Guds Ord", hvad der kom fra Højskoleforstander Jens Lund, selv de skjæreste Modsigelser.
Da jeg skulde have en Medhjælper, blev der baade fra hans og fra andres Side gjort Anstrængelse for, at jeg skulde antage ham. Jeg ønskede ham imidlertid ikke paa nogen som helst Betingelser.
Jeg skal imidlertid indrømme, at Grunden hvorfor jeg væsentligst ikke vilde indlade mig med ham, var det aandelige Afhængighedsforhold, hvori han stod til Jens Lund og hans nærmeste. Denne Grund existerer jo ikke for Dig, da han skal anbringes paa en Plads, hvor han er uden for Indflydelse fra nævnte Kant, og han kan jo ogsaa have forandret sig til sin Fordel i de sidste Par Aar, i hvilke han har været ansat ved "Aarhus Folkeblad".
Hans Arbejdsdygtighed er derimod upaaklagelig. Som Referent er han særlig dygtig og paalidelig. Jeg skal dog tilføje, at dersom Valget staar mellem Egebjerg og Chr. Nielsen paa lige Vilkaar, saa er den sidste den, der saa godt som paa alle Punkter distancerer den første. Chr. Nielsen har desuden  altid lagt stor Sympati for Dagen over for Dig, hvad derimod slet ikke kan siges om Egebjerg.
Nanna traf ikke sammen med Chr. Nielsen, mens hun var her, heller ikke med hans Kjæreste, saa vidt jeg veed.
Du spørger mig, hvad jeg synes om Chr. Nielsens Kjæreste? Jeg veed næsten ikke, hvad jeg skal sige herom, da jeg kun har talt med hende saa grumme lidt. Hun gjør Indtryk paa mig som en meget beskeden, tilbageholden og tarvelig Pige, der vistnok er i Besiddelse af en Del praktisk Dygtighed. Jeg kunde fristes til at sammenligne hende med H.V. Rasmussens Hustru i Hillerød, saaledes som hun var, før hun blev gift.
Jeg ved ikke, om jeg kommer til Delegeretmøde. Jeg er endnu ikke valgt. Demokratisk Vælgerforening vil vælge mig, men da der paa den Maade vil blive valgt to fra Byen og een fra Landet, paa Grund af Svendborg Fremskridtsforening ogsaa vælger een og de sandsynligvis dens Formand Sagfører Knudsen, er det mulig, at jeg af den Grund ikke bliver valgt, for at faa to fra Landdistriktet. Hvis jeg vilde benytte mig af en Smule geometri, kunde alle Skjær undgaas; men det vil jeg ikke. Bliver jeg ikke valgt, kan jeg jo faa Adgang alligevel paa anden Maade. Men herom senere. Herfra Kredsen vil under alle Omstændigheder blive sendt to sikre Folk og maaske een mindre sikker, i heldigste Fald tre sikre.
Hvis Du ikke selv havde fremkommet med det Forslag angaaende en privat Sammenkomst før Delegeretmødet, havde jeg selv skrevet derom. Men vil der i dit Hjem være tilstrækkelig Plads til alle, der kan ventes? ellers maatte vi jo hellere faa fat i et større Lokale i Tide.
Jeg er ikke tilfreds med, at Venstres Bestyrelse skal være ene Høne i Kurven den første Dag; men herved er nu intet at gjøre i Øjeblikket. Jeg har givet Tilladelse til at sætte mit Navn under Indbydelsen, for saa vidt de fynske Betingelser antages. Da dette i alt væsentlig er sket, bliver det selvfølgelig staaende, skjønt jeg ikke har givet nogen Fuldmagt til at gaa ind paa Ændringen med Hensyn til den første Dag.
Stemningen mod din Politik ved sidste Møde af Bestyrelsen for de fynske demokratiske Vælgerforeninger var langt gunstigere end forhen. Hvis der ikke stod den Finanslovsnægtelse i Vejen, vilde de allerfleste betakke sig baade for Holstein, Hørup eller Bojsens Ledelse. Som karakteristisk for Stemningen skal blot anføres, at da jeg paa en meget godmodig Maade efter det officielle Møde var forbi, paaviste, hvorledes Holstein havde drejet dem en Knap ved sidste Delegeretmøde i Odense i Fjor, rejste en Mand fra Verningekredsen - en Mand, der netop ved dette ytrede sin største Utilfredshed med, hvad jeg fremførte - og ytrede at havde han vidst, hvad han nu vidste, havde han aldrig givet Holstein sin Tilslutning og heller ikke Harald Holm den Gang. "Nej" tilføjede han, "Berg er ligegodt min Mand alligevel, men jeg forstaar ikke hans Standpunkt til Finansloven". Kunde vi komme ud over dette Punkt paa en Maade, saa tror jeg, at Flertallet paa Delegeretmødet vilde blive meget medgjørligt.
    Med Hilsen til alle
      Din hengivne
       A.C. Bondegaard

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk