Tange Å Mølle og Tørreri ved Broholm på Sydøstfyn

af Karl J. Rasmussen og Steffen Hahnemann


Forord
Da det i 1930'erne gik op for skolelærer Frode Lund, at de fynske vandmøller var i fare for totalt at forsvinde, besluttede han sig for at søge at fastholde motiver, hvor det endnu var muligt.
Af de ca. 330 kendte vandmøller i Fyns stift var der i 1930 kun ca. 40 tilbage.
I 1936 begyndte Frode Lund et systematisk arbejde med at tegne møllerne. Ikke alene bygningerne med omgivelser; men også interiører, redskaber og andre detaljer fra vandmøllerne i hele Fyns stift.
Det var oprindelig tanken, at tegningerne skulle bruges i forbindelse med fyldig beskrivelse af de fynske vandmøller. Men det viste sig snart at være en fuldstændig uoverkommelig opgave.
Frode Lund beklager meget, at han måtte opgive at skrive en ledsagende tekst til sine mølletegninger, og opfordrer til fremtidens historikere og lokalhistoriske skribenter at skrive teksten.
Frode Lunds tegninger er trykt i bogen: Fynske vandmøller - 455 motiver.
I perioden 1937 til 1949 har Frode Lund tegnet 7 tegninger ved Tange å mølle.
I dette skrift har vi taget Frode Lunds opfordring op og beskrevet Tange å mølle og tørreri så godt som vi kan ud fra det materiale, der i dag er tilgængeligt. I skriftet er gengivet fire af Frode Lunds tegninger.
Tange å mølle og tørreri ved Broholm på Sydøstfyn er ikke tidligere beskrevet i litteraturen.
Broholms godsarkiv har været en væsentlig kilde til indhentning af informationer.
Mary Albjerg, Anna Grethe Amkær, Otto Bertelsen, Helge Veber Knudsen, Egon Matthiesen, Aage Mortensen (Morten), Kaj ”Julle” og Peder Østergaard m.fl. har bidraget med værdifulde oplysninger.
For den modtagne hjælp bringes den bedste tak.
Steffen Hahnemann har skrevet afsnittet om Tange Å Mølle.
Karl J. Rasmussen har skrevet afsnittet om Tørreriet.
Det har ikke været muligt at beskrive alle detaljer om møllen og det senere nybyggede kartoffeltørreris tekniske indretning, drift og ophør.
Der findes endnu ikke tilgængelige arkivalier i Broholms godsarkiver på Landsarkivet i Odense. Måske findes svarene der.
Andre forfattere må tage sig af denne opgave.

Februar 2006


Resumé
Tange å mølles middelalderlige eksistens fremgår af et dokument af 14. maj 1473. Heraf fremgår det, at der på dette tidspunkt ligger to gårde og en vandmølle i ”Broholms tange”. At de to gårde yder hver ½ tønde smør i landgilde og ikke korn, tyder på, at deres tilliggende har bestået af eng og ikke af agerland. Gårdene i Broholms Tange har tydeligvis tilhørt Broholm. De to gårde skal være nedlagt ca. 1660. Derefter var der kun møllen tilbage.
I markbogen fra 1682 til Chr. V’s danske matrikel omtales Tange å mølle som ”en græsmølle ”med et wandhiul och et knackehiul, huilcke kand ickun bruges fra Mortens dag til påske.
I 1689 blev der i Gudme herred skyldsat 16 vandmøller. Her fremgår det, at Tange å mølle havde 1 rugkværn og 1 maltkværn.
Tange å mølle blev nyopført i 1867 til erstatning for en møllebygning, som for en stor del var opført til afløsning af den gamle, der blev bygget i 1851.
Hverken skifter eller fæstebreve giver os væsentlige oplysning om selve møllebygning og inventar.
I 1700-tallet var herremanden på Broholm i besiddelse af såvel Gudbjerg mølle i Gudbjerg sogn som Hesselager og Vormark møller i Hesselager sogn samt Knarreborg mølle i Oure sogn. Dertil Broholm mølle og Tange å mølle i Gudme sogn.
Forholdet mellem de mange møllere og deres husbond var ikke altid været harmonisk.
Der var fastsat normer for vandhøjden i Tange å mølledam. F.eks. skulle vandstanden sænkes i de to perioder om sommeren, hvor der blev taget høslet, eller når der foretages reparationer på enganlægget. Overholdtes bestemmelserne ikke, kunne der hver gang idømmes mølleren en mulkt til ejeren.
Den 9de februar 1912 brænder Tange å mølle med undtagelse af møllerboligen.
Dels på grund af møllens usædvanlig afsides beliggenhed og dels på grund af de for små møllers i al almindelighed dårlige tider, kunne det ikke lønne sig at genopføre møllen.
Møllen ligger så tilbage som brandtomt, indtil et initiativ til et tørreri i 1917-18 bliver realiseret. I den forbindelse bliver de sidste rester af møllebygningerne revet ned og en del af materialerne benyttet til det nye industrianlæg.
Dermed var alle spor af møllebygningen slettet. Kun bagslusen og den stråtækte møllerbolig står tilbage.
I juli 1913 blev der indgået en kontrakt mellem baronesse Margrethe Holck, Gl. Klingstrup og forpagter på Broholm gods landbrugskandidat, Helga Sehested, Bjergeskovgård, der i forening opførte kartoffel- og cikorietørreriet ”Tange Mølle”. Kartoflerne anvendtes til foder og cikorie anvendtes til kaffeerstatning.
Intet tyder på, at tørreriet blev drevet ved et vandhjul. Det han ikke udelukkes, at en turbine har drevet hele eller dele af tørreriet. Det ligger klart, at en hesteomgang var tilknyttet tørreriet.
Allerede omkring 1930 var tørreriet ophørt med at tørre kartofler og cikorie. Fra 1941 og nogle år frem blev der tørret tobak i tørreriets lade. Derefter stod bygningerne ubrugte og forfaldt.
Møllerboligen, der var et stråtækket bindingsværkshus, brændte i foråret 1957. Møllerboligen havde således overlevet ombygningerne på møllen i 1851 og 1867 samt branden på Tange Å Mølle i 1912.
Hvornår møllerboligen er opført vides ikke med sikkerhed. Men på kortudsnit fra såvel 1809 som 1887 har boligen samme placering som indtil den brændte i 1957.
Efter branden på møllerboligen og nedrivning af tørreribygningen er der således kun laden tilbage, som i dag (2006) anvendes til jagthytte.
De gamle fundamenter af såvel tørreri som møllerbolig kan stadig ses i terrænet i vinter- og forårstiden.


Indhold:
Tegnet af Frode Lund
1. Tange å mølle
1.2. De ældste dokumenter til belysning af Møllens historie
1.3. Veje til møllen
1.4. Broholm og Tange å mølle i 1800-tallet
1.5. Overslag over omkostningerne ved ombygningen af Tange aa mølle
1.6. Vandmøllens endeligt

2. Tørreriet
2.1. Opførelse af et kartoffeltørreri
2.2. Bygningerne
2.3. Produktionens ophør
2.4. Møllerboligen
2.5. Tørreriets forfald
2.6. Tørreriet, Tange å, mølledammen og engen
2.7. Vandforsyningen
Referencer
Appendiks


Leveret af Karl J. Rasmussen og Steffen Hahnemann
E-mail til
 
   

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  DKviaNET A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk