Mine oplevelser 1987-1990
Forside ] Op ]

 
Mine oplevelser 1987-1990

1987

Der er aldrig to vintre der er ens selv om det er det samme der skal laves hver dag ,i år, allerede 2 januar kom klovbeskæreren.,det er et af de mest snavsede arbejde hele året; men er absolut nødvendig for køernes ben.For år tilbage var der ikke nogen box,vi holdt b a r e lige benet op mens det blev skåret ,hugget eller klippet af,efter sådan en dag gjorde det ondt i alle lemmer, det var ikke alle køer der var lige nemme at holde .Med den box han nu bruger går det langt lettere og med en vinkelsliber langt mindre smertefuldt for dyrene.Der var meget sne den vinter--Det vil sige nogen steder.Det sneede her i 3 døgn men bare i Vissenbjerg kom der intet .Alfred og mig var ude at se om søndagen. I Fredericia lå det meterhøjt--Biler var helt dækket og motorvejen var ryddet med gravemaskiner og sat sneen op i mange meters højde. Godtfreds mor døde den vinter-,Det bliver et stort savn for ham , jeg kender det, han har altid været hjemme og hun har lavet mad og alting i alle de år .det vil blive et vældigt savn for ham. Sådan en gang imellem opleves der ting som kun som kun sker en gang.Jeg fik brev fra Socialforskningsinstituttet at jeg var blandt 1000 tilfældigt udvalgte der skulle udspørges om alt mellem himmel og jord.Der kom en dame til aftalt tid der skrev op om arbejdstid.helbred, alder,og hvornår jeg sidst havde drukket en øl,det var lige en måned siden--bankens generalforsamling---hun så skeptisk ud,men skrev 30 dage-Inden hun gik lagde hun et stort hæfte som skulle indsendes --Anonymt-- med meget nærgående spørgsmål som hun ikke ville spørge om.Jeg svarede efter bedste evne; men et årstid efter hørte jeg i radioen at nu var undersøgelsen færdigbehandlet og de adspurgtes evner ikke var særlig gode--Sikke et held at der ikke blev nævnt navne. Efterhånden er der også andre skemaer der spørger lidt for meget og så må myndighederne også regne med at få svar derefter. 22 April holdt Aase sin fødselsdag i Hjallese forsamlingshus .Det var en god fest med vores nærmeste familie og naboer .En søndag i juni var jeg i Skrydstrup og se flyveopvisning af forsvarets mest moderne isenkram,det var et tilløbsstykke med rigtig mange besøgende og vi fik al den larm der overhovedet kunne gå ind af ørene.Jeg har altid været optaget af flyvere og det er en vældig udvikling der er sket i den tid jeg kan huske.I august var Søren Eigil og mig en tur i Tyskland det var Cigaretter til ham og benzin ,slikog sukker der trak .Dansk sukker havde fået en høj afgift ---i sundhedens hellige navn .Samtidig fik vi en fin sejltur på Flensborg fjord. På hjemvejen blev vi standset ved tolden og blev grundig undersøgt, alle andre kørte lige igennem og Søren mente at det var den dumme kasket som jeg havde på, den sad så de troede jeg var fuld jeg var fuld .Vi var selvfølgelig som et par engle-- ikke noget smugleri! Jeg havde flere forskellige som medhjælpere det år .Povl Erik var her når han havde tid og så havde jeg nogen anvist af kommunen, Det var ikke nogen der på nogen måde ville arbejde ved landbrug men var nærmest på tvangsarbejde ,de brugte alle kneb for at undgå at have arbejde .Men ved lidt lodder og trisser var de da til lidt gavn selv om det var nødvendig at være hos dem næsten hele tiden ,Jeg kunne mærke at jeg måske ikke kunne arbejde så hurtigt som tidligere og jeg havde ondt i mine ben,det fik jeg nogle piller for som hjalp, det var sådan hvis jeg en aften glemte det kunne jeg næsten ikke gå den første time næste dag.På den anden side så var det vel sådan at ved at spare en medhjælp blev der bare så meget mere til skattevæsenet og så ligefrem slide sig selv op for deres skyld var vel ikke lige sagen og så er der også en tilfredsstillelse ved at lære helt unge at det med at arbejde ikke er nogen straf i sig selv,det var der nogen af dem der mente ,og det var tilsyneladende også svært at finde den rette hylde når det helst skulle være kort og let arbejde, høj løn og begrænset uddannelse.Jeg tror ikke det er særlig let at være ung, kravene er høje og mulighederne ikke lige let at se for alle.Tidligere var der mange der startede som 15 årige ved landbrug og så efter soldatertid , ind ved forskelligt som kun tog folk med ordentlige soldaterpapirer.Nogle af de medhjælpere som jeg havde haft for år tilbage og som endda havde været på landbrugsskole skiftede erhverv og kom ind ved bl a . DSB og andre kom til at køre entreprenørmaskiner eller lastbil.Der var ikke plads i landbruget.

1988
Når der skulle laves noget særligt og det var nødvendig med fremmed hjælp så var det næsten altid Tage der var manden der kunne alt.Det var ikke alene træer,men og dræning og først og fremmest roekørsel ind med frontlæsser .Det var efterhåmden sådan at en frontlæsser var noget der var brug for næsten daglig, så derfor fandt jeg ud af at sådan en skulle vi selv have. Sammen med smeden fandt vi en brugt Fiat 450 i Åhøjrup ved Oluf og fik sat en Veto læsser med roegreb,skovl og greb på..og så begyndte Povl Erik og mig med træningen.Det viste sig rimmelig let at håndtere den og den kunne grave over 1 meter ned til drænrør og vi fik spreder til JF vognen og kørte selv gødning ud .Bag halmhjelmen jævnede vi sten ud så vi kunne have et stort halmhæs stående der,det var halm der skulle noget nyt--nemlig ludes med ammoniak og sådan halm måtte ikke være indendørs .Det var på mange måder en lettelse at kunne mere selv om det så var billigere er et ? Maskiner skal vedligeholdes og den tid vi selv bruger er helle ikke gratis ,men jeg havde nogen år lavet investeringsfond og de skulle andvendes inden for 4 år elles gik de ind til beskatning så der skulle findes en fornuftig anvendelse .Vi havde de seneste år mangel på vand med mellemrum,brønden på gårdspladsen som ,når den blev renset med mellemrum, altid gav vand nok, var sådan at vi ikke mere kunne fylde roevasker af en gang så derfor fik vi en lille pumpe hen i boringen og lagde 100 meter pelrør ind gennem afløbet helt ind til stuehuset næsten uden at grave op, i bækken gravede vi lidt under bunden så det lige er frostfrit,og siden har der ikke været mangel på rent vand.Mit helbred var ikke til ferie det år,jeg passede da mit arbejde men havde lidt besvær med at gå ret hurtigt;men lidt fritid var der dog.Søren Eigil og mig var en tur i Esbjerg en søndag,han havde for en del år siden været soldat der og jeg havde ikke været der siden vores udflugt med højskolen.så der var sket en del i den by siden.Sådan en tur har den spænding at vi ikke ved helt hvor den går hen og om det er mulig at få mad et sted.For at være sikker med det med mad havde jeg nogen gange suppe med i en gryde og så godt med aviser uden om ,så var den varm fra kl 9 og så til vi blev sultne og så var det et billigt og godt måltid .Aase og Ditte og mig kørte også en tur med mellemrum og havde altid en evne til at finde steder der var værd at besøge.Ved disse ture spiste vi nogen gange på et fint og dyrt sted ,det var spændende og sjovt at prøve og det var ikke så tit at det kunne ruinere nogen.Jeg tænker med mellemrum--efterhånden som jeg bliver ældre,på provsten der ved en lejlighed sagde : Vi skal være gode ved os selv så lang tid man har sig!!! En dag den sommer var vi i gang med at luge roer.Medhjælperen Per og Povl Erik og mig. Det var lige ved fjellerupvejen efter kaffetid-der var en lille sort sky men den trak væk herfra så der var ikke fare for at blive våd, og skulle det begynde at regne var der jo ikke langt hjem.Vi gik rolig og snakkede ,pludselig kom et tordenskrald tæt på og vi hørte regnen styrte ned ved skoven og sekunder efter fik vi også,ud i vejgrøften,lidt efter gik det over til hagl og var så koldt at det var ved at tage vejret fra os.Jeg har aldrig oplevet noget værre , vel 20 mm på nogle få minutter.Vi løb hjem og direkte i varmt bad og Per fik noget af mit tøj og Povl Erik kørte hjem .At vejret kan skifte så hurtigt har jeg aldrig set før og når vi hører om at det går galt når nogen er ude at sejle kan vi efter en sådan oplevelse godt forstå det.Det var virkelig overraskende og slemt. Det med at luge roer gik vi og drømte om at snart skulle høre fortiden til.De nyeste sprøjtemidler kunne holde en mark helt ren;men det var ikke lige let med alle marker,der var visse arter af ukrudt der var meget hårdføre-Storkenæb-Kvik-Lidennælle og flere andre som næsten kun kunne klares med en Lysbro (roehakke) Sort natskykke som er med giftige bær var ved at blive et problem fordi den kommer sent på sommeren ;men når i løbet af August og September at blive næsten så stor som en Solbærbusk og med mange tusinde frø .Det var en plante som jeg ikke kendte for bare 10 år siden;men vi havde måske indført den med indkøbt halm.Derimod har jeg aldrig set den frygtede flyvehavre her,måske fordi den ikke kan klare et sædskifte med græs og roer hvert andet år.

1989
Et af de første dage i året blev staldtavlerne ført med de tal som vi havde allerede i Oktober så vi må have haft et travlt efterår,for det med tavlerne er ikke lige småting --de skal vaskes- -- tørres og de tal der skal skrives står ikke samlet så det er ikke lige et par timer;men det giver et overblik over den enkelte ko når tavlen er i orden.Vi var begyndt at få udskrift fra kontrolforeningen hver gang med mælkemængde og fedt % på en lille seddel til at sætte på staldtavlen og med mængden af foder på bagsiden,så efterhånden var det ikke mere nødvendig at huske eller tænke mere!!Jeg havde været ved lægen Ketty Smidt flere gange de sidste års tid med det med mine smerter i benene og hun fandt ud af at mine hofter skulle opereres for så kunne jeg få mange gode år endnu.Det lød ikke spændende men det med mange piller og ikke at kunne sove om natten var heller ikke sagen.Midt på somren var jeg til grundig undersøgelse i Odense og fik at vide at der var 1 års ventetid og jeg skulleaf med en dårlig tand og have fjernet åreknuder på mit ben,og det var så slemt med min gang at det skulle i værk med det samme.Jeg fik aftale med husbondafløser Jens Bang Nielsen fra Balslev ,Godtfred ville ikke påtage sig så mange køer og så på ubestemt tid.Jeg kom til Bogense sygehus på et afbud hurtigt og fik det ene ben ordtnet for årknuder, det tog en lille uge og der kom da en del og besøgte mig,men jeg syntes at det næsten var uoverskueligt inden jeg igen kunne være i form. Søndagen efter at jeg igen var hjemme var farbror Aage og mig til Spedvay i Fjelsted det var første gang jeg var der og det var gratis og jeg havde jo tid nok jeg måtte ikke komme i nærheden af dyr med mine halvåbne sår på benet ,Selv om jeg passede på fik jeg en grim infektion en 14 dages tid efter helt oppe i skridtet.Jeg kørte igen til Bogense og der sagde de -- ind i den urene stue og så beholdt de mig i nåsten 14 dage med indsprøjtning hver 4 time.Nå ja sagde de :der sad da forresten også en godartet knude som vi lige fjernede ,det var jeg ikke klar over for der var mindst 12 store ar;men den var nok årsagen.Lige før jul fik jeg besked fra Odense at nu skulle jeg for undersøges og så i gang.Det blev en tur jeg ikke glemmer.Aftenen før blev det voldsom snestorm og jeg ringede til Falck at jeg ikke ville køre selv og jeg blev så med besvær hentet en time for sent på grund af sne.Det var ikke populært derude, alt var forsinket og personalet skulle til julefrokost--Jeg fik ikke et eneste smil af nogen sygeplejerske det var jeg elles vant til i Bogense. Kort og godt fik jeg at vide at det andet ben også skulle have ordtnet åreknuder og grundet infektionen skulde der gå mindst 3 md og derefter kunne jeg regne med at få hofterne opereret i Middelfart da de ville starte op til Marts.Udsigten til at komme til i Middelfart bekom mig lidt bedre,Odense forekom mig uhyggeligt stort Jeg havde sygeplejeske til at ordtne mit sår i over en måned efter at jeg var komme hjem.Ejby kommune har vist mindst 10 forskellige og de var alle hjælpsomme ;men tiden sneglede sig frem ,jeg kunne ikke lave noget særligt Jeg havde fået ny medhjælper- Jesper fra Harndrup og samtidig var der en dreng omme fra mesterhuset -Stig de to hjalp Jens til daglig og Povl Erik varogså til hjælp med roeoptagning og hvad der elles var.Det hele gik sin vante gang, men det var ikke tilfredsstillende ikke at kunne selv.Ved sådan en lejlighed er der makværdigvis nogen der er misundelige .--Tænke sig, få tilskud til husbondafløser og samtidig få sygedagpenge,--ja ja nu først efter 6 uger, og så samtidig at bedriften kører for fuld fart med et vældigt overskud.Jeg har naturligvis ikke overblik over tab eller gevinst, men et er sikkert,det er ikke nogen behagelig måde at tjene penge på og hvis ikke der var hjælp ville det være endda overordentlig dyrt at være syg.Heldigvis var jeg lidt med i hvad der foregik og Jens var god til at få det hele til at fungere, han kunne få både Jesper og Stig til at arbejde sådan at han selv kunne nå at afløse andre steder ind imellem.Jens var uhyre flittig og en flink ung mand der var nem af tale med..I flere år havde Aase ,Ditte og Kristian været her en 14 dages tid ved jul men i år var jeg derude juleaften.Det var første gang i hele mit liv hvor jeg ikke var hjemme den aften;men vi havde en hyggelig aften:Jeg glemmer sent den aften, ingen trafik på landevejen; men da jeg nåede første lyskurv var der en dame der trykkede rødt og skred over som en dronning .

1990
Jeg havde husbondafløser hele året og samtidig Jesper og Stig samt Poul Erik så alt arbejde blev gjort til tiden.Jeg havde det ikke ringere end jeg kunne være med til lidt arbejde;men det med at passe køer kunne Jesper ikke klare alene så Jens var her hver dag.Jeg kunne også være med til de tradionelle udstillinger i Odense som er hver vinter og en vinterdag var Poul Erik og mig til åbent hus ved maskinforretningen på Haderslevvej og samme dag i Heden Maskinforretning,det var lidt af en jagetur og det der var til salg var ikke lige noget for os .. Det med helbredet var mit store problem og i påsken var jeg i Bogense igen og fik åreknuder ordtnet på det andet ben og så var der kun at vente til der blev tid i Middelfart til hofte- operation.Det blev efter høst inden det blev tid og en Søndag aften kørte Aase mig derud.Jeg blev meget venlig modtaget og jeg fortalte dem at jeg engang havde været soldat og var vant til at sige javel--og så også gøre hvad der blev sagt..Det lød godt sagde de og jeg fik 14 dage hvor jeg havde det rimeligt.og blev behandlet uanmindelig godt.Jeg var jo ikke syg i den forstand, jeg var oppe efter et par dage og var nærmest smertefri.De havde tænkt på at operere begge hofter samme dag ;men opgav det og en måned efter fik jeg ordtnet den sidste hofte.Jeg gik til genoptræning i flere måneder; men jeg vil alle dage komme til at halte lidt; men jeg blev fri for smerter og helt fri for medicin De oplevelser man får ved at være indlagt giver stof til mange tanker,det er alle typer mennesker der er indlagt og mange havde det ganske forfærdeligt .Det gav anledning til mange samtaler--vi var jo vågne næsten hele døgnet og samtaler var med til at jage nervøsitet lidt på afstand.De fleste der skal opereres har da selvfølgelig nerver på og nogen ryger et hav af cigaretter og andre vandrer hvileløst rundt, jeg forsøgte at være beskæftiget med et eller andet så tankerne var ved det..Læse elleer høre radio og når jeg var oppe se fjernsyn.Ja, oppe var jeg ikke engang, de rare sygeplejersker kom og spurgte om de ikke lige skulle køre min seng hen på opholdsstuen og så så vi sammen et motorløb . Lykkehjulet så jeg første gang da jeg var i Bogense.Vi havde ikke program 2 den gang,det fik vi først sidste efterår da vi skiftede til farvefjernsyn.Det med at se fjernsyn afløste det med at læse.Tidligere læste jeg bøger med mellemrum .det blev nu kun til avisen og fagblade.Mine venner og familie og selvfølgelig Aase var flinke til at besøge mig medens jeg var indlagt ,det er noget der lunede i en lidt svær tid.Da jeg var vel hjemme igen gik jeg igang med småsysler ,jeg kunne skrælle æbler og andre af de småting som jeg ellers ikke beskæftige- de mig med.Efter 6 uger måtte jeg igen køre bil og derefter kørte jeg selv til genoptræning,det var nemmere end at gå og vente på Falck og sparede tid.Poul Erik havde været ude for et grimt biluheld og vi fulgtes nogen gange behandling og efterhånden som han blev bedre var han her og hjalp igen lidt til. Hele året var jeg ikke dårligere end at jeg var med til de forskellig ting som nærmest var tradition. Dyrskuet i Odense og den sidste søndag før skt. hans hvor den runde bøg skal klippes.I flere år var Tage og mig til middag på Sletterødgård efter klipningen og samme sted holdt Venstre et sommermøde hvert år, hvor vi kunne diskutere komunens aktiviteter. Det var alt der blev diskuteret-Tjærefabrikkens forurening-Sommerlandet og den mægtig store trafik der kunne forventes-der var forslag om cykelsti langs fjellerupvejen og fartbegrænsning og mange andre gode forslag som heldigvis aldrig blev aktuelle.Det var møder med kaffe og hygge og med mange fremmødte.Aret var fuldt af oplevelser og set i bakspejlet var det et meget livligt år.Der var unge mennesker her daglig og arbejdet gik med liv og lyst ,nogen ville somme tider snyde lidt og andre vise sig,og det gav anledning til mange pudsige ting.I høst hjalp Egon også til og vi to som begge var lidt halvsyge kørte storballer hjem på den store halmvogn.Det foregik altsammen fra et rat og der for var det kun et spørgsmål om at kunne holde ud at sidde ved et traktorret,og selv om vi begge er op i årene går fornøjelsen ved at køre ikke sådan lige væk..Halmen blev som de andre år hentet mange forskellige steder fra og det var nogle lange køreture det gav tit kun 2 træk om dagen.

Mogens Hansen
Billesbøllevej 15
5463 Harndrup
e-mail mhbille@post10.tele.dk
 
   

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk