Mine oplevelser 1983-1986
Forside ] Op ]

 
Mine oplevelser 1983-1986

1983

En af de første dage i året fik vi besvær med at få vand.Der var sugerøret der var tæret af kalk i en gammel grund lige uden for døren til malkerummet,og det gjorde at punpen ustandselig skulle spædes.Det uheldige sted betød at det skulle laves på en dag,Mælkebilen skulle til lige der hvor der skulle graves og der skulle hugges gulv op ,så vi lånte en stor lufthammer og fik aftale med gravemaskine og smed.Tage var manden der lige viste hvordan det skulle ordtnes og jeg havde da også nok andet ,Køerne skulle jo passes og jeg er jo hverken gravemester eller smed;men var klar over hvor rørene lå.Det blev mørkt inden smeden var færdig; men det kom til at virke.Tage var her jævnlig når der skulle ske noget, alle roerne sørgede han for at de kom i roehuset ,og det brænde vi skulle bruge savede han ned.Det med at bruge håndsav og økse hørte efterhånden fortiden til,det var motorsav og frontlæsser til at skubbe grenene sammen med.Vi fik hver vinter kvashugget brænde men den vinter var så våd at vi ikke kunne køre omme i mestermarken inden pinselørdag og maskinstationen skulle samme dag ud at så roer. Vi var heldige at få vores roer sået en dag det var bare lidt tørt nogenlunde rettidigt;men det var et meget vådt forår Vi var holdt helt op med at dyrke korn,det var ital rajgræs til ensilage og staldfoder i stedet.,og når det blev vandet kunne det give mindst 4 slæt og et udbytte næsten som en roemark og med grønhøster let at håndtere.Desværre fik vi med det gæsfrø enkelte poser frø med kvik i og det var ikke rart i roemarken det næste år,det gav anledning til en extra sprøjtning. Der var ellers ligesom kommet et frisk pust ind sammen med at Aase kom hver uge-tit sammen med Ditte.Vi fik pyntet lidt op inden døre,lidt møbler og lidt malerarbejde og en ting som jeg ikke gik ret meget op nemlig lidt pænt tøj.Selv om jeg havde beslutet at jeg ikke ville blive til at ligne nogle af de halvgamle ungkarle som jeg kendte så skal der en meget stor tagesigsammen til for at undgå det. Når man går alene op til flere dage uden at tale med nogen kan det godt komme til at sætte sit præg,Jeg har aldrig været bange for at være ene heller aldrig mørkeræd ,det var sådan at døren aldrig var låst om natten,og det gav en enkelt gang en lille forskrækkelse. Det var en medhjælper der havde været i byen en aften og var kommet til at skylde nogen penge og de skulle betales nu ellers fik han bank.Klokken var 3 da han ruskede mig vågen og heldigvis kunne jeg give et lille for skud på løn.Tit havde jeg ellers kun penge på dankortet;men han var heldig Det er Aases fortjenneste at der kom til at ske fremskridt på det område.Vi var også lidt ude sammen til forskelligt,fødselsdage og lidt revy og noget som jeg aldrig havde prøvet før,nemlig ferie .Der blev diskuteret Israel;men valget faldt på Rhodos og det skulle være efter høst i september .Aase og Ditte havde fløjet før;men for mig var en sådan en tur nyt og det var med spænding at vi kørte til Billund.Jan havde fri og kom og passede køerne så jeg var tryg for at tage hjemme fra. Det var Tjæreborg vi rejste med og det blev alle tiders tur.Vi havde et fint hotel midt i Rhodos by og fik et dobbeltværelse og jeg en madras på gulvet .Vi var på ture rundt på øen og sejltur til en nabo ø Symi .Der var varmt alle dage, ikke en sky.;men jeg har aldrig haft besvær med varme så jeg havde det fint med over 30 grader selv om jeg blev lidt forbrændt oven i det tynde hår.Der opleves rigtig meget på en uge når vi gør noget for det,vi traf mange som var hyggelige at være sammen med og altid sjove. Damen fra København der sagde at hendes datter på 16 år gerne måtte gå i byen hernede alen for som hun sagde -vi er i et katolsk land!!!Der var fiskere fra Tyborøn og selv om de sagde at det var kun skidtfisk de fangede havde vi det indtryk at det ikke var så ringe enda Den nat vi igen var i Billund var det sidste jeg hørte en af dem sige: At de æ got a de ik æ mæ da ska igennem tollen mæ alle de smuglervarer!Tolderen stod nu blot og sagde godmorgen.det med at skulle til at undersøge flere hundrede kufferter ville jo tage næsten en hel dag ,vi havde heller ikke noget så vi var rolige og selv om bilen havde stået i regn i en hel uge startede den straks og vi kørte hjem efter en rigtig god tur.Ved en sådan tur er der mange indtryk som vi ikke kan få i det daglige og det er oplevelser for livet, som ikke kan kan værdisættes, de penge der er givet ud til at se andre lande er ikke helt spildt.

1984
En dag i foråret var jeg gående op til smeden efter traktoren som havde været til reperation, og da jeg nåede bøgen gik der nogen mennesker i marken og sattte pæle--50 meter fra fjellerupvejen i en række mod hovedvejen.Jeg var selvfølgelig nysgerrig og fik at vide at de var fra amtet og skulle opmåle råstofforekomster i jorden-Grus, sten ,kul og ler og alt mulig andet godt.Det hele lød som en parodi,men det var rigtig nok der blev målt hele sommeren med elektroder i jorden og enkelte dybteboringer.År senere fik vi en raport som ikke sagde almindelige dødelige noget som helst! Det var nogle hyggelige mennesker og vi fik da en snak jævnlig, de havde oseaner af tid og havde regnet ud at inden de var færdig med at måle hele fyn ud ville der være gået 103 år ! Poul Erik og mig fandt ikke ud af hvad de hed så vi kaldte lederen for gråskæg og hans hjælper.som ikke kunne dansk- tyrkeren og så kontordamen som vel nærmest var med for at lave kaffe i folkevognen.En middag--Poul Erik og mig sov ude på græsplænen hørte vi pludselig damen skreg højt--Tak skal du ha--det er sikkert tyrkeren -- skriget kom omme bag dammen og skyldtes at damen som på grund af varmen gik i bikini og var vadet ind gennem de høje brændenæller med målebåndet, de så ikke at vi grinede af dem . Det var på nogen måder en hyggelig sommer selv om der også var sorger.Morbror Alfred blev alene,Ingrid døde efter en operation på sygehuset.Det sidste jeg husker hende for var at hun kom og gav Aase og mig en lille pose brød og salt og ønskede at vi aldrig ville komme til at mangle det .Arbejdet med at vande marker var blevet lettet en del med den nye vandings - maskine, den skulle -når den var indstillet rigtig kun flyttes en gang i døgnet Jeg havde været ovre i vestjylland og set på vanding for flere år siden men det var først nu der var en maskine der passede til vort behov-Mini Geils. Aase og Ditte var tit på besøg og en lang tid i sommer var Kristian også med ,han var en hjælpsom sjæl og vi havde mange gode samtaler og alle tre hyggede os godt sammen. Ferien det år gik til Kreta og ligesom sidste år lå jeg på gulvet med bare et lagen over mig varmen var stærk.Det var en uge med mange oplevelser Aase og Ditte kunne sprog tysk og engelsk så jeg var godt hjulpet; men en hel dag var jeg ene på tur til Herakleon,der var en københavner der sagde at der var varmt som i helvede--jeg skal ikke kunne sige det. men varmt var der.Jeg klarede dagen med rejse---25 km--og mad og fandt hjem igen uden at kunne tale dansk med nogen Byen var spændende med marked og gammel by og alligevel moderne--stor havn og i forlængelse af den lufthavnen ,hvor starterne gik lige ind over byen i lav højte og med forfærdelig larm.Det så ud til at de indfødte var bare glade ,hvor mere larm hvor flere turister jo flere penge ! Selv om det var meget varmt var jeg ikke den der skulle ud at bade i stranden.jeg nøjedes med badet på hotellet det andet var ikke rigtig mig.Jeg var glad for at bade i ørsund som soldat ;men ikke nu.Vi var derimod ude at sejle med vandcykel,det var ikke fordi jeg ikke kunne ro; men fordi det var sjovere.Der er meget at opleve på sådan en tur,alene at se så mange fremmede på en gang.faktisk fra hele verden er overvældende.Den middag vi kom til lufthavnen var der inden for et kvarter landet 4 fly med langt over 1000 mennesker så der var trængsel for at være der når det var vores kufferter der kom op af båndet;men Tjæreborgs folk var flinke til at hjælpe så alt gik som det var smurt . Sådan en uge går hurtig;men på den anden side er jeg ikke sikker på at 14 dage var sagen for med den varme kan det let bare være at ligge og dase og faktisk ikke gide noget når nyhedens interesse var overstået,Nu var der jo det at aftnerne var lune og meget behagelige og der var gang i den overalt hele natten; men det var mest unge der festede ,så vi nøjedes med kaffe e t hyggeligt sted og passede vores sengetid så vi var klar til næsate dags oplevelser,Vi var på flere busture-Malia og helt til enden af øen og så nogle halvhøje bjerge .Nato havde en del militær- radar og et område der var forbudt .Jeg havde husbondafløser til at passe køer og alt var i orden da vi kom hjem og som året før var vi glade for de oplevelser vi havde haft.Resten af året gik som sædvanlig .Arbejdet blev passet og både mennesker og dyr havde det godt vi var raske og vores humør var også rimelig godt .

1985
Sidste efterår blev Forsamlingshuset 100 år og der blev holdt en stor fest hvor Aase og mig deltog, jeg havde jo været aktionær siden mit tiende år og med en fortid som formand for huset .Der blev holdt taler og jeg husker navnlig en,som tømren Werner holdt.Han begyndte med de gode tider der for 100 år siden,hvor der virkelig skete noget i Fjelsted det var gode tider--Der var f,eks ingen radikale---Tømren var venstre--og Fjeldstedfolk havde altid været med når der skete noget af betydning...og selv ved slaget ved Svold var der Fjelstedfolk med. Se sagde Tømren.Alt det jeg her har sagt er ikke noget jeg har læst mig til--.Det er noget jeg ved !!Det var lige Tømren i en nødeskal når han var bedst.1985 var et år med oplevelser som på mangeområder lignede de foregående selv om der aldrig er to år som er ens.Vind og vejr spiller en stor rolle og held og uheld råder vi helller ikke over selv om en mand her på egnen sagde at uheld skyldes enten ugidelighed eller uvidenhed havde han jo ret lidt hen af vejen--- men! Nå vi var vist mest heldige,når Aase ikke var her om søndagen kørte jeg selv en tur og det år besøgte jeg et par kammerater som jeg ikke havde set i mange år .Det var Jens Meyer i Vejen en soldaterkammerat,jeg fandt ham i telefonbogen og fandt hans hus ude på heden,jeg fik alle tiders modtagelse og vi havde en god dag med at opfriske minder fra den gang da der var soldater til .En anden søndag besøgte jeg --også uden at vide helt hvor han boede--Hans Nordtorp på hans gård i nærheden af Odder også der fik jeg en god dag med minder fra landbrugsskolen. Samme år besøgte jeg min kusine Gerda og hendes mand Arne på deres gård ved Give ,der kørte jeg også lidt rundt og ledte og vi havde en god eftermiddag da jeg først fandt hvor de boede.Sådanne ture er ret så spændende for måske er de ikke hjemme eller er det helt umulig at finde og måske er man slet ikke velkommen,Det sidste har jeg nu aldrig følt. Steder som jeg aldrig før havde set er altid spændende at se hvordan de har indrettet sig og det er glædeligt at se når mennesker som jeg har kendt for år tilbage har det godt.og en tur på en ukendt egn har også en form for spænding En anden søndag var jeg på Enebærodde ,der var længere ud til enden end jeg troede så jeg nåede ikke helt ud;men en god tur alligevel.Det år var vores ferie i September atter til Rhodos, det var ligesom vi ikke fik alt at se for 2 år siden.Vi følte os hjemme straks og begyndte der hvor vi slap sidst.Det var det samme hotel og der var ikke sket de store for andringer og jeg fik en god uge sammen med Aase og Ditte.Jeg var en hel dag ene på en anden Ø --Kos .Turen derover gik med flyvebåd der skød en rasende fart og turen rundt derovre gik på en lånt cykel og efter fælles frokost med blæksprutte havde vi fri cykeltur resten af dagen. Øen var ikke større end det var nemt at finde havnen inden hjemturen .Varmen det år gjorde at jeg fik ondt i mine ben og for at få lidt ro i dem satte jeg mig tit på hug,så var det ligesom det lettede.Da vi var kommet hjem var jeg ved lægen og jeg fik nogle gigtpiller som hjalp en del. Jeg havde husbondafløser herhjemme og alt var i orden,men selv om de t var en driftudgift så kostede han næsten en halv tur til !! Nå, tiderne var ikke så dårlige så det gik alt sammen,hvert efterår havde vi som regel en halvsnes kvier at sælge, det var ligesom lidt extra ,mælkepengene kunne klare de løbende udgifter så der blev lidt til andre ting også .Der skete stadig forandringer i den daglige drift der var nye folk som kørte mælk og nye kontrolassistenter og også ny post og det værste var når gamle naboer gik bort,det tomrum blev ved at være der selv om der kom nye til De første år efter mine skoleophold,Rødding og Dalum var jeg til deres elevmøder hvert år, men den tradition var ikke mere ,dog var jeg med i Dalum det år hvor det var 25 ,og det var næsten trist at høre at mange af kammeraterne allerede var ved at holde op og gå på pension,Det var egentlig ikke noget jeg gik og tænkte på ,selv om banken havde givet livstegn det år jeg fyldte 50, de mente at nu var det tid at sparre op til sin alderdom.Jeg sparrede også lidt- for at sparre lidt i skat og så selvfølgelig hvis jeg engang skulle blive gammel.Tænke sig--far døde i 55 og nu skrev vi 85-- alle de år var gået hvor jeg næsten daglig tænkte,mon han have gjort det samme som mig.

1986
I Januar måned lavede jeg mange småting, det var ikke lige nødvendig alt sammen men fugle- foderhus og redekasser til Musvitter var også på programmet. Et drænrør med et hul på siden og låg og bund af et brædt så var sådan en kasse klar .Der blev lavet en halvsnes stykker og de har alle været i brug,Derimod den gamle stærekasse af en gammel træpost havde stærene forladt--den blev i stedet brugt af Egern,der lå en masse nøddeskaller under så den var afsløret Maskiner er der også tid til at efterse,roeoptager og traktorbremser og lys og reflekser og alt det som er rart at have i orden den dag det igen skal i bruges.Jeg var selv til eftersyn--Tand- lægen ,Det var halvårlig i Gelsted,min første tandlæge Fru Landstorp i Nr Aaby var død og i flere år ventede jeg på at hun skulle skrive og tiden gik uden at tænke på tænder så det blev tiden at få noget ordtnet inden det var for sent.Poul Erik som kom daglig mente at han nemt kunne save den brænde ned som vi og hans far og mor skulle bruge så vi var i Grimmelykke og købte et motorsav ,han var vis lidt for ung ,men det var vel mest hans forældres ansvar og heldigvis gik arbejdet uden uheld.Et motorsav har jeg holdt mig fra--jeg er måske lidt pivet ,men en farlig maskine er det nu.I Marts var Aase og mig med Landboforeningen en tur i København med besøg i Børsen, Folketinget og TV Byen Det var en god tur ,men for mig som ikke havde været i København siden 1953 var selve byen en skuffelse,Det var lige efter tøbrud og der var rent ud sagt møgbeskidt overalt og bygninger overmalet med grafitti mange steder.. Det var ligesom at det var gået helt galt med mange ting med vedligeholdesen .Turen over storebælt blev også en oplevelse.Formanden for Landboforeningen kendte Kaptajnen og vi blev alle vist broen med alle skærme og radar og fik forklaret hvordan motoren selv tog fuld fart når vi skulle igennem en isflage.Efter mange års pause var der igen dillettant i Fjelsted og det var som sædvanlig spændende at se kendte i andre roller end til daglig.I Juli blev Tages datter Linda gift med Lars, Aase og mig var med til festen og den strakte sig helt til næste morgen,jeg gik direkte i stalden da vi kom hjem, det var lidt hårdt i min alder!! Senere på året blev også Jan gift og vi var igen med til stor fest i Forsamlingshuset.Det år blev der en stor opmærksomhed på rent vand og vi kunne få gratis prøve på apoteket og jeg tog prøve af brønd, boring og bæk og der var kim tal--ikke koli i Brønd 60 Bæk 20 og i Boring--0 .Det var ikke farlig i brønden men vi fik ændret så vi får alt vand fra boringen hvor der er ubegrænsede mængder.Årets ferie gik det år til Sicilien og blev vel egentlig den bedste af vore ferier,der var ikke så billigt som i det græske men der var meget at opleve.Vi havde et godt hotel med udsigt til vulkanen Ætna .Selve byen lå på en bjergside og vi var 400 meter oppe,under bjerget lå motorvejen i en 1600 meter lang tunnel Jeg var på flere ture rundt på øen og så bl.a.kirker overdådig flotte og så en tur gennem bjerge hvor ingen boede og den bedste tur hvor Aase og Ditte ikke var med---Ætna-over 3 km høj. Det begyndte med citroner og vindruer--vindruer de var ved at sprøjte med motorrygsprøjte så vinrankerne blev helt blå--jeg håber ikke det var gift.Lidt længere oppe lignede det en dansk skov og en halvtimes tid efter blev det til fyr og efter frokost i et vintersportshotel gik turen videre i små firhjulstrukne busser op igennem ødemarken mod selve toppen hvor ild og glødende sten røg op med mellemrum vi holdt stille et sted hvor lavaen var ved at spærre vejen og vi følte at flydende sten er rasende varme,Men vi kom som de sidste den dag forbi og helt til toppen.Der var klart vejr og en vældig udsigt men koldt som på en dansk januardag.Over hele Ætna er der ca 100 gamle kratere og ned af siderne er jorden meget frugtbar En dag var jeg en tur alene oppe på toppen af det bjerg hvor vi boede og så gå hele vejen ned til vandet -3 timer og så med svævebane op til busterminalen og så de sidste 20 minutters gang til hotellet. Det var en god tur og det var imponerende at se alle de biler der kørte på de stejle gader--der var vist 1000000 Fiat biler på Sicilien.og de var vist ude at køre alle sammen Vi traf mange hyggelige mennesker på turen og hyggedeos ved svømmepolen hver aften.Flyveturen var fin begge veje,det var ved dagslys og klart vejr og vi fik set både Hamborg og Rom fra luften og en del bjerge med sne selv om det var September.

Mogens Hansen
Billesbøllevej 15
5463 Harndrup
e-mail mhbille@post10.tele.dk
 
   

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk