Mine oplevelser 1979-1982
Forside ] Op ]

 
Mine oplevelser 1979-1982

1979

Året begyndte ikke så godt for mig.Søndag den14 Januar glemmer jeg aldrig:det var sne og koldt og jeg var i roehuset for at skære roer til hele dagen om formiddagen, roehuset var lige fyldt op og jeg skulle ned over alle roerne for at komme i gang,normalt gik jeg ind af porten men på grund af sne og kulde var den lukket tæt .Lige da jeg gik ud på de fedtede roer gled jeg og da jeg havde arbejdshandsker fik jeg ikke fat i det håndtag som jeg plejede og faldt lige på hovedet et par meter ned,heldigvis uden at ramme risten på elevatoren men det gjorde rasende ondt i armen og den hang slabt ned.Jeg luskede ind og mor ringede til lægen og han sagde -sygehus:Falck kom og jeg blev røntgenfotograferet og skulderen var af led og det blev ordtnet og jeg kom hjem med det samme;men måtte ikke - og kunne ikke lave noget i 14 dage. Jan kom og Godtfred som var blevet husbondsafløser kom og passede dyrene så det gik ved lodder og trisser jeg var en lang tid til optræning hver dag i Middelfart;men efter en tid da jeg igen kunne begynde at lave noget fik jeg lavet om så behandlingen var i Harndrup om eftermiddagen, så tog det ikke så lang tid.Jeg gik til behandling indtil sommmerferien og armen kom aldrig helt i orden:Jeg havde en forsikring som jeg fik 20 000 kr af efter mange undersøgelser 17 md efter.Da jeg blev undersøgt gjorde det stadig lidt ondt og armen knagede så jeg sagde til lægen at hvis det var en maskine så måtte der være gået et leje .Heldigvis er den ikke gået af led senere; men jeg husker en gang længe efter,vi var til fødselsdag Gunner s på Pederågegården, at mor sagde: tag lige min taske bag sædet i bilen , i samme øjblik var det et forkert tag og jeg havde halvt skidt i flere dage.Men alt i alt var det nådig sluppet selv om min arbejdsevne aldrig siden er kommet op på samme højde som før. Sidst på året var det mors tur til et besøg på sygehus. det var noget hun ikke var glad for men det var nødvendig ,det var noget med underlivet og ikke farligt og hun blev behandlet meget venligt i Middelfart og måtte så ikke lave så meget mere og efter den tid havde hun et pår timer hjemmehjælp om ugen og jeg hjalp også lidt mere efter fattig evne.Det huslige havde aldrig været mit område så i de dage lærte jeg at købe ind og lave det mest nødvendige mad.Rengøring var jeg mere fiks til-næsten hele soldatertiden gik jo med kost og spand-sæbe og olieklude så det var ikke problemet Efter en tid var hun rask igen og genoptog arbejdet i stalden.Når alt var lagt tilrette så fodrede hun altid med kraftfoderet om eftermiddagen,dels lettede mig og dels kunne hun følge med i hvordan køerne havde det.Hun var glad for det job selv om der var nogen der sagde at det var synd at jeg lod min gamle mor arbejde i stalden ,Så var det helt hendes eget valg og hun var næsten fornærmet hvis hun var forsinket og jeg havde fodret inden hun kom. Kalve og katte var også hendes område og engang sagde hun at når hun nu engang ikke var mere hvordan ville det dog gå for kattene,jeg lovede at jeg da også var glad for dem og at det måtte hun ikke tænke på. Morbror Johannes i Båring havde solgt sin forretning og bygget hus ved siden af..Huset lignede det som Gunner og Margrethe havde og vi var flere gange om søndagen oppe og se hvordan arbejdet skred frem.Det var også et savn da de holdt op, altid når vi var der var vi jo i butikken og købte en småting med hjem.Mit arbejdstøj og undertøj ja næsten alt købte vi jo der ,så der er også minder stadig fra den tid -småting som aldrig forgår og som er tilknyttet forskellige begivenheder.Begivenheder er der jo hver dag og heldigvis huskes de gode bedst , men enkelte ulykker som jeg tilfældig kom i nærheden af kunne ved visse lejligheder give stof til at være forsigtig .Engang-jeg kørte ved Gribsvad da motorvejen en tid ikke var længere end dertil var der en stor lastbil der var væltet om på siden og det viste sig at der lå en personbil inde under,manden var dræbt-al trafik standset og der bredte sig en fornemmelse af modløshed vi kunne kun stå og se på og køre videre da vejen var fri.Der skete i det hele taget for meget i trafikken og der blev lavet fartbegrænsninger med byskilte som betød 50 km Og der til skræk og advarsel var der dødsflag ved hovedvejen flere steder når det var på halv var der sket noget alvorligt et sted.Det blev dog afskaffet efter en tid , det var ligesom lidt for markabert og virkede ikke efter hensigten-folk kørte stadig for stærkt !

1980
Sidste efterår blev vores bæk ramt af forurening,det var trixtanken i Grønnemose der flød over en dag med regnskyl-.Det var så voldsomt at vi kunne lugte det helt ind og vandet var kulsort .Der var udsat ørreder om foråret og da vandet næste dag var rent igen lå der døde fisk og flød.Et par dage efter kom der folk fra amtet og tog vandprøver af alle kloakker og uheldigvis fandt de bakterier i vores som kunne stamme fra ensilage og vi blev anmeldt og krævet 2000 kr. i bøde. Jeg valgte at gå i retten for de fisk der var døde lå oven for vores udløb så det mente jeg ikke var vores problem .Det tog næsten et år inden det var afsluttet og jeg fik bøden nedsat til 1500 kr.Det var en oplevelse af de helt specielle ,sådan en ret arbejdede uhyggelig langsomt og var ledet af mennesker uden nogen forstand på vandløb eller kimtal i kloakvand, .men dommeren læste et sted at ud af 20 landbrug med ensilage havde de18 disse bakterier i kloakvandet og det var strafbart,alt i alt var det en storm i et glas vand og der kom til at stå i dommen--godt noget modstræbende,at der fandtes ingen døde fisk efter vores udløb.Det var til at overse alt sammen men rasende ireterende at spilde tid på.Vores ensilagesaft blev altid kørt ud og kom aldrig direkte i bækken; men det gjorde møddingssaften og det var på det tidspunkt ikke ulovligt;men det var sikkert derfra bakterierne stammede.Det var næsten til at grine af da prøven af udløbet blev taget, vandet løb så langsomt at det tog næsten et kvarter at få en litter.Det var sportsfiskere der havde anmeldt til amtet og deres folk var dermed også nød til at finde syndere Jan som lige fra sin skoletid havde kommet hver dag holdt op midt på sommeren og derefter kom hans lillebror Poul Erik og afløste og arbejdet gik som sædvanlig , han skulle til at lære at køre traktor Det var ikke første gang jeg var kørelærer til traktor,Jan nåede lige at få traktorkørekort inden han rejste,alle de andre som havde fået deres første timer her var ikke oppe til prøve men fik bare lært at køre,jeg tror mindst 10 drenge----og et par piger fik de første timer her gratis--ja det vil sige de hjalp til med køer og kalve ,samlede sten og halm, ikke noget med at køre på vej .Den yngste elev var engang vi hentede halm helt i Sortenkær.Tage og mig kendte ikke drengen der kom men Tage spurgteom han ville køre frem og han gik ind i førerhuset og var klar med det samme--Hvor ligger gearne spurgte knægten det fik han vist og så kørte han frem.Det var i skoleferien og Tage spurgte så knægten : hvad tror du nu skolelærerinden siger til at du har kørt traktor:Hun siger ikke noget,for jeg er ikke kommet i skole endnu!!! Det var vist vores yngste elev. I vores familie havde de store problemer med sygdom Ellen oppe i Båring havde fået kræft og var meget syg,og jeg syntes det var mærkeligt at mor ikke ville op at besøge hende, vi talte om det men hun var vist bange for ikke at kunne tage det de havde altid våret gode venner og mor var uendelig ked af det og syntes at det var bedre ikke at opleve Ellen så dårlig .Om efteråret døde Ellen og hele familien var samlet og begravelsen fik et meget uhyggeligt forløb Ellen s kiste blev båret af de nærmeste ,deriblandt morbror Aage .Da de havde sat kisten over graven og skulle til at sænke den ned faldt Aage om ramt at et hjerteslag.Der blev ringet efter Falck og senere fik vi at vide at han var død inden han nåede sygehuset .Jeg var kørt hjem sammen med Alfred som ikke var helt rask og vi var nærmest rystede af sorg det var næsten for meget smerte på en gang Ugen efter var vi jeg med til at bære Aage til graven i Espe,det var også sørgeligt men ligesom en lille trøst at han ikke fik de smerter som Ellen havde haft. . Bagefter talte vi om at det simpelthen var sorg der slog Aage ud han havde altid sat Ellen højt og havde kendt hende altid .De var konfirmeret samtidig og det var ham for meget at hun ikke var mere .Det var også heromkring at der gik nogen bort og det var der ikke noget at gøre ved men en del af dem efterlod et tomrum .Det var mennesker som havde betydet en masse for egnen i den ene eller anden forbindelse og det blev ikke det samme mere Det var selvfølgelig ikke sådan at vi gik i stå af den grund; men livet var blevet præget af mere alvor og måske også af en form af taknemlighed over at vi selv havde liv og helbred i behold .

1981
Planerne om at bruge grønpiller lavet af vores eget græs og ikke mere ensilere græs blev opgivet på grund af olieprisen som steg med et 0 bag prisen .Vestgrønt som et par år havde lavet piller til os blev tørreiet solgt til vistnok Afrika og så skulle der tænkes om. Vores tre runde siloer som var for små til ret meget græs blev jævnet og Tage planerede og Betonco leverede Cement og der blev sat 2 meter høje elementer op 10 gange 12 meter som var lige til at køre ind i med aflæsservogn og fodervogn.Af noget gammelt jern lavede jeg nogle buer over til presenninger så der var fri for sne og regn,det var lidt svært at holde på plads i storm; men virkede som regel godt .Et sådan silobyggeri var tilskudsberettigt hvis det kostede over 20,000 kr og vores kostede 52,000 kr så jeg søgte selvfølgelig.Først kommunen så tegninger så 3 års regnskaber og så til miljøministeriet og efter en rum tid ------svar,Mine fordele vejet imod de miljømæssige gjorde at det tilskudsberetige beløb kun var på godt 19,000Kr og dermed 0 kroner--de sidste ord på den lange sag var--at sagen ikke kunne ankes.Det værste ved sådan noget er at alle der ikke har helt føling med landbrug vidste at alle bønder fik 25% af sådanne udgifter betalt af staten. I de perioder der var tid fik jeg svejset en del kalvebure og også andre småting.Der var mere tid om sommeren efter at roerne blev sprøjtet rene og den tid blev brugt til vedligehold af bygninger.Bindingsværk på stuehus tog mindst en uge hvert andet år men så var det også lige så stærkt som det havde været i flere hundrede år og andr små forbedringer blev der også tid til.Vores høns var ved at blive mere et problem end en indtæktskilde ,Skydebjerg Ægexport ophørte og vi forsøgte at sælge de 100 høns.Ingen fjerkræslagterier gad hente dem og en dag jeg var ved FAF faldt talen om høns og jeg sagde til en dernede at prisen var 0 Kr .Han ville lige snakke med konen og heldigvis gav det sig. Tage hjalp med at ændre hønsehuset og der blev lavet plads til 16 halvstore kvier Aret gik ellers som de foregående,der er altid ændringer men ikke det store.I høst med halmkørsel var det Tage og Grete og Skræderen og Godtfred der var med og det gik ,selv om det var hårdt arbejde med godt humør.Det var et arbejde hvor der også skulle passes lidt på når så mange arbejdede sammen. Engang med to vogne efter hinanden og vi var næsten hjemme,Grete var oppe på det forreste læs og Bjarne på det bagerste og vi paserede nogle træer der var tæt på ville Grete advare Bjarne og i det samme skubbede en gren hende ned mellem de to vogne. Bjarne råbte : mor er faldet af--Jeg bremsede hårdt op og heldigvis undgik hun både vognstang og hjulene på den bagerste vogn,hun var uskat.Det med 2 vogne der skulle samles i marken kunne våre et problem for traktorføreren kan ikke se noget men Tage havde et system a la togfører han fløjtede en variert tone som standsede når der var bakket langt nok.Tage var i det heletaget en god medhjælp,han kunne være alt fra mekanikker,tømrer murer elektrikker gravemester med frontlæsser og så hans vinterarbejde--Træfældning af vanskelige træer . Næsten hvert år var der forskellige fester rundt om ved familien og det var hyggeligt at være sammen nogle timer,Jeg var lidt mere med alle steder som mine fætre og kusiner fordi jeg skulle køre for mor.I nogle tilfælde kørte jeg 2 gange for køerne skulde passes når det var tid . og det passede mig egentlig godt nok.Når vi var til fester heromkring havde jeg tit plads lige inden for døren og sneg mig ind lidt for sent efter aftale.Jeg nåede altid at få alle retter.Køerne var jo vant til at blive malket så jeg var færdig ved 7 tiden og sådanne fester var tit kl 5 og så meget ville jeg ikke rykke.Det år var vi til en fødselsdag i Espe -Min kusines mand Hans blev 60 .Mor var ikke så rask så vi kørte hjem så jeg kunne være hjemme til fodertid.Det var en stor fest vi der forlod før tiden,Hans som arbejdede ved Ringe kommune havde mange kammerater og af dem tror jeg ikke jeg skimtede nogen afholdsmænd,Det er jeg heller ikke men jeg sætter mit kørekort højere end spiritus.De der bor der på midtfyn fik vi det indtryk af at de virkelig forstod at more sig .Der var gode historier om hvordan de ved fester havde haft besvær med at finde hjem,en trak cyklen og kom til at gå i ring omkring en roekule!!

1982
Fra nytår og frem til mor s fødselsdag den 15 marts var en rolig tid, jeg var næsten hjemme hele tiden ; men mor havde betænkeligheder med sin 80 års dag,det var tydeligt at hendes kræfter svandt ; men hun havde god hjælp af hjemmehjælper Irene fra Harndrup og havde det rimelig godt i dagligdagen .Der kom mange af familien til fødselsdagen og jeg følte at det lå i luften at det var sidste gang hun holdt fødseldag.Kort tid efter følte hun sig en dag dårlig og ville til læge og derfra blev der ringet til falck og mor kom på Middelfart sygehus inden middag,det var hjertet der var svagt.Jeg var derude næsten daglig og efter kort tid kom hun hjem igen og havde det rimeligt men skulle have mange piller.Jeg var naturligvis bange for hvor længe det ville være sådan ,jeg var jo ikke i nærheden hele tiden og mor og et plejehjem var ikke lige sagen og jeg var bange for at ikke at kunne passe hende hvis hun blev dårligere. Hver morgen når jeg var i stalden holdt jeg øje med om der kom røg af skorstenen for så var jeg klar over at alt var i orden.Den 14 Maj var jeg om formiddagen ude at lave indhegning men var lige et ærinde hjemme kom Irene løbende ud og kaldte,mor var besvimet.Irene var blevet her ½ time extra fordi de ikke var hjemme næste sted,ellers havde der ikke været nogen inde før til midddag.Jeg ringede til lægen Ketty Smidt og hun var fremme meget hurtigt;men kunne se at mor var død .Irene og mor kom godt ud af det sammen og havde siddet og hygget sig og mor gik bort sikkert uden smerter.Der blev pludselig mange ting at tage stilling til; men der var mange hjælpsomme mennesker.Bedemand Gøns og præsten Asta Madsen var hjælpsomme;men den meste personlige hjælp fik jeg af nabokonen Karen fra Sletterødgård. Hun kom over søndag aften og vi fik en lang samtale og hun foreslog at hjælpe med det praktiske efter begravelsen med kaffe i forsamlingshuset og med mad fra Polle til dem af familien der havde tid og lyst til at være sammen med os resten af dagen.Mange i familie tilbød at bære kisten ;men for ikke at støde nogen valgte jeg venner og kammerater: Tage og Egon,Søren Ejgil og Godtfred ,Jan og mig . Mors kiste stod i gangen og begravelsen forgik herhjemme fra.Det var den første rigtige sommerdag og der kom mange og fulgte og det var en stor trøst og glæde for mig at der var så mange der havde sat mor så højt Jeg hold en lille mindetale i forsamlingshuset og fik senere ros for det,mor havde været et stort menneske og fortjente det. Om aftenen efter at Karen havde rydet op var vi oppe ved graven og da hun var kørt hjem gik jeg en tur i marken lige ved solnedgang Der så jeg at Viben--det var altid mors fugl, havde fået ruget ud--det var meget svært ikke at kunne gå ind og fortælle hende det. I løbet af sommeren var der mange ting at tage stilling til og der var da mange der gav råd og jeg mødte megen venlighed; men jeg fandt hurtig ud af at det var mig og kun mig der skulle tage alle beslutninger der var reelt ingen andre til det og det gav mig vist en form for styrke som ikke før havde været nødvendig.Jeg havde tit besøg af familie den sommer og jeg følte mig egentlig ikke ensom,jeg fik mig lært at sørge for mad og alle indkøb som elles ikke var mit område og Poul Erik var fast medhjælp i sin fritid og alt var ved at finde sin fremtidige plads. Økonomisk var der ikke problemer,Jeg betalte 50 000 kr. i arveafgift og var dermed næsten gældfri,jeg var jo eneste arving. Den sommer havde jeg taget den beslutning at en aften om ugen ville jeg besøge en eller anden i familien for at holde den kontakt vedlige som vi altid havde haft,og i september var hele familien til Margrethe s fødselsdag og ved den lejlighed følte jeg mig ensom og da jeg kom hjem var der ligesom helt tomt,Jan havde passet køer og alt var i orden;men t- o- m- t. Der gik en tid og den 19 Oktober skulde jeg til Egon og Inga s sølvbryllyp i Andebølle men lige inden jeg kørte ringede Aase som jeg tilfældig kendte og vi fandt ud af at vi var meget ens stillet.Hendes mor var også død fornylig og vi trængte begge til nogen at tale med .Det kom ret hurtigt til at betyde meget for min tilværelse,Aase havde en søster Ditte og de kom jævnlig på besøg og jeg fik indrettet så de kunne være her flere dage i træk, og det som kunne have set ud til at blive en lidt stille jul blev alletiders.Aase og Ditte var her hele julen og ind i det nye år.Det betød meget for os alle 3.

Mogens Hansen
Billesbøllevej 15
5463 Harndrup
e-mail mhbille@post10.tele.dk
 
   

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk