Mine oplevelser 1975-1978
Forside ] Op ]

 
Mine oplevelser 1975-1978

1975

En vnterdag kom Jørgen ,en mand som jeg havde gået til præst sammen med og som jeg ikke havde set i årevis---han var tømrer og havde bl a lagt tag på roehuset for en del år siden; men nu arbejdede han på G B i Gelsted og han kom og sagde at sådan et landbrug manglede altid nogle brædder og dem havde han masser af. Det var svenske glaskasser og han kom med en bilfuld. Da jeg fik hele herligheden skilt ad var der brædder til skabe i huggehuset og loftet og hylder forskellige steder .På loftet blev hylderne til noget jeg kalder arkivet, der bliver alt papir og gamle blade og bøger gemt og alle årgange af DetBedste,det er sjældent der bliver set på noget af det; men efterhånden er der snart noget der har historisk værdi,Om ikke andet vækker de gamle skolebøger da minder og gamle ugeblade omhandler ting fra 30verne .og landbrugs- blade skrev om de ting der var rigtig at gøre på den tid.og regnskaber for over 50 år kan også give stof til eftertanke. Den elektrosvejser som jeg erhvervede fik jeg mere og mere brug for, mugeanlæget var da lavet udmærket ;men der er meget bræk på ikke mindst i frost og der var jævnlig noget der skulle forstærkes hist og her,det var ikke så sjældet at jeg måtte helt op i toppen og lapppe lidt.En gang var det under gulvet det var galt--meget galt.Vi havde det år kvier i vognporten under kornloftet og en lørdag skulle der muges ud og det gik fint-lige på trillebøren og så tippe det ned inde i stalden og så forsvandt det selv ud på møddingen.Da de første 10 læs var forsvundet opdagede jeg at det var stoppet inde under køerne og der var knækket 4-5 medbringere af og gødningen var presset stenhårdt sammen 3-4 meter inde i kanalen : Jeg fiskede medbringerene ud og svejsede dem og kravlede ind i kanalen under køerne og rensede ud med hænderne.Jeg havde ledning med lys og satte medbringer på efterhånden jeg nåede dem,Det værste var det med lige at gå ned i kanalen,den ko der stod lige over var ikke rar at se op på,,Når jeg først var helt inde var der ikke nogen risiko ud over at det var et forfærdeligt svinearbejde .Det tog hele søndagen jeg var lig inde og skifte og i bad inden fodertid og det hele kørte igen.Det var ellers med anlæget en slags børnesygdomme det led mest af,Der var ikke lavet så mange anlæg at de var helt klar over hvor de svage steder var ,der kom ret hurtig(på garantien) en ny kæde og ude på trækstationen under gårdspladsen løb der vand i olien og lejerne blev smadret,jeg hentede nye i Ullerslev og satte selv i.Værre var det med Gearmotoren i tårnet ,den havde også taget vand selv om den var lavet til at sidde ude,Der var gået 4 gearhjul og de kostede 800 Kr pr stk men en hel ny motor kun 1500 Kr og så kunne det laves samme dag,Selv om der jævnlig var problemer så gik der aldrig mere end en½ dag før vi var kørende igen.,trillebøren nåede aldrig at komme igang derinde mere.I de år blev der prøvet meget for at holde roemarken ren .Hvis vejret var med os og vi var klar til at sprøjte med et svidemiddel (Reglone) dagen før den første roe var kommet op var marken renset for lang tid og båndsprøjtning og radrensning næsten undlades,men det var lidt med nerver på for roers fremspiring varierer med varme og sol fra 5-6 dage og helt til 14 dage og var de føret at se var løbet kørt,Og da det var et djævelsk middel der sved alt af skulle det våre helt stille vejr,både vejgrøfter græs og kornmarker i lang afstand så et år farlig ud: men rettede sig igen; men vi er ikke stolte når det kom til at se sådan ud og alle spørger hvorfor det ser sådan ud .Det stykke med kartofler blev også sprøjtet lige før de var oppe og var dermed rene hele somren . Der med at sprøjte var blevet lettere med rygsprøjte tigligere var det med spandesprøjte og da skulde der to til og til småting såsom fluer i stalden var det lidt voldsomt med den traktorpumpe til båndsprøjten.Gårdspladsen som tidligere blev holdt ren med skuffejern eller harve blev også sprøjtet ren. Det med at harve det var vældig fint men gav jo en del støv og første gang efter når der kom regn blev det meget pløret, så der var sprøjtning at foretrække.Brændenæller i hønsegården og mælkebøtter i græsplænen blev også fjernet med sprøjten med hormoner.Samtidig med at de forskellige ting der sådan ikke var helt nødvendige at få gjort blev der ligesom lidt mere fritid .Ellers var det tit at når der var noget der var ved at gro til blev brugt nogle aftner for at få ryddet op i ukrudtet omkring bygningerne.

1976
Når vi hentede halm forskellige steder bl.a. i Sletterød var der tit børn der var nærværende for at få en køretur .Tages to, Linda og Bjarne var altid med når deres farog mor hjalp og i Sletterød kom Jan til også og han fortsatte med at komme hver dag efter skoletid i flere år fra han var 12 år af og efterhånden var han næsten fast medhjælp,indtil han blev afløst af sin lillebror Poul Erik.Først på året lavede vi et skur til kvierne ved skoven,vi fik noget tømmer fra Godtfred som blev tilovers da han brød gammel lade ned og så købte vi 8 svelller og nogle blikplader og så var der tørvejr til kvier og foder.Det blev en meget tør sommer og vandet i bækken forsvandt helt så det ikke var mulig at vande og samtidig sendte amtet besked om at vandløbet under ingen omstændigheder måtte tørlægges og hvis vi ville vande i fremtiden skulde vi søge om at bore efter vand.Det gjorde vi men det varede over ½ år inden det var på plads og tilladelsen var i hus.Vi kom til at mangle foder for græsset visnede og roerne tegnede til at blive små,så da kornet var høstet i Fjelstedmarken såede vi fodermarvkål men tørken varede helt hen i efteråret så det blev ikke det helt store.På Vestgrønt kunne vi købe et nyt fuldfoder af ludet halm og kraftfoder med melasse presset i kobs,det var godt foder men den tørkeperriode kostede mindst 30000 kr extra til foder den vinter.Vi havde en månedstid fået hund-en der var smidt af en bil, og vi kaldte den for Trofast men den var alt andet så den rendte sin vej igen det var en forfærdelig strejfer.Min fætter Frode som var ved DSB i Nyborg var blevet syg og vi blev klar over at det var alvorligt,og midt på sommeren døde han 48 år gammel.Det gjorde et stort indtryk på os ,vi havde jo tidligere haft meget sammen og han var jo meget afholdt både i familien og andre steder .Efter begravelsen fulgtes jeg med Alfred hen og så graven og da sagde han:se de andre gravsten ,de blev heller ikke ret gamle,de døde også af kræft,det var der mange fra Nyborg der gjorde i de år.Vores familie tog altid del i hinandens glæder og sorger og der var da heldigvis også mange ting at glæde sig over.Ved fødselsdage var vi altid samlet og børn var på ferie rundt ved de forskellige.I mange år var Hanne fast på ferie hos os og det var noget der blev set frem til,dels hjalp hun mor og dels var det oplivende med hende i huset en tid særlig efter at far ikke var der mere var det til tider ensomt for mor. og de havde ligesom et særlig varmt forhold til hinanden .Det år far var syg sagde han da hun var rejst hjem at der blev ligesom så tomt,så var ligesom somren forbidet år .Jan og mig var i Odense og se FAFs nye siloer på havnen det år. Det ver noget af det mest moderne i hele Europa det var styret med lige tryk på en knap og så var der lavet 3 tons foder på et pår minutter,så vi blev klar over at det med at male korn og blande selv hjemme ville blive alt for dyrt ,for det samme mængde foder skulde vi bruge en time foruden strøm til kværnen så jeg var da glad ved vi ikke fik en stor motor igen da vi skiftede strøm.Vi havde ellers i en del år selv blandet A blanding og det blev tit til aftenarbejde i en travl tid, men efter det lige kunne blive blæst ind i silo var det både bedre, billigere og lettere.Det med at ting blev lettere var ikke på grund af dovenskab;men udelukkende for at nå ting der var mere nødvendige i den daglige drift-mere tid til at få dyrene passet bedst mulig og så selvfølgelig lidt mere frihed. Inden der skulle tages roer op havde smeden en brugt Rationel roeoptager til salg og den fik vi så det gik fint med roerne og vi kunne køre dem helt hjem på den nye roekuleplads tæt ved roehuset og lægge dem i een storkule,kun dem der skulle i roehuset skulle over i aflæsservogn.Det var ,ikke mindst i dårligt vejr rart at kunne blive i førerhuset næsten hele dagen.Om efteråret var det den tid hvor stalden skulde gøres helt ren og kalkes og muren males.Den lille Hardi pumpe til båndsprøjten viste sig vældig god til at kalke med også, hele stalden kunne sprøjtes over på et par timer;men så var der også rengøring et par timer til inden kalken tørrede.Sådan en rengøringsdag var lidt lang og et enkelt år var det mørkt inden køerne kom ind;men det var undtagelsen En anden gang hvor det blev sent var den dag kvierne blev kørt hjem,der var vist 14 læs -2 kvier af gangen og hjem og tøjre dem ,og da jeg hentede de sidste var det mørkt og min sengetid blev først henaf midnat .

1977
Året begyndte med en lille foderbeholdning men det viste sig at selv om roekulen var lille så var foderværdien større end normalt og ved at købe fuldfoder på Vestgrønt ungik vi at redusere besætningen og så snart vi nåede græstiden var det normale forhold igen.Der blev arbejdet hele vinteren med at få tilladelse til at bore efter vand og endelig hen i april fik vi lov. Der blev lavet vist 7 landkort og med nøje beskrivelse om hvor det måtte være.Der var andre end os der skulle have lavet boringer da alle vandløb var udlagt til gydeplads for ædle fisk af amtet,måtte ingen mere tage vand af vandløb .Vi fik det råd flere steder fra at vi skulde få vist vand inden vi gik igang,og blev anvist en ældre mand fra Thurø der kunne den kunst med en pilekvist.Han skulle have 100 kr og det er nok de bedste penge vi nogensinde har givet ud for han fandt vand i en 7 meter bred åre lige ved siden af hvor det første kryds var sat på kortet så da Fyns Brøndboring fra Vissenbjerg kom sagde jeg at det skulle være lige midt i åren.De troede ikke på den slags; men borede dog ned hvor vi ville have det.Allerede 18 meter nede kom der vand -også meget ,det løb i en hel bæk hen af vejen og der skulle graves for at lede det i bækken .For at holde vandet nede så der kunne bores færdig kom der salt ned men det forslog ikke, vandstanden var og er stadig 2 meter over terran .Selve vandåren var et stenfyldt område 4 meter tykt fra 18 til 22 mete nede og ved den efterfølgende prøvepunpning gav den 50 m3 i timen i 1 døgn.Enkelte steder på egnen måtte de helt ned til 100 meter for at få vand så vores boring blev rimelig billig .Der var tilskud til sådan et arbejde og dermed skulle Hedeselskabet lave beregniner over fordelene ved at kunne vande marker.Udbytte og arbejde med at flytte rør og alt skulle beregnes.Min timeløn til at flytte rør var sat til 28 kr pr time og der var straks nogen vittige hoveder der sagde at jeg kunne da ikke gå og flytte rør til den pris. Selve den endelige 15 årige vandingstilladelse kom først fra amtet hen på efteråret efter at anlægget havde vist sig at virke.Der skete også det år en del både i nabolaget og i familien,der var både fødselsdage sølvbryllupper og desværre også flere begravelser.Min farbror Sjørn i Indslev døde midt på sommeren-pludselig,og når sådan noget sker er det ligesom så meningsløst,vi havde jo i mange år ikke haft daglig forbindelse med dem; men alle de minder jeg havde fra min barndom var det et slag,han havde altid haft min tillid og jeg kunne få råd fra ham ikke mindst lige efter fars død.Han havde varet i sognerådet i Indslev og vi diskuterede tit politik-han var radikal og jeg venstre; men vi var aldrig uvenner der var mange ting vi så ens på og med hensyn til køer og deres pasning var han også sagkyndig.Han havde diplomer og havde altid en høj ydelse-hans køer blev passet godt.Selv om det i årene efter fars død mest var mors familie vi så mest til var der stadig lige meget forbindelse til fars familie men de var ikke ret mange. Mor var vist lige nær på alle sine søskende;men Dagmar helt i København var vist tættets, jeg husker at hun var meget syg en lang tid og mor var meget bekymret ;men heldigvis kom hun sig.Hanne som havde holdt alle sine ferier hos os kom også stadig med mellemrum og var et frisk pust i dagligdagen.Hun havde været forskellige steder i udlandet og det var jo spændende at høre om,vi selv var jo kun kendt på hjemegnen.På hjemegnen skete der stadig noget nyt alt skulle være større og det gjorde at en hel del blev nedlagt og små landbrug blev lagt sammen ,den gamle tid med mange tjennestefolk på gårdene var på få år væk og maskiner havde overtaget det mannuelle arbejde og det affolkede egnen.Fjelsted var efterhånden lidt af en soveby ,der var kun få unge og det liv der var tidligere forsvandt. Lønninger i andre erhverv end landbrug var var blevet høje og den Morten Kock romantik som der var i sin tid ved landbrug var der ingen der kunne leve af.Stadig vil der være noget til- bage af det særlige ved landbrug,ikke 2 dage ens vejret-årstidernes skiften og den selvstændige livsstil som livet med naturen medfører.Også det år var der tid til vores søndadsture ud og se andre egne,det var tit vi så steder som vi aldrig havde havde hørt om og der var mange flere kønne steder som vi fik set og kunne glæde os over sammen med de forskellige der var med, det var sjældent at mor og mig kørte alene og vi så ligesom mere når vi var flere!

1978
Som årene gik blev der og mere og mere at ordtne med regnskab-moms-skat-afskrivninger- løn-tilskud og registreringer og det med at ordtne indkøb og regninger var for det meste mor der tog sig af at huske alt til tiden; men på et tidspunkt syntes hun at jeg skulle overtage ansvaret og blive ejer.Rask Nielsen landbocentret ordtnede alt omkring handelen og men i det daglige gav det jo ikke nogen form for ændringer, det var nærmest en formssag og fra den dag overtog regnskabskontoret regnskabsføringen .Jeg følte at jeg tog et lidt tyngende ansvar fra mor .Hun havde altid orden på tingene og det blev, da hun blev ældre, mere besværlig at overse det hele så det var en god beslutning for os begge Mor havde ikke fået folkepension men det søgte hun nu og fik når når skatten var trukket kun et mindre beløb for hun havde jo renter af mit pantebrev i bredriften Jeg gav 600 000 Kr og udbetalte 50 000--det var et lån jeg havde givet da vi byggede og så fik jeg arveforskud og lavede et pantebrev på 225 000 kr. Også de forskellige i familien blev jo ældre og fik lidt mere tid når vi besøgte dem selv om det var om dagen og vi havde fra tid til anden nogle gode stunder både i Indslev-Båring-Odense og i Jylland .Jeg husker en kold vinterdag ude ved Alfred og Ingrid .De havde fået noget nyt--en Kaffekolpe,den stod midt på kaffebordet og var meget lang tid om at lave kaffen men den udsendte alle tiders duft og vi sad og så på hvordan det udviklede sig ,--det var alle tiders form for hygge i de små stuer og Ingrids bagværk var altid i top.Samværet ved sådanne lejligheder var meg berigende,selv om det ikke var højt uddannede mennesker var de meget højt begavede og det var megt berigende og fornøjeligt at besøge dem.Selskabelighed var ikke noget der optog os mest ellers,da jeg for år tilbage fyldte 50 år spurgte mor om jeg ligesom en del af mine kammerater ville holde en stor fest;men det var ikke lige mig syntes jeg.Det med at høre på taler og hurra og alt det der skræmte mig lidt, ved visse lejligheder oplevede vi at det næsten var pinligt hvad der blev sagt og sunget ved den slags fester.En anden ting var at mor var bange for at det ikke var godt nok når vi havde fremmede,hun satte altid pris på at alt var perfekt, og jeg tror hun var tilfreds med at min fødselsdag blev holdt i ubemærkethed,det var jeg ihvertfald selv .I bedriften blev der stadig lavet noget nyt, om vinteren reparerede og malede jeg maskiner.Grønhøsteren som jo ikke var helt ny svejsede jeg nye plader i , lejerne og knive blev ordtnet og da den var malet var den næsten så god som ny.Også roeoptageren fik en tur og det næste var mugeanlæget .Det anlæg med kædetransportør var nedslidt og vi bestilte et nyt fra DLAM og begyndte udgravningen til ny kanal efter høst.Tage var murmester og sammen med ham og Jan fik vi udhulet under fodergangen og fik støbt både kanaler og den -fæstning-som tårnet skulle stå i og fik det til at virke.Det var noget mere driftsikkert end det gamle,Der var heller ikke i frost ret mange problemer og ud over det ugentlige tilsyn med smøring af kæder og lejer,det var et stærkt anlæg og der var ikke meget at reparere på .Vores 3 siloer til ensilage blev foruden roetop også brugt til græs, og jeg lavede et tag over med nogle presenninger vi havde købt billigt i Kolding ,så der var frostfrit om vinteren .Et år det var særlig hård frost havde jeg en petroleumslampe til at varme i siloen så det var næsten hyggeligt at hente ensilage;men et par gange fik vi tørret græs på Vestgrønt og fik det hjem i piller, det var et godt foder uden noget spild og så på det tidspunkt ud til at være fremtidens foder,Det var rimeligt billigt og var lettere end at ensilere, men da kom på et tidspunkt oleikrise så brændselsolie på Vestgrønt steg fra 250 kr til det mange doblede på kort tid og Vestgrønt holdt helt op. Oliekrisen lavede en masse ravage på mange områder.Biler måtte ikke køre om søndagen i en perriode; men det var da til at overse værre var det med en masse andre priser der røg i vejret-Foder- Kunstgødning og mange andre ting der havde med olie og benzin at gøre.Jeg kan se på mit bilregnskab at der blev sparet,enkelte år kørte jeg kun små 3000 km det var også fordi jeg ikke havde så meget foreningsarbejde mere,medens det var på det højeste kunne en sådan aften når nogen skulle køre med løbe op imod 100 km inden alle var hjemme igen.

Mogens Hansen
Billesbøllevej 15
5463 Harndrup
e-mail mhbille@post10.tele.dk
 
   

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk