Mine oplevelser 1971-1974
Forside ] Op ]

 
Mine oplevelser 1971-1974

1971

Hvert eneste år skete der noget, dels herhjemme og dels på det polittiske.Jegvar i bestyrelsen 2 steder:Kontrolforeningen og Venstre i Fjelsted-Harndrup.Kontrolforeningen holdt mange møder,der var meget i gang med at få det hele til at køre med det nye hulkortsystem så alt arbejde med regnskab blev ordtnet i Aarhus ved Lec.Ved disse møder blev der også diskuteret mejerisammenslutninger,FAOK som vi var med i og et andet selskab Fyn som omegnen var med i talte om at sammenslutte sig til Fynsk mælk så der blev talt frem og tilbage mange gange om hvad der nu var bedst; men at der skulle rationaliseres stod helt klart; men hvordan og hvor hurtigt var ikke let at enes om.I vensre var det fællesmarkedet eller de 6 der blev debateret og vensre gik varmt ind for at Danmark skulle med så hurtigt som mulig og jeg var med i studiekreds i Tårup forsamlingshus hvor vi gennemgik romtraktaten som er de 6 s. grundlov ,og som det så ud ville det være en fordel at være med,dels for landets indtjening og dels for, sammen med Nato at bevare fred i Europa.Der kom mange sjove synspunkter frem ved sådanne møder.Landets selvstændighed,vi ville komme sammen med en masse katolikker, fra som en sagde:de katoliske lande og billig arbejdskraft som helt ville rende vores fagforeninger over ende.Bølgerne gik højt ;men det var jo ikke vores studiekreds der bestemte så når vi havde fået kaffe var vi gode venner igen.Året herhjemme gik nærmest som de foregående med besøg på dyrskuet i Odense og om efteråret til den tradionelle maskin-- demostation som hvert år var først i oktober.Det år var det på Lundsgård ved Verninge og som sædvanlig med roeoptagere-gødningsspredere store plove og vogne,I de seneste år var der kommet en hel del selvaflæssende vogne frem og også højtipvogne. Jeg syntes bedst om JF aflæsservogn og vi fik sådan en .Roeoptageren kunne læsse direkte op og så var der bare det at traktoren skulle skiftes om på vognen;men det var en lettelse ikke noget med nogen roegreb .Efter at roekulen ikke længer skulle dækkes med jord lagde vi roekulen tæt ved roehuset og Tage som havde en frontlæsser kørte roerne ind efterhånden der var brug for dem og vi var fri for roekulepladsen et eller andet sted i marken.Det arbejdsmæssige i bedriften blev lettet på nogen måde : men de flere dyr gjorde at der blev mere arbejde ved høst med at hente halm-nogen gange temmelig langt fra,Peder Nielsen--Manden som havde Dybmoselyst i mange år, boede nu i Aarup og bestyrede bl a lokalhistorisk samling og han skrev artikler i aviserne om egnen heromkring og dermed også om Billesbølle og det gav anledning til at lokal historisk forening i Ejby fik lyst til at se hvad der var tilbage her fra gammel tid .Der blev aftalt en søndag i september og der kom i løbet af eftermiddagen ret så mange og så på resterne af voldgraven og hørte Peder fortælle om gamle dage han blev hjulpet godt af lærer Nielsen fra Harndrup der også vidste en del fra tidligere tider.Den lensmand der i sin tid boede her skulle indberette til kongehuset om egnens tilstand og der stod der bl.a. at der groede kun liden byg og at ungdommen var doven.---Jeg tillod mig at tilføje da han fortalte det at tiderne nok ikke var forandret sig ret meget på det punkt.Det gamle våbenmærke( Billernes) som ind til 1920 havde siddet på nordgavlen blev efterlyst i avisen,der var nogle viste det skulle være et sted og at det ville gå dem ilde som havde fjernet det .Efterlysningen gav ikke resultat-først efter et halvt års tid blev det fundet i Viborg ved en tilfældighed.Våbenmærket er en sandsten på ca ½m2 Peder var meget optaget af det, men det er jo ikke noget vi har nogen tilknytning til, det tilhører sådan set Bille slægten og selv om nogen syntes det skulle tilbage så er det sådan set lige meget.,når der bare er nogen der bevarer det .Familien var vi sammen med så meget som der nu var tid til.Vi oplevede at Sjørn min farbror ikke kom så tit som tidligere og vi hørte sådan lidt om grunden.Han havde jo sammen med far fået lavet en hel del her og var dermed halvt ked af at vi nu lavede så meget om og udvidede så meget,det mente han vist var forkert og at vi ikke havde spurgt ham om råd;men vi var da stadig gode venner og sås tit derude.

1972
Afstemningen om EF var det år og dermed troede vi at alt var i orden men diskusionerne fortsatte for og imod .For landbruget håbede vi på mere stabile priser selv om de seneste år havde været nogenlunde så håbede vi på forbedringer.selv om medlemsskabet ikke var lige her og nu..I bedriften var der planer om lidt mere plads til al den halm som vi hvert år købte i høst .Et halmhæs af baller var ikke nemt at holde tørt og derfor blev der planlagt bare en staklade altså fire-seks pæle og et tag over og ingen sider.Tømren lovede at se på det ;men så midt på somren kom han og sagde at han ikke kunne nå det inden høst og mente det ville være både billigere og bedre at få en færdig rundbuehal.H I Hansen i Odense havde nogle brugte engelske med nyt tag til 17000 kr og kunne nå at sætte den op efter sommerferien,så jeg gik igang med at flytte hønsegården lidt og rydde en halvsnes frugttræer og få jorden jævnet-jeg hentede fyld- grus og senere også sten på Dybmoselyst og i løbet af 14 dage var hallen klar til at Tage og mig kunne lægge gulv,Betonco kom med cement og vi jævnede ud og et par dage efter kørte vi den første halm ind,der kunne være 4500 baller .En dag medens det stod på var jeg en tur i Odense.Det var pludselig blevet sådan at slagteriet havde en del grise som de ikke kunne afsætte til ordentlig pris og derfor blev leverandører tilbudt billige halve grise og vi havde plads i fryseren så jeg drog afsted kl 8,30 og regnede med at være hjemme igen hurtig; men alle som havde fået den besked kørte den dag til Odense og jeg røg ind i en kø en km før slagteriet og da jeg nåede frem skulde vi der kom fra den side ud i enden af køen helt ude i Tarup og endelig ved 4 tiden om eftermiddagen blev vi diregeret ind på DSB s Containerplads og fik nr, og kl 6 var jeg hjemme med den halve gris--rigtig godt sulten efter at have siddet i bilen hele dagen og kun kørt 2 meter frem ad gangen 3-4 km. I september havde Ford en traktordemonstration i Lyddinge,det var tæt på hvor Gudrun og Hans boede så jeg så lige inde ved dem samtidig.Ellers var det selvfølgelig traktorer der skulle ses på .Allis Chalmers s en var ikke altid stor nok til de maskiner vi efterhånden skulle bruge og efter forhandling med smeden bestemte vi os for en Ford 3000 .Vi kunne få den fra Bogense inden roetiden og den skulde betales ved modtagelsen og vi fik datoen og jeg hævede 24000 i banken og da jeg kom hjem ringede Ford og sagde at der var strejke på havnen i England og---ja der gik 6 uger med at vente .Da vi fik den var det høje tid at tage roer op og der var forskelligt der skulle ændres på maskiner med træk o,s .v Den Brenderup grønhøster vi havde kunne ikke tilpasses ,men smeden havde en ældre bugseret Tårup og den fik vi og var dermed godt kørende.Den havde fået nye knive og gearkasse og det var hvad den kostede -1100 kr. I stalden var vi efterhånden vænnet os til de forskrifter der var for at levere dyrlægekontroleret mælk Dyrlæge Pedersen kom uden varsel 4 gange årlig og så skulde både køer, stald,vinduer og malkerum være rene,det var så blevet rutine at det bare skulle være rent hele tiden og en gang årlig skulle der gøres helt rent, det første par år lejede vi en mand med højtryksrenser og så bare 5 timer så var der som slikket ,men det blev billigere at selv have sådan en selv så vi købte en selv Dermed blev det også mulig at gøre maskiner rene og der kom også andre og fik både maskiner og biler renset grundig af .Efter indbinding skulde køerne klippes.Ved at gøre det selv fik vi penge for det ellers kom der nogle og gjorde det.Jeg købte en maskine og gik igang og det var ikke særlig svært, men næste morgen havde jeg fået ondt i ryggen af den uvante stilling med at bøje sig og samtidig være klar til at være uden for koens rækkevide hvis den ikke kunne lide maskinen.Det var næsten umulig for mig at flytte et ben men heldigvis havde mor nogle meget stærke piller og i løbet af ½ time var det væk og jeg kunne få malket til morgen og det kom ikke igen.Mælkens kvalitet kom mere og mere i fokus og der var både gulerod og ris.Gulerod i form af præmie når året var gået med ene 1 kl og ret så store fradrag med for høje kimtal og noget nyt også celletal og en overgang jodtal--det var noget med smørs hårdhed at gøre.Vi opnåede flere år med præmie og gaver-tegnebøger-sølvskål-.diplombevis.

1973
Efter der var gået nogle år med større stald og flere maskiner var der også en bedre indtjening Jeg førte regnskab selv og var kun til torskegilde-2 gange i den tid og det drejede sig om at salget af mejeriet nu var ført det rette sted og det næste var fordelingen af byggeudgifterne hvad der nu var forbedring eller reparation.Jo så var der en gang til og det var da skattevæsenet ville have hævet mit forbrug af kost og logi-De hævdede at jeg havde større fordele ved at bo hjemme som en fremmed havde---de mente at jeg bl.a.kunne se fjernsyn.Jeg kunne bekræfte at det kunne jeg og jeg mente også det var rimeligt da det var mit fjernsyn. Standardtaksten blev hævet og så hævdede jeg så at mor så også kunnne fratrække det lidt større beløb;men det var ikke mulig.Det var alt i alt i småtingsafdelingen men skatten var ved at blive et problem enkelte år var der 10 rater på op mod en halvsnes tusinde hver så det var nødvendig med lidt skattetænkning.Lige her og nu blev det investeringsfond der kom pa tale .Vi kunne måske også udvide mere men det syntes jeg ikke lige var sagen,som det var nu med maskiner og dyr var det til at overse også arbejdsmæssigt..Ud over det daglige arbejde var der tid til både lidt frihed og til at lave forskellige småreparationer,jeg havde købt en El svejser ESAB som jeg efterhånden fik lært at bruge,jeg lavede stativ til aflæsserrampen af det gamle kværnstel en sneskraber af den gamle grønhøster og der var mange småting som smeden ellers tog sig af som han slap for--han havde selv solgt mig svejseren,netop, som han sagde for at være fri for alle de småting !!Vi havde også fået lavet en lille kreaturvogn så vi kunne køre kvierne på græs,de skulle ellers trækkes af Fjellerupvejen og det var ikke smart da trafikken der efterhånden var både stor og meget hurtig.Der kunne kun være en to tre stykker i; men det var langt hurtigere og meget mere sikkert. Efterhånden var jeg sluppen ud af det meste af foreningsarbejdet kun LOF-liberalt oplysningsforbund,det var ikke det store arbejdefor det var en lærer der stod for de forskellige kursus og jeg var hverken med til sprog eller kjolesygning! I det hele taget er noget af den mest brødløse at have med foreninger at gøre-det tager en masse tid og kræfter og hvis det ikke lige noget man ligefrem brænder for såå; men som min kusine Gerda engang sagde,har man evnerne har man også pligten,og der er selvfølgelig også ting som nogen skal tage sig af--frivilligt.I nabolaget var der næsten ikke et år uden at der skete ændringer, der forsvandt mange af de ældste,både de ældre på Sletterødgård og på Aalund var døde og ligeledes Frydenlund og Fjellemosegård og Sigvald.Der kom nye folk også en hel del steder i Fjelsted .Ny købmand Pedesen og enkelte andre bl a ny dyrlæge- Lyngby.Alle de ændringer skete selvfølgelig ikke lige på en gang;men der kom aligevel ligesom til at mangle noget hver gang nogle gik væk Mange af de ældre havde været med både i sogneråd og de forskellige foreninger og havde været med til at få lokalsamfundet til at fungere og sad inde med en stor erfaring men det var ligesom der kun var få yngre der havde tid til at påtage sig de opgaver;men der var da enkelte der stadig påtog sig opgaver.Henry på Sletterødgård var en af dem,han var tit først med nye ting i sin bedrift men han gjorde også meget for sin egn bl. a i kommunalbestyresen i en lang årrække,Hele arbejdet omkring Fjellerupskolens plasering og bygning tog han sig meget af. I byerne-Odense og Middelfart blev der efterhånden bygget store selvbetjeningsbutikker -Rosengårdscentret-Bilka -Føtex og Tarupcentret,Vi var sammen med skrædderens ude at se en søndag og Rasmine sagde at sådan et sted ville hun aldrig handle,de vil da tro vi stjæler,sådan at gå og tage varerne selv--aldrig. Det var der imidlertid efterhånden en hel del der nok ville handle de nye steder det var billigere .der var tilbud ogder var et større udvalg.Bagsiden var selvfølgelig at de små butikker heromkring efterhånden lukkede så det der engang var let faktisk blev sværere.De ugentlige vareture forsvandt .Slagteren 2 gange ugentlig købmand , brugs ,bager oste og mælkemand og fiskemand en gang ,det eneste der efterhånden var tilbage var posten der var blevet kørende i en gul lille postbil. Gitz havde nu selv kørt i egen bil i flere år men nu i postbil .

1974
Næsten hvert efterår var der nogle kælvekvier der kunne undværes,ikke lige de første år efter staldudvidelsen da alt blev sat ind selv, men i de seneste år blev en del solgt til export bl.a. til Ceylon og Arabien.Det var en meget omstændelig afære med disse handler der var en masse krav der skulle kunne opfyldes ,dels med ydelse og udseende ,blodprøver osv.Fra Arabien var det folk derfra med deres hvide kapper og hovedbeklædning der var med rundt og købe op.De allermest vanskelige var russere--ikke noget med hvide pletter ,det hele blev undersøgt de var meget grundige.De kvier vi solgte til Ceylon-4 stk skulle i karentæne en tid i Kolding inden rejsen og vi fik tilfældig at vide at de skulle afsted en søndag lige over middag og mor og mig blev enige om at køre over til Billund og se.Da vi kom derover var der ingen flyver men vi kunne høre en enkelt kvie der brølte lidt omme bag ved så vi nåede det.Lidt efter kom den store DC 8 fra Holland--Den hed pudsignok HC Andersen-og i løbet af den næste halve time var der taget 16 store containere ud af maskinen med en stor gaffeltruc og med 10 kvier i hver blev de sat ind igen.Vi ventede ikke til de fløj men de 160 kvier skulle være fremme uden mellemlanding næste dag..Priserne for dyr til export var rimelige men når alt blev taget i betraktning med omkostninger til dyrlæge stamtavler osv, og så det faktum at det var det kun var de bedste dyr der kunne bruges og vi så selv beholdt de næstbedste kunne godt adstedkomme lidt betænklighed.Nu var det heldigvis sådan at en hel del af vores køer nåede en ret høj alder 10-12-14 år så da vi først var oppe på fuld besætning var der også noget at undvære af..I en hel del år var slagteprisen for jerseykøer urimelig lav og derfor blev der dannet Jerseykødsalget som sammen med bl.a. Fåborg slagteri påtog sig opgaven med at lave færdigretter af jerseykød og det højnede prisen .En søndag var der åbent hus på det nye slagteri Fåborg middagsreter og mor og mig var nede og se det.Det var bl. a kødboller der blev lavet og retter med brun sovs så der var ingen der kunne se om kødet var fra det en eller andet.Vi som leverandør fik flere gange tilbud på frosset kød og konserves til rimelig pris og det var udmærket De fleste søndageeftermiddage sådan lige efter ønskekoncerten kørte vi en tur .Skrædderen og Rasmine var tit med og alt der var af seværdigheder inden for de nærmeste 50 til 100 km blev besøgt i de år.Der var ingen af os der havde været ret meget om -kring tidligere så det var nogle gode oplevelser vi havde og det var rimelig billigt da vi selv havde kaffe med og normalt ikke var inde nogen steder med entre,det var strand og hede og fremmede byer der trak Arbejdet i det daglige lå i faste rammer,der skulle holdes rent i stalden malkemaskinen totalt adskilles hver lørdag med skiftegummi og mugeanlæg smøres og om vinteren roevasker renses, det lå fast og skulle det busse var der søndagsarbejde extra .det faste staldarbejde tog ca 5 timer daglig og resten var fri til andet efter årstiden. Arbejdet i roemarken der i sin tid tog måneder om sommeren var pludselig blevet lettet med indførelsen af enkimet roefrø og sået med specialmaskine til blivende bestand og båndsprøjtet,jeg fik lavet en 4 rækkers båndsprøjte til radrenseren og så var roehakken omtrent afskaffet. Vi havde det første år med de roer sået to slags-nogle røde--Monarosa og nogle gule Brødsgård kom og vejede og vi fik analyse om foderværdi men de var så at sige ens; men med et ret højt udbytte Godtfred og Tage var med når der skulle hentes halm og frøgræshalm også Skrædderen var med og vi hentede så til gengæld også halm til dem.Det var til tider lange køreture med 2 vogne efter hinanden og vi havde til tider lidt besvær med disse transporter.Engang med 2 store læs fra Hækkebølle kom jeg med rigelig fart omkring hjørnet ved Tarco til at køre på 2 hjul et langt stykke men det endte med at vognen væltede med alle 225 baller ud over hele vejen.Det var lige ved aften og der var stor trafik men alle der så det så så glade ud men det var ikke særlig smart,jeg skulle til et vigtig møde i kontrolforeningen og kom et par timer for sent,men bestyrelsen var forstående så vi nåede hvad vi skulle.Dem der er vittige siger jo at det tager ikke nogen tid at vælte- men bagefter!!Hjemmepå loftet fik vi en lem sat i taget så den nye transportør kunne sætte ballerne ind midt på loftet--også en lettelse.

Mogens Hansen
Billesbøllevej 15
5463 Harndrup
e-mail mhbille@post10.tele.dk
 
   

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk