Mine oplevelser 1967-1970
Forside ] Op ]

 
Mine oplevelser 1967-1970

1967

Hele vores elforsygning blev ændret det år fra jøvnstrøm til vekselstrøm.Hele området fra Fjelsted Elværk skulle have ca 20 transformere, og vi var et af de sidste steder der kom med. Det hele begyndte med at området blev forsynet med jævnstrøm fra dels en omformer og en ensretter,og da så ensretteren gik i stykker og Harndrup en tid var næsten uden strøm kom der gang i udviklingen.Der var modstand mod vekselstrøm,De vittige sagde at nu ville det blive så dyrt at vi ville få en jævn strøm af veksler!!! Udviklingen af oliefyr,køleskabe og andre ting kunne kun fås til vekselstrøm og et skift var helt nødvendig .Det blev Trap i Middelfart der lavede vore instalationer om--Anton havde ikke tid .Det betød at alle kabler, ledninger og motorer skulle skiftes ud.Arbejdet tog 3 uger og kostede ca. 16.000Kr. Mor fik derefter både køleskab og hjemmefryser,og fik det dermed lettere med vores mad .Efter høst var jeg med malkemaskinmontør Christensen ude at se på rørmalkeanlæg og det endte med at vi købte et anlæg fra Bjerringbro FF.Vi havde 2 montører boende 3 dage og så var det kørende .Det var en lettelse i stalden; men betød samtidig at mor ikke mere kunne afløse,det var med sit vaskesystem for indviklet; dog malkede hun en gang--og det gik godt--nemlig den dag jeg var til Aksel og Thea,s sølvbryllup, hvor hun ikke ville med .Af ting der ikke kom bedriften ved skete der mange ting. Jeg overholdt aldersgrænsen i VU--35 år og holdt som formand, betyrelsen blev så glade for min beslutning at de gav mig en fin gave!! Jeg blev afløst af Jørgen Larsen,som en tid var bidragstegner for venstre og hvor jeg et par dage var med som lokaltkendt.Godtfreds far, Rasmus Jørgen som havde ligget i sengen i mange år lå en tid på sygehus i Middelfart og jeg tilbød at køre når de ville besøge ham.Der var besøgstid om aftenen og mor smurte min aftensmad og den tog jeg med og spiste medens de --Godtdred og hans mor besøgte deres far,.de havde altid været gode naboer og derfor der en lejlighed for at gøre gengæld. Efter en tid døde han og jeg var med at bære ham til graven i Fjelsted .Det var ikke den eneste vi mistede i bekendtskabskredsen det år .Min farmor døde i høj alder i høst ogSigne på Aalund og enkelte andre heromkring som vi kendte .Valdemar sagde en dag----Erling er blevet syg ,han var gift og boede i Odense og jeg så han ikke så ofte som før-- jeg tror ikke han overlever ,Jeg blev vist bleg og sagde: går det mon ikke? Nej-sagde han..Vi sendte lidt ud til ham og en dag han var hjemme,rakte han hånden ud og jeg tænkte at vi lige standser når vi kommer tilbage.Det var 1 maj og da vi kom lidt efter var han der ikke.Jeg fortrød bitterlig at jeg ikke lige standsede for 8 dage senere på min 36 års fødselsdag ringede+ de fra Odense og bad mor hente Valdemar til telefonen..Erling var død,Det var ikke rart med sadan en besked;men jeg tror mor var god til at takle en sådan sitiation, hun var jo født et sted hvor døden var en naturlig ting og hun blev henne ved Erlings mor en tid Det var alt for tidlig bare 37.Vi var med i Odense at hente ham til begravelsen i Fjelsted,og kørte for hans søskende og ved den langsomme kørsel opdagede jeg at mine bremser havde hængt og kun håndbremsen virkede!!Jeg sagde ikke noget, men sad hele tiden med hånden på bremsen, vi kørte lige efter rustvognen og holdt extra afstand.Det var fredag før pinse,men Verner mekanikker lavede nye bremser om lørdagen og jeg var forsvarlig kørende i pinsen .Der skete hele tiden ting der ændrede sig i nabolaget og det var ikke lige rart alt sammen.Der var mange af dem jeg havde kendt som ikke var mere og det var ligesom de nye der kom til var mere stressede .Det med at tjene penge havde altid været nødvendig ;men for nogle var det tilsygneladende det eneste mål for tilværelsen og det kunne godt undre en tidligere højskoleelev som mig..Jeg var hver sommer til elevmøde både i Rødding og på Dalum og fulgte med i hvad de mente om vores samfundsforhold.I november var der altid et Røddingmøde i Odense og der fik vi lige opfrisket det sidste om højskolens virke på nuværende tidspunkt .Der blev lokalt hold møder om et nyt skattesystem MOMS det skulle afløse alle andre afgifter og være på 10%.Jeg var i Ejby og blev sat ind i reglerne og jeg fik umiddelbart den opfattelse at det kun bare gav 10% mere inflation + regnskab for flere .

1968
Også det år skete der nye ting og fremskridt; men først om det mest underholdende.De fleste somre deltog jeg i diverse udflugter.FAF i Svendborg,med landboforeningen i Filsø og i Korinth ved forstander Rosenstand og Slagteriet i Nyborg og andre besøg på virksomheder bl.a. Lego og lige i dette år landsskuet i Herning,det var et jubilæumsskue og jeg fulgtes med Chr.Thorø .Vi havde en god dag; men skuet var ikke nemt at overskue,det var meget større en det jeg hvert år var til i Odense . I Herning havde vi været en gang før,nemlig til udstillingen (Gården) som blev holdt et efterår.Også herhjemme omkring var der markvandringer nogle sommeraftner hvor vi så veldrevne landbrug bl.a, Vesterballe-Vestervang-Søndergårde -Kærsgård-Hønnerup Hovgård og mange andre steder.Ved disse besøg,der var meget lærerige fik vi vist om alt nyt med sprøjtegift-gødning og sorter af korn og roer o.s.v.og der kunne enkelte aftner være op mod 100 deltagere.En af vores største indtægtskilder,nemlig mælken , skete der meget omkring også herhjemme.Selve mejeriet (Jægersminde) som havde kørt vist i 80 år havde havde i de seneste år solgt mælken til et privat firma i Marslev (Boel) ; men så med ret kort varsel stoppede det og så skulle noget nyt sættes i stedet.Det blev en sammenslutning af flere mejerier i mejeriet Vestfyn i Gelsted .Det var en samlecentral under et nyt forentagende der hed FAOK som de første på fyn der fik tankbiler..Alt dette gjorde at vi også herhjemme hele tiden lavede om .Det med at køle mælk var først bare lige spandene i et kar koldt vand der blev skiftet, så det lidt bedre ,en spandekøler der rørte rundt og vandet løb uden på spanden.Kort tid efter at mejeriet var solg og vi var godt igang med at vænne os til tankbilen--det var ikke helt uden problemer--Fedtprøver og jeg ved ikke hvad;men det næste var en mælkebeholder 300 liter af rustfrit stål og så en ny mælkekøler igen,en pladekøler,den var meget effiktiv, men havde et stort vandforbrug ,det problem løste vi ved at vandet returnerede til brønden ,systemet var jo lukket så vandet var rent; men desværre blev det op til 16 grader varmt om sommeren,mælken hodt dog 1 kl..Om efteråret fik vi mulighed for at levere dyrlægekontroleret mælk til København.Der skulde et træk over hver nat i 5 år .Det betød at vi fik mælken afhentet ved midnat,ellers havde det i rigtig mange år været endog meget tidlig (6-½ 7.For at få stalden godkendt skulle der laves lidt om,både i malkerum og i stalden .De bundne kalve skulle ud, så de kom i svinestien og vi solgte de sidste grise ,muren skulle males i 1½ meters højde for at kunne vaskes og malkerummet have fliser.Viksø ---- -Mureren havde meget travlt ,vi var jo ikke de eneste ,Men det blev ordtnet så vi kom med fra anden uge .vi havde et problem med den første vandprøve der var 1 koli bakterie pr. mil.vand så brønden skulde renses og klores og så var det problem løst.Samtidig skulde vi have køletank,vi fik en svensk Hvedholm og fik dermed mælken kølet helt ned til en 6-7 grader, Afskaffelsen af mælkejunger var en lettelse,at vaske en 6-8 junger tog langt mere tid end at vaske en glat ståltank. Det var ikke lige rare beslutninger der skulle tages med de forandringer.,der var mange bestyrer,mejerister og andre der var i arbejde i forbindelse med det lokale mejeri der skulde finde andet arbejde.Vi havde et problem i forbindelse med rør- -malkeanlæget der fik for mig et overraskende forløb.Det var sådan når kontrolasistenten vejede mælk var det i hans specielle spand;mendet var ikke mere mulig med det nye anlæg. Der var så opfundet et aparat-milkrometer som mælken løb igennem og målte mængden og der kunne udtages prøven--så langt--så godt..Dette milkrometer skulle selvfølgelig være pinlig rent og der kom problemet--.Vi havde haft kontrol og der blev taget reduktaseprøve samme dag og det blev 3 Klasse.Det var første gang i historisk tid og tilfældig kom en fra malkefirmaet ind og mente at skylden var milkrometeret der ikke var rent.En måneds tid efter var der møde i kontrolforeningen omkring deres fremtid . Ved mødet der var i Aasum var der også en del kontrolassistenter og de fik at vide hvad betydning renlighed havde og mit tilfælde blev refereret, men heldigvis ikke med navn,det ville være synd for vores kontrol Frederiksen som var en meget ærekær og pligtopfyldende person;men problemet blev løst .

1969
Efter at besætningen var udvidet var markplanen,der altid havde haft et fast sædskifte ændret. Der havde altid været engen med varig græs og det var sådan at når køerne skiftevis var i den indhegning var der mere mælk,så det gav os en ide om at de andre marker der var lidt for lave til roer også kunne ligge med græs.Det blev derefter sådan at vi skiftede med byg med ita græs og roer,dog sådan at der var roer flere år i træk samme sted på et mindre areal.Det gik udmærket roerne var lettere at holde på den høje jord og græs groede bedst hvor der kunne vandes.Samtidig var græsmarken lige på den anden side af vejen så køerne ikke skulde kobles sammen mere for at skulde trække dem ud til en fjern græsmark .Køerne var tidligere aldrig ude om natten selv om det var fint sommervejr det var de nu og det var en fryd at se dem nyde det en fin sommeraften,de var så glade for det at næste år, når de havde våret ude den første uges tid og det var fint vejr satte de i med at brøle lige efter aftenmalkningen,de mente at nu var det tid.for nattegn !! Nattegn-det kaldte jeg det altid om sommeren når der ikke blev lukket for hønsene om aftenen,så kunne de gå ud så snart det blev lyst.Det blev der desværre sat en stopper for en morgen havde ræven været der og bidt 12 høns .Jeg hentede en spade og fik dem væk og så var det slut med deres nattegn i al fremtid .I min dagbog kan jeg se at også den sommer kørte vi ture næsten hver søndag når vejret var til det , vi havde det lille bord med og kaffe et kønt sted og havde dermed haft en god dag der ikke havde kostet andet end benzinen og jeg fik mine køreegenskaber holdt vedlige.Det var ture til det meste af Fyn og Jylland fra Haderslev-Billund-Hærvejen og Gudenåens udspring,Familien og naboer var med sådan lidt på skift,det var sjældent mor og mig kørte alene,dem der ikke selv havde bil fik dermed også en god dag .Da vi holdt op med at have svin blev stierne brugt til kalve og kvier;men det fik vi mulighed for at få lidt bedre med kalvebure og bindsler til de lidt større.. På Dybmoselund stoppede de med at have kører og ville lave om til svin og så byttede vi inventar .De brædder som afløste de murede stier var ikke så gamle uden de kunne tages ned og deres kobindsler kunne smeden nemt ændre så vi kunne bruge dem.Jeg huggede hele gulvet op og Vigsø lagde nyt og der blev plads til 18 kvier og en halvsnes kalvebure. Kontrolfor- eningen udviklede sig på sin måde--lidt baglæns,Jeg var ude med årsberetninger og jeg tror det var 12 besætninger mindre end året før; men koantallet var det samme ca,900 .Besætningerne var blevet større ved resten.Vores var jo også større efterhånden og det betød at med det mindre kornareal skulde vi hvert år ud at købe betydelige mængder halm.Et år var det frøgræs- halm fra Hæggebøllegård; men det meste var byghalm fra Fjellerup Lindegård..Godtfred og Tage hjalp og Skrædderen som vi så tilgengæld hente til også; det var tit ret hårdt arbejde, varmt på loftet og tunge baller selv om transportøren lettede meget.Humøret var som regel godt og der blev sagt sagt mange vitser-og sort humor .En særlig stor og tung balle der var vanskelig at få op på et højt læs var en -Hugo-Børge og hele tiden med halmkørsel var---Halmtræf.---.Det ord med træf var nyt og vist mest brugt i andre sammenhænge. Når vi har med dyr at gøre er der aldrig en dag som en anden og der er tit problemer der skal ordtnes her og nu,således også hos skrædderen ,Det skete med mellemrum at hana store røde kvier ikke havde let ved at kælve og så var jeg lige oppe og hjælpe.Således var det også en dag i høst.Vi var sent færdig-10-11 om aftnen og lige efter ringede han om jeg ikke lige--Efter en times tid opgav vi og ringede efter dyrlæge og da han var færdig var der en til--så det blev først sengetid ve 3 tiden.,Op igen kl 5 og hurtig i stalden så vi kunne køre halm igen kl.8.Så sidst på eftermiddagen ringede han igen--nå kun en sagde jeg--så ved jeg ikke rigtig---men jeg kommer.Det var næsten utrolig hvad man kan byde sig selv i den alder. selvfølgelig kunne det mærkes bagefter og det var nødvendig at få ordentlig udsovet når der kom en regnvejrsdag . Det med regnvejr i høst har tit været til meget besvær og når det endelig var tørt blev det tit lange dage:men det var jo store værdier der var på spil så alle forstod travlheden .

1970
Næsten hver vinter var der altid perioder med sne og et af de steder hvor det altid føg ind var svinestiloftet.Der var gammelt tegltag hvor understrygningen efterhånden var faldet væk og der var gennemtræk.Ved uheldige vinde kunne der komme mere sne ind der næsten var uden for,og efter at der var lavet om til kvier og kalve var det næsten værre når tøbrudet kom og vandet løb gennem loftet.Derfor blev det besluttet at få nyt tag .Werner tømrer sagde at ham og mig snilt kunne klare det og hen på somren gik vi igang med nye lægter og asbestplader; det var inden der var nogen der vidste de var farlige så vi savede hjørner af og fik det hele tilpasset ene to.Indimellem havde vi problemer med besætningen,og enkelte gange var det svært at finde ud af sammen med dyrlæge Eriksen , hvad der ver galt og hvad der kunne gøres Kalve der døde nogle få dage gamle blev undersøgt for koli og et par år fik alle nyfødte kalve indsprøjtning og så var det problem løst .Mere vanskeligt var det med nogle lidt større kalve, de blev syge når de var en 2-3 md og stod ikke til at rede de blev mere og mere afkræftede og dyrlægen kunne ikke gøre noget.Der blev sendt kalve til undersøgelse på Landbohøjskolen og de viste ikke at de fejlede noget.Prøv dyrlæge Bang Olsen i Indslev sagde Eriksen,han undersøger selv.Jeg var henne med den næste døde og han fandt at de havde løbeorm-sandsyn ligvis smittet af en ko,det var ikke almindeligt for kalve derimod kunne får få det .Han ringede samme aften og sagde at vi bare kunne hente piller i Ejby og allerede efter et par dage var det tydelig at de overlevende fik det bedre,Det var naturligvis ærgeligt at det ikke var den første vi var derude med,for der døde en 7 --8 stykker Skift af foderplan gav også problemer med mellemrum,det var ikke alene overgang til græs om foråret--det var i reglen en fordel; men andre forhold gav også problemer.Christiansen-Jerseykonsulenten lavede foderplaner og jeg fulgte dem så godt det nu kunne lade sig gøre.Han havde bl. a. fundet på en mineralblanding M hed den,FAF lavede den og der skulde 1 kg til hver ko daglig.Det var dyrere end almindelig C blanding men ydelsen steg så det var i orden--;men efter nogle år fik vi flere og flere tilfælde af Ketose eller (Husmandssyge) og det holdt op da vi standsede med M blandingen og den gled også ud af FAFs sortimang ,så det var måske ikke os alene der mente at den var for hård ved køerne!! Det med ydelsens størrelse og økonomien ved at have køer har alle dage været en balancegang,Skulle der satses på at sælge avlsdyr skulle der være så høj en ydelse som over hovedet mulig,med det overforbrug af kraftfoder som det krævede,og med den mere dyrlæge- hjælp som det også let medførte.--Mere mælkefeber og andre skavanker .Der var naturligvis en præstige at have en høj ydelse,det krævede en god pasning og evne til at finde de rigtige avlstyre og i det hele taget interesere sig for alt hvad der hele tiden kom af nyt vedrørende køer I høst det år blev der som de andre år hentet halm flere steder fra .Tage som havde Frydenlund i forpagtning fik vi al halmen fra .Både Tage og Grethe hjalp til--også med roerne deres børn Linda og senere også Bjarne var også altid med når der skulle køres traktor både ved Godtfred og Valdemar pløjede jeg lidt--Det var ikke mod egentlig betaling-det var nærmest bytte--Det var det som fru Beiskær omme ved skoven sagde.byttehandel,så er der ikke noget spild og begge parter er tilfredse.Hun var en klog kone der sagde mange ting som var værd at tænke over bl.a.:sagde hun Jeg har aldrig været god til at regne;men altid været god til at regne den ud. I dagbogen kan jeg se at ud over de sædvanlige udflugter til kønne steder--Dyrskuet-Elevmøder og bestyrelsesmøder,jeg havde stadig kontrolforeningen,så var der en del sygebesøg .Valdemar vores nærmeste nabo havde fået en kohale i øjet og lå en tid i Odense,han mistede synet på det ene øje og derefter solgte sine dyr og lejede jorden ud.Aage min morbror som for nogle år solgte ejendommen i Findinge og nu arbejdede ved Roulund fik en undartet blindtarmsoperation og ham besøgte vi også nogen gange,Han boede nu i Hjallese og vi kom jævnlig og besøgte ham og Ella og de kom også her. Mor og Aage havde vist et særlig forhold til hinanden fordi mor havde passet Aage som lille,da han var meget syg .

Mogens Hansen
Billesbøllevej 15
5463 Harndrup
e-mail mhbille@post10.tele.dk
 
   

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk