Mine oplevelser 1959-1962
Forside ] Op ]

 
Mine oplevelser 1959-1962

1959

Vi havde i flere år tænkt på at få udvidet vores bygninger for at få plads til flere dyr. Vi forhørte os om lån og fik at vide at vi nemt kunne låne 60--70 tusinde; men det var nu ikke meningen, selv om kursen var 103.Vi lånte 8000 over 10 år og var klar til at begynde.De træhuse--eller skure, der havde stået fra først i 30verne.det var kyllingehus, huggehus,hønsehus og brændehus var ved at være færdige,bliktaget rustet ,så nu skulle det være.Vi begyndte med at trække mirabellehegnet op,vi trak det op med rod med en talje og traktoren.Selv om det ikke var noget kønt hegn ud nod gårdspladsen ville vi komme til at savne mirabellerne der var mindst 10 forskellige slags og de smagte godt. Vi fik ny karl igen Niels oppe fra en gård ved landevejen og han og de 3 drenge fra Valdemar,s hjalp med at tage de gamle skure væk og grave grund til det nye hus med garage,huggehus, brændehus og hønsehus.Murer Peder Lund og Tømmermester Werner Hansen havde givet tilbud-10,000 Kr og vi skulle selv være håndlangere, tilbudet holdt på nær 300 kr.fordi jeg var syg den dag der skulle støbes gulv i garagen. Det var en fin vinter og forår,kun en enkelt dag med frost så huset var færdig på næsten en måned.Der er altid ved sådan et arbejde ting som huskes bl.a.da bliktaget skule tages af.Vi havde tømt hele huset og gik oppe på taget--en 3 meter oppe og trak søm ud,og lige samtidig med det sidste søm væltede hele huset med et rasende brag,flere hundrede blikplader lå på jorden med Niels og mig oven på,vi slog os ikke og kunne le af det hele. Et andet minde var da vi lagde tag på, kom der en ny fiskebil fra Skærbæk .Vi fik ellers aldrig fisk ;men de der så så fine ud at mor syntes at det skulle v i prøve og det blet til at vi i mange år fik en ugentlig fiskedag--tirsdag.De 3 nabodrenge tog selvfølgelig det første spadestik og det blev deres første skridt på deres kariere ,de 2 blev senere,murer og murerarbejdsmand i Odense.Den mindste-Verner havde fået en cykel kaldet pil- vingen opkaldt efter de nyeste jetfly,det var i det hele taget nogle friske knægte og vi morede os tit af hvad de nu havde fundet på.Hele vinteren deltog jeg også det år i diverse studiekredse og møder ,markvandringer og udflugter.Vi var bl.a. på en gård ved Løsning i jylland hvor der rørmalkeanlæg,mugeanlæg og hvor manden havde 1 ko pr td.land og passede det selv.30-40 køer og så en mand . Det gav lidt at tænke på-mon det virkelig kunne lade sig gøre. Indtjeningen ville sikkert blive bedre og der var jo altid brug for flere penge til alt det nye der kom frem.I VU var jeg valgt til næstformand og derved kom jeg ved en lejlighed til at skulle byde velkommen til et møde--formanden havde forfald.Jeg var ikke stolt af at skulle stå for en stor forsamling og sige noget pænt og fornuftigt samtidig ned at alle så på en .På skole var det ikke noget problem, der kendte vi jo hinanden.Det gik rimeligt og senere var det ikke noget problem at tage ordet når det var nødvendig.Kritian Thorø der havde været formand for VU i Aarup han var afløst nu af en af mine andre kammerarer Knud Pedersen fra Orte og Kristian blev formand for den større forening i Nordvestfyn og var samtidig i fyns stifts bestyrelseog landsstyrelsen så der blev virkelig diskuteret politik i de ar.Det var Nato og de 6--EF.de europæiske fællesskaber.der blev diskuteret økonomi,fredsbevaring,religion og fri overførsel af arbejdskraft.Vores folketingskandidat Kristian Nielsen fra Viuf var var varm tilhænger af EF og vi fik læst EF,s grundlov romtraktaten.Det var ikke det eneste der blev diskuteret.Landbrugets mekanisering blev også endevendt. Mange ,ikke mindst ældre landmænd var meget skeptiske med at helt at undvære heste og med den følelse de i mange år havde haft for heste kan det godt forstås,men med den stigende arbejdsløn og udgifter i det hele var en mekanisering nødvendig.I familien gik det også fremad .Der var flere i familien der havde fået bil og hos farbror Aage så vi fjernsyn!!

1960
Jeg havde tit manglet et kørekort,dels kunne der lejes bil--Gitz vores post havde flere udlejningsvogne,og dels kunne traktoren registreres med grøn plade så den måtte køre lovligt på vej med vogn med ---som det hed egne produkter .I februar gik jeg igang ved Arne Brun i Ejby og jeg fik lært at køre i løbet af en god måneds tid ,vi kørte mest i Middelfart og der var nogle dage det var rasende glat-salt var ikke på mode endnu så det var med at passe på. Motorsagkyndig Svendsen synede en aften traktoren og vi fik grøn plade på.Planerne om udvidelse af stalden fortsatte og lidt hen på sommeren gik vi i gang .Smeden lavede bindsler og murer Lund lagde gulve,kloakker og loft.Vi tog en halv side af gangen så vi kunne malke inde hele tiden, der blev udvidet med 10 pladser mere ved at tage roehus og malkerum med,og efter høst gravede vi ud til nyt roehus og malkerum og roevasker blev flyttet ud i det nye roehus der var frostfrit og der kunne være roer inde til 2md. Hele loftet blev forstærket med isoleringsbeton-seporex, og det gjorde at vi ikke kunne få hø op, så vi fik det presset fra stativerne i baller på en 10-12 kilo stk. så de var nemme at flytte op da loftet var færdig.Det med loftet var meget strengt at få al den cement derop,der var lavet en rampe som vi kørte op af og så stod der en mand oppe med en snor i trillebøren og trak, det tog lige en dag og vi sov godt natten efter !!! Det var den mest travle sommer jeg husker; men jeg nåede da både dyrskuer og alt det andet som også skulle nåes ,det er jo sådan at når det hele er planlagt og der ikke sker uforudsete ting er der næsten ikke grænser for hvor meget der kan nås.Håndværkere kom kl 8 og da var vi færdige i stalden og efter 5 passede vi køer igen og mange aftner blev det rimelig sent når der var andre ting der også skulle gøres. Hele byggeriet var overstået mellem jul og nytår da tømren satte porten i roehuset .Næsten hvert år solgte vi nogen kvier til avl og også enkelte tyre, det år blev kvierne sat ind ,der blev nu godt 20 køer og vi fik flere transportspande og i det nye malkerum en målkekøler,vi havde ellers altid kørt mælken om i skyggen i haven i et basin med vand. og selve vores mælkevogn måtte også udvides og sættes gummihjul på.Der var hele tiden noget der skulle fornyes og det hele kom jo af indførelsen af traktoren ,der gav lettelser i marken og dermed mere tid til staldarbejde.Vi brugte efterhånden maskinstation til gødningskørsel, den første gang med læsnimg med håndkraft-Skærtorsdag det år jeg var på skole-jeg fik vabler! Senere fik Arenkilde en Brønderslev svinglæsser og så kunne vi pløje ned med det samme og undgik at blive helt ødelagt.Hele kørselen blev også billigere fordi læsningen gik langt hurtigere . Vi købte også en brugt Villemoes kunst- gødningsspreder og det var også en lettelse der kunne mærkes,det var heller ikke altid lige let at strø jævnt med hånden,der kunne blive både pletter og striber i kornet .Ved møderne i Mejeriet Jægersminde var der mange forhandlinger,det var om fradrag for 2,3,og 4 klasses mælk og om mastitisbekæmpels og om afregning for protein indhold, bølgerne gik højt mellem jersey folk og dem med røde køer forde proteinindholdet var forskellig for de to racer,og det var blevet mulig at lave proteinprøver til en rimelig pris på laboratorim.Det hele endte med at det mest retfærdige blev indført men det holdt hårdt .Vores mejeri havde forenklet driften en del,mælken blev kørt til Marslev til en fabrik -Boel som lavede Dana Blue .og også til tørmælk ved Canned kream i Odense. vi fik mere for mælk end flere nabomejerier, men nogen egentlig guldgrube,nej det var det ikke ;men det var det med mælk at der var afregning en gang om måneden og pengene var sikre. Den eneste måde at tjene mere på var at producere mere for så små udgifter som mulig til arbejskraft og foder.Foder blev der forsket meget i ,ensilering , kunsttørring og i marken ,stribegræsning, storfold eller skiftefold .Kunstig vanding af græsmarker var også en ting der blev diskuteret.En tør sommer var jo en katostrofe .

1961
Det blev året efter det ret store byggearbejde og der var stadig lidt extraarbejde med at få alt til at virke.En ting der altid havde taget megen tid og kræfter var roekulens dækning med jord ,helst lige før frosten kom;men sidste år blev det gjort af maskinstation med kuledækker; mens det var hurtigt så var det næsten umulig at få af -jorden var nærmest blæst ind gennem halmen.Det helt nye var plastik og det viste sig at være effiktivt og mange gange hurtigere.I efteråret medens vi byggede var vi uheldig at --midt i november-at få nogen dage med hård frost,og de roer der ikke var oppe viste sig lige efter nytår ikke at kunne holde sig -kulen ville tage varme og noget skulle gøres.Roerne var ikke fordærvet men klare og døde og derfor kunne de ensileres, Vi gik igang med at køre ind og vaske og skære og i løbet af en uge var de ensileret i roehuset og tilskudsfoderet til sommren var redet,i mange år havde vi kunnet fodre med roer hele året. Jeg blev det år valgt til formand i VU i Aarup og det var noget der tog det meste af min fritid,der var mange møder-formandsmøde i Aarhus og andre møder . VU i Nordvestfyn hvor jeg var kasserer, gav mange nye bekendtskaber både blandt tidens politikere og kunstnere og mellem de ca.1000 medlemmer .Jeg husker bl.a Poul Bundgård ved 50 Års jub. i Indslev.Ved vinterens teatertur var der også en del at organisere med salg og fordeling af billetter og sørge for betaling af talere,musik ,under holdning- og...koda.Alt ialt var det spændende og vi havde et godt samarbejde i bestyrelsen og det var altid en fornøjelse at komme til møderne .Lidt mere privat kom vi jo også sammen,der var flere af mine kammerater der holdt bryllup og der var vi også inviteret. Min egen 30 års fødselsdag blev ikke fejret særlig;men jeg fik da peberbøsser og jeg havde kammerarer til kaffe en aften derefter. Køerne gik det godt med, vi havde fået plads til flere;men priserne var ikke gode og lige omkring min fødselsdag--8 maj gik det helt galt.Der blev leveringsstop og mælken blev smidt ud eller fodret op og der var en temmelig ubehagelig stemning . .Arne, vores kontrol kom ind på motorcykel og jeg tænkte:det er vel nok pænt af ham at huske min fødselsdag;-M E N han sagde hvad i F -----I H------ jeg bilte mig ind at lade al den mælk stå.Det var nu enkelt nok for Richard kørte ikke .Det kostede os i tab vel en 300 Kr men det gav vist et skub i den radikale landbrugsminister Karl Skytte.Hele aktionen var lovstridig ;men var fremkaldt af urimelige økonomiske forhold for landbruget .Den tyr vi solgte til Tørring-Brædstrup Kvægavlsforening --Egholm Bille- havde det år 20 kvier på afprøvningsstationen Lundgård, der ligger så vi kunne se Limfjorden.Jeg var inviteret af deres konsulent sammen med deres medlemmer op se kvierne.Jeg lejede mejeristens folkevogn og kørte til Vinding og kørte så sammen med de andre .Det tog 3 timer at nå der op og på hjemvejen var der stor spisning på foreningens regning.Hen i September besøgte foreningens medlemmer os for at se tyrens øvrige familie som bestod af fem generationer .Hele gårdspladsen var fuld af biler og jeg gav så en lille redegørelse fra trappen om vores besætning og de gik så rundt og så det hele og var til slut i haven til en forfriskning.Den karl vi havde det år -Gunner omme fra Dybmoselyst var spejder og var en frik og dygtig fyr der var interiseret i landrug så vi havde et godt år .I November blev det alvor med at købe bil.Verner Andersen Klokholm kom og viste en Opel Rekord 57 model der havde kørt 105000 km i København og kostede 10500 Kr ca, ½ nypris.Vi kørte en lille tur og så købte jeg den.Første gang jeg købte benzin--en hel tankfuld -22Kr-8000km kostede alt i alt med forsikring og vægtafgift ca. 1000 Kr. Det viste sig at være en god bil og gav os mange lettelser i hverdagen .

1962
Det var året hvor høsten havde være meget tidlig og lille og der var udsigt til mangel på grovfoder så det blev anbefalet at så efterafgrøde-fodermarvkål eller siletta -en krydsning mellem rædike og radis.Det skulle for at nå at gro til sås lige først i august Vi valgte siletta og det blev 120cm højt og skulle ensileres inden frost.Vi havde købt en grønhøster i Brenderup-Rotorplan hed den og det gik nemt med at få det høstet ;men selve foderet opfordrede ikke til gentagelse,det stank af kål og kunne kun bruges til ungdyr langt fra køerne;men foder var det selv om der skulle 10 kg til 1 Fe.Det var den første vinter med bil og selv om jeg havde kørt med mellemrum- dels i udlejningsbil og dels i morbror Johannes,s når vi var på søndagstur,da fik jeg flere gange lov at køre ,så jeg holdt træningen vedlige .Lidt mere rutine fik jeg selvfølgelig først ved at køre selv og det var en stor glæde ikke mindst for mor, vi var mange steder om søndagen både fyn og det nærmeste jylland og mange gange var Godtfred og hans mor med eller Rasmine og Søren Ejgil og så det lille bord og kaffen et kønt sted .Min cykel blev hængt op under loftet i garagen for ikke at falde for fristelsen og lige tage den,og det med at cykle fandt vi ud af havde været,ikke mindst i dårligt vejr,meget hårdt ved, ikke mindst pænt tøj.og selve helbredet ud i kulde efter en varm aften inde,jo bil med varme var virkelig rart. Der var medet nyt at følge med i og jeg var bl.a 2 dage på Båring højskole.det var Landbrugets oplysnings og konferancevirksomhed der holdt det og Poul Brøndsted som jeg kendte fra Rødding var leder .Det var et kursus betalt af andelsbevægelsen og skulle oplære eller uddanne kommende bestyrelses medlemmer .Det var jo efterhånden for de fleste at de der poster der ikke var penge i ikke var let at få nogen til at påtage sig ,og vi skulle så gøres begribelig at arbejdet var uhyre vigtig for at andelstanken stadig kunne leve.Foreningsarbejde tager megen tid og er tit besværlig da det ikke er mulig at gøre alle medlemmer tilfredse.For at få sine synspunkter fremmet kræver det diplomati og en evne til at få de mennesker der er kendte til at gå ind for en sag og så give dem indtrykket af at det er dem der har fundet på det.Det er en formands fornemmeste opgave og hvis det så også går godt også at give dem æren for resultatet.Det med at blive valgt var ved at tage overhånd,jeg blev foreslået til kontrolforeningen,mejeriet og venstrevælgerforeningen og da der også skulde være valg det kom jeg endog på listen der også--heldigvis uden at blive valgt.Det medførte en masse kørsel og mange aftner til møder og naturligvis også fester.Chr Thorø og Karen blev gift og Godtfred og mig var med den rette dag i Føns.Der var også fødselsdage og besøg hos familie,;men vi nåede det hele,når vi forstod at få det ordentlig tilrettelagt med arbejdet.I nabolaget havde vi også hjælp ,Valdemar og Valborg lugede roer og så slog jeg græs og pløjede jeg lidt ,ligesådan ved Godtfred .Det var jo en fordel også for ham i høst at det gik hurtigt----en aften--det var tørt efter det var mørkt,sagde han:det er festligt det her,med lys på bordet (selvbinderbordet).Vi havde i nogle år når det var tørt, tænkt på vandingsanlæg, og nu blev det alvor .Vi søgte amtet om tilladelse om at tage vand fra bækken og fik langt omlænge lov at tage 4m3 i timen fra maj til oktober,det var alt for lidt men vi lagde 200 meter plastrør og fik 180 meter sprinklerrør med først 7, senere 3 sprinklere mere,det viste sig at virke godt,vi havde langt mere græs;men det var en ret streng tur at flytte rør.Kl 5 morgen 12 middag og igen til sen sengetid .Min lommebog den var fuld af aftaler det år ,alene møder og fester i VU var 52 gange det år og så alle de andre kursus og studiekredse og møder og generalforsamlinger.Mejeriet holdt flere møder om fremtiden, det var umulig at enes om ret mange ting og vi var ikke nok fremmødte til at være beslutningsdygtige og jeg ved ikke hvad.Bilen gik det også godt med,;men jeg fandt hurtig ud af at der skulle gøres noget mod rust, så jeg sprøjtede den med fed spildolie under hele bunden en gang årlig og det bredte sig ikke mere !

Mogens Hansen
Billesbøllevej 15
5463 Harndrup
e-mail mhbille@post10.tele.dk
 
   

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk