Mine Oplevelser 1947-1950
Forside ] Op ]

 
Mine Oplevelser 1947-1950

1947

Det år var vinteren lang,jeg fik en (ny) ovnlakeret cykel den dag frosten begyndte og der gik 90 dage inden den blev snavset, det var frost hele tiden.Jeg gik også i aftenskole den vinter 2 aftner om ugen,ved Brunse i Fjelsted, det var samfundslære, dansk og regning,han var god til at fortælle så det var udbytterigt.I gymnastikforeningen var jeg med til folkedans også 2aftner. så der var fuld fart på fritiden.Folkedansen sluttede med opvisning i gamle dragter og Marius fra Aalund lignede en rigtig bonde fra fortiden----han var formand.Herhjemme blev der solgt nogle foderroer til en bolciefabrik,sukker var stadig rationeret,og vi fik selv lavet roesirup gennem brugsen til at drøje på sukkeret .Foråret kom sent ifølge min dagbog blev der ikke sået roer inden sidst i Maj .Den dagbog fik jeg iøvrig af morbror Alfred til jul og jeg har følt mig forpligtet til at skrive hver dag siden.Somren blev varm og meget tør, det var dermed let at passe roer,vi havde i de år 2 læg med roer 2!/4 td l med kålroer og ligeså stort stykke med halvt ronkelroer og halvt fodersukkerroer,de sidste var strenge at tage op,det var Pajbjerg rex og de sad meget fast og gav et større udbytte.Hen på somren var der næsten ikke græs til hverken køer eller kvier. Vi havde fået el hegn øg køerne stod ikke mere tøjret men kvierne blev flyttet og det var ikke nemt at finde græs, efter høst stod de tøjret langs hegnene i stubmarkerne..Kunstgødning var også mangelvare i flere år og vi havde sneglebælg som udlæg i kornmarkerne for at samle kvælstof,det var også godt; men jorden blev fuldt med tidsler og andet rodukrudt når der ikke blev skrælpløjet, vi skrælpløjede ellers med en 2 furet.Hanne var på ferie-jeg husker ikke-men jeg tror det var det år hun fik meslinger og hendes mor kom og passede hende.I høst var det så tørt at en del af kornet ikke blev sat i skok men blev kørt ind lige efter selvbinderen,Kornet langs fjellerupvejen var så tørkeramt at det ikke kunne komme ud af selvbinderen uden at vi skulle trække i udløseren med hånden og der var 30 meter imellem negene,da høsten var tærsket var der kun 110 td fra 11 td l mod det bedste år 303 td . Om efteråret fik vi gravet ny brønd ,den gamle lige uden for døren gik næsten tom,Det var Jens Peder og hans bror Niels der gravede ,Et ret stort arbejde,i første forsøg gik brøndrørene skævt i 4 meters dybde så vi måtte flytte til et nyt sted ude på gårdspladsen.Jeg havde solgt mine kaniner, det var jo ikke noget der var penge i og de tog jo plads op i svinestien som igen blev brugt til flere grise. Smut blev aflivet på grund af alder og sygdom ,Jens der kørte mælk tog ham med og sørgede for at det gik ordentlig til,Det havde været en god rottehund men kattene fik det bedre da han var væk,han blev savnet lidt; men mor blev forskånet for en masse gulvvask efter ham, når han kom ind med snavs,han havde haft mange sjove vaner,bl a hver nat rev han den avis han lå på i stykker lige så snart han var alene,.han havde sin plads ved konfuret i en margarinekasse .Vi besøgte jævnlig familien og de besøgte os :I Båring var Inger Marie kommet til og i jylland hos Gunner og moster var der både Gerda og Jørgen..Aksel og Faster Thea var flytet til Hvidbjerg hvor han var konsulent i Landboforeningen.De besøgte os engang--på motorcykel en helt ny Royal Enfield-----den slog tilbage på hans fod så de måtte blive til næstedag og da fik jeg min første tur bag på--op til brugsen for at se på havemøbler noget vi ikke før havde haft .I pinsen var mor og mig i Hvidbjerg og besøge dem til næste dag- --vi var ellers altid hjemme om natten.Jeg husker en pudsig ting fra den dag,, vejret var næsten stille og meget fint og flaget var hejst og pludselig flagede deres flag og naboens hver sin vej --det blev der jo leet af for der hvor flaget flager mod vinden er det manden der råder!!! Aksel sagde det måske det var fordi de var misionske derovre.Grunden var nor en hvirvelvind Misionfolk var der mange af deromkring , Aksel sagde han brugt de første dage de boede der til at trække søm ud over dørene hvor der havde hængt skriftsteder .Heromkring var der også indre mision ikke yderligående; men der var da ingen søndage uden der var mange her forbi til kirke .Ved højtider og enkelte søndage var jeg også med far og mor i kirke.Gymnastik foreningen og husmandsforeningen holdt hvert år dilettant eller 1 år revy ,det blev kun en gang fordi den var lige grov nok,folk skulle jo ikke fornærmes. Aage ogJulie flyttedederes butik ud til landevejen og Aage holdt op med at køre lillebil; men beholdt en bil .

1948
Den vinter blev der som så mange andre vintre lavet brænde, vi savede nogle store pile- træer ned ved svinestien Det var en dag, fint frost i februar,medens vi spiste til middag begyndte det at blæse og sne og far sagde vi hellere måtte bjerge redskaberne ind med det samme,,og heldigvis --alt var dækket til, først i flere uger af sne og derefter af vand bækken gik over sine bredder og det blev april inden vi fik brændet bjærget .Sådan en tid med sne var besværlig, men det var selskabelig at være med. Vores lav hvor vi havde snekastningspligt Var først fjellerupvej fra Klokholm til Sletterød korsvej og næst fra snedkeren over korsvejen ved bøgen og så op hvor Viggos mark begyndte.Tempoet ved den slags slavearbejde var til at overse--ihvertfald når en selv var øst ud og som Godtfred altid sagde:Det er ikke kendt til sommer eller det tør nok efterhånden eller :. Hvad gud har sammenføget------skal menesket ikke adskille..Der var altid nogle der for- stod at få tiden til at gå med snak såsnart snefogeden ikke var lige i nærheden,Vi var en snes stykker , og spredt over et par hundrede meter med hver et lille stykke sat af snefogeden(Henry på Sletterødgård) Somren gik som sædvanlig med pasning af roer , jeg radrensede,vi havde fået en ny hest-fra Harndrup,Tulle,den var ikke nogen god radrenserhest det en forben trådte den en række og det andet bagben den anden.Det var en rolig hest men havde unoder,den ville stikke af når den var ude ved vandtruget og var umulig at holde når det stak den.Engang --og også den eneste, løb begge heste fra mig i fjelstedmarken-de var lige spændt fra harven og skulle hjem til middag, sprang de i kådhed lige rundt og løb hjem.Far kom hurtig derud,han var bange for at der var sket mig noget-men heldigvis alle var uskate.Hø var noget af det største eller strengeste at arbejde med sådan en sommer , alene at få det slået,der var et væld af muldskud med småsten så far slev kniv hele tiden medens jeg kørte med slåmaskinen. Når det skulle stakkes--vi havde fået høstativer-sådan nogle med tre ben,var der som regel extera hjælp Valdema,Hans Madsen,Hans Lund,Jens(bendt) Jørgen Chopart og måske kontrollen Viktor Jensen .Selvfølgelig kun en af den af gangen.I ferien var både Hanne og Gerda her og efter høst rensede vi drænrør ved skoven de blev gravet op og jeg skrabede dem rene for rust inden i .Derved fik jeg sene skedebetændelse i armene af det uvante arbejde og måtte ikke lave noget i nogle dage og kunne der for holde lidt ferie. ....Frode holdt ungdomsgilde som afslutning på sin skole, på Indslev Kro og senere kom ind til DSB på Skole i København og der besøgte jeg ham og Dagmar i Oktober .Det var min første rigtige ferie i flere år og første gang i hovedstaden .Jeg tog fra Aarup kl 6 og standsede ved alle stationer og var først inde midt på eftermiddagen. Det blev 5 gode dage. Hanne og hendes far mor viste hvad der var værd at se,så det blev som følger: Teater: Nituc og Charleys Tante,Musæer Thorvaldsens og glyptoteket, Rundetårn Kastrup lufthavn, Dyrehaven--Hannes far Geertsen gav os penge med, vi skulle prøve at spise fint smørrebrød derude.Engod turvar det. Herhjemme fik vi en Flemtofte roeslæde til at tage foderroer op med,Kålroer havde vi altid lånt smedens optager til og så tog vi dem alle på en dag,det kunne ikke gå til foderroer som ikke tålte frost og skulle køres i kule samme dag som de var oppe,med den nye slæde kunne vi hurtig tage o p om formid dagen og nå at køre dem inden aften.Det var en kolosal lettelse ,og vi fik bedre tid til at ensilere toppen som vi ensilerede i et hul i jorden ved stalden bag laden.Mejeriet holdt demonstation i ensilering med AIV syre på Fjellemosegård ,det var en ret ny foretelse som skulle gøres rigtig for at undgå smørsyregæring.Der var mange ting der var nyt i landbruget og jeg var også i høst til binderdemonstration med konsulent Brødsgård og maskinkonsulent HJPedersenpå Sletterødgård lige bag vores mark .Der var 3 heste for en hel ny binder,den var tung at trække,så det enste rigtige nu var en traktor,der var enkelte der havde fået sådan en--- Ferguson eller Ford. Resten af året gik regelmæssigt med besøg af familien og med besøg ved familien næsten hver uge.

Der skete meget mere det år, der var ved at komme opgang efter krigen..Bilerne hom ned fra klodserne og trægassen blev pillet af og enkelte fik indkøbstilladelse til helt ny bil,der var ved at komme normale tilstande .Den spænding der var ved det var anderledes end under krigen hvor spænding var enda meget farlig og hvor vi følte at vi ikke kunne styre nogen ting.Det var også året hvor der var tid til lidt sjov.Festerne i forsamlingshuset bl. a. en høstfest af dem sammen som boede i Sletterød ,Rydskov og Billesbølle.Det gik godt nogle år men så var det ligesom tiden var løbet fra det---ingen ville stå for det.Der havde i en del år været planer om ny skole og der havde været afstemning om plaseringen .Den skulle omfatte skolen i Fjelsted og Sletterød og det betød at Skolen måske skulle ud af Fjelsted. Det betød en uenighed i mange år efter på egnen .Der var lidt uenighed i forvejen på grund af den dyre nye Fjellerupvej som dem i Fjelsted ikke mente der var brug for da den blev lavet i slutningen af 30 verne.Det hele viste sig så senere at være spildt uenighed da skolen kom til at ligge i Fjellerup og omfattede også Harndrup skole.Selve striden om øst---- vest Fjellerupvej holdt i mange år,når der var opstillingsmøde til komunevalg var der en øst og en vest på listen. Efter at være medlem i husmandsforeningen i mange skiftede far til landboforeningen i Aarup. Husmandsforeningen var politisk stort set radikal og selv om både Bedstefar og Sjørn var radikale------Sjørn radikalt medlem af Indslev sogneråd.Far var venstremand, og holdt Fyns Tidende i mange år .Han var opstillet et par gange her uden at blive valgt-------heldigvis, for det var meget tidskrævende.Foruden avisen læste far et blad, Dansk Landbrug og gratis kom der landmandens eget blad og herregårdenes addressetidende 2 stk, det ene til folkene --et levn fra tidligere tider Jeg begyndte at få Det Bedste og mor Hus og Hjem så der var læsning nok.Grundlovens 100 år blev fejret stort i Fjelsted banker, det var sammen med Brenderup Kommune og var med stort bal,taler og fyrværkeri.Det gav vist et stort underskud og blev aldrig gentaget .Sammen med den landbrugs faglige skole i Aarup fulgte der nye kammerater og vi kom også sammen til fester bl. a, i Venstres Ungdom for Årup og Omegn .Den første gang jeg var med underholdt Bror Kalles Kapel .I VU drøftede vi naturligvis politik og det var ikke lige sagligt altid.I de år var der pårtier der ville have Sydslesvig tilbage til Danmark,-det lo vi lidt af og når vi sådan mødtes så spurgtes der: Nå hvad synes du om Sydslevig --- skal vi sætte kartofler i eller hvad ? Der var altid nogle vittige hoveder der lavede sjov også med alvorlige ting.Tidens folketingskandidater talte ved VU s møder og så var der selskabelig samvær bagefter--Det lød bedre end dans eller bal, der var jo dem der ikke måtte gå til bal det ansås for syndigt i indremisionskredse ;men de kunne godt være politisk orienterede til Venstre.Idet daglige havde vi det godt både far og mig arbejdede godt sammen og vi var i reglen godt med at få alt gjort til tiden så der også var fritid. Arbejdstiden var : Op og malke kl 5--½ 6 Morgenmad kl 7 Frokost når vi var færdig med dyrene kl 9 Middag kl ½1 og kaffe kl 2 og aftens mad kl 6 aftenmalkning kl 7 og aftenkaffe kl 9 .Om somren sov vi en time til middag og når køerne var bundet ind om efteråret var vi lige en tur i stalden og fodre ned ensilage og hø. Middagsmalkning var ophørt samtidig med malkemaskinens indtog.Kontrollen kom ca. hver 3 uge,kom med sit skrin og centrifuge med syre og noget som alle kontrolassistenter lugtede af nemlig amylalkohol ,det var brændfarligt,Jensen brugte det i sin ligter i den tid hvor benzin var umulig at få . Om eftermiddagen skrev han ind i hovedbogen og aften og morgen vejede han mælk og næste formiddag Gerbererede han inden vi så kørte kontroltøjet næste sted hen,enten Aalund eller Sletterødgård.Køer der var i elitestambog blev ført af jerseykonsulenten og var med i den trykte Stambog . Der blev i de år gjort meget for udrydelse af Tuberkulose og smitsom kastning .Dyrlæge Eriksen tog en masse blodprøver og Fyn blev ren for disse sygdomme før andre egne .

1949
Efter at der var ryddet træer i hønsegården og i haven sidste år blev haven lavet lidt om Der var altid 2 knoldebede midt på græsplænen,det var et stort arbejde ,de var sat til forspiring og måtte ikke sættes ud inden nattefrost varforbi ,der blev alt i alt brugt megen fritid på have og vedligehold af omgivelser og bygninger.Alene bindingsværk tog mindst en uge om året med kalkning og tjære stolper.Et andet fast årligt arbejde var rensning af bæk ca. 400 meter,det tog også flere dage.Den sommer rensede far og mig dammen op og jeg fik guldfisk,far fik dem oppe på elværket hvor de havde mange i deres kølebassin.I foråret fik vi endelig telefon ,den havde været bestilt og forudbetalt... 1000 kr et år forud, men der var stadig mangel på mange ting.Vi fik nr.Fjellerup 202 og jeg husker den første gang jeg overhovedet rørte en telefon (jeg var 18 år) var min kusine Gunhild der ringede,senere blev jeg også fortrolig med den.Det sparede os for mange cykelture til andres telefon og der var næsten op til halve timers ventetid så var det jo meget nemmere herhjemme fra.Der var altid ting der skulle forbedres når der blev tid og råd, vi fik lavet ensilagesilo , muret af cementsten og tjæret inden i, det gav meget bedre ensilage og var nemmere at dække for frost end et jordhul. Vi solgte nogle tyre til avl det år, en trak jeg hele vejen ud af landevejen til Assenbølle. Ellers skulle de som regel med toget fra Harndrup tidlig om morgenen for at nå frem samme dag.. Bedriften var selvforsynende med mange ting,både mælk og kød , vi slagtede gris en gang om året---ved juletid og saltede og henkogte ,låvede pølser og fik flæsk røget.Høns og kyllinger var der altid ,og et år var der et får købt ved En af Ditlevs sønner i Harndrup ,det havde gået ude ved stranden og var meget sky--mest for biler . Vi fik det slagtet og ulden kartede og spandt Marie oppe på Kragsbjerg ,så der blev nogle halvgrå handsker og strømper. Kartofler der blev sat i spirekasser, havde vi både til os selv og lidt til salg. Lægen Janice i Harndrup hentede i mange år når hans havemand kom og der var også andre .Det var tidlige af forskellige sorter og asparges og de rødplettede King Edvard.I den fritid jeg havde var jeg jævnlig i Bio-dels i Fjelsted--Vestfyns Bio fra Nr Aaby og også i den nye i Nr Aaby.Det var tit gamle Fy og Bi og de nye Morten Kork der var.Gymnastiforeningens fester en gang om måneden skulle også helst passes.Det var Marius Aalund dervar formand og drivkraft--Han havde kælenavnet Nogenlunde--- Marius,grundet at han efter en sådan fest tit spurgte: Synes i ikke det gik nogenlunde ! Og det gjorde det som regel, der var god musik og god stemning og vi fraf mange gode kammerater.Musikken var bl.a.Børge Larsen Søndersø, Brødrene Klint,og mange andre af tidens topnavne og der kom tit op til et par hundrede til disse baller og efter at vi havde fået Landoverbetjent Christoffersen til Fjelsted var der altid ro over de værste gemytter.Fætter Frode var jeg ude at besøge han var ansat en tid i Middelfart og havde værelse på Brovejen,han havde det godt og mere frit end mig ----m e n jeg ville nu ikke bytte-- landbrug var mere mig.Dyrskue var der både i Aarup og Nr Aaby---hvor der var mest jersey,og det store fælesskue i Odense,derude var det maskinerne der trak,og alle nyhederne og opvisningerne bl.a. helikopter,en lille svensk en.Vi cyklede der ud og var tit sammen med enten Frode eller hvem der nu lige havde tid den dag.Engang Frode var med røg hans kæde af cyklen oppe på bakken i Vissenbjerg og farten steg til store højder--han kunne jo ikke bremse, jeg oksede så efter ham og han fik fat i mig og vi fik standset inden han kørte galt.For at få tid til disse ture i en travl sommer var det tit nødvendig at tage extra fat, også om aftenen,både hø og roer skulle passes når den tid var der.Vi udstillede ikke -kun en enkelt gang i Aarup og så vidt jeg ellers kan se med en fin præmie.Aaret gik ellers som sædvanlig-jeg fik julegave kikkert eller fotoap.- ---- Vor tids leksikon af far og mor,jeg gav ingenting ;men et år overraskede jeg dem med et Barometer, det var hårdt,det kostede næsten 50 kr. ovre i Ejby.Men de blev vist glade.

1950
Min dagbog blev fra nu af skrevet med noget nyt---kuglepen-jeg fik en hvid der oven i købet var selvlysende--ikke så jeg kunne skrive i mørke,men alligevel--nyt og moderne. Der skete i det hele taget noget nyt hele tiden.Bedstefar var altid med på det nye ,de var plaget af mange fluer om sommeren, bygningerne hang sammen og fluerne trak ind;men så kom Gesarol (DDT) ,det dræbte alt småkryb også hvebse. Bedstemor havde ellers en slags fælde til dem med øl i hvor de druknede. DDT blev flittigt brugt til alt ,Hindbær blev pudret og orm på Grømkål,virkningen på fluer fortog sig i løbet af nogle år, fluerne blev imume .Senere er DDT forbudt da det viste sig at være umulig at nedbryde og virkningen mod naturen var uoverskuelig .En anden ting som bedstefar nåede at opleve var Herbatox mod ukrudt .Her fik vi en lille pudderblæser og jeg gik en del tidlige morgener, på dug og inden det blæste, med den,det var strengt jeg tog de værste steder med agerkål og melder i kornet i maj måned,mindst et par td. land, Virkningen var kolosal tidsler,alt, undtagen korn forsvandt og kornudbyttet blev mangedoblet på de værste steder .Bedstefar kom det år på sygehus i Middelfart en tid ,der kunne ikke rigtig gøres noget for ham,Han ønskede kun at komme hjem og han fik lov,han ville lige se køerne en gang mere---samme aften døde han,, far og mor var derude.Indenhan blev begravet så jeg ham i kisten det var trist, han havde altid været god ved mig . Livet fortsatte og vi fik det lidt på afstand. Hen i vinteren fik vi indkvarteret 2 soldater fra Aarhus i 3 uger nogle rare fyre der var flere hundrede i kommunen, nogle fik varige forbindelser senere,Murer Lund fik en af dem næsten adopteret i murerlære de havde ikke selv børn.Vi var lovet en betaling for at huse dem al den tid og sognefoged Busse kom med pengene men han sagde at de fleste gav dem til soldaterhjemmene--så det gjorde far også ,at jeg så senere havde gavn af det er en anden historie. Vi havde flere reserveposte i de år.Post Nielsen som blev syg tuberkuløs lungebetændelse kom ikke her mere og det tog år inden en ny kom til.Kristian fra Harndrup, en ung frisk fyr gik et års tid og han fik mig med i skytteforeningen,han vidste jeg kunne skyde,og jeg var med til i mange sommeraftner at lave 200 meterbane i Fjelsted banker.Vi skød med 2 forskellige geværer en 6,5mm og en tysk karabin 8mm .Der var mange der havde fået sådan en da tyskerne gik hjem og skytteforeningen fik en del patroner også fra den tid. De fleste af dem der, var ældre end mig; men det var gode og hyggelige kammerater- ---Hjortebjerg-Mads Jørn-Bækkelund og brødrene Olsen og mange flere.Også den vinter gik jeg i landbrugsfaglig skole i Aarup på ungbomshjemmet.Det var Jægum- Brødsgård og Kjærbøl der underviste om alt det nye der kom .Vi havde en stor afslutningsfest sammen med dem i husholdningen, pigerne havde lavet forloren skilpade til os alle og bal bagefter.Jeg traf også der nye kammerater bl.a Chr .Thorø som jeg efterhånden var en del sammen med .De andre kammerater Erlimg -Knud så jeg også jævnlig og så en 1år yngre, Ejner oppe fra Rørupgyden, han var i lære som mekanikker .Han kom her tit og vi skød til mål og havde rart oppe ved dem--de var 4 Gunner- Ejner Bodil og Kaj .Deres far og mor var meget gæstfrie jeg glemmer aldrig dem æblekage hun havde sådan en søndag eftermiddag når vi havde spillet Matador. Søren Ejgil oppe fra skrædderen----han var i lære som skrædder i Aarup kom også jævnlig-han havde tipskupon med som vi udfyldte i fælleskab,det var begyndt den uge jeg fylgte 18 og det var aldersgrænsen, men jeg fik aldrig nogen 12 ler.Om sommeren ,en lørdag og søndag var Ester fra Sletterødgård og mig på Virkelyst på besøg,hun havde tjent der en tid og ville helst have nogen med på så lang en cykeltur--så jeg overgav mig vi havde ellers travlt.Kongen var på besøg i Fredericia på Dannebrog og der var mange ude for at se ham.Gunner havde fået en bil ,Opel,så vi var kørende derind .Det blev en god Wekend, et begreb der var bredt sig fra England. Det betød fri helt fra lørdag middag.

Mogens Hansen
Billesbøllevej 15
5463 Harndrup
e-mail mhbille@post10.tele.dk
 
   

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk