Mine Oplevelser 1943-1946
Forside ] Op ]

 
Mine Oplevelser 1943-1946

1943

Vi fik ny karl -Niels omme fra drænsmesteren .Han var dygtig men kom hen i sommeren i lag med nogle dårlig kammerater der stjal cykler og andre ting , Niels fik skylden og røg på ungdomshjem i Jylland .Vi så atter en ny, Alf, en morbror til Erling . Hanvar kommet hjem fra arbejde i Tyskland ;men turde ikke være der mere for alle bomberne .Han var her kun i høst så derefter hjalp jeg lidt mere til og så havde vi daglejer hjælp, Jørgen Chopart--Skrædderens svigersøn .I det daglige mærkede vi ikke krigen; men en nat--der havde været flyvere ,blev der kastet en lysbombe så der blev næsten dagslys og der kom 6 høje brag, det var ude på en mark ved Diget Der skete ingen skade-der blev sagt de blev kastet for at lette, Englænderen var blevet jagtet af tyske jagere .Vores strøm blev også rationeret .Aksen-- Måleraflæseren kom hver md. og sagde hvor meget vi måtte bruge Han var også skatteopkræver -en mand med en vis præstige.Lys havde vi hele tiden men vi måtte kun bruge motor om tirsdagen og søndag og så hver nat.Hvis vi prøvede på andre tider blev der afbrudt i 10min.det var ikke rart når vi lige manglede lidt grut eller skulle skære roer .I skolen gik det stille og rolig bare vi kunne vores salmeværs -kongerækken og huskede åt lære lektie hjemme var der ikke problemer.Somme tider var der lidt knas .Kristian og mig blev hørt i danmarkshistorie- ingen af os kunne huske hvornår stavnsbåndet var blevet ophævet--det var en skændsel begge to kom vi jo fra en gård.Vi slap for at sidde efter men det var lige oppe over. En anden gang gik det galt.Det var den tid hvorden sidste tyr Uffe var blevet solgt og der var begyndt med kunstig befrugtning .Det var dyrlæge Eriksen der kunne det.Sæden blev sendt fra landets bedste tyre og vi hentede kassen ved toget i Harndrup.Vi drenge var selvfølgelig intereserede i dette nye og fortalte om det i skolen; men det var et tabuemne på det sted ,det var den eneste gang i hele min skoletid jeg såd efter bare 10min,Vi fik at vide at sådan noget talte man ikke om!!Brunse havde en straf han brugte en del hvis der blev stavet forkert flere gange i træk,det hed Gule ærter,ordet skulle så skrives rigtig 25 gange og var det heller ikke godt nok så var det 50 gange. Det skete at nogen fik en på hovedet hvis de var direkte frække og det var tit rimeligt , der skulle være en grænse.Erling og mig fulgte ikke lige altid reglerne herhjemme.Det skete bl a den dag Peder Banke blev begravet alle var med og jeg var henne ved Erling der også var allene hjemme. Vi syntes det kunne være sjov at have bål inde i skoven og det gik vældig godt med de tørre blade indtil Erlings mor Valborg kom hun havde set den store røgsky helt oppe fra kirkegården og var klar over at sådan et par knægte ikke kunne være alene ret længe .Hun var godt nok vred og vi måtte bære vand for at slukke men hun sladrede ikke til mine forældre og det var jeg taknemlig for.Erling fik gigtfeber og jeg var henne og besøge ham ofte jeg tror han lå i sengen i 6 uger han havde fået en rejsegrammofon og nogle plader-Hvem er det der banker på mit bøgetræ--Hyp lillelotte og blå roser og et par flere.Johannes,Erling og mig fik lovat cykle ned til Kærsgårds mark,der var nødlandet en stor tysk flyver den var blevet beskudt af ubåde over østersøen og kunne så ikke længer,Det var en oplevelse .vi havde ikke set en flyver på jorden før. Johannes havde luftbøsse så vi fik lov at prøve at skyde med pile men ellers havde vi altid vores gummibøsse på os og småsten i lommen .dog ikke i skole hvis Brunse opdagede det blev den puttet på kakkelovnen med det samme .Engang ude ved Frode kom der en tysk bilkolonne forbi ,naboens dreng kastede en sten ud under og en medfølgende motocykel vendte om vi blev bange men blev stående og så dummme ud og der skete ikke mere, men vi var blege og havde gåsehud. Det var rigelig spændende !

1944
Virkningen af krigen blev mere og mere tydelig. også tæt på. Vi fik en række telefon- master hen over marken-6 i alt, lavet meget solidt med op til flere støtter til hver mast og med 24 tråde--Den ledning oppe ved landevejen havde kun 4.Det var tyske soldater med til at lave arbejdet,og en dag kom der sådan en ung tysker hen til far--der var ude med hestene ---og sagde:Det er belgier,de kan heller ikke lide tyskere .far sagde så til ham at det var det tyske system vi ikke kunne lide(nazismen) at forstå. I skolen var det også mærkbart.-- ikke nogen udflugt, en gang var det Fanø og København ;men vi måtte nøjes med en tur i dyrehaven iOdense og Teateret ,Vi så Alatin .Det var en togrejse fra Harndrup med stop ved alle stationer til Odense.Nogle af mine kammerater gik i husflidsskole og lavede favnemål og rullepølsepressere og fik lært at høvle og save.Jeg måtte ikke fordi der ikke var andre herudefra og det var mørkt om aftenen og der var ikke mange aftner uden bombeflyvere på vej til Tyskland.På Fars fødselsdag,var jeg om eftermiddagen til Børge købmands fødselsdag og mens vi drak kakao blev der luftkamp lige oppe over.det var gråt vejr så vi kunne vi ikke se noget; mendetomme patronhylstre både tyske og amerikanske raslede ned ,g vi opdagede at der var dalet en hel besætning fra en B17 ned i bankerne mellem Fjelsted og Harndrup.Vi rendte alt det vi kunne derud og nåede at se naboens karl hjalp en af amerikanerne ned af et træ som han hang fast i.De fleste af dem kom over til Fjellerup til Provsten og undgik at blive fanget af tyskerne .De blev en tid efter hentet en tidlig morgen i Båring vig af en vandflyver og kom til England .SelveB 17 Faldt ned helt ude ved Kattebjerg ved Bogense .Senre fik vi at vide at der var 800 flyvere der havde sønderbombet Leipsig .Om formiddagen--De havde summet over 1 time- lød der et kæmpe brag -helt fra Ørsted,den maskine faldt med hele bombelasten og alle blev dræbt.Det var spændende men jo farligt og uhyggelig og trist når det var vore allierede det gik ud over En søndag vi var ved at tærske- vores kontrol Viktor Jensen hjalp til ;opdagede vi der var jagere der dykkede under skyerne og at de skød .Det gik ud over to danske tog et ved Aarup og et ved Villestofte idet sidste kom smeden i Sletterød slemt til skade .Begge steder var der mange døde ,det var en forfærdelig fejltagelse ,de meget unge engelske piloter troede de var i Tyskland.Enaften vi cyklede fra Indslev kunne vi se en masse glimt og næste dag sagde den engelske radio at Kiel var bombet.Idet daglige gik livet sin rolige gang og det år var jeg med i danskole igen lidt mere frivilligt .Læreren hed Palmø og var fra Odense, Vi lærte skomagerpolka-reinlænderpolka-mortenspolka og sekstur og lidt moderne vals.Ved den store afslutning var vi oppe og pynte forsamlingshuset om eftermiddagen og så spurge Palmø mig om jeg ikke lige kunne hente hans kone ved rutebilen fra Odense,den gik ikke længer end til Gribsvad.jeg sagde ja lidt modvillig og cyklede de 3km derned og tilbage med hende på stangen ,den sidste km var der ikke asfalt så det var noget af en tur.Kammeraterne grinede selvfølgelig men jeg var da lidt stolt over at kunne klare turen uden uheld.Far købte malkemaskine ved smeden det år.Den var brugt og kom fra Byllerup ved Nr.Aaby og hed Benco.Køerne var ikke glade for den og det tog tid inden både os og dem havde fået det lært ,jeg hjalp hver aften og var den første der havde nemt ved at sætte maskinen på køerne.Af de rør der blev til rest fik vi indlagt vand både inde og i stalden og afløb fra vasken,det var brugte ting da det var umuligt at få nye ting.Køerne havde fået smitsom kastning og vi kunne ikke sælge avlsdyr i nogle år men der var heller ikke meget at sælge da fortidligfødte kalve sjældet kunne leve.Vacination fik sygdommen under kontrol efter nogen år og senere blev hele Fyn ren Min fætterFrode og nogle enkelte af skolekammerater var kom på realskole men det var ikke lige mig; jeg havde ikke tid,så hellere arbejde herhjemme.

1945
Krigen blev mere og mere mærkbar, folk vi kendte gik under jorden bl a Kristian Olsen Sognerådsformand i Fjelsted- Harndrup. Han havde hjulpet modstandsfolk med falske legitimationskort som tyskerne havde fundet og han blev afhørt på Husmandsskolen i Odense som var Gestapos hovedkvarter på Fyn.Han slap fri men gemte sig resten af krigen .Tyskerne blev desperate over småting og der var sabotage vagter alle steder hvor der var arbejdet for dem ,bl a et autoværksted i Harndrup. Langs jernbanen gik der vagter og langs landevejen blev der gravet skyttehuller med 100 meters afstand så selv om alle kunne se at krigen snart var slut var vi bange for at det ville blive slemt her til sidst.Der gik det rygte at krigen ville slutte ved Grimmeløkke å og den ville blive farvet rød af blod hvilket den havde været engang under en eller anden krig for mange år siden,og historien ville gentage sig.Sådanne filosofier gav da anledning til mange tanker og frygt,Der var lavet flugtplaner,Far skulle blive og så vidt mulig passe dyrene i hele nabolaget ,Mor sagde at uanset ville hun også blive,men alene det at få en sådan besked fra myndighederne var belastende ,nogle her omkring gravede beskytelses - kældre; men Far mente det gik nok bare vi var inden døre når der var luftkamp i nærheden, hvilket der var jævnlig.En dag smeden var her kom der lavt forbi en amerikansk B 17 der var i vanskeligheder den kastede sine våben ud for at lette og nåede at lande på Tyskernes flyveplads i Beldringe.Besætningen troede de var nået Sverrig, hvilket ellers redede mange af de maskiner der ikke kunne nå hjem til England. Jeg havde et kort over Finland over min seng fra den tid hvor de sloges med Rusland og læste alt om hvordan det gik på de forskellig fronter. Den dag landgangen var i Frankrig var jeg ude i marken efter skoletid og stikke tidsler og kålroetoppe i den mark lige ved haven og måtte ind og høre radio jævnlig for at følge med---for nu måtte Tyskerne da blive slået hurtigt; men det blev ikke så let. Nogen enkelte gange, efter en storm drev der en enkelt stor spærreballon forbi med en lang trosse slæbende efter sig som rev alle telefon og el ledninger ned ,en blev hængende fast i Hindevad og Tyskerne skød den ned og folk moredesig over at de var længe om at ramme ,den var vist 7 km. oppe. En ting vi tit fandt efter overflyvninger om natten var staniolstrimler,de skulle vanskeliggøre pejling .En morgen efter sådan en nat med flyverstøj, hvor jeg var på vej til skole fandt jeg et flyveblad oppe i Frederiks mark,det blev gemt ;men spændende var det.Ved Indslev fandt mælkekusken et stort bundt der ikke var spredt så det fordelte han til beboerne langs ruten----rigtig frisk gjort.Jeg gik til præst den vinter og Provsten var ikke tyskvenlig,en dag, lige efter Hitler havde holdt radiotale spurgte Provsten:hørte i Tyren brølede i aftes;Vi viste nok hvad han mente og morede os over det.Tiden der i Konfirmationsstuen var noget specielt af flere grunde.Provsten var modstandsmand og stolede måske ikke helt på os alle ,der kunne jo være nogle der kunne komme til at sige noget på et forkert sted ,Der var jo stikkere nogen steder.Det var ikke let for ham at holde styr på os ,Men jeg tror han kunne lide det sådan.En dag spurgte han om nogen af os kunne sprog: Otto ude fra Rydskoven ragte hånden op:Nå Otto:Dansk.Sådan et lidt kvikt svar kunne han godt tage.Provsten var en rar mand ,vi var alle inde ved fruen og få Chokolade engang.Vi skulle helst i Kirke hver søndag men det var ikke tvang. Der var som regel mange i Kirke på den tid ,mest folk fra indremission .Brunse holdt sølvbryllup engang ,og alle klasser var oppe og synge for dem.Det var sådanne højde punkter der huskes fra skoletiden sammen med juletræ og småudflugter .Vi var det år ude at se Kaniner i tusindvis på hønseriet i Fjelsted skov ellers var det begrænset med den slags oplevelser.Der skete derimod mange ting det år. Så jeg skriver et afsnit til om 45 afsnit b.Vi fældede en del træer i haven den vinter der var mangel på brændsel .

Sidst i april skulde jeg konfirmeres og forberedelserne var i gang; men så pludselig fik jeg ørepine og kom på sygehus igen, heldigvis kun i en uge så selv om jeg ikke var hel kvik så gik alt efter planen.Skolen holdt op 1 april og for ikke at skulle gå et år mere var grænsen 1maj; men de 8dage jeg manglede gik ---- jeg slap ud .Konfirmationsdagen begyndte flere dage før, Mary Vinkel hjalp mor med mad og kage og alt og Ester fra Sletterødgård hjalp selve dagen også . Morbror Aage fra Findinge kom dagen før ,rejsemulighederne derfra var ikke lette .Vores rutebiler var blevet malet hvide og kørte for røde kors med fanger fra Tyskland til Sverrig ,så det var svært at komme nogen steder .Resten af familien kom ,og var med i Kirke,jeg var vist den eneste der kom i bil , fordi farbror Aage havde lillebil med generatordrift på trægas.Det var en festlig dag trods alt,tys- kerne havde fået nogle master savet om og var i gang med at reparere så der stod en vagt med maskingevær ved vores urtehave.Jeg fik en masse telegrammer og gaver og vi spiste oppe hvor der ellers var soveværelse og der blev sunget og holdt taler.Smut var helt ude af den, han lå ved mine føder og hylede under sangen ligesom han ellers kun gjorde når jeg spillede på mundharpe-----Måske falsk..Festen sluttede tidlig fordi nogle af familien skulle gennem byer der havde udgangsforbud efter kl 9 .I talerne blev der husket ting som de forskellige kunne huske fra mine første år.Moster Margrethe huskede engang jeg havde vist hende urtehaven,Det er stikkelsbær-hindbær-jordbær-agurker-rødbeder -hvidkål- rødkål-ærter- grønkål-gulerødder-tidligkartofler-porre-selleri-peberrod--og helt oppe i enden af det klippede mirabellehegn der var uden om køkkenhaven------- R a b a r b e r --og sagde jeg: det bliver til æblegrød !!! Gamle minder er der jo mange af ved sådan en lejlighed og det var en god dag. Næste aften var naboer der havde givet gaver, til kaffe og næste eftermiddag naboernes piger,Gerda,Else og Edith her for at se mine gaver og mens vi legede i haven kom der pludselig engelske flyvere i trætophøjde de skulde ud og bombe husmandsskolen i Odense. Den næste uges tid holdt nogen af kammeraterne ungdomsgilde-vi dansede til harmoniha eller grammofon.Jeg holdt ikke selv sådan et gilde jeg måtte godt men jeg var stadig ikke helt frisk og sådan nattefester var ikke lige mig-jeg ville helst tidlig hjem.Vi var klar over at krigen sikker snart var forbi og endelig 4 maj--, Viktor kontrol var her, kom budskabet.En stor lettelse. Nogen dage efter var næste alle fra sognet ved landevejen for at se de engelske soldater.I tiden derefter gik de tyske soldater hjem,Vi skulde passe på alt der var på hjul,de stjal for at køre deres ting på.Sletterødgård havde ungarske soldater-Flere hundrede i nogen dage ,de var jo tvunget herop og kunne ikke enes med tyskerne.I pinsen var jeg med bedstefar og bedstemor og de andre i Indslev med Aage i bil til Galten og besøge Aksel og faster Thea og hele vejen så vi soldater der var på vej hjem ---- til fods , en slagen hær,det så sørgelig ud; men vi var meget glade for at slippe af med dem Provsten holdt fest i præstegårdshaven med radioens drengekor .Det var en slags fredsfest med stor deltagelse fra hele sognet .

1946
Overgangen fra krig til fred gik ikke lige fra dag til dag.Det gik kun fremad; men der var stadig rationering--Vi fik et extramærke på lidt kaffe til jul-bilerne begyndte at komme af med trægas og andre kom ned af opklodsning .Brugsen-bageren og slagteren som havde kørt med hest kom igen i bil.Til jul fik jeg en salonriffel og far lærte mig at omgås den med forsigtighed, den var mere farlig at skyde gråspurve med end den luftbøsse jeg havde haft i flere år.Isommeren 45 var jeg med i arbejde hele dagen men om aftenen havde jeg meget selskab af en københavnerdrengc Leif Hauge der var på ferie på Kragsbjerg ved Marie og Kristian,hans skole i københavn husede engelske soldater indtil i september så han fik en ferie der ville noget .Far havde i flere år tænkt på mere ladeplads og nu kunne det lade sig gøre ,vi fik murer Lund og Werner tømrer til at bygge 5 meter til laden ud mod vejen og et kornloft mod øst.Det lettede meget,vi kunne så huse hele avlen og undgå korn på stuehusloftet og vi havde fået ny kværn som stod lige under,så det lettede det daglide arbejde,og inden kornet kom op var det nemt at veje og få mere styr på avlens størrelse,sækken stod lige på vægten inden hejseværket trak den op af slisken så det var bare at skrive op. I ferien--jeg havde ingen--var der som regel nogle her i nogle dage, fætter Karl Erik i nogle år Gerda fra jylland og Hanne fra København.Hun var her hele ferien i en del år og det var meget oplivende ikke mindst for mor,hun var velopdragen og kvik og lavede ingen ulejlighed ,hun legede med Betty henne ved Valdemars og var med i alt hvad mor foretog sig,og når hun rejste hjem syntes også far at der manglede noget .Det år lærte jeg at køre med slåmaskine i græs og også selvbinder ,far var en rimelig god læremester han havde selv lært---på herregårde¨--orden-præcis tid både morgen, spisetid og aften og det med at pløje lige og så lige var i højsædet .Påsning af hestene var også mit område,strigle,vande, fodre-også fodre af om aftenen kl 9.Det gjorde alle karle på den tid.Fars -----og min plan var at jeg skulle have plads på en gård et sted--maske ved onkel på Virkelyst ;men mit helbred var stadig ikke helt i top,det med øret var aldrig blevet helt lægt så de planer var sat i bero. Flere af skolekammeraterne så jeg aldrig mere,Erling så jeg dog ,han var ved sin onkel i Ladegård og Knud var også i nærheden så vi cyklede ture om søndagen og fulgtes til fester og hvad der elles skulle væres med til.Festerne der var i Forsamlingshuset var gymnastikforeningen-1 bal hver måned,det var altid sjov,der var nogle der fik lid for meget at drikke--det kunne ikke købes i huset men i smedens åbne hus--der hvor der blev skoet heste,var der tit nogle der havde købt øl på forskud,det var nu ikke lige mig, dels skulle jeg op næste morgen og dels var spiritus herhjemme ikke velset .Der var optimisme overalt -det kunne kun gå fremad, frugt og bær kostede penge og flere grise og mere mælk .Jeg var med til fordrag i landboforeningen i Aarup og hørte om alle de nye planer der var for produktion, det var tit med lysbilleder fra andre lande og beretninger om deres forhold .Møderne der på industrien var selvskabelig samtidig, de startede kl 4 og så med madpakke kl 6 og så cykle hjem kl 9, mor kunne, når alt var klar malke og fodre .Den gamle håndværker Niels, som elles havde lave en masse her kunne ikke klare vores byggeri ,så ham så vi ikke så tit mere ,han blev sikker lidt stødt;men han var jo ikke ung mere .Om vinteren ,det var mildt en tid, gravede far og mig hele græsplænen om og der blev ordtnet om med bede og træer fordi der var ryddet syren- buske og hasler væk året før.Far solgte ind i mellem avlsdyr til jylland og nu efter krigen kom jævnlig en mand fra Kollemorten-Søren Pedersen i en lille 2takts DKVog var her til næste dag,han gjorde et stort arbejde for jerseyavlen i det hele taget. Konsulent Dyrby kom også og førte stambog og gav råd om avl o.s.v.også ude ved bedstefar blev der diskuteret tyrenavne---Rosevelt-Nybølle 39 og Kærby vestfyn.

Mogens Hansen
Billesbøllevej 15
5463 Harndrup
e-mail mhbille@post10.tele.dk
 
   

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk