Billesbøllegaard 1940 til 1950
Forside ] Op ]

 
Billesbøllegaard 1940 til 1950

 

Ovre bag Sjaldemoselunds mergelgrav boede Hans Lund og Anna med børnene Grethe og Henning, og så der var det almindeligt landbrug med alle dyr og bag dem Albin Sørensen og Rasmine. Det var en lille ejendom, men der var køer og høns. Det var ældre mennesker, men vist meget flittige. Der havde været mange børn, som var voksne nu .Til den anden side var der efterhånden nye tider på Sletterødgård. Da krigen kom blev der indlagt El. Petroleum var ikke mere muligt at skaffe til den motor og det lys, de hidtil havde haft. Det var den største gård i nabolaget. Ca 50 td land og der var altid både fodermester og daglejer samt flere karle og tjennestepige. Det var et sted, hvor de ansatte var glade for at være, og hvor de fik lært noget, og i det tiår byggede de en del om og fik fast tag på en del af bygningerne. Der var altid fart over feltet, og de nåede meget arbejde. Hos skrædderen var der store røde køer og sammen med arbejdet på værkstedet blev de passet. Marken var ikke stor, så han hentede vejgræs hele sommeren. Et godt foder af naturgræs, men selvfølgelig et kæmpearbejde. Men det betød nogen velholdte grøftekanter over en lang strækning i mange år. Deres køer var en gammel stamme der var meget gode og velpassede. De havde ligesom alle andre på den tid svin og høns. Marken klarede Hans Madsen. Lidt længere ude boede Hans Dines Månsen og Andrea. Han blev kaldt Hans Dinsen. De havde mark lige her på den anden side af Fjellerupvejen næsten 1 km fra deres hus, så det var besværligt med køer på græs. Så langt hjemmefra-ud og flytte og malke til middag og hjem om natten. Det var ældre mennesker og flittige. De havde to små heste Islændere, de passede godt til Hans, han var ikke selv så stor. Deres yngste søn Arne, tjente jo her i 2 År, så vi kendte godt til den flittige familie. Længere ud efter Rydskoven kendte jeg lidt mindre til dem, der boede der. Jeg vidste, hvad de hed, og hvor de boede, og at mange af dem cyklede til kirke hver søndag. Mod landevejen blev mesters hus solgt mange gange efter hans død. Det var gammelt og forsømt, men hver nye ejer forbedrede lidt og jorden solgt lidt fra. Jens Peders Hus blev solgt til Beiskær, men han døde og hans enke Emma klarede sig i mange år alene. Det vil sige hun havde flere børnebørn hos sig, og hun var altid i akvitet med høns og geder i mange år. På Fjeldemosevej var det Peder Nielsen og hans søn Jørgen og så Marta med Børnene Peder, Ejner og Kaj. De havde køer og ikke mindst grise og Orne. Så der var en stadig trafik med søer de om til deres røde træsvinesti der lå lige ud til fjellerupvejen. Jorden til den gård var ikke særlig god. Noget var lavt og resten er senere blevet til grusgrav ligesom jorden til de to andre gårde på Fjeldemoselundsvej. Men under krigen og lige efter blev de alle drevet med køer og dyr i det hele taget Fjellemoselund. Den gård der ligger bagerst var der gamle stalde, og den unge søn Anders Jørgen, som boede hjemme, arbejdede samtidig hos smeden i Klokholm, men kunne morgen og aften nå at hjælpe sine forældre med dyrene. De havde også en karl i mange år, Erik. Anders, Jørgens far Carl Nielsen, var i mange år i sognerådet og derfor var der brug for hjælp hjemme i bedriften. På Frydenlund var der også 2 familier. Frederik og Laurine og deres datter Kirstine og svigersøn Marius. De havde ikke børn, men de havde som regel en yngre karl til hjælp. Det hele gik ikke så stærkt, men vi havde det indtryk, at de havde det godt i det daglige. Og der blev spillet kort og hygget sig med naboer deromme. Jeg husker Kirstine, som en rar kone, der var så usansynlig skæløjet. Det var forfærdeligt, at det ikke kunne være rettet i tide. Det var et sted, hvor renlighed ikke var det der var højest priorteret. Vel nok netop på grund af Kirstines syn. Der gik historie om mange ting. Engang sprang smut, hunden, op på bordet og snuppede et kyllingelår. Frederik nåede lige at snuppe tyven og tog benet over på sit tallerken og sagde: du er såmænd lige så ren i munden som mig!! Trods det at alle mere moderne måder at leve på aldrig slog igennem på Frydenlund, så opnåede Laurine at blive over hundrede år gammel og åndsfrisk til det sidste. Der blev ikke drevet rovdrift på noget. Køerne blev ikke presset med kraftfoder, så med en moderat ydelse blev de også gamle, det gjaldt det hele redskaber, heste, ja alt holdt længe, når det blev brugt på en særdeles rolig måde. Naboerne i det tiår var alle reelle og flittige med hver deres personlige præg. Valdemars de nærmeste, var sådan, at hvis hans kasket sad rigelig ned i panden så var det ikke noget godt tegn. Det var muligvis Valborg, der havde drillet. Hun kunne godt finde på at være så uheldig at tænde op med dagens avis, inden han havde læst den!!

 

Mogens Hansen
Billesbøllevej 15
5463 Harndrup
e-mail mhbille@post10.tele.dk
 
   

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk