Mine Oplevelser 1939-1942
Forside ] Op ]

 
Mine Oplevelser 1939-1942

1939

Det var frygt for krig det år, ældre mennesker, der huskede krigen fra 14-18 hamstrede ting som tobak, sukker,mel,og andre ting som der kunne blive mangel på. Jeg forstod ikke helt hvor alvorlig det var ,vi legedeat skyde flyvere ned om aftenen, Far og Sjørn sendte papirflyvere hen over køkkenbordet og jeg lå på gulvet med et gummibånd og papirkugler og skød dem ned. Det med at skyde var jeg kendt med,Sjørn havde salonriffel til at skyde gråspurve med,de var i stråtaget i 100vis og lavede stor skade på taget.Jeg kom i 2 klasse det år og fik nye kammerater vi var de små og jeg glædede mig til at gå sammen med Erling; men det var en skuffelse for jeg fandt ud af at han nåsten ikke kunde læse, skrive eller regne,selv om han havde gået et helt år længere end mig. Som han sagde:Bogstaverne vil fanme ikke stå på linierne,Vi troede han var dum; men han var vist ordblind og det var der ikke noget at gøre ved.På legepladsen klarede han sig altid godt, han var en charmetrold med krøllet hår, og pigerne hang efter ham. I sommer ferien var jeg en uge i Indslev ved bedstefar- mor og det var noget nyt, jeg fik mad som jeg ikke kendte ,mælken smagte af kælder og vi fik fisk-- Det vil sige bedstfar fik kun mælk og tvebakker han brød sig ikke om fiskeben.Jeg havde besked hjemmefra om ikke at være kræsen,så jeg tog vist hele turen Det var en god uge jeg var jo over vejen hver dag og lege med Gunhild Frode og Valborg ,og mine bedsteforældre var gode ved mig og faster Thea som tjente på Bryggeriet var hjemme, og vi cyklede en tur ud og jeg så Lillebæltsbroen for første gang .Jeg havde lært at jeg skulle spise op og ikke være kræsen, og det eneste jeg ikke kunne klare var gule ærter,så en gang jeg sad og kæmpede med sådanne ærter og ikke kunne få dem ned,kom bedstemor på besøg og så sagde hun til far og mor: Det må i ikke tvinge drengen til, og så slap jeg ,det glemte jeg aldrig bedstemor for. Farbror Aage blev gift med Julie i september-den dag krigen begyndte.De havde købt en lille købmandsbutik bag Indslev Kirke og Thea og mig lagde rissengryn i deres senge og trak alle de vækkeure der var i butikken op så de kunne ringe hele natten. I december blev Sjørn gift med Karen-skrædderens datter og så rejste de hjem til bedstefar og bedstemor i Indslev.Det var en omvæltning og jeg savnede Sjørn men vi var jo heldigvis tit i Indslev og besøge dem.Far fik en karl til hjælp, Arne-- Han var dygtig og var her i 2 år. En uge efter at krigen var kommet blev der lukket for benzin og alle privatbiler fik nummerpladerne af og de blev sat op på klodser for at skåne dækkene .Moster Margrethe var kommet hjem fra København og blev gift med Gunner der havde en gård ved Trelde,det var et sted hvor vi altid følte os meget velkomne ,men jeg husker Gunner,s far og mor de var så jydske at jeg næsten ikke kunne forstå dem .Vintren begyndte meget tidlig det år ,den dag Sjørn blev gift-8 Dec Jeg var ikke med til festen,jeg var hjemme det var mere spændende for Jens- bendt en nabo oppe fra landevejen skulde passe køerne og jeg skulde hjælpe, han var et udpræget ordensmenneske så dækslet på ajlekummen skulle fejes for som han sagde det så godt ud når der nu kom frost, og det kom der , i flere måneder. Ved jul ,vist nok også det år var alle veje lukket af sne, da vi skulde til juletræ og vi gik over markerne til Fjelsted . Da vi skulde hjem i buldrende mørke gik alle os herudefra i en lang række og jeg så mit snit til at stikke af hjem før de andre,Det ville være sjovt at komme først og få lyset tændt inden de kom.Det var ikke noget jeg fik ros for, da de opdagede jeg var væk blev de bange for jeg var faret vild, så der var blevet ledt efter mig; men far havde på fornemmelsen at jeg sikkert var nået hjem Jeg blev så gjort opmærksom på at sådan en tur i sne-alene- kunne være farlig. Julegaverne det år var foruden Knold og Tot bogen fra Thea en damptromle og en magnet fra Arne og fra far mor meget forskelligt ,bl a. tomme patronhylstre fra jægere i skoven hvor de havde skudt mange svenske skovduer.

1940
Det blev en vinter der blev streng ,rokule, kartoffelkule og vandrøret over gårdspladsen til posten ved køerne var frosset i flere måneder. Vejen var tit føget til så vi måtte gå i skole over markerne, vi fulgtes Agnes og Grethe Niels og Ruth og Godtfred. Vi gik ikke i samme klasse det var sådan at første klasse og store og små 3 gik mandag onsdag og fredag .Store og små 2 gik samme dag som 4 nemlig tirsdag torsdag og lørdag .Hver morgen var andenklasserne over gangen og inde ved de store 4 klassere og synge morgensang. En morden gik det gruelig galt-- Medens Brunse--læreren bad morgenbøn og vi alle stod med bøjet hoved syntes Erling det kunne være sjov at trække i båndet på en af pigernes forklæde,der stod i første række ; det skulle han godtnok ikke havde gjort der brød et helvede løs , Brunse gik helt amok han skælte ud og vi var meget bange for at der var ørtæver til Erling,vi var alle klar til at krybe i et musehul,vi havde meget respekt for ham.Ellers gik det rimmelig i skolen jeg havde altid kunnet lære udenad,jeg husker endnu at jeg længe før min skoletid kunne remse vejrmeldingen op som jeg havde hørt i radioen,,den endte med Lytaly på Belille ;men jeg har aldrig fundet af hvor det lå. 9April vågnede jeg tidlig, der var flyvere ,jeg kunne se de var tyske vi havde jo set billeder fra de steder hvor der var krig så jeg kendte mærkerne.Far mor var ude at malke og jeg satte mig i vinduet og syntes det var spændende; men jeg fornemmede at der var noget rigtig galt. Radioen sagde vi bare skulle tage det rolig, tyskerne var kun kommet for at beskytte os.Jeg blev sendt i skole men det var en forvirret dag .Den store klasse som var ene et kvarterstid hvor de plejede at lave larm ,gav sig til at synge;Alt står i gud faders hånd,de var mere klar over alvoren.Om aftenen skulde vinduerne mørklækkes der måtte ikke sive lys ud, Vi hentede sort papir i brugsen og fik senere rammer og sorte rullegardiner så det var rimelig nemt at gøre .Der kom stadig mange flyvere der fløj meget lavt ,så jeg kendte både Junhers, Heinkel og Stukas og hvad de elles hed.Også den sommer var jeg på ferie i Indslev ,Jeg havde fået en kusine derude Ellen.Jeg var lige så meget ovre ved Frode og de andre ;men jeg sov ovre ved Sjørn .En dag var Frode og mig en tur hen af landevejen , Der var en lille købmand ved siden af Asperup marks brugsforening som havde en automat med chokolade og det skete vi havde en 10 øre.En dag opdagede vi der sad en 10 øre fast i sprækken, det var ikke vores ; men vi dristede os ind og fortalte om 10øren, konen som kendte Frode gav os chokoladen; men samvittigheden nagede os, vi fortalte det ikke til nogen ; men vi havde det skidt resten af dagen.Vi var tit i Båring der var nu 2 fætre Karl Erik og Verner og dem traf vi tit også i Indslev ,Deres farmor var jo min mormor, så det var altid et godt sted at komme ude ved Alfreds .Den anden morbror der nu boede i Findinge så vi ikke så tit der var jo langt,engang kom han dog cyklende helt til Indslev med cykelanhænger og både min kusine og fætter--Gudrun og Henning på ladet, der må være mindst 60-70 km.Vi fik bygget en ny gavl i kostalden den sommer mens Gunhild ,Valborg og Frode var nogen dage på ferie.Den bil der kom med murstenene tra Assenbølle havde tippelad det havde vi aldrid set før;men han viste os hvordan den virkede dog uden mursten Ingrid havde fulgt Frode og de andre herhen og 5 min. efter at hun var kørt hjem faldt Frode i dammen og blev kulsort af mudder;mor vaskede ham og hans tøj og han fik noget af mit tøj påog så legede vi videre.Da Ingrid nogen dage efter hentede dem igen kunne ikke forstå at Frode slet ikke havde snavset sig ,det plejede han at gøre hjemme . Det var en varm sommer og vi legede meget nede bækken .jeg havde det fine skib som Helge oppe ved smeden havde givet mig ,Andorra En tro kopi af en destroyer og så sejlede vi med (troppetransport) noget vi hørte om i radioen og som blev torpoderet. Det var jotyskere det gik ud over og dem havde vi ikke noget til overs for.

1941
Årenefør krigen havde været økonomisk dårlige, lave priser arbejdsløshed og ikke mindst landbruget havde hårde tider. Ved den tid, sidst i 30verne,var der en nabo til bedstefar der sagde: vi mangler lige en rask lille krig så hjælper det.Han kunne huske første verdenskrig med Gullacbaroner. Bedstefar blev vred og sagde at sådan noget måtte man ikke ønske det var ikke noget at spøge med .Der blev ret hurtig mangel på en masse ting og priser røg op alt kunne sælges, det værste med priser jeg lige husker var 9 Kr. for en kat der var kørt ned---det var for skindet. Der kom rationerings mærker på sukker mel smør brød.Kaffe var helt væk også udenlandsk tobak, der var mange heromkring der dyrkede tobak,det var rimelig betalt og nogle tjente rigtig godt ved det.Det store var at få det skåret og sendt til brunkulslejerne i jylland, det var ikke lovligt men der var efterhånden en hel del sortbørshandel med mangelvarer og rationeringsmærker,os børn viste jo alt om sådan noget men vi var strengt informeret om at vi ikke måtte fortælle om alt Der var rundtom folk som havde sympati for tyskerne--nasister-det var noget de fleste tog afstand fra og de måte helst ikke vide noget om de modstandsfolk der boede rundt om En nat fik en mand som mentes at være nasist,malet store sorte hagekors mellem sine vinduer lige ud til vejen, dervar ingen der viste af hvem Den første sabotage heromkring var mod en tysk telefonlinie der gik langs landevejen..En mast var hugget over med en økse.Det var et vædemål mellem 2 drenge om at turde. Forældrene blev bange; men der skete heldigvis ikke noget.Jeg var også på ferie i Indslev det år, Sjørn var begyndt at arbejde på Indslev Bryggeri ,foruden landøl og sodavand lavede de om efteråret æblemarmelade til tyskerne kunsthonning og kaffeerstatning af roer, de blev snittet og hårdt tørret nærmest branket og så sendt videre til et kaffebrænderi. Bedstemor lavede selv (kaffe) af rug, det kom i en gryde og godt med fyr under til det var næsten sort,det emmede meget ,helt blå røg i køknet,Jeg fik lov at male det i en lille kaffemølle.Herhjemme købte mor kaffeerstatning og Rich, der var billeder i men jeg fik aldrig samlet retmange jeg byttede med andre ting bla.koponer til bøger fra Foska havregryn.Ovre ved Niels Barlebo fik jeg en masse. Han havde fra flere år ,han lavede selv mad når han arbejdede på værkstedet og må tit have nøjest med gryn.Jeg fik lige så mange bøger som post Nielsen kunne have på cyklen og jeg var lykkelig over selv at eje bøger,Dem jeg før havde var nærmest Den lille historiebog som vi købte til julen i skolen.Jeg købte 2 guldfisk omme ved Nielsdrænsgraver Dem havde jeg ikke så længe så byttede jeg dem for 2 hvide landkaniner oppe ved Børge købmand, en af mine klassekammerater,det var hunner så jeg fik i løbet af kort tid mange.Erling havde også kaniner så det var noget der optog os en del :Jeg havde et par stier i svinestien til dem -Vi havde kun få grise fordi det bedre kunne betale sig at bruge kornet til køerne,kraftfoder var også rationeret og frihandelskorn var dyrt 60 Kr..Efter Sjørn var rejst var der ikke nogen til at binde halm når vi skulde tærske så far købte et brugt tærskeværk og presser ude fra Grimmeløkkegård og en 10 hk. motor.Vi kom ikke til at mangle mel vi havde selv hvede--det skulle afleveres men der var jo ingen der kunne se om der var 16 eller 20 fold så vi malede selv eller fik Fjelstedmølleren til det :han sagde:kom på søndag 8 dage hvis det blæser bare lidt ,tolderen fra Middelfart holdt fri om søndagen Mølleren i Harndrup røg i fængsel han var taget .Det var en ældre mand og folk var vrede på myndigheder der var så emsige det var jo kun tyskerne vi snød i den sidste ende.De brugte jo Danmark som spisekammer.Vi fik en melsigte efter en annonse i Fyns Tidende( Melsigte til bygmel)---så var den jo lovlig! Kød var ikke egentlig rationeret men der var (kødløs dag) om tirsdagen KarlErik min fætter fra Båring var på ferie i høsten og en dag så vi 48 engelske flyvere ved højlys dag det var ellers mest om aftenen de kom henover,Radioen holdt med at sende når der var engelske flyvere; de sagde bare ---vi afbryder udsendelserne intil videre,Det var tit ireterende sådan der lige ved 8 tiden når der var veekendhytte.Men jo kun småting de fløj jo videre.

1942
Vi havde fået ny karl,Poul Revsbek,jeg kendte ham i forvejen og vi kom godt om ved hinanden,han spillede håndbold og oplevede en masse; en overgang troede jeg næsten han var nasist han tegnede hagekors i støvet på kværnen og sådan, men jeg fandt ud af at det var for at drille mig på en uskyldig måde.Om aftenen skrev han breve han havde mindst 10 veninder over hele landet,Det skete engang han havde byttet et par breve og mistede dermed 2 veninder.Jeg Kom i 3 klasse inde ved Brunse ,vi lærte ham hurtig at kende der var respekt;men vi var ikke mere direkte bange for ham. Hen i foråret begyndte der en danseskole i forsamlingshuset.Far og mor syntes jeg skulle med for det skulle de fleste af dem jeg kendte,Jeg var ikke særlig med på det; første dag var jeg syg men næste uge måtte jeg afsted .det var en oversergent fra Odense der var lærer og det var deciplin, de store drenge måtte opføre sig ordentlig elles var det ud.Det viste sig at være nogle gode timer vi skulle lære at optræde pænt og høflig overalt og ikke mindst over for pigerne---eller damerne som de der blev kaldt Det hele sluttede med et stort afdansningsbal med fint tøj og rigtig musik.Vinteren var slem det år også, jeg havde fået et pår ski,så der blev gledet over hele egnen Johannes, en dreng der var konfirmeret kom Erling og mig meget sammen i nogle år og han lærte os en hel del om alt det som skolen absolut ikke lærteos;men han var en rar dreng for os der var yngre. Jeg fik det forår skoldkopper. det er vist ikke farlig men det forsatte hele foråret med kæbehule betændelse og jeg var mange gange i Odense ved Tyge Krarup og blive suget, det var med lokalbedøvelse og sådan en tur varede næsten hele dagen,rutebilen kørte først hjem kl 6,Mor var med og vi vår så i dyrehaven,sejltur på åen eller i IGhuset,det gav lidt forsømmelse i skolen og jeg måtte lave mere hjemme for at følge med.Dagen efter sankthansbålene blev jeg rigtig syg--------- -mellemørebetændelse,Jeg havde før haft ørepine men Læge Jannice sendte mig på Skt Josef i Odense .Zonen kørte mig der ud om aftenen og jeg blev bedøvet og da jeg vågnede var den værste smerte væk,mor vår med og da jeg var lagt i seng tog hun med ambulancen hjem.Der var kun en lille grøn lampe der lyste, mørklægningen gjorde at der ikke måtte være rigtig lys.Hen på aftenen kom der en skikkelse ind--i sort-jeg blev meget bange det var en nonne der var i sort om aftenen,der lige skulle se hvordan jeg havde det ---men uha..Næste dag var de i hvidt med slør og det viste sig at være meget rare for os 5 drenge og unge mænd på stuen Jeg blev opereret 4 uger efter og var der i alt i 8 uger. Mor eller far besøgte mig hver dag de cyklede tit ,rutebilen tog alt for lang tid.Brunse kom også--med en bog jeg læste alt det jeg kunne få fat i ,der kom og så nogle af kammeraterne fra skolen Hans, Klara og flere andre. Min moster fra København kom også og hun havde min kusine Hanne med jeg havde aldrig set hende før, hun var vist 5 år.Alle skolekammeraterne skrev samlet til mig--det var vist noget de var blevet tvunget til i en dansktime men jeg blev da glad alligevel.Jeg læste en masse bøger Peder Most ,Robinson Kruse Den sidste Mohikaner og en masse flere Jeg havde forbindelse med flere af dem jeg lå sammen med i flere år. Postens søn i Dallund og en på 13 Ar H.V.Blomme fra Torøhuse. Lille Sofus fra Vindegade--han blev opperert på begge ører han kunne synge-Sofus er en sømand, Det var ikke lige de sange nonnerne sang ; men bare han sang så var hån lidt bedre.Bedstemor var meget bekymret for mig og jeg fik senere at vide at hun havde haft en bror der døde som ung af den sygdom.Jeg følte ikke jeg blev bagefter i skolen ,ved Brunse farede vi ikke så hurtig frem,han var god til at fortælle, skrive og regne kunne vi inden vi kom ind til ham og jeg fik en dårligere skrift end jeg havde ved Frk Vammen Jeg gik til gymnastik en kort tid ved Lars Peder, en ung mand fra Fjelsted som havde været på Ollerup Gymnastikhøjskole ved Niels Buk Det var strengt men vel sundt--men efter min opperation kunne jeg ikke stå på hovedet mere,så jeg holdt .I høst, lige efter jeg var kommet hjem tog Smut en Ilder.Brunse kom forbi og sagde at den skulde jeg have udstoppet og han tog den med til Harald Nyborg i Odense. Der skete meget det år som ikke lige hørte til de gode minder dels mine sygdomsperioder og dels andre forandringer . En lørdag i skolen, eller rettere efter skoletid, Hans og mig skulde rive skolegård og var ved at være færdig kom der en ambulance forbi , Brunse var der og sagde det var en gammel kone der var død og hun var ude fra den høje skole ved sletterød.Nå ja vi kendte hende ikke --så. Jeg fortalte det da jeg kom hjem og mor sagde- u ha bare det ikke er bedstemor--senere på eftermiddagen , jeg var nede at rense ved grise og kaniner kom mor og sagde at morbror Alfred og Johannes sammen med politiet Raben Kock i Nr. Aaby var her og meddele at det var Mormor der var død .Hun var taget med toget fra Asperup til Harndrup og ville overraske os med et besøg og så gå helt fra Harndrup.Hun var kun nået et lille stykke ud af Fjellerupvej der havde hun fået hjertestop og lå i vejsiden. Lægen fra Harndrup kom forbi på vej til den høje skole og tog bedstemor med derud uden at nogen viste hvem hun var, det eneste hun havde på sig var togbilletten fra Asperup .Der var der så nogen der viste hvem hun var. Det var den første begravelse jeg var med til og jeg var uendelig ked af det det var ligesom vi havde skyld fordi vi ikke havde hentet hende ved toget .Der er jo også trøst at hente også fra uventet kant, Povl vores karl sagde ,at sådan ville han også helst dø engang--uden lang sygdom og smerte..Ca 30 år efter døde han lige så pludselig i København på arbejde ved DSB .Livet skulle selvfølgelig gå videre men savnet var stort ikke mindst for Gunhild Frode og Valborg der jo havde haft hende at søge til når der var uvejr på hjemmefronten, Bedstemor havde altid haft en evne til trykhed omkring sig .Bedstemor kom jo ellers altid med rutebil men den gik ikke ret tit på grund af krigen .Hun var her ret tit til næste dag og det var alle tiders at hun var her. Den vinter ryddede vi træer på den anden side af bækken ved haven der hvor kalvene ellers gik om sommeren .Der var plantet nye æbletræer i hønsegården så de gamle kunne undværes ,og der var mangel på brænde selv om vi havde fået fynske tørv fra Neverkærmosen,og fik bevilget 2m egeknippel fra Hegnskoven ved Erholm af brændselsnævnet i kommunen ved Jørgen Hansen Damgård.Vi kunne også købe lidt brunkul fra jylland men de stank forfærdelig -legesom af brændt gummi .Vi manglede ikke mad selv om der var mangel på en masse ting; men vi havde jo også selv en del -Høns- Gris- Æg-Mælk- Kartofler og sågar det tobak som far selv dyrkede-----og røg.

Mogens Hansen
Billesbøllevej 15
5463 Harndrup
e-mail mhbille@post10.tele.dk
 
   

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk