Billesbøllegård fra 1930 til 1940
Forside ] Op ]

 
Billesbøllegård fra 1930 til 1940

Billesbøllegård fra 1930 til 1940

Det var far og farbror Sjørn, der ejede gården i fællesskab i det tiår.Far og mor var gift, men mor var uden for gårdens økonomi indtil Sjørn rejste hjem til sine forældre i 1939. Det, som jeg så mange år efter undrer mig over, er de fremskridt de nåede som brødrene Hansen. 30'erne var kendt som svære år; men der blev lavet ganske mange ting. Gården var , bortset fra svinestien , stråtækket med rug eller hvedehalm, de havde selv halmrippe . Laden fik nyt asbesttag, store 2-meter plader i 34 og bindingsværket husker jeg blev ordtnet med flere trillebørfulde mørtel, og bjælkerne tjæret i stedet for en farve af konrøg og kærnemælk, som ellers var på mode dengang . I markerne blev der også ordnet en del. Af de 24 td land, var der kun 2-3 td, der ikke blev drænet. Resten var med lavninger med vandhuller eller regulær eng. I de ti år blev der lagt ca. 2 km drænrør, blandt andet gennem Aalunds skov i stor dybte, for at få udløbet så langt om som muligt. Bækken, som vel altid havde fyldt voldgraven med vand, var nogle år forinden blevet gravet ind gennem haven og løb dermed lige ud fra syd mod nord hele marken igennem, og halvdelen af voldgraven blev jævnet ud og en masse træer ryddet. Det betød, at der i kke manglede brændsel, men det må have været et kæmpe arbejde. Jeg ved, de havde en slags slæde, så de med hestene kunne slæbe de store sten væk. En mand kaldet (kælegraveren) stod bag laden og slog sten til skærver - vel nok til salg til vejvæsenet . Alle forhold omkring økonomi har jeg ingen indsigt i, men far og Sjørn må have delt indtægter og udgifter, og mor og mig fik mad og tøj . Vi manglede ikke noget i det daglige, og jeg har senere hørt, at folk ikke kunne forstå, at to brødre kunne arbejde sammen uden at blive uvenner; men det har jeg aldrig oplevet - de trak på samme hammel. De indtægter, som en 8 -10 køer og et par grise søer og 6 stier og 300 høns kunne give, må have været til at overse. Kornet blev jo brugt til besætningen, og der var mig bekendt ikke andre indtægter. Først i 30'erne blev der bygget hønsehus, kyllingehus og brændehus samt vognskur. Altsammen med bliktag og forskalingsbrædder, rødmalet og vognporten af granskorper. Maskiner blev der også købt i det tiår. Såmaskine, kværn, tærskeværk, roeskærer og kassevogn. Småting i forhold til vores tid, men alligevel .Den gamle æblehave, som lå på den anden side af bækken, skulde lægges ind til mark og derfor blev der plantet i hønsegården ca. 30 frugttræer og et mirabellehegn. Planen var, at der skulle være hegn hele vejen omkring bygningerne, men mor bad for de gamle bøgetræer, der står mod syd, så der blev kun hegn mod nord langs vejen, som stadig er tjørn og naturklippehegn og mod øst højt tjørnhegn. Sporene af voldgraven er stadig kendt, og ved alt gravearbejde til rør- kabler og andet er hele området 100 gange 100 meter. Der er murværk - kalk og brokker overalt. Der går mange gamle historier om ting, der er foregået her, men en ting er sikker, der har været aktivitet længe før vores tid, måske helt tilbage til år 1200 ca. da Bille slægten kom til landet fra Tyskland !

 

Mogens Hansen
Billesbøllevej 15
5463 Harndrup
e-mail mhbille@post10.tele.dk
 
   

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk