Da socialdemokratiet kom til byen af Claus Skov
Forside ] Op ]

 
Da demokratiet kom til byen af Claus Skov

Da demokratiet kom til byen

I første halvdel af 1800-tallet var det politiske styre i Danmark et enevældigt kongedømme. I 1849 fik landet folkestyre centralt, men allerede tidligere var der taget initiativer i denne retning for det lokale styres vedkommende.
Følgende er historien om ét af samtlige mange kommunale valg på landet ifølge lov af 13.august 1841 - nemlig i Humble sogn på Sydlangeland.

Demokratisk underskud
Der var tale om et demokratisk underskud.
Ifølge loven fik nemlig kun gårdejere og fæstebønder med gårde på mindst én tønde hartkorn - samt andre borgere med en vis ejendom - valgret og valgbarhed. Dette betød netop at de nye rettigheder ikke gjaldt husmænd og selvfølgelig heller ikke tyende og fattiglemmer - og kvinder.
98 mænd i sognet kunne på dette grundlag afgive hver ni stemmer, der bestemte hvilke ni af dem, der fremtidigt skulle være "sogneforstanderskab" og dermed lede kommunen, der som en af Langelands største havde cirka 2000 indbyggere.
Af de 98 valgberettigede og valgbare i Humble var de 88 fæstere under enten Hjortholm, Skovsgård eller grevskabet.
Desuden var der ifølge loven nogle "fødte" medlemmer: nemlig de jordejere, der måtte have mindst 32 td. hartkorn i kommunen. I Humble kommune drejede det sig om Julianus Hastrup på Hjortholm og grevskabet, men selvfølgelig ikke enken Dorthea Larsen på Skovsgård; herredsfogeden von Schmidten var også "født" medlem; og vigtigst præsten - i dette tilfælde den 60-årige provst Ulrik Adolf Plesner.

Forberedelserne
Amtmanden for Svendborg amt Frederik Sporon udpegede det udvalg, som skulle forestå valget, det blev netop provst Plesner, kirkesanger og skolelærer i Humble Knudsen samt lægdsmand og gårdmand i Kædeby Markus Rasmussen.
Disse tre forberedte valget. De bestemte, at det skulle foregå 30.november i skolen i Humble. Endvidere udarbejdede de en liste over de valgberettigede og valgbare. Som nævnt var dette baseret på ejendom - men ikke helt, man fandt det nødvendigt at præcisere, at rettighederne ikke gjaldt de kvinder, som ellers opfyldte betingelserne - f.eks. en bondes enke.
Udvalget bestemte også i hvilken rækkefølge de forskellige landsbyer i sognet skulle stemme. Først de stemmeberettigede fra Kædeby, så Haugbølle, Ristinge, Hesselbjerg, Brands-, Hverken- og Hagenby, og til sidst kom bønderne fra selve Humble.
Alt dette blev sognets beboere orienteret om 7.november ved "kirkestævnet" - det vil sige den orientering om offentlige anliggender, der fandt sted efter gudstjenesten. Derefter blev valglisten lagt til gennemsyn i tre uger hos sognefogeden i Kædeby Christen Larsen Madsen.

Det nye "forstanderskab"
Stemmedeltagelsen blev overvældende - kun tre "udeblev uden gyldig grund".
Ni gårdmænd blev valgt bl.a. Markus Rasmussen.
13.januar 1842 samledes det nyvalgte "forstanderskab" ifølge lovgivningen indkaldt af og hos det ældste medlem - gårdmand Jacob Hansen, Humble.
Plesner blev valgt som formand. Dette var ikke en selvfølge, men det var ikke ualmindeligt, at præsterne kom til at stå i spidsen for de nye kommunale ledelser.
Hverken en repræsentant for Hjortholm eller grevskabet mødte op - heller ikke i forbindelse med de følgende møder. Von Schmidten var med til et møde i marts, hvor man diskuterede nogle forhold, som direkte vedkom hans embede, som herredsfoged var han politimester, dommer og tillige "branddirektør" for Langeland.
"Sogneforstanderskabet" beskæftigede sig fortrinsvis med fattig- og skolesager samt vedligeholdelse af kommunens veje.

Den videre udvikling
Der blev afholdt valg yderligere fire gange på det skildrede grundlag, inden loven blev ændret med "lov af 22.3.1855". De store jordbesiddere mistede nu deres automatiske repræsentation i "sogneforstanderskabet". Heller ikke præsten blev længere som embedsmand automatisk medlem, men skulle i givet fald vælges på lige fod med de øvrige medlemmer. Herredsfogeden kunne stadig deltage, men mistede stemmeretten.
Valgretten blev udvidet til at gælde de mænd over 25 år, der havde valgret til det mere demokratiske folketing.
Men med denne "demokratisering" fulgte til gengæld, at sogneforstanderskabet fremover skulle vælges i to omgange - i en "mindre" og en "større halvdel". Førstnævnte blev valgt som beskrevet ovenfor, mens sidstnævnte blev valgt af kommunens højest beskattede femtedel, valgene foregik stadig hvert tredje år, men kun for én af gruppernes vedkommende, så en valgperiode blev på seks år - i Humbles tilfælde fik de to "halvdele" henholdsvis fire og fem medlemmer.
Med "landkommunalloven af 6.7.1867" skete der yderligere småændringer til fordel for "pengemagten", og "sogneforstanderskabet" blev omdøbt til "sognerådet".
I 1908 blev den urimelige opdeling i de to "halvdele" ophævet, valgene kom fremover til at gælde for en fireårsperiode, og der blev indført lige og almindelig valgret og valgbarhed til sognerådene - som bekendt fik kvinder først de samme muligheder til rigsdagen i 1915.
I 1966 indgik Humble i den allerede dengang oprettede "Sydlangeland Kommune".

Billedtekst:
U A Plesner og frue bag præstegården. De øvrige tilstedeværende på billedet graver kartofler op.
Provsten havde en stor husholdning, men var også en af øens mest fremtrædende kartoffelavlere.
I baggrunden ses Humble kirke, skolen lå vistnok allerede i 1841 nedenfor kirkebakken.
Litografi af Th. Wegener.

Noter:
Note 1

På Langeland var flertallet af gårdmænd "fæstere" under godserne det meste af 1800-tallet.
Deres forhold var blandt andet blevet bedret med "hoveriforordningen" fra 1799, og undertiden var hoveriforpligtelsen (eller måske rettere deres folks) blevet afløst af en pengeydelse.
Efter min mening er der ingen grund til at tro, at gårdmændene i almindelig har været dårligt stillet - heller ikke i 1700-tallet.
Når det f.eks. bruges i historieskrivningen om "landboreformerne", at en kåd Christian Ditlev Reventlow i 1786 skrev om "træheste" og "spanske kapper" til brug mod bønderne, og at "samtlige" sydfynske bønder i 1768 i en henvendelse til kongen, kaldte sig "fattige", så mener jeg, at der er tale om forvanskning - ja, man mangler næsten kun Buster Larsens fordrukne udseende i rollen som "Jeppe på Bjerget" for at få et totalbillede af de daværende samfundsforhold.

Note 2. Hverkenby og Hagenby var små nu "nedlagte" landsbyer i nærheden af Brandsby.

Note 3. "Hartkorn" er et udtryk for jordens skattegrundlag og således også et udtryk for en ejendoms størrelse. Plesner havde godt 17 tønder, en enkelt bonde godt 9, de øvrige valgberettigede og valgbare havde indtil 7 tønder hartkorn.
Selvom Plesner i almindelighed talte agerdyrkernes sag, så var en del af præsteembedets jord bortfæstet.

Note 4. Fordi Plesner i 1839 var blevet provst, tiltales han i breve som "deres højvelbårenhed". En almindelig præst var kun "deres velbårenhed".


 

Claus Schou
Lindehusvej 14, Sallinge
5750 Ringe
e-mail claus.schou@mail.tele.dk
 
   

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  DKviaNET A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk