Cellen på Snøde fattiggård af Claus Skov
Forside ] Op ]

 
Cellen på Snøde fattiggård af Claus Skov

Cellen på Snøde fattiggård


Da jeg for nogen tid siden ledte efter illustrationer til en artikel i "Fynske Årbøger" om to måske påsatte brande på Lindelse fattigarbejdsanstalt dels i november 1852 og dels igen i april 1853, fik jeg hjælp af "Byhistorisk Arkiv" i Rudkøbing, som fandt frem til, hvad "Langelands Avis" dengang havde skrevet om brandene.
Fra arkivet sendte man desuden det her viste samtidige "avertissement", som viser, at der også var problemer på anstalten i Snøde - om end af en anden art.
Som i forbindelse med så mange andre historiske kilder er der her selvfølgelig tale om et partsindlæg, og jeg har desværre ikke fundet andre kilder som underbygger eller modsiger Elias Larsens indlæg.
Sikkert er det imidlertid, at sogneforstanderskabet - den tids sogneråd - tog begivenhederne på kommunens arbejdsanstalt i Snøde temmelig alvorligt.

"Forlig"
Efter at opsynsmanden den 44-årige Niels Peder Chrtistiansen Lindskov "på egen hånd voldeligen havde revset et fattiglem og dermed overtrådt den kontrakt, som er vedgået mellem sogneforstanderskabet og ham, blev sagen anmeldt til politimesteren".
Hans Carl Sager, der dengang var herredsfoged og dermed også politimester, foreslog i stedet for, at han greb ind, at sogneforstanderskabet for Snøde/Stoense selv skulle forsøge sig med et "forlig" - og det gjorde man så.
Sognepræsten Frederik Wilhjelm var formand for forstanderskaber. På et møde1.september i Snøde præstegård, hvor også Lindskov kom tilstede, fandt man frem til følgende "forlig" - der nok mest skal forstås som et diktat overfor en opsynsmand, sogneforstanderskabet ikke længere var tilfreds med:
1. Opsynsmanden skulle betale alt i forbindelse med Elias Larsens lægebehandling.
2. Til kommunen skulle han endvidere hvert kvartal betale, hvad Elias Larsen ikke længere indtjente til anstalten.
3. Han blev fyret pr.1.maj 1853.
4. Endelig skulle han betale en "mulkt" - altså en bøde - på 9 rigsdaler og 3 mark til Snøde og Stoenses fattigvæsen.
I forbindelse med det sidste punkt var man ikke helt enige i sogneforstanderskabet, idet et af medlemmerne mente, at mulkten burde være på hele 20 rigsdaler.

Yderligere problemer
Niels Peder Christiansen Lindskov efterlevede forligets punkter.
Af referatet af sogneforstanderskabets møde 17.november fremgår det, at der også var et andet problem. Lindskov mente sig nemlig berettiget til ekstrabetaling for hans og konens pleje af den sindsyge Johanne Jacobsdatter. Han havde i den anledning allerede fået de 7 rigsdaler og 3 mark af Wilhjelm for den aktuelle periode - nemlig fra 29.juli 1851 til 1.november 1852. Dette mente tre andre af sogneforstanderne derimod var helt forkert, fordi opsynsmanden dengang i sommeren 1851 havde udtalt, "at han ikke ville have de tre mark månedligt for den sindsvages opvartning og pleje." Så vidt vides blev denne konflikt også ordnet til sogneforstanderskabets fulde tilfredshed.
Allerede på et møde 7.december blev det vedtaget, hvem der skulle være Lindskovs efterfølger. Det blev Peder Christensen fra Ennebølle, der skulle overtage hvervet 1.maj. Det blev tilladt den nye opsynsmands kone på stedet at have en lærling i "skræddersyning".
Men selvom der kom en ny opsynsmand, var der stadig problemer på arbejdsanstalten.

Cellen
I oktober 1853 skrev Wilhjelm til Sager:
"Da flere af fattiglemmerne i Snøde arbejds- og fattighus udviser overhørighed og trodsighed mod deres foresatte, uterlighed indbyrdes og modvillighed til arbejde, og flere gange gjorte formaninger intet frugte - et fattiglem som med tilladelse er gået til Helletoft at besøge sin familie, er bleven 14 dage over den ham indrømmede frihed, og da vi havde bud efter ham, svarede han, at dersom det hastede kunne vi afhente ham med hest og vogn. Derfor er jeg nødsaget til at henvende mig til deres velbårenhed for ved deres godhedsfulde assistance at få den gode orden tilbage i vort arbejdshus.
På Snøde og Stoense sogneforstanderskabs vegne skulle jeg udbede forstanderskabet tilladelse til at indrette ved arbejdshuset et lokale til indespærring eller fængselsstraf og at hr.cancelliråden, ved indtræffende forretninger i Snøde ville bevise forstanderskabet den godhed at oplyse det om, hvorledes et sådant lokale bør være indrettet at det til anførte øjemed kan vorde passende og skikket." - det skal lige nævnes, at Wilhjelms tilsyneladende underdanige måde at udtrykke sig på var den almindelige i de kredse - han var selv "deres velærværdighed".

Undertrykkende funktion
I kongeriget var arbejdsanstalten i Snøde som en af de første af slagsen på landet blevet oprettet i 1845. Selvom cellen ikke blev etableret straks, så synes man i Snøde også at have været "foregangsmænd" på dette område. I hvert tilfælde havde man ikke på de andre samtidige langelandske arbejdsanstalter i Magleby og Lindelse - de var blevet oprettet i 1847 - lignende indretninger. Men det fik man!
En celle til indespærring af opsætsige fattige blev et almindeligt indslag, hvad angår de arbejdsanstalter/fattiggårde, der ikke bare på Langeland, men i størstedelen af landet, i stort tal blev oprettet fra omkring 1860.
Sådanne arrangementer var sikkert nødvendige på baggrund af, at man i anstalterne "indlagde" både "værdigt" og "uværdigt" trængende, altså på den ene side børn og gamle og på den anden side "arbejdsdygtige" mennesker for hvem problemet "bare" var et massivt alkoholproblem.
For mig understreger cellernes tilstedeværelse under alle omstændigheder klart anstalternes undertrykkende funktion overfor landbosamfundets fattigste.


2. "Arbejds- og fattighuset" fra 1845. Huset har det meste af sin tid været tækket med langhalm.
En tilbygning fra 1877 går vinkelret ud fra bygningen bagtil og kan derfor ikke ses på billedet.

"Øboen" 2002


Claus Schou
Lindehusvej 14, Sallinge
5750 Ringe
e-mail claus.schou@mail.tele.dk
 
   

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  DKviaNET A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk