Et klaver vender hjem af Claus Skov
Forside ] Op ]

 
Et klaver vender hjem af Claus Skov

Et klaver vender hjem


Gennem nogle år har jeg af og til fået bragt artikler med lokalhistorisk indhold i "Øboen".
De fleste af disse har handlet om langelandsk fattigvæsen i sidste halvdel af 1800-tallet. Som kilder har jeg ofte i den sammenhæng anvendt det såkaldte "retsbetjentarkiv" på "Landsarkivet for Fyn".
En person jeg i den sammenhæng ofte er stødt på er Hans Carl Sager, der var by- og herredsfoged fra 1849 til 1883. Ifølge den retsplejelovgivning, der fungerede indtil 1919, var han nemlig både politimester og dommer i første instans, og således ikke mindst "kildemæssigt" helt centralt placeret. Ifølge en lov, som trådte i kraft i 1869, blev han som embedsmand tillige "borgmester" i Rudkøbing og skulle lede det valgte byråd.

Taffelklaveret
For et par år siden fik jeg lejlighed til at se Sagers tidligere hjem inden døre.
"Borgmestergården" på hjørnet af Nørregade og Strandgade i Rudkøbing er ligeså smukt og nænsomt restaureret indvendigt som udvendigt.
Men det er jo mange år siden, at stedet var bolig for by- og herredsfogeden, og jeg må indrømme, at jeg ikke havde fantasi til at forestille mig det statelige hus som hjem for ham.
Der var dog én ting, som foruden mure, lofter og gulve stammede fra Sagers tid. I et af værelserne stod der nemlig et såkaldt "taffelklaver" - engang leveret af den kendte københavnske fabrik "Hornung og Møller".
En del af det firmas papirer befinder sig i vore dage på "Musikhistorisk Museum", og ad den vej havde de nuværende beboere fundet frem til klaveret historie.
Nej! det var ikke Sager der med sine tykke fingre havde siddet og banket "Dengang jeg drog afsted" på elfenbenstangenterne. Klaveret havde nemlig vist sig at stamme fra proprietærgården Polleholm ved Illebølle. Hvordan det?

Lefeldts pensionat
Før Sager havde hans forgænger von Schmidten også ejet og beboet huset, men Sager blev den sidste by- og herredsfoged på stedet.
Omkring århundredeskiftet blev "Borgmestergården" overtaget af familien Lefeldt.
Christian Hubert med det halvadelige efternavn var født udenfor ægteskab i Tranekær i 1839. Han var blevet voksen og gift med Ane Marie, og ægteparret havde fået fem børn. Også på en anden måde var Christian Hubert en driftig mand, idet han havde købt og drevet tre store gårde i Humble og Lindelse sogne - bl.a. Polleholm.
Men det var gået galt. En af de andre gårde Bogøgård, som hovedsageligt ligger på jorden fra det inddæmmede Bogønor, gav et væsentligt underskud, fordi dræning og diger skulle holdes ved lige og sikkert også udbygges.
Lefeldt blev begæret konkurs, og der blev holdt tvangsauktion over gårdene. I første omgang blev det dog den store långiver "Langelands Bank", der kom til at hænge på ejerskabet.
Men familien var ikke dårligere stillet end, at tre voksne men hjemmeboende døtre kunne købe "Borgmestergården" og bringe såvel far og mor som det statelige instrument fra Polleholm med sig.
På stedet blev der drevet pensionat af frøknerne også efter forældrenes død.
De tre søstre blev som deres far alle temmelig gamle. Som den sidste døde den yngste Ingeborg i 1964.

Klaveret vender tilbage
Et taffelklaver har en sprød og yndig klang, der tit klæder de gamle melodier bedre end et nyere opretstående. Måske fandt den ældste af de tre søstre Mathilde lidt af livets mening i Johan Sebastian Bachs musik; Fanny den mellemste, der som den eneste i familien arbejdede udenfor huset, drømte sig måske væk fra kontorets og hjemmets ensformighed i tonernes verden; eller lillesøster Ingeborg akkompagnerede måske blot julesangene.
For nylig besluttede de nuværende beboerne af "Borgmestergården" så at skille sig af med klaveret. Selvom der var tale om "foræringspris", blev der ikke tale om noget tilløbsstykke for at erhverve det gamle, omfangsrige og tunge instrument. Man må dog sige, at historien endte temmelig godt alligevel, idet der blandt de få interesserede var den nuværende ejer af Polleholm. Det var hans morfar, der omkring århundredeskiftet havde købt gården. Han fik klaveret.
Polleholm blev 1915-17 flyttet nogle hundrede meter længere væk fra det nogen gange grådige hav. I den forbindelse fik gården som så mange andre store gårde på den tid en ny og mere statelig hovedbygning.
Ellers må man sige, at Lefeldts taffelklaver er vendt hjem.

Billedtekster:
1 Lefeldts taffelklaver


2 De tre søstre fotograferet ved et bryllup i 1912. Foto: Rudkøbing Byhistoriske Arkiv

"Øboen" 2002

Claus Schou
Lindehusvej 14, Sallinge
5750 Ringe
e-mail claus.schou@mail.tele.dk
 
   

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  DKviaNET A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk