Ane Schmidt på fattiggården af Claus Skov
Forside ] Op ]

 
Ane Schmidt på fattiggården af Claus Skov

Ane Schmidt på fattiggården

Ane Schmidt


8.november 1869 blev den 54-årige Ane Schmidt "indlagt" på Humble kommunes fattiggård i Blandebjerg.
Først ville hun ikke karte og spinde i anstaltens arbejdsstue sammen med de andre kvindelige "lemmer" eller nøjes med den kost, som reglementet foreskrev. Efter nogle dage fandt hun sig dog i forholdene.

3.februar 1870, da opsynsmanden var fraværende, fordi han deltog i en del af sognerådets møde, ville hun igen ikke arbejde og truede endda med at slå nogle af de andre lemmer. Tilsyneladende blev dette dog klaret med en "skideballe", da opsynsmanden vendte tilbage. Men den følgende dag blev det værre. Opsynsmanden lukkede hende inde i fattiggårdens arrest. Bl.a. tillod hun sig de mest grove og uforskammede udtryk og talemåder mod ham og hans kone.
Ane brød en af cellens vægge ned, løb bort og kom først tilbage efter nogle dages forløb.

En morgen i maj gik hun atter bort uden tilladelse - før de andre beboere var stået op. Kl.1 om eftermiddagen kom hun tilbage nu sammen med sin mand Frederik Nielsen, begge var temmelig fulde. Da de gik over gårdspladsen, rakte Ane tunge af opsynsmanden og hans kone, de to kiggede ud ad et vindue.
Frederik gik ind i på et værelse, hvor han ikke havde noget at gøre. Ane begav sig til køkkenet og krævede middagsmad på den mest uforskammede måde. Dels på grund af deres opførsel, dels fordi det jo var over middag, nægtede opsynsmanden hende at få noget at spise.
Nu blev Ane for alvor umulig, hun slog i spisebordet med sin træsko og smækkede med dørene. Det nyttede ikke, at opsynsmanden råbte og skældte ud. Frederik kom til, greb fat i opsynsmanden og slog ham i ansigtet, samtidig med at Ane tog sin ene træsko af og slog ham oveni hovedet med den. Opsynsmanden flygtede for at hente hjælp. Da Ane ikke kunne komme af sted med at koge kaffe, slog hun et andet af fattiglemmerne over ryggen med ildtangen, hældte to spande vand på komfuret og slog tre potter itu. Da opsynsmanden og hans hjælpere ankom, fik de fat i Ane og Frederik og førte dem udenfor på gårdspladsen. Da de kom fri, fik opsynsmanden forhindret, at Ane begyndte at smadre vinduer. I stedet skyndte ægteparret sig bort fra fattiggården.

Herredsfogedens fuldmægtig Sophus Wognsen.
Foto: Rudkøbing byhistoriske Arkiv.

Det var en alvorlig sag, og opsynsmanden indberettede, hvad der var sket, til sognerådsformanden, som straks henvendte sig til politiet. 25.maj indfandt herredsfogedens repræsentant fuldmægtig Sophus Wognsen, en politiassistent og sognerådet sig på anstalten.
Frederik og Ane havde i den mellemliggende tid dels forhandlet fisk, dels drevet omkring. Nu var de med politiets hjælp bragt tilbage. De to blev forhørt. Frederik vedkendte, at han ikke havde opført sig særligt godt den pågældende dag, Ane derimod kunne kun delvis huske, hvad der var sket.Sognerådet vedtog, at Ane Schmidt skulle indsættes 14 dage i Odense Tvangsarbejdsanstalt, medens Frederik slap med en advarsel. Wognsen var enig. Hun blev sendt til Odense 27.maj.

Da Ane kom tilbage til fattiggården natten mellem 11.og 12.juni kl. halvto, var hun atter grov og uforskammet - og igen temmelig beruset. Hun ville ikke til sengs, men ville have været videre på svireturen - hvilket hun og manden åbenbart havde været enige om, allerede før de kom. Opsynsmanden nåede dog at overtale Frederik til at få dem til at blive. Tidligt om morgenen d.12 - en søndag - tog de af sted, uden at Ane havde fået tilladelse. Samme dags eftermiddag kom hun atter tilbage, var igen beruset, grov og ondskabsfuld.

Ovenstående fortæller den daværende opsynsmand Christian Christensen bagest i fattiggårdens hovedbog, hvor man kan læse om de "strafbare Forseelser begåede af Lemmerne". Bogen befinder sig i "Humble kommunale arkiv" på "Landsarkivet for Fyn" i Odense.

Ane Schmidt blev født i Marstal 30.april 1815 - Ærø hørte indtil 1864 under hertugdømmet Slesvig. Forældrene var daglejer Thomas Mortensen Rasmussen Schmidt og konen Ane Marie Andersdatter.
Efter konfirmationen tjente Ane forskellige steder.
Som 23-årig blev hun gift med Ernst Petersen fra Kiel, hvor de bosatte sig og fik to sønner. Efter 8 års ægteskab døde manden imidlertid.
Allerede før sit ægteskab var Ane blevet dømt for tyveri på Ærø. Tilbage på øen fandt hun sammen med den samme kriminelle mand som før sit ægteskab. Dette makkerskab endte med, at hun i 1856 blev idømt et halvt års tugthusarbejde, som blev afsonet i fængslet i Glückstadt nordvest for Hamburg - blandt andet havde hun stjålet fjer fra den dyne, fattigvæsnet havde stillet til rådighed for manden.
Siden hen blev hun gift med sømanden Frederik Nielsen fra Ristinge i Humble kommune på Langeland. Med sædvanlig langelandsk vid blev "Tysker-Ane" og hendes mand kaldt "Hertuginden" og "Hertugen".
I kongeriget gik det helt galt for Ane, det blev til i alt 10 domme - først og fremmest for "løsgængeri og betleri", de fleste afsagt på Langeland, men nogle stykker stammede også fra forhold på Fyn og Tåsinge.
I 1860-erne boede parret sammen i Helsned fattighus, når han da ikke var ude at sejle - det var han ofte om sommeren.
I efteråret 1869 blev Ane så anbragt på den arbejdsanstalt/fattiggård, som kommunen året før havde fået indrettet i en firlænget stråtækt landejendom i Blandebjerg nær kommunegrænsen til Lindelse. Frederik kunne så mod betaling bo på stedet, når han var hjemme.

Anes domme medførte ophold på "tvangsarbejdsanstalten" i Odense. På grund af den særdeles besværlige adfærd på fattiggården blev hun uden dom også flere gange anbragt på stiftets "fællesarbejdsanstalt" samme sted, som blev oprettet i 1872. I 1876 blev hun atter enke.

På sine gamle dage opholdt Ane Schmidt sig i årevis på "fællesarbejdsanstalten". I breve bad hun om at måtte komme "hjem" til fattiggården i Humble. Men belært af tidligere dårlige erfaringer og pga. almindelig hårdhjertethed afslog sognerådet.
21.oktober 1892 kom hun endelig tilbage. Hun var syg, og hendes tilstand forværredes dag for dag. Hun døde 31.oktober 78 år gammel og blev få dage senere begravet på Humble kirkegård.

Ane Schmidt var et af de mennesker, som stod på bunden af samfundet. Takket være retsvæsnets og kommunens papirer kan vi i dag se ned i dette dyb - og forhåbentlig se mere end en fordrukken gammel kone - måske kan vi endda se paralleller til og forudsætninger for vor egen tid.

Hvis man har fået lyst til at læse mere om Ane Schmidts gøren og laden bl.a. et forsøg på at brænde anstalten i Odense af i 1883 såvel som til at læse om andre langelandske lokalhistoriske emner, så henvises der til den kulturhistoriske "årbog", der er udkommet i november 2002 udgivet af bl.a. Rudkøbing byhistorisk Arkiv.

Claus Schou
Lindehusvej 14, Sallinge
5750 Ringe
e-mail claus.schou@mail.tele.dk
 
   

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  DKviaNET A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk