[lok-foren/_borders/disc_ahdr.htm]

Danmarks Flyvemuseum åbnet 7. maj 2000

Fra:
Kategori: Arbejde
Date: 08-05-00
Time: 09:57:57
Remote Name: 195.249.77.79

Kommentarer

http://www.tekniskmuseum.dk/

Danmarks Tekniske Museum er i Helsingør ved at skabe et flyvemuseum i de nedlagte støberihaller, for enden af motorvejen fra København.

Museet bliver åbnet for offentligheden d. 7. maj 2000. Du kan læse mere om programmet for selve åbningsdagen her.

Dette sker under navnet Danmarks Flyvemuseum, da dette museum, som tidligere lå i Billund, i 1998 blev sammenlagt med Danmarks Tekniske Museum, der i forvejen råder over nogle af de ældste fly i Europa.

I de 7500 m2 store og 10-16 m høje rum er der helt enestående muligheder for at skabe de rigtige rammer om denne unikke samling af fly, motorer og genstande med tilknytning til luftfart.

Desuden har museet netop fået mulighed for at erhverve en tilstødende bygning på 2000 m2, indrettet til administration og undervisning. Den vil kunne huse en række støttefunktioner, som man hidtil har planlagt indrettet i pavillonbyggeri inde i museumshallerne (skoletjeneste, cafeteria, toiletter m.m.).

[lok-foren/_borders/disc_aftr.htm]

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk