[lok-foren/_borders/disc_ahdr.htm]

Egnsretter

Fra:
Kategori: kildemateriale
Date: 03-03-00
Time: 02:05:45
Remote Name: 195.249.77.52

Kommentarer

http://www.sol.dk/opskrifter/cat99.html

Egnsretter

DANSK MADKULTUR Den oprindelige danske madkultur kan være svær at finde i dagens Danmark. Spisevanerne har udviklet og forandret sig utroligt meget gennem tiderne. Siden slutningen af 60'erne er det gået stærkt, og de danske spisevaner påvirkes til stadighed af bl. a. Middelhavslandene og Mellemøstens madtraditioner på grund af turisme og indvandrere. Ligeledes er den amerikanske fastfood kultur kommet til landet for at blive.

MAD er en del af vor kultur, og hver egn i landet havde oprindelig deres egne spisevaner. I grænseområderne og isolerede egne er der bevaret flest gamle retter. Maden har her været en del af det folkelige sammenhold. Fra generation til generation vandrede netop dette områdes spisevaner op gennem tiderne. De unge lærte at tilberede retterne som deres mor, der igen havde lært kogekunsten af sin mor. Således er skikkene blevet bevaret.

SKIKKE OG TRADITIONER Især ved årets højtider fremstillede man bestemte retter i de enkelte hjem. Det har og vil stadig være en styrke for familiesammenholdet. Og det er forståeligt, at vii vort industrialiserede samfund, hvor en større og større del er masseproduceret, søger efter gamle, gode madretter, der har særpræg og format.

Påvirkninger udefra og danske sømænds kontakt med fremmede lande har bragt nye skikke her til landet. Også handel med andre lande har bevirket et større udbud af varer og dermed lagt spiren til nye retter. Rundt omkring i landets afkroge lever de gamle skikke stadig, og den danske hverdagskost bærer præg af vore forfædres spisevaner.

[lok-foren/_borders/disc_aftr.htm]

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk