[lok-foren/_borders/disc_ahdr.htm]

Re: INDUSTRI - Lønnen

Fra:
Kategori: Arbejde
Date: 07-02-00
Time: 14:56:42
Remote Name: 195.249.77.10

Kommentarer

Dansk kulturhistorisk opslagsværk Arbejdsløn I den liberale økonomiske teori fremstilles arbejdere, kapitalbesiddere og jordbesiddere som ligestillede vareejere, der aflønnes i form af profit, rente og arbejdsløn. Der kan ifølge denne teori opstå indtægtsmæssige forskelle mellem de tre grupper, men de tre varer: arbejde, kapital og jord antages i kvalitativ henseende at være ens. Forholdet mellem løn og profit bestemmes således ikke ud fra den kvalitative forskel mellem de to varer, men udelukkende ud fra udbuds- og efterspørgselsforholdene. Ifølge den marxistiske teori sker salg af arbejdskraft mod levering af arbejdsløn i frihed, men kun formelt set. Da kapitalejerne nemlig har råderet over produktionsmidlerne, er de i stand til at tvinge arbejderne til at arbejde ud over det tidsrum, som lræves til produktion af arbejdernes egne livsfornødenheder. En række forskere hylder en mere diffus magtteori, hvor arbejdslønnen ses som et produkt af en række indbyrdes uafhængige faktorer, såsom økonomiske forhold, arbejdernes og arbejdsgivernes organisationsgrad,, den offentlige opinion, politiske forhold og sædvane. Hvorledes hver enkelt moment påvirker lønnen lader sig ifølge denne teori ikke udrede teoretisk, bl.a fordi nye kræfter løbende kan sætte ind. Historisk set må udbredelsen af arbejdsløn især ses som et resultat af feudalsamfundets opløsning i perioden omkring 1780 til 1880. Efterhånden som fæstesystemet opløses, og de feudale tvangsafgifter samt tvangsarbejdsydelser (landgilde og hoveri), langsomt erstattes af en lønarbejderklasse, der er besiddelsesløs og lever af at sælge sin arbejdskraft vinder arbejdslønnen frem. Arbejdslønnen inden for håndværk og industri kendes dog også fra ældre tid. I tiden frem til år 1800 havde det enkelte lav ensidigt indflydelse på svendenes arbejdsløn. Ifølge forordningen af 21. Marts 1800 søgte man imidlertid at gøre størrelsen af arbejdslønnen til et forhandlingsspørgsmål mellem den enkelte mester og svend. Først i tiden efter 1870 begyndte de kollektive forhandlinger og kollektive overenskomster, hvor arbejdere og arbejdsgivere optrådte på lige fod, imidlertid at vinde frem. Arbejdslønnen kan inddeles efter ydelsens art i naturalløn og pengeløn. Naturalløn har især været udbredt på landet, hvor tyendet ikke blot fik kost og logi, men også beklædningsgenstande og undertiden furage eller græsning til et får. Endnu i 1600-tallets sidste halvdel var det i overensstemmelse med lovgivningen, når karleløn ydedes i sæd, kaldet lønnesæd. Denne aflønningsform var også årsag til, at adskillige karle ejede heste og kvæg, der bemyttedes på den til udsæden anviste jord. Forordningen af 19 februar 1701 skulle hindre, at lønnesæd blev anvendt som betaling for en arbejdsydelse. Lønnesæd var imidlertid stadig forekommende i praksis i 1700-tallet. Inden for håndværk og industri havde iflge industritællingen af 1897 3 pct af svendene i København logi hos arbejdsgiveren, 16.9 pct i provinsen og 59,2 pct i landdistrikterne. På grund af især modstand fra bagersvendene i slutningen af 1880erne blev kost og logi erstattet af kostpenge. Naturalløn i form af arbejderboliger med en havelod var almindeligt forekommende ved flere større virksomheder i 1800-tallet. Pengeløn kan have form som tidløn eller akkordløn. Ved tidløn sker aflønningen med et bestemt beløb pr måned, uge eller time. Inden for håndværk og industri var fast ugeløn udbredt i midten af 1800-tallet, derefter greb fast dagløn mere og mere om sig for efterhånden i vidt omfang at blive afløst af timeløn mod århundredets slutning. Fast årsløn eller fast månedsløn forekom næsten kun hos arbejdsformænd eller arbejdsledere. Mht akkordløn, der forudsætter en måling af det præsterede arbejde, var slumpakkorden oprindelig mest udbredt i håndværket. Parterne tingede her for hvert enkelt arbejde om en skønsmæssig pris. I større akkorder deltog flere arbejdere og når først en gruppe svende var gået i gang med en sådan fællesakkord, optog de nødigt andre i den. Ønsket om en minimalløn, hvorunder ingen arbejder lod sig betale, blev et stigende krav i fagbevægelsen. Minimalløn indførtes første gang i de københavnske møbelsnedkeres overenskomst af pril 1882. Drikkepenge, der betaltes af kunderne forekom især hos skorstensfejere, møllere, slagtere,, barberer og frisører. Fagbevægelsen søgte at mindske drikkepengenes omfang - og med held. Skruebrækkere lønnedes undertiden med en ekstra skilling en dusør. Dusører forekom også som betaling for visse ekstraarbejder og som en opmuntring ved festlige lejligheder. Først i 1870erne blev det almindeligt, at overtimer og søndagsarbejde lønnedes højere end almindelige arbejdstimer. I 1890erne skelnedes mellem to satser , dels betaling for natarbejde, dels for over- og søndagsarbejde. På tværs af løntyper kan arbejdslønnen opdeles i lønklasser. Almindeligt forekommende var reglen om lønstigning efter 1 til 2 års arbejde i faget, der indførtes i en række overenskomster i 1890erne. Derudover var løntillæg med alderen undtagelsen. Med typografernes overenskomst af 1898 indførtes lønklasser for de forskellige byer. Kendskab til udvikling af arbejdslønnen kan give et bidrag til forståelse af arbejdernes levevilkår. Vil man danne sig et billede af reallønnens udvikling, altså den mængde varer og tjenester, som kan købes for pengeindkomsten, må man dividere et pengelønsindeks med et prisindeks. For tiden før 1850 foreligger der ikke grundige analyser af arbejdslønnen. Der hersker dog enighed om, at lønnen steg i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, men denne konstatering er foretaget ud fra et yderst skrøbeligt kildemateriale. Undersøgelser for perioden 1850 til 1900 peger alle på en stigning i reallønnen samt en indsnævring af lønforskellem mellem faglærte og ufaglærte.

[lok-foren/_borders/disc_aftr.htm]

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk