[lok-foren/_borders/disc_ahdr.htm]

Re: INDUSTRI -drivkraftens historie

Fra:
Kategori: Arbejde
Date: 07-02-00
Time: 14:47:16
Remote Name: 195.249.77.10

Kommentarer

Dansk kulturhistorisk opslagsværk Drivkraft. Muskelkraft var den første kraft, der blev anvendt til at frembringe en konstant, roterende bevægelse, som kunne udnyttes til at trække maskiner eller hævning af byrder. Trædemøller til drift af kværne og løftning af vand var kendt i den klassiske oldtid, hvor de blev drevet af slaver. I Danmark er straffefanger benyttet som vedvarende drivkraft til industri i tugthuset på Christianshavn, hvor 3 fanger ad gangen med armene drejede hver sin krumtap på samme vandrette aksel. Akslen trak en kværn til raspning af farvetræ - i brug til 1817. Til opmudring af havne blev fra midten af 1700-tallet brugt muddermaskiner med paternoster trukket af gangspil. Fra 1800-tallet kendes hestetrukne muddermaskiner. Til kortvarig drift af enkelte maskiner blev mennesker brugt ind i dette årh i mindre virksomheder, hvor man havde anskaffet f.eks en drejebænk uden at have mekanisk drivkraft. Læredrenge blev brugt som drivkraft i trædemølle eller gangspil. Markedskarruseller blev sent trukket af gangspil. En pedaldrevet maskine træffes første gang 1662, da det oplyses, at kongen havde et drejerlad, som han kunne /regere med foden/. Takket være forbedringer som krumtap og svinghjul blev pedaltræk benyttet til træbearbejdning og til symaskiner indtil vor tid. Hestegang blev benyttet på steder, hvor vind- og vandkraft ikke var for hånden. De kunne være anlagt i det fri eller i karakteristiske polygonale bygninger, hvor op til 3 heste drejede et kronhjul, der stod i forbindelse med en vandret aksel, der transmitterede kraften til arbejdslokalet. Hesteomgange vandt øget udbredelse i takt med håndværkets og landbrugets mekanisering. Både den menneskelige, den dyriske og vind- og vandkraft havde sine snævre begrænsninger, som blev overvundet af de mekaniske kraftkilder, som dog var dyre i anskaffelse og i begyndelsen blev mødt med frygt og protester pga eksplosions- og brandfare. Den ældste drivkraft er dampmaskinen, som består af en cylinder, hvori et stempel drives frem og tilbage af damp med over 1 atmosfæres tryk. Stempelstangen er forbundet med en krumtap på en tværstillet aksel med svinghjul og evt remskive. Damptilførslen regulere enten af ventiler eller en glider, som styres af en knastaksel eller gliderstang fra krumtapakslen. De tidligste dampmaskiner havde lodret cylinder og overliggende vippearm. Fra 1890erne var de vandrette maskiner mest udbredt. Den første dampmaskine blev importeret af staten til Orlogsværftet til at trække en smedehammer og blæsebælg, men det gik langsomt med dampkraftens udbredelse til fabriksdrift. Ved midten af 1840erne fandtes ca 50 dampmaskiner, de fleste i og omkring København. På den tid havde man overvundet frygten og begyndervanskelighederne, og dampmaskiner blev taget i brug over hele landet. Damp var den dominerende kraftkilde under industrialiseringen, og dampmaskinens betydning kan dårligt overvurderes. Antallet af stationære maskiner vedblev at vokse til omkring 1910, da der var ca 4000 maskiner i drift, deraf ca 1200 i mejerier, den overvejende del dansk fremstillet. Samtidig voksede maskinerne i størrelse fra 8 hk i gennemsnit i 1855 til ca 35 hk i 1914. På jernbanernes var damplokomotiver enerådende. Som skibsmotorer fik dampmaskiner fra 1890 stigende konkurrence fra forbrændingsmotorer til mindre både. Lige efter århundredskiftet blev gjort forsøg med landevejelokomotiver, men de var for tunge og usmidige. Lokomobiler er transportable dampmaskiner, som især blev benyttet af storlandbruget til tærskning mm og til råstofudvinding (tørvemoser og lign). Der var selskaber, som udlejede lokomobiler til bondegårde og andre. De tidligste dampmaskiner her i landet var engelske, men fra 1827 lavedes danske maskiner. Under gennembrudstiden fra 1840erne blev dampmaskiner lavet over hele landet. Forskellige forbedringer af maskinerne og de nødvendige kedelanlæg nedbragte brændselsforbruget fra 4-5 kg kul pr hk omkring 1790 til ca ½ kg omkring 1910, således at de mest effektive maskiner udnyttede ca 17% af brændslets energi. Her i landet brugte man i vid udstrækning tørv som brændsel. Ved konstruktion af skibe og lokomotiver blev gjort mange fremskridt i bestræbelserne på at frembringe størst mulig kraft på mindst mulig plads. Rørkedler, hvor varmefladen forøges ved, at røgen fra ildstedet ledes gennem før i vandkedlen, forbedrede brændselsøkonomien. I maskinen kunne dampen ledes først til en højtrykscylinder og derfra til en lavtrykscylinder -såkaldte compound-anlæg, der kunne udbygges til tregangsmaskiner, hvor dampens ekspansion blev udnyttet tredobbelt. Dampmaskiner var relativt dyre i anskaffelse og omstændelige i drift pga kedelpasningen. De var mest økonomiske i store enheder eller på virksomheder, der skulle bruge damp til andre formål, f.eks mejerier. Forbrændingsmotorer (også kaldt eksplosionsmotorer) er cylindermaskiner ligesom dampmaskiner. Når stemplet er i topstilling, presses brændstof ind foran stemplet og antændes, hvorved forbrændingss ekspansion presser stemplet i bund. Forbrændingsmotorer fik overordentlig stor betydning for mekasniseringen af håndværk og landbrug, hvor de mange steder afløste hestegange, samt som bådmotorer til fiskeriet. De har været et meget stort antal fabrikker for forbrændingsmotorer. Gas var det første brændstof, som i nogen målestok blev brugt i motorer. Gasmotorernes brug var fra begyndelsen midt i 1880erne begrænset til byområder med fælles gaværk. Især mange trykkerier og vaskerier valgte denne drivkraft. Motorerne kunne laves i alle størrelser. Til købstad-elværker brugtes storgasmaskiner på flere hundrede hk. Elværker på landet brugte i vid udstrækning sugegasanlæg, hvor motoren var forbundet med en gasgenerator, som blev reguleret af motorens gang. Den gas, der dannedes ved at suge luft og vanddamp gennem glødende kul, var billigere og bedre egnet til kraftgas end gsværkernes lysgas. Motorfabrikkernes vigtigste produkt var petroleumsmotorer med glødehovedtænding, hvor en kolbeformet udbuling i cylinderens top ved en blæselampe bringes til at gløde, så brændstoffet i cylinderen antændes ved start. De største fabrikkers motorer var internationalt konkurrencedygtige som marinemotorer. Den mest udbredte størrelse var 8-12 hk, men der blev også lavet flercylindrede modeller på 30-40 hk. Efter århundredskiftet begyndte man at anvende magnettænding. Også sværere og billigere olieformer har været anvendt som brændstof under betegnelser som rålie og solarolie. Forbrændingsmotorerne blev alvorlig konkurrenter til dampmaskinerne omkring 1910, da man var begyndt at producere de kraftige dieselmotorer. Disse har ingen tænding, men starter ved den kompressionsvarme, der fremkommer, når stemplet presses i bund i cylinderen. Den første kompression frembringes normalt med trykluft. Danmark blev et foregangsland inden for produktionen af dieselmotorer både til skibe og til stationær anvendelse. Dieselmotorerne fremmede kraftproduktionens centralisering i elværkerne, især på landet i årene 1910-12, hvor der blev opretet et meget stort antal dieseldrevne elværker. 1912 fik danske dieselmotorer deres gennembrud som motorer i oceangående skibe, efter at man havde løst problemet med omstyring til baglæns sejlads. Elektricitetens første anvendelse var ligesom gassens belysning, men den gik snart sin sejrsgang som drivkraft for håndværk og industri. 1925 var elektricitet blevet den vigtigste kraftkilde både mht antallet af motorer og deres samlede styrke. Elmotorer blev en fordel for de små virksomheder med begrænsset elleruregelmæssigt kraftbehov, fordi motorerne er billige, kan laves til små ydelser, og der kun betales for den kraft, der skal bruges. I mellemkrigstiden slog elektriciteten igennem selv i store virksomheder, der lod det game transmissionssystem med aksler og remme afløse af ledninger og små elmotorer på hver maskine. Dette gav en mere økonomisk udnyttelse af kraften og fjernede mange faremomenter på arbejdspladsene. De store fabrikker kunne dog med fordel selv producere strøm, og de eksisterende kraftmaskiner blev tilsluttet dynamoer. Udnyttelsen af de naturlige kraftressourcer blev også intensiveret og effektiviseret. Turbiner, som mange steder afløste vandhjul, er kapsler, hvori løber et hjul med blade, som er hvælvede eller skråtstillede i forhold til akslen. Over løbehjulet er en fastsiddende kreds af ledeskovle, som regulerer det tilstrømmende vand og giver den rette indfaldsvinkel på bladene. Langt de fleste turbiner her i landet er sådanne Francis-turbiner opkaldt efter den amerikanske konstruktør. Den formodet første turbine i landet blev taget i brug på Silkeborg Papirfabrik 1844. I slutningen af 1860erne blev flere store anlæg baseret på turbinedrift, og fra 1880erne blev de produceret her i landet, mest i størrelser på 15-50 hk, mens store turbiner i de fleste tilfælde måtte importeres fra Sverige eller Tyskland.

[lok-foren/_borders/disc_aftr.htm]

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk