Fra selveje til mejetærsker
Forside ] Op ]

 
Fra selveje til mejetærsker

[Svend Frederiksen: Åsum. Træk af sognets historie. Historisk Samfund 1968]

 

Selvejet bragte Åsumbønderne en spekulation, de ikke før havde haft. De skulle nu selv stille mandskab til soldatertjeneste.
I øvrigt skete der mange bemærkelsesværdige ændringer i bøndernes daglige liv og økonomiske kår i de efterfølgende tider. Snart jævnt og næsten umærkeligt. Til andre tider med stor fart.
Som børn blev vi på fødselsdagen stillet op mod en dørkarm i dagligstuen, hvorefter der blev skåren en skørre, hvor hovedet nåede til, så højt i år, så højt i fjor, så højt i forfjor. Sådan vil vi nu billedligt forstået kigge på sognets skørrer, som de er afsat år efter år.
Et sogn er ikke nogen afsondret del af landet. Krig og kriser mærkes over det hele. Landets styrelse bestemmer og tilskynder meget af det, der sker inden for sognets grænser. Landboreformerne, der var meget andet end stavnsbåndets løsning er et godt eksempel i så henseende. Bevægelser, opstået andetsteds inden- eller udenlands, kopieres og lokaliseres. Opfindelser udnyttes osv.
Vi kigger på "skørrerne"

1773 blev de fleste af sognets bønder selvejere, idet de købte deres gårde af købmand Peter Eilschou for en pris af 101 rdl.. pr. td. hartkorn. Den sidste fæstegård i sognet var  matrikel nr. 2, Rågelund. Den købtes af kronen 16. januar 1839 for en pris af 308 rdl. pr. td. hartkorn.
1791 11. november kom forordningen om sognefogder. De var nok  justitsens lokale repræsentanter, men deres vigtigste  opgave var at varetage vejenes vedligeholdelse. Hertil  havde de myndighed at udskrive mandskab til pligtarbejde.
1792, 15. august tilendebragtes sognets udskiftning.
1798 byggedes det første grundmurede, teglhængte stuehus i  sognet (Thoruplund)
1803 fastlagdes kirketienden fra at være ydet in natura med neg fra marken til "Korn i skæppen" pr. td. hartkorn.
1804 blev fattigvæsenet ordnet. Der valgtes fattigforstandere af bøndernes midte.
1806, 10. oktober kom der en skoleforordning for øerne, en kladde til det, som renskreves 1814. To af de  "hæderligste" bønder valgtes som skoleforstandere.
1807. Krigen med England mærkedes ved store kornudskrivninger, og bønderne måtte indrullet i kystmilitsen deltage i  kystvagt 1808-1814. Endnu er der i Åsum bevaret primitive spyd fra militsens bevæbning.
1808 var spaniolerne i Åsum. Herom vidner et spansksproget notat på indersiden af altergangbogens bind.
1810 ordnedes jordemodervæsenet på landet. Amtet inddeltes i distrikter, som hver skulle aflønne en jordemoder.
1812 nævnes kartoflen for første gang på disse egne. Kammer junker Bardenfleth, Thoruplund, gav det år 6 tønder til de fattige, der dog ikke ønskede at modtage dem, hvorefter fattigforstanderne måtte sælge dem.
1813. Bankhæftelsen, der pålagdes hartkornet efter statsbankerotten, indfriede de fleste af bønderne i løbet af et par år. De har ikke været helt på bar bund.
1821 blev kongetienden fastsat til skæpper korn pr. td. hartkorn.
1826 påbegyndtes plantningen af de levende hegn om løkker og langs gyder - et arbejde, der fik sin største udstrækning omkring 1860. Det ændrede på afgørende måde landskabets karakter, gjorde det fynsk og overflødiggjorde en hel del af den omstændelige forårsgærdelukning, som man ellers  var så indlevet i. [hassel, tjørn, poppel]
1828 importerede kammerjunker Bardenfleth fire svingplove fra  England. De blev vel modtaget af bønderne og snart efterlavet i stor stil af landsbysmedene til afløsning af de tunge hjulplove.
1838 byggedes den første grundmurede ladebygning i sognet, men endnu i 1844 opførte en bolsmand en ladebygning, der delvis havde risflettede og lerklinede vægge.
1839 påbegyndtes mergling, men det var først i fyrrerne og halvtredserne, at det helt store arbejde blev udført.
1841 sogneforstanderskab valgt af gårdmændene med præsten som født formand.
1843 indførtes den svenske brakharve, og man begyndte en mere effektiv bekæmpelse af rodukrudt, særlig kvikrødderne. Forhen holdt man ligefrem hånd over dem. Når der skulle  "lægges ud" i havre, blev jerntænderne slået ud af  ottebulsharven og erstattet med træpløkke. "Og så kører I så sagtelig", sagde manden, "sådan: Pim-m-m! Pim-m-m! at  I ikke river senerne op."
1849 kom den første kørelade "med Loe langs igennem", som der  står i brandtaksationen.
1851 ansatte sogneforstanderskabet et sognebud, der to gange  ugentlig skulle afhente breve på bispe- og herredskontoret, en ordning, der fortsatte til 1874.
1851 de første hestetrukne tærskeværker.
1852 sluttede de sidste ydere akkord om at levere præstetienden i aftærsket korn. De første havde gjort det allerede i  1814.
1855 kom de første drænsrør til sognet.
1861 kom de første komfurer - meget primitive - bare en  jernplade med et par sæt ringe - og så alligevel: hvilken forandring fra at stå ved den åbne skorsten med soden rendende ned ad væggen og røgen "slående ud" i køkkenet. Kulde og gigt var uundgåelige følgesvende.
1862 såede P.Chr. Hansen, gård nr. 9, som den første i Åsum en lille plet roer, ca. ½ td. land. 1953 var 17 pct. af det  dyrkede areal i Åsum besået med roer.
1863 kom de første petroleumslamper. Ungdommen var vildt begejstret - flyttede hen i stuens yderste krog og konstaterede: også der kunne man se at læse. Ældre var mere forbeholden. I Lunden måtte skrædderen den første  vinter hver aften ind til naboen at tænde lampen.
1863 ophørte det med leverance af præste- og degnemælk, samt påskeæg til degnen. Det afløstes af en bygafgift.
1865, 7 september kørte det første jernbanetog igennem den sydlige del af sognet.
1867 6. juli kom loven om sogneråd.
1869 kom den første karl fra Åsum på højskole. En skelsættende begivenhed. Det var optakten til foredragsforening og  andelsselskaber - til bondens medleven i landets åndsliv.
1874 1. marts begyndte en regelmæssig fodpost fra Odense. 6  gange ugentlig udveksledes der post hos en husmand i  Åsum, som sognerådet havde lejet til at have besværet.
1874 begyndte sukkerroedyrkningen til den nyopførte fabrik i Odense. Sukkerroen fik dog aldrig nogen særlig fremskudt  plads i sognets landbrug.
1877 byggedes en husmølle til vindkraft til en af sognets gårde. I alt byggedes to.
1879 byggedes forsamlingshus.
1880 kom den første bredsåmaskine. Gamle "såkarle" betragtede  det nærmest som snyderi. Det havde været et godt ken demærke, om en var "fuld karl", at han kunne så, "som det  var regnet ned" - hverken "Åså" eller "balke". Og så  sådan et apparat, som enhver fumlepeter kunne køre med -  og tilmed så fint.
1880 byggedes det første stuehus på cementfundament. Da man  brugte tilhugne kampesten, tog det år at samle grundsten til en gård.
1882 kom de første solsikkekager til sognet. (Store firkantede  tykke kager, der sloges i stykker med en hammer og gaves  køerne i meget små portioner).
1883  den første ladebygning med hårdt tag, den eneste i 1800 tallet i sognet (Thoruplund).
1884 begyndte man meget beskedent med thomadsslagger, men det  blev ikke til videre.
1884, 15. september begyndte den første direkte postomdeling i  Åsum.
1885 kom det første fællesmejeri. Interessen for smørproduktion  havde på grund af de faldende kornpriser været stigende i flere år. Med den nyopfundne centrifuge var der en særlig mulighed for mælkebehandling - og den blev straks udnyttet.
1888 blev der i nabobyen Ejby bygget et cikorietørreri, som fik mange interessenter i Åsum. Cikorien beslaglagde gennem  mange år en ret stor part af roearealet i Åsum-
1892 begyndte man at bruge chilesalpeter.
1893 kom de to første cykler til sognet. Få anede da, at hvad man anså for legetøj for voksne, skulle blive et revolutionerende færdselsfremskridt. Arbejderen og arbejdspladsen kom pludselig hinanden meget nærmere.
1894 kom den første selvaflæggende mejemaskine. Dens fægtende vinger indvarslede korndyrkningens begyndende mekanisering.
1896 telefonen - i flere år blot fællestelefon hos smeden.
1897 den første slåmaskine.
1897 transportabelt tærskeværk med petroleumsmotor.
1900 selvbinderen - hvilket eventyr var ikke den første binder?  Der stod et forundringsskær om den, som ikke noget af den senere mekanisering har haft. Eller var det bare drengeøjnene, der så det sådan?
1903 oprettedes kontrolforening for malkekøer. Åsum har aldrig været noget udpræget kvægdistrikt - tværtimod. Alligevel  er årsudbyttet steget ganske pænt på halvtredsindstyve år. 1903: Gennemsnit 3292 kg mælk, 3,48 pct. fedt, 127 kg  smør. 1953: 4088 kg smør, 4,07 pct. fedt, 194 kg smør.
1905 fastsattes højtidsofferet ved frivillig akkord mellem  ydere og modtagere til en fast årlig afgift.
1907 kom de første stationære petroleumsmotorer og selvrensertærskerværker. Mangen en lille purk drog et lettelsens suk, da det var slut med at trave rundt og rundt i én uendelighed bag hesteomgangsbommen.
1907 fik Rågelund by elektricitet fra Marslev.
1914 blev for første gang indlagt vand og installeret WC (Bjergager)
1919 fik Åsum by elektricitet.Vel var petroleumsmotoren effektiv - når den ikke gjorde knuder. Men det gjorde den tit. Da var elektriciteten langt mere stabil - og langt mere flyttelig. Og hvilket fremskridt var ikke det elektriske lys?
1921 anskaffedes det første automobil i sognet. 1968 var der 119.
1922 kom de første radioapparater - simple selvbyggede krystalapparater. 1954 er det ikke endt med et apparat på  hver ejendom.
1924 kom den første rugemaskine, og snart var moderne fjerkræavl almindelig.
1937 kom de første malkemaskiner.
1938 kom den første traktor. 1968 var der 55.
1938 begyndte man at bygge ensilagebeholdere.
1940 kvægavlsforening med kunstig sædoverføring. I sognets  kvægbrugsstatistik giver det sig følgende udslag: 1909 35  tyre. 1968 1 tyr.
1947 bygges andelsfryseanlæg
1950 De kemiske ukrudtsbekæmpelsesmidler får deres gennembrud.
1952 Mejetærsker.

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk