Lokal fremstilling af landbrugsredskaber
Forside ] Op ]

 
Den lokale maskinfabrikant

 

Landsbysmeden hørte til de få håndværkere, der måtte ernære sig på landet. Og det fik betydning efterhånden som der indenfor landbruget skete en begyndende forbedring af driften. Gårdmændene fik brug for flere og bedre redskaber end tidligere; der blev et marked for fabrikation af nye og forbedrede landbrugsredskaber, hvor ikke kun smeden men også andre landsbyhåndværkere kunne boltre sig. Amtmanden over Svendborg amt meddelte således  i 1836 følgende tilladelse til væver Ole Pedersen Jancke, bosiddende i den gamle kirkelade ved siden af Kirkeby kirke.

"At da det ifølge plakaten af 17. novbr 1825 er alle og enhver tilladt at forfærdige alle slags agerdyrkningsredskaber, må hans søn og anses berettiget til, uden særlig bevilling, at forfærdige kornrensemaskiner, men forsåvidt denne ellers agter at drive snedkerprofessionen på landet, da behøver han hertil det kongelige danske kancellis tilladelse". Året efter blev sønnen således nægtet tilladelse til "at ernære sig ved snedkerprofessionen", hvorimod det tillodes faderen, der nu skrev sig som snedker at benytte sønnen som medhjælper.
Hvorvidt Jancke og sønnen har fremstillet landbrugsredskaber vides ikke.

Da de amerikanske svingplove blev indført til afløsning af de gamle hjulplove kan det registreres i Svendborg-købmanden Krøyers regnskabsbøger fra 1837 og 1838, hvor især landsbysmede og gårdmænd på Østfyn hjemtager disse nye plove. Regnskaberne udviser således, at smeden i Dongshøjrup Peder Nielsen, der havde afløst Jens Jørgensen, i decbr. 1837 og i marts 1838 står skrevet for 2 plove.
Tænkeligt er det, at den enkelte smed nu er begyndt at kopiere den nye plovtype, og at de på den måde er blevet indført i landbruget. Efter 1838 ses købmand Krøyer i hvert fald ikke have solgt flere plove.

Enkelte smede startede en specialproduktion af landbrugsredskaber, det gælder således Lars Madsen, der i løbet af 1830èrne etablerede en fabrikation af leer på hans værksted i Rødme, Stenstrup sogn. Virksomheden ophørte i begyndelsen af dette århundrede.
I markedsprotokollerne ses, at der i årene 1843-45 blev solgt leer på markederne i Svendborg og Fåborg fra Stenstrup sogn. Rødmeleerne var langt op i tiden særdeles velanskrevne blandt fynske bønder.
Lars Madsens lefabrikation generede øjensynligt ikke bysmeden i Rødme, for mens smed Eriksen satsede på de lokale gårde og huse i Rødme, så henvendte Lars Madsen sig til et langt bredere publikum.
Noget lignende har gjort sig gældende for smed Mads Henriksen, der i 1866 grundlagde maskinfabriken "Lydda" i Dongshøjrup, Kirkeby sogn. Ganske vist gik Mads Henriksen fallit med Lydda, men senere fik han patent på en radrenser, og på Bødkerbanken i Stenstrup etableredes 1909 Radrenserfabriken "Fyen", som en svigersøn Peder Nielsen drev en kort årrække.

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk