Husdyrbruget i Åle sogn
Forside ] Op ]

 
Husdyrbruget i Åle sogn

[ N.Kr. Laursen: Af Åle sogns historie. Tørring bogtrykkeri 1930, s. 292ff-f]
 

Fra ca. 1830 bedredes tidernes langsomt, men sikkert. Storindustrien begyndte at vokse frem; England lettede tolden; og der kom en varig opgang i konjunkturerne. Iæsr steg kornpriserne stærkt, og man gled nu ind i den periode, hvor landbruget koncentrerede sig om kornavl og kornsalg. Svingploven afløste hjulploven; senere kom svenskharven; mærgling og dræning påbegyndtes; det gjaldt om at aftvinge jorden al dens kraft. Men da man endnu ikke var tilstrækkelig klar over betydningen af jordens tilførsel af plantenæring, kom den ensidige drift i forbindelse med mærglingen og den forbedrede jordbehandling til at virke som rovdrift.
Allerede godt 1800 var sognefoged Iver Olesen i Åle begyndt at mergle; men først omkring 1850 blev merglingen dog almindelig her i sognet. Og omtrent samtidig med begyndte Troels Nielsen og Anders Olesen på Banken at dræne med faskiner.
I 60rne begyndte udpiningen af jorden rigtig at vise sig. Når landmændene dog alligevel tjente godt vise sig. Når landmændene dog alligevel tjente godt i disse år, skyldtes det de stadigt stigende priser, der især, efter at England 1949 havde givet kornhandelen fri, gik stærkt i vejret, ligesom dræningen, der efter drænrørenes fremkomst nu tog fart, bidrog til at gøre afgrøderne sikrere, rykkede såtiden frem og muliggjorde en bedre efterårsbehandling af jorden.
Men man begyndte dog nu at forstå, at det vist ikke vedblivende kunne gå i den gamle skure. Ved et landbrugsmøde i Åstedbro kro 1870 udtalte Troels Nielsen, Åle: "Nu er markerne udpinte af mergel, hvordan får vi jorden i kraft igen?" Svaret lød: "Ved bedre fodring". Klid var på dette tidspunkt begyndt at komme i brug, og lærer Rom i Føvling, der var kemiker, oplyste, at 300 pd. klid årlig pr. ko kunne gengive jorden dens fosforsyrebehov. Men også kunstgødningen begyndte nu at vinde indpas. Jens Pedersen, Frydensborg, var på dette område foregangsmand i Åle og brugte 1869 "Patentgødning". Og snart fulgte andre efter med benmel, Guano etc. Foreløbig var det dog kun vintersæden, der fik kunstgødning.
Husdyrbruget havde i hele denne periode været stedbarn. Ganske vist skabtes der i de fattige tider i 20rne nogen interesse for det som følge af, at priserne på kreaturer og mælkeprodukter kun faldt halvt imod kornpriserne. Og der foregik også under hele kornsalgsperioden en udvikling af kvægavlen og mælkeridriften, væsentligst efyer holstensk mønster. For vel var, som Tesdorph udtrykte det, kornavlen det principale, men kreaturholdet var midlet til at opnå hensigten. Men denne udvikling blev hovedsagentlig begrænset til herregårdene. Da opgangen kom i 30rne , hvor kornpriserne steg dobbelt imod priserne på kreaturer og mælkeridprodukter, samlede bøndernes interesser sig næsten udelukkende om agerbruget, medens kvægbruget fik lov at gå i den gamle skure.
1838 fandtes der i Åle sogn:
111 heste, hingste og hopper; 15 plage og føl
336 køer; 26 stude og 42 ungkvæg
719 får og lam; 61 svin og grise
85 bistader.

1860 ophævede England smørtolden. De mest fremsynte forstod, at hermed åbnede der sig muligheder for en udvikling af vort mejeribrug, så at smørret måske endog kunne blive kornets afløser på det engelske marked. 1860 ansattes Segelcke som mejerikonsulent, og det skyldtes ham fremfor nogen anden, at vort mejeribrug i de følgende 10-15 år udvikledes så stærkt, at dansk smør fra at stå lavest på de engelske noteringer kom til at stå højest.
Det blev ganske naturligt de store gårde, som her gik foran. Dels var forarbejdet her gjort med forbedring og udvidelse af kreaturholdet og indførelsen af det holstenske mejeribrug, og dels passede dette bøttesystem ikke så godt på de mindre ejendomme. "Herregårdssmør" betaltes derfor med 20-30 øre mere pr. pd end bøndernes små og uensartede kvantumer.
Her i sognet blev det da også Jens Jørgensen, Bjerregård, som gik i spidsen. Hans søn Jørgen Jensen, Petersbjerre, fulgte efter. Og på enkelte bøndergårde i Åle anlagde man vandmejeri. Men det var dog først efter centrifugens fremkomst 1878, at den egentlige fremgang for mejeribruget kunne tage fart.
Samtidig voksede interessen for fodringen. 1868 købte Tyrsting-Vrads Herreders Landboforening 4 pd. turnipsfrø og uddelte til sine medlemmer. Hvorvidt der også kom nogle kvint heraf til Åle, ved jeg ikke, men omkring 1870 begynder i hvert fald dyrkningen af turnips og gulerødder her i sognet. Det var jo kun små stykker, højest 1 ager i brakmarken, i 70rne kommer rapskagerne frem som kraftfoder ved siden af kornet og kliddet.
Sidst i 60rne begyndte de oversøiske lande at optræde som vore konkurrenter på det engelske kornmarked. Og i det følgende tiår gik de moderne samfærdselsmidler deres sejrsgang over hele jordkloden og muliggjorde en tilførsel på de europæiske markeder fra Amerika, Australien o.fl. l., der medførte en fuldstændig forskydning i landbrugets rentabilitet i Danmark som i de øvrige europæiske lande. Nordamerikas udførsel af hvede steg således fra 13 mill tdr. i 1872 til 38 mill tdr. i 1878, af majs fra 3 mill. tdr. i 1870 til 22 mill tdr. i 1877.
Fra U.S.A. udførtes i 1876 392 stk. kvæg, i 1879 76117 stk; og Canadas kvægeksport steg i samme tidsrum fra 2557 stk. til 25185 stk.
Disse forhold måtte nødvendigvis medføre en krisetilstand for det danske landbrug. Men denne krisetid, hvor man i løbet af et forholdsvis kort åremål lagde produktionsformerne fuldstændig om og fra kornsalg gik over til eksport af forædlede husdyrprodukter, blev tillige for vort landbrug en forunderlig rig gennembrudstid, hvor folkelige videnskabsmænd og veloplyste, praktiske bønder forende sig i et harmonisk sammenspil og indledede den økonomiske, kulturelle og sociale udvikling, der bærer nutidens landbrug. Hvorledes denne udvikling formede sig gennem de mange andelsforetagender, der i de følgende år voksede frem, skal vi ikke her komme nærmere ind på, men kun fremdrage nogle træk til belysning af udviklingen her i sognet.
Midt i 1880èrne anlagde Kr. Jensen fællesmejeri på Bjerregård og købte mælken fra en del af ejendommene i sognet. 1899 oprettedes Åle andelsmejeri som det første driftsår behandlede 2180233 pd mælk, der udbragtes i 85333 kr. - 1928 6456349 pd., udbragt i 551630 kr.
I mejeriets første love var det pålagt andelshaverne at fodre med mindst 1 pd. rapskager pr. ko daglig i  vintermånederne. 1890 indkøbte mejeriets bestyrelse til andelshaverne 29000 pd. oliekager og 16400 pd hvedklid til et beløb af 2425 kr. 1929 var Åle Andelsfoderstofforenings omsætning ca. 2330000 pd. til et beløb af ca. 200000 kr.
1889 stiftedes Åle kvægavlsforening. Kvægbestanden var hovedsagentlig af jydsk og blandede racer, og den første foreningstyr, der blev indkøbt fra Salling var gråbroget. Først i 1890èrne grundlægger Kr. Jensen, Bjerregård, sin røde kvægbesætning ved indkøb af avlsdyr af Holev- og Tjustrupstammerne. En halv snes år efter går han og flere over til at indføre jerseykvæg

 


Berømt  jerseyko i Åle fra begyndelsen af dette århundrede

 
Dette er nu omtrent udgået her i sognet, og det røde kvæg er det dominerende; dog findes der også en del jydsk og blandet kvæg.
1889 anlagde Ole Troelsen sit først engkultiveringsforsøg, og i løbet af 90rne bliver størsteparten af de store engarealer i Åle Kær kultiveret. Med Gudenås regulering 1897 muliggjordes tillige kultivering af de gamle tørvegrave. Dette bevirkede en betydelig forøgelse af kvægbestanden og stigning i mælkeproduktionen; men det medførte samtidig en mægtig stigning i forbruget af kunstgødning, idet til engene, der ikke før blev gødede, nu sædvanlig anvendtes 400 pd. Thomasstakke og 600 pd. Kainit pr. td. ld. - 1929 var Åle Andelsgødningforenings omsætning ca. 743000 pd til et beløb af ca. 40000 kr.
1885 udlejer gartner Daugaard en 1-rks. roesåmaskine for 50 øre pr. dag. Sidst i 80rne får de fleste gårdmænd roesåmaskiner, og godt 1900 bliver radsåmaskinen almindelig.
Den største udvikling har dog vist fundet sted indenfor svineavlen og flæskeproduktionen. 1838 fandtes der, som nævnt her i sognet kun 61 svin og grise, og i den følgende snes år sker der ingen væsentlig forøgelse af svineholdet. På de fleste gårde havde man en griseso. Svinene fik affaldet fra husholdningen, lidt affaldskorn fra laden om vinteren, noget græs om sommeren og var forøvrigt henviste til at søge føden i møddingen, og, hvor de ellers kunne rode noget frem. Et 1 år gammelt svin kostede i 50rne ca. 12 rdl.
Med den begyndende udvikling af mælkeribruget i 60rne og 70erne blev der også betingelser for en forøget svineproduktion. Men det var dog først efter produktionens omlægning og især efter oprettelsen af Horsens andelssvineslagteri 1887, at svineavlen her på egnen lededes ind i den udvikling, der gjorde flæskeproduktionen til den anden af landbrugets store husdyrbrugindustrier, og som nu specielt i de allersidste år har taget så rivende fart.
Ved kreaturtællingen den 15. juli 1930 fandtes på landbrugsejendommene i Åle sogn:
3 hingste,111 vallakker, 18 plage og føl
39 tyre, 1099 køer, 288 kvier og 450 kalve
13 orner, 371 grisesøer, 2114 fedesvin (2-4 mdr) 1162 grise.
.........................
   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk