Maskinfabrikant Hans Frederik Larsen
Forside ] Op ]

 
Maskinfabrikant Hans Frederik Larsen

Maskinfabrikant Hans Frederik Larsen, Nr. Søby
Brev dateret. Nr. Søby 7.2. l889 til broderen, formentlig smed og lefabrikant Rasmus Skov Larsen, Rødme, Stenstrup sogn.
 

Nr. Søby Maskinværksted                                     7.2.89
Kjære Broder!

Betræffende den omspurgte Mejerist Jens Jensen fra Allested Andelsmejeri skal jeg saa gjerne være til Tjeneste med følgende, og det saa meget hellere som jeg ikke staar i noget nært personligt Forhold til vedkommende og jeg dog alligevel kjender ham af Omtale paa temmeligt nært Hold, og kan saaledes temmelig uhildet udtale min Mening desangaaende. Jeg vil da sige at jeg her er i det heldige Tilfælde at maa anbefale ham til Eders Mejeribestyrer. Da Broder, Jens og Din Svoger Niels var her forleden, fandt jeg mig foranlediget til, at gjøre dem opmærksom paa nævnte Jens Jensen, da jeg nemlig havde hørt at han rejste fra Allested til Majdag. Da han nu imidlertid søger Pladsen ved Stenstrup Mejeriet, vil jeg ikke undlade saavel i Selskabets som i den søgendes Interesse at tilføje, at saavidt jeg kjender Jens Jensen dels personligt og dels af Omtale, da er han særdeles dygtig baade til Smør og Ostelavning, og saavidt jeg ved, har der aldrig i de Aar han har været Mejerist i Allested, baade før og efter at det blev Andelsmejeri, været trukket paa den akkorderede Smørpris, uagtet det derværende Mejeri; en mindre god Indretning i Forbindelse med et stort Svinehold umiddelbart op til Mejeriet kan synes at være ulige vanskeligere  for at levere fineste Produkt end som i de ny tidssvarende Mejerier.Endvidere anser jeg ham for  at han i øvrige Henseender som Orden og Regnskabsføring m.m. er særdeles godt kvalificeret  til Pladsen hos Eder, og endelig vil jeg tilføje at hans stille og beskedne Færd gjør ham yderligere velskikket til at tilfredsstille en Mejeribestyrelse. - Hermed være han anbefalet.
I Forbindelse hermed turde det maaske ikke  være ubeskedent igjennem Dig Broder at gjøre den ærede Bestyrelse opmærksom paa et andet vigtigt Punkt paa Mejeriets Omraade, nemlig Leveringen af Maskiner m.m. Her paa disse Egne har nemlig Jernstøber Rasmussen (Firma H.Rasmussen & Co.) Odense vundet en vis Pupularitet i de senere Aar med Leveringer i nævnte Henseender. - i afvigte Aar har han saaledes leveret baade til Højby, Lyndelse og Søby Mejerier, og for nogle Aar siden leverede han et større Dampværk til Søby Mølle.
Da Jens og Niels var herhenne talte de ogsaa med Mølleren hvorved han fandt Anledning til en varm Anbefaling for Rasmussen. og en saadan Anbefaling kan ogsaa jeg fuldtud  tiltræde, saavel fordi jeg kjender Møllerens Maskineri men dog særlig fordi jeg nu ved Leveringen til vort Mejeri spesielt har havt Lejlighed til at gjøre mig kjendt med hans særdeles solide Forretning og hans solide Karakter i Forbindelse med en særdeles Imødekommenhed. Som meget karakteristisk for ham er der mig fortalt, at en Mand som paa et Selskabs Vegne bilde handle med ham om en større Levering var uforsigtig nok til at sige til Rasmussen, at hvis han vilde give vedkommende nogle Hundrede Kroner  skulde han faa Leverancen - blev affærdiget straks med den Bemærkning, "om han bare vilde passe paa sig selv"- ligeledes maa jeg beundre at Rasmussen ikke engang har anmodet mig om en Anbefaling, tiltrods for at ved at jeg har spesielt Kjendskab til Mejeribevægelsen i Sydfyn, jeg vil hertil sige, at jeg føler mig saa meget mere tilskyndet til at anbefale hans Forretning til andre. Jeg henstiller derfor til Dig kjære Broder om  Du maatte finde Anledning til at gjøre Bestyrelsen opmærksom paa dette og anbefale dem at gjøre sig kjendt med Her Rasmussen (den gamle vel at mærke) forinden de tager endelig Bestemmelse med Hensyn til Leverancem af Maskiner.
Venligste Hilsen fra os til Eder
Din forbundne Broder
Hans Fr. Larsen

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk