Berømte røde tyre og køer
Forside ] Op ]

 
Berømte røde tyre og køer.

Af Frode Mortensen:

 
[Koen - kvæget i dansk landbrug. Odense ca. 1960].
 

Rød dansk Malkerace har fra kun at være en lille national race, udviklet sig til ikke alene at være kendt, men også i høj grad anerkendt i mange europæiske lande og viden om i andre verdensdele.
Denne position er opnået i kraft af fremragende ydeevne, stor holdbarhed og en fantastisk evne til akklimatisering under andre himmelstrøg. Resultatet af denne enestående præstation skyldes fortrinsvis en intens avlsindsats af den store skare dygtige og energiske opdrættere, som hver på sin post, gennem de sidste 100 år, har ydet en næsten umennekselig arbejdsindsats, bragt store økonomiske ofre, ja i det hele ydet en for avlen såvel som for landet helt uvurderlig indsats.
Resultatet er altså blevet denne højt udviklede kulturrace, populært betegnet RDM og frembragt med menneskets snilde og fremsynethed ved sammenparring af racens bedste individer, og som gennem deres afkom i snart mange generationer, har fastslået deres store avlsværdi og gået over i kvægbrugets historie, som vore berømte tyre og køer.
Opdrættergerningens vilkår har igennem tiderne været stærkt præget af den udvikling, tiden naturligt har bragt med sig. I de såkaldte "gode gamle dage", hvor interesserede kvægbrugere ved de første simple kontrolleringer opdagede visse såkaldte "Smørkøer" og tillagde gode tyrekalve på disse, da lykkedes det på forholdsvis kort tid at få oparbejdet gode yderige besætninger, som så senere fik vældig betydning for kvægavlen. I deres kølvand  fulgte så tyreholdsforeningerne og konsortierne, og ingen foranstaltninger, end ikke nutidens store "kunstige" kvægavlsforeninger, vil nogensinde, i vore avlsbesætninger, komme til at give så store fremskridt, som netop disse gamle foreninger - at de i brugsbesætningerne har gavnet enormt og bragt store fremskridt både i bygning og ydelse, er en helt anden sag.
Det er kun godt og vel 100 år siden, det første rigtige dyrskue blev afholdt her i landet, og det var dengang som nu: dyrene på fløjpladserne blev diskuteret og vurderet efter alle kunstens regler, og man fandt frem til "idealtyren" og "idealkoen", eller med andre ord: mennekset (opdrætteren) af i dag er ikke spor klogere end dengang, og held for det. Thi en lang række af disse "spidsdyr", udvalgte alene på eksteriør, har siden vist sig at være i besiddelse af fremragende avlsegenskaber, og vi lader derfor nogle enkelte individer  passere revy for os på de følgende sider i forvisningen om, at mange, mange flere burde være nævnt.

Uden nogen glorie om panden, men som den første tyr i stambogen bør Max I nævnes. Født i 1878 hos Lars Hansen, Palleshave, solgt som årstyr til N. Eriksen, Sanderum, og senre afhændet til forpagter Kattrup, Hellerup, hvor den virkede lige til 1888, altså allerede fra racens oprindelse: en stor holdbarhed. Max I var på dyrskue ikke mindre end 10 gange, hvoraf den i 1884 i Odense tilkendtes 1. præmie og ærespræmie, og ved Landmandsforsamlingen i Ålborg året før var den blevet tilkendt 3. præmie.
Dens søn, Stamfaderen, stb. 5, født 1885 på Hellerup var derimod langt skrappere, hele 27 sønner optaget i stambogen. Stamfaderen blev stærkt benyttet på Hellerup og var efter datidens forhold en stor tyr: 141 cm høj, et brystomfang på 224 cm og bredde af hofter var 60 cm, altså nærmest som en ordentlig stor ko af årgang 1963.
Dernæst fulgte et rigtigt "kronskud" i tyren Taurus IV, stb. 194, født 1894 hos R. Christiansen, Brænderupgård (Fyn) - den fik ialt optaget 31 sønner i stambogen, og de fleste af vore nulevende tyre kan gennem deres aner føres tilbage til Taurus IV. Den  var en decideret "fedttyr", dens egen "afkomsundersøgelse" udviste en fremgang på 0.23 pct fedt fra mødre til døtre, og dens søn Dan, stb 450, der i mange år stod på Kollekolle (Sjælland), gav en fremgang på ikke mindre end 0.45 pct fedt. Ja, sikke matadorer, vi allerede havde dengang.
Næst i rækken følger så Kristoffer, stb. 651, født 1902 hos Jørgen Petersen, Søllinge, ganske vist kun med 16 sønner optagne i stambogen, men som avlsmatador var den helt uundværlig og grundlæggende for de såkaldte "Højagertyre". Kristoffer 651, som den kaldes i folkemunde, var vist noget af et vådeskud - afstamningen på faderens side var lidet anerkendt og moderen, nr. 4, Kristoffer IV, havde heller ikke meget blåt blod i sine årer - tilsyneladende da. Men den må have haft såkaldte skjulte anlæg, for hun bliver også moder til den røde races næste kronskud, nemlig tyren Kristoffer Taurus, stb. 975,  født 1906 hos Jørgen Petersen, og denne tyr regnes for grundlæggende af Eskelinien.
Nu følger så slag i slag Gladiatorernes indtogsmarch.

Tjalfe Kristoffer, stb. 1343, født 1913 hos L. Chr. Nielsen, Næsbyhoved Broby, var både tyre- og koproducent af rang: et smukt eksteriør, dertil en fortrinlig ydeevne, ikke mindst en stærk fedtprocent, var typisk for de fleste Kristofferefterkommere, og med Kajus Kristoffer, stb. 1458, født 1914 hos L. Chr. Nielsen, fortsætter den store fremgang. Den fik ialt optaget 54 sønner i tyrestambogen. Kajus Kristoffer var ligesom faderen en stor tyr, en smule højtstillet om man vil, og det kneb dengang som nu for fynboernes helt at kunne goutere denne type. Men standser vi et øjeblik op, vil det klart fremgå, at nævnte matadorer alle har været store og kraftige og betydelige tyre, der har haft det overskud af kraft i sig, der er nødvendigt for at kunne skabe fremgang. Måtte dette stå som skoleeksempel for nutidens opdrættere, ja da ville vi sikkert fortsat være i stand til at give den røde race den saltvandsindsprøjtning, der e nødvendig for en stadig forbedring af eksteriøret.
Damgård Delf, stb. 1740, født 1918 hos Fr. Hansen, Damgård, Ryslinge (efter Kristoffer Damgård V, stb. 1452, også en af datidens matadorer, der foruden en mængde gode avlsegenskaber, tilførte navnlig Damgård-besætningen en karakteristisk lysmellemrød farve), blev mere idealet for den fynske smag, kun middelstor og meget dyb, ja, endog beskrevet som lavbenet. Men avle kunne den alligevel, om end med nogen spredning - det trivelige præg gik næsten overalt igen til dens afkom,  hvorimod ydelsesanlæggene var noget mere svingende.
Højager, stb. 2168, født 1923 hos Chr. Hansen, Højagergård, Ringe, nåede zenit med 100 optagne sønner og 109 døtre i stambøgerne. Højager blev 17 år gammel og øvede i sit lange virke en fantastisk indflydelse på avlen - måske den største matador, racen har haft. Igen en stor, ikke særlig dyb, men meget retliniet tyr, der kunne give både sønner og døtre af format.
Eske, stb. 2240, født 1924 hos brødrene Hansen, Eskely, Pederstrup, var en decideret "fynbo type", og dens sønner beherskede i en vis tidsperiode helt det fynske fællesskue, men da regnskabets dag kom ved offentliggørelse af afkomsundersøgelser, udviste disse ofte negative udslag.

Højager Nakke, stb. 2400, født 1925 på Højagergård, Ringe, med 63 sønner og 81 døtre i stambøgerne, blev så afgjort Højagers bedste og mest berømte søn. Kongepræmie i 1930, og hvor kunne den avle - både sønner og døtre, der igen fortrinligt - indavlseksperimenter blev der også gjort med denne tyr, om end med vekslende held. Det blev en lykke for sjællandsk kvægavl, at denne tyr kom til at stå i Odsherred hos Peter Hansen, Borgggård, Nakke. Om købet fortælles følgende: Ved et besøg på fællesskuet i Odense i sommeren 1925 købte Peter Hansen en tyrekalv af Chr. Hansen, Højagergård, formedelst 2000 kr. og ønskede samtidig at få første bud på kalven i ko nr. 5, der skulle kælve ved Højager. - denne kalv var imidlertid lovet til en forening på Fyn, og denne kalv blev senre aldrig til noget som avlstyr. P.H. rejste så hjem med uforrettet sag, men kom snart  efter i brevveksling med Chr. H. om køb af kalven i nr. 15, Delfinde (herom senere), men denne kalv måtte heller ikke komme uden for Fyn. Men Chr. Hansen havde en opvakt fodermester, som P.H. kontaktede og fik denne til at meddele, såsnart nr. 15 havde kælvet. Da P.H. fik brev om nr. 15's nedkomst , rejste han sporensstreg til Højagergård, og straks da P.H. kommer ind på gårdspladsen træffer han Chr. Hansen, der forundret spørger: "Hvad vil du?" "Købe Delfindens kalv, naturligvis". "Hvor ved du det fra?" spørger Chr. H. "Ja, det er min hemmelighed", var svaret. "Nå,da, da", siger Chr. H. Man gik så ned i kostalden og så den nyfødte, der med kyndigt blik blev studeret og vurderet. Og på sin karakteristiske måde stryger Peter Hansen den kommende matador hen over krydset. "Er der noget?" spørger Chr. Hansen med et lunt glimt i øjet. "Nej",, svarer P.H. Og som skik og brug var, blev P.H. da også inviteret indenfor til en bid brød og andet mundgodt. "Hvad koster Kalven?" spørger P.H. efter nogen tids forløb. "Den kan du ikke købe", svarer Chr. H. "for den koster 5000 kr (en uhørt masse penge dengang). "Godt, så er kalven min", svarer P.H. Hertil replicerer Chr. H.: "Du gør mig ikke glad dermed - men du er en meget modig mand (og efter et øjebliks forløb) og tillige en ung mand".
Således havnede Højager Nakke på Borgggården, Nakke, Nykøbing Sjælland.
Eske Brangstrup, stb. 2456, født 1927 hos Johs. Rasmussen, Postgård, Revninge, videreførte Eskelinien - 66 sønner og 102 døtre er blevet optaget i stambøgerne - sikker til såvel bygning som ydelse og den eneste af Eskes  sønner, der kom til at betyde noget for avlen fremover.
Dens søn Karlby Eske, stb. 2940, født 1930 hos Knud Eriksen, Kørbitzdal, Ringe var i en periode det helt store sus, og ikke mindre end 89 sønner og 155 døtre blev optaget i stambøgerne. Først blev den benyttet på Karlbyegnen i Jylland, hvorved pludselig alles øjne rettedes derimod. Da den var 9 år gammel, vendte den hjem til de fynske græsgange, til Kørbitzdal, og blev nu i stor udstrækning gennem den kunstige sædoverføring anvendt til de bedste køer overalt i landet - dens sønner dominerede i en vis tidsperiode de landsdelsskuer - stemningen var skruet i vejret - men ak, de skønne drømme - alt for mange svigtede med ydeevnen, ligesom en dårlig benstilling blev fremherskende hos mange.

Højvig 136, stb. 3622, født 1938 hos Anders Nielsens enke, Ørnsvig, Gramrode (Jylland), indleder en ny epoke i kvægavlens historie. Direkte efterkommere af gamle Højager, over Højager Ørnsvig og Højvig, både på faderens og moderens side. En tyreproducent af rang og handyrproducent som vel ingen andre til dato. 62 sønner og 298 døtre har fundet vej til stambøgerne. Dens betydning for sjællandsk kvægavl har været enorm, navnlig på Kollekolle, Værløse, og hos Johs. Nielsen, Ejlekærgård, Farendløse, hvorfra der i en vis periode årlig spyedes den ene betydelige tyr ud efter den anden og ydeevnen hos afkommet var helt prima. Hertil kommer en usædvanlig stor holdbarhed og sundhed. Det kneb ellers nok for Højvig 136 i starten, idet den måtte lide den tort at starte med 2. præmie på det sjællandske fællesskue i 1941  (dog hjemmebedømt i 1940 med 1. præmie), men lidt sen i udvikling som så mange andre Højagertyre, lykkedes det at opnå 1. præmie i 1942 og året efter sættes kronen på værket med sjællandspræmien. Som fader til flere sjællandspræmietyre og fløjtyre overalt i landet samt mange betydelige tyremødre, har Højvig 136 skabt et solidt fundament for racens allerbedste egenskaber.

Kærsholm Højager, stb. 4051, født 1939 hos Chr. Nielsen, Munkdrup (Jylland) solgtes først til Kærsholm kvf. Gudumholm, tilbagekøbtes af opdrætteren, kom så senere til Niels Hvirvelkær, Valdal, og endte til sidst på Kollekolle. Kærsholm Højager var en kombination af de 2 dominerende tyrelinier: Højager og Eske, idet faderen, Karlby Højager, var søn af gamle Højager og moderen, nr. 94, datter af Karlby Eske. Kærsholm H. var en meget smuk tyr, retliniet og af passende størrelse - avlede sit eget billede ret lig: skære, regelmæssige, mørkmellemrøde dyr, med en stærk ryg (enkelte kunne dog give sig lidt i lænden) og et næsten fladt kryds. Men med sundhedstilstanden var det ikke mere end så som så, hos sønnerne lidt usunde haser (vædskefyldte) og døtrene blev ikke særlig gamle, idet mange fik rigelig dybe yvere. Men åh, hvor de kunne malke, og afkomsprøverne placerede Kærsholm Højagersønnerne helt til tops, måske for avlen, desværre kun. Ialt er der optaget 36 sønner, men kun 38 døtre i stambøgerne efter denne tyr.
Rudme Flax, stb. 3990, født 1943 hos Mads Jørgensen, Svindinge (Fyn), står med 19 sønner og 242 døtre i stambøgerne, en af de allersidste virkelig gode Esketyre. Opnåede 1. pr. og ærespræmie med 24 points på det fynske fællesskue i 1947 - ikke af de kæmpemæssige, hvad også dens mål udviser: højde 145 cm., brystomfang 229 cm og krydsmål henholdsvis 61 og 60 cm. Men køer kunne den give "fynske køer", nærmest middelstore, meget retliniede med nogle sunde, men en smule fine lemmer. En betagende oplevelse var det at se afkomsfremstillingen i 19533, hvor denne anerkendtes med maximum 24 points. Ved kongresskuet i København året før dominerede Rudme Flaxdøtrene ved at besætte førstepladsen i holdet af kollektivsamlinger malkekøer.

Buster, stb. 4294, født 1946 hos Ejnar Karlshøj, Tvindelstrup, Sneslev (Sjælland), gav ikke førnævnte Rudme Flax ret meget efter. Til dato er 18 sønner og 228 døtre optaget i stambøgerne og flere vil følge efter. Buster var en decideret koproducent af format. Selv opnåede den sjællandspræmie i 1950, for afkom 24 points og igennem en lang årrække har dens døtre fuldstændig domineret det sjællandske fællesskue. Yderligere har næsten alle døtrene været fortrinlige malkere og i besiddelse af stor holdbarhed. Om Busters skæbne fortælles følgende lille solstrålehistorie: Da den kom til verden på Lindegården i Tvindelstrup, var der ingen, der regnede den for noget udover opdrætteren, Ejnar Karlshøj. Årsagen var blandt andet moderens, nr. 29, ringe ydelse i de 3 første regnskabsår, henholdsvis 179, 144 og 218 kg smør. Forskellige uheld havde været årsag til dette kummerlige resultat, men E.K. havde en klippefast tro på afstamningen. Den lille spædekalv undgik slagtebænken  ved at E.K. tilbød sin fader, Rs. Karlshøj på Mariehøj, det lille kræ til slagtepris (sølle 35 kr., som E.K. dog aldrig har fået). Således undgik Buster sin tiltænkte skæbne, og da den så siden hen voksede sig både stor og køn, solgtes den godt halvandet år gammel til Odsherreds kvægavlsforening, hvor den virkede lige til 1959, 13 år gammel.
Sortemose, stb. 4680, født 1952 hos Rs. Fr. Rasmussen, Sortemosegård, Hornslet (jylæland), var sønnesøn af Kærsholm Højager og sætter for tiden sit præg på den røde kvægavl, idet flere af dens sønner har klaret sig fortræffeligt på afkomsprøvestationerne, (der for mange foreninger er blevet retningsgivende ved tyreindkøb), men tillige har de også indtaget fremtrædende pladser på landsdelsskuerne. Sortemose virkede hele sit liv i Hadsten-egnens kvægavlsforening. Selv tilkendt jyllandspræmie i 1954, 1. kl. 1. gr. samt Appels Legats ærespræmie for afkom. På et vist tidspunkt (da den havde kvier på afkomsprøvestation) og disse, navnlig i starten kun knap og nap lå på det jævne, tituleredes den som "Sorteper" af ledende kvægavlseksperter. Men den jydske stædighed gjorde sig gældende. Og konsulent Jens Hansen, Hadsten , sagde:"Sortemose er god nok, der må være et eller andet galt". Og J. Hansen fik ret, afkomsundersøgelsen for Sortemose viste store udslag i gunstig retning, og til dato er der da også allerede optaget 5 sønner og 30 døtre i stambøgerne og mange flere vil følge efter.
Tiden iler - slægt skal følge slægters gang - og i dag medio september 1963 spejder  enhver opdrætter i øst og vest efter den kommende tids stjerne, der sikkert allerede skimtes i horisonten, afløseren for alle dens glorværdige forgængere, og som skal være i stand til at give racen endnu et bette nøk fremad.

Spindesiden er jo lige så vigtig, og racen har gennem tiderne fostret et utal af fortrinlige avlskøer, men kun ganske få af dem vil der blive plads til i denne omtale, og det vil fortrinsvis blive dem med et større antal sønner i stambøgerne.
Hæderspladsen tildeles ko nr. 4, Kristoffer IV, født 1899 hos Jørgen Petersen, Søllinge, udpeget som stammoder til de 2 nuværende tyrelinier. Efter datidens forhold en stor ko: højde 129 cm, brystdybde 69 cm, krydsmål henholsvis 54 og 49 cm - altså som vi meget let kan finde en ko i brugsbesætningerne anno 1963. Dens mælkeydelse var høj: i gennemsnit af 11 år: 4928 kg mælk, 3.57 pct fedt, 196 kg smør. Faderen Basse, var af noget udflydende afstamning, hvorimod dog dens moder kunne føres tilbage til Stamfaderen. Dens egen beskrivelse lyder: Stor, lang, åben, dyb, mørkerød ko med meget godt malkepræg. Stort tungt hoved med lange, ret velstillede horn, dyb hals, løse lidt fremskudte bove, dybt, rummeligt bryst med åben rib, udmærket lyskedybde, passende markeret, lidt ujævn overlinie, stærk lænd, velbåret, fladt, tørt kryds, kraftige lemmer, noget kohaset. Udmærket løs, blød hud, dobbelte, slørede huller, gode årer, stort, regelmæssigt dybt yver med årenet og store, velstillede, noget grove patter. - Såvidt.

Ko nr. 44, Johanne, stb. 1482,født 1915 på Borggård,  Nakke, har vel nok været en af racens ypperste til at give sønner, ialt 7 stk på rad i tyrestambøgerne, hvoraf de kendteste var: Eske Julian, stb. 1810, Søborg, stb. 2245, samt Knardrup Højager, stb. 2900. Nr. 44, Johanne var kun en middelstor ko, men usædvanlig smuk og velformet med en meget stærk ryg og et finknoglet, helt fladt kryds. 1. præmie og ærespræmie næsten hver gang den blev udstillet. Og sikken ydelse - i gennemsnit af 10 år: 5538 kg mælk, 4.09 pct fedt, 254 kg smør - helt ovenud efter datidens forhold. Og den var aldrig blevet sparet - blev allerede holdt til tyr, da den var 13 måneder og kælvede derefter 1 år og godt 10 måneder gammel, ja, den nåede endda at kælve 4 gange inden den var fyldt 5 år, og så kunne den yderligere hævde sig i forreste række på dyrskuerne både i 1917, 1919 og 1920. Flot klaret.

Ko nr. 5, Grethe, stb. 1861, født 1918 hos Chr. Hansen, Højagergård, efter Kristoffer Damgård V, får navnlig betydning gennem datteren, Nr.15, Delfinde, stb. 330, født 1921, efter Damgård Delf. Den gav ikke mindre end 6 meget betydelige sønner, hvoraf den berømteste blev Højager Nakke. Men også Ponto, stb. 2601. samt tvillingebrødrene Pollux, stb. 2766 og Kastor, stb. 2767, fik nogen indflydelse. Endvidere datteren, nr. 34, Senta, stb. 5903, født 1927 (fader: Højager), som avlede 4 sønner, hvoraf Rudme Juvel, stb. 3183, fik størst betydning. Dertil gav hun datteren, nr. 45, Nora, stb. 8739, født 1932 (efter Eske Brangstrup). Den gav også 4 sønner, heriblandt Malm, stb. 3959, der blev langt den kendteste -en kæmpestor tyr,  som ikke alle kunne nå at se hen ad ryggen.

Ko nr. 40, Gunda, stb. 4217,født 1924 på Kørbitzdal, Ringe med Malle Delf som fader, var en stor og meget betydelig ko, der gav så kendte sønner som Karlby Eske, stb. 2940, samt helbroderen Herold, stb. 2990.

Ko nr. 63, Guldberg, stb. 6970, født 1929 på Kørbitzdal efter Eske Brangstrup. Den var på daværende tid idealet af en rød dansk malkeko, vel en af de smukkeste køer, racen nogensinde har fostret, og den kan den dag i dag stå som model for nutidens ideal. Ved landbrugsudstillingen på Bellahøj i 1938 repræsen- terede den Kørbitzdals farver og var med tl at placere kosamlingen som nr. 2 med guldmedalje. Den gav sammen med Højager de 2 meget benyttede tyre Kørbitz, stb. 3200, og Kørbitz II, stb. 3394, samt datteren nr. 88, Guldhøj, der blev moder til bla. Kørbitz 88, stb. 3757, hvis datter igen, ko nr. 71, stb. 18483, født 1944 hos L. Kjær Christoffersen, Rislev, gav de kendte ydelsestyre Ris Næstved, stb. 4598, Nordsjællands Høj, stb. 4600, samt Samsø Rislev, stb. 4860.

Ko nr. 18, stb. 7171, født 1928 hos Peter Nielsen, Nygård, Nr. Asmindrup, der var datter af Lykkesborg, stb. 2390, udmærkede sig blandt andet ved at give de 2 helt prima sønner, Karlby Nakke, stb. 3290 (jyllandspr.) og Tjustrup Lykke, stb. 3612, samt Højager Nakke-datteren nr. 23, stb. 13269.

Ko nr. 77, stb. 7790, født 1929 hos L.P. Christoffersen, Rislev, var datter af Svend Sødinge, stb. 2332 - en usædvanlig betydelig og velbygget ko, som da også opnåede guldmedalje på Bellahøj  1938. Den blev moder til 3 sønner, hvoraf Svend, stb. 3219, hævdede sig bedst.

Ko nr. 102, Pavlova, stb. 7990, født 1929 på Ørnsvig, Gramrode, må regnes for en af racens aller betydeligste avlskøer, der gav både sønner og døtre af en sådan klasse, at Ørnsvig-besætningen rykkede helt frem i forgrunden og faktisk holdt sig der til nu. Den gav sammen med Højager Ørnsvig, stb. 3045 (en af Højagers bedste sønner), Højvig, stb. 3284, der bl.a. opnåede jyllandspræmie 1935 og guldmedalje på Bellahøj 1938 samt Højvig II, stb. 3796, og Højvig III, stb. 3837. Endvidere helsøsteren til de 3 ovennævnte tyre, nr. 130, Parona, stb. 10583, der igen blev moder til tvillingerne Horsens Pax, stb. 3879 samt Ørn 130, stb. 3880. Sammen med Højager gav nr. 102, Pavlora, endvidere 102, Højager, stb. 3793. Usædvanligt godt eksteriør og en fantastisk ydeevne karakteriserer denne ko. Kåret med maximum 10 points - i gennemsnit af 7 år ydede den: 6963 kg mælk, 4.70 pct. fedt, 368 kg smør og disse enorme ydelsesanlæg gav den igen til afkommet, der alle var sikre ydelsesdyr. Føromtalte datter gav således i gns. af 7 år: 7969 kg mælk, 4.21 pct. fedt, 376 kg smør.

Ko nr. 27, Hilda II født 1930 hos Aksel Nielsen, Nørremosegård, Kværndrup - en meget betydelig ko, der blandt andet gav de 2 helbrødre Rudme Nørremose, stb. 3399, og Aktiv, stb. 3400. Sidstnævnte var en smule svingende med ydelsen, navnlig fedtprocenten, men gav nogle særdeles velbyggede dyr. Desuden datteren nr. 41, Henny, stb. 10832,, født 1933. Den fik 4 sønner optaget i stambøgerne, hvoraf  de mest kendte blev de 2 helbrødre, Mester, stb. 3813, og Mestersvenden, stb. 3814, -hvor var de dog gode af eksteriør, men lige det modsatte med ydelse. Nr. 41, Henny, var med i kosamlingen, der stod på fløjen ved landbrugsudstillingen i København 1938 og fik guldmedalje, iøvrigt sammen med ko nr. 32, stb. 8801, født 1931 - denne blev moder til bl.a. sjællandspræmietyren Major, stb. 3700, der så igen blev fader til en anden sjællandspræmietyr, Zeus, stb. 4020, født 1943 og tillagt på den kendte ko nr. 80, stb. 15485, på Borggården i Nakke.

Ko nr. 17, stb. 9541, født 1933 hos Peter Hansen, Bakkegård, Lumbsås, hører til en af de kendteste Højager Nakke-døtre - en særdeles velproportioneret ko, som avlede 4 gode sønner, hvoraf navnlig Danhøj, stb. 3693, og Falk, stb. 3945, hører til de kendteste.

Ko nr. 31, Skov IX, stb. 10924, født 1935 hos Niels Them, Fjellerup, hører til en af de avlssikreste Højagerdøtre. Selv blev den tilkendt 1. pr. flere gange samt sølvmedalje som kvie på landbrugsudstillingen i 1938. Den afgik først 17 år gammel og opnåede et ydelsesgennemsnit af 11 år på 5331 kg mælk, 4.51 pct fedt, 270 kg smør. Den fik ialt optaget 6 sønner i stambøgerne, heriblandt den meget kendte Guldbjerg Maegård, stb. 3577.

Ko nr. 74, stb. 11217, født 1934 hos Anders Høgh, Karlby, var en af Karlby Eskes bedste døtre og måske tillige den mest avlssikre. Sølvmedalje i samling malkekvæg på Bellahøj 1938 og kåret med maximum 10 points placerer den helt til tops. Desuden var den i  besiddelse af en helt ovenud høj ydelse med en usædvanlig fedtprocent på 5.44 i gns. af 7 år. Den fik optaget 7 sønner i stambøgerne, hvor man navnlig bemærker Jess, stb. 3802, samt Hjalmar, stb. 3977.

Ko nr. 136, stb. 11286, født 1934 på Ørnsvig, datter af Højager Ørnsvig og den meget kendte nr. 110, Best, stb. 8586, fremtræder som en af racens helt prima individer med hensyn til avlsegenskaber. Som tredieko i samlingen fra Ørnsvig tilkendtes den sølvmedalje (bl.a. sammen med føromtalte nr. 130, Parona). Sammen med Højvig produceredes tidligere omtalte avlsmatador, Højvig 136, og Ørnsvig 136, stb. 4158, samt yderligere 4 andre stambogstyre, der dog ikke nær stod mål med førstnævnte.

Ko nr. 12, stb. 11594, født 1935 hos Chr. Pedersen, Svindinge, Fyn, regnes for en af de stabile avlskøer. Selv en vældig udholdenhed med helt konstante kælvninger og samtidig fortrinlig ydelse - i gns. af 12 år gav den 5167 kg mælk, 4.82 pct fedt, 281 kg smør. Den avlede ialt 5 stambogssønner, deriblandt Midtfyns Leif, stb. 4009, og Primus Tåsinge, stb. 4446.

Ko nr. 24, stb. 14734, født 1940 hos Jens Holm Jensen, Rørby, Kalundborg, hører til en af dem, der populært ville lblive betegnet med et tilfældighedernes spil, set fra et avlsmæssigt synspunkt. Ophavets afstamning havde ikke gjort sig særlig bemærket, men da nr. 24 kælvede første gang, viste det sig, at den faktisk var et helt lille mejeri. I gennemsnit af 8 år noterede den sig for følgende ydelse: 664 kg mælk, 5.26 pct fedt, 396 kg smør. Den blev bl.a. moder til Tyren Rørby, stb. 4535, og døtrene nr. 30, stb.  17000, der gav så kendte ydelsestyre som Toke Sams, stb. 4433, og Rørby Øst, stb. 4463 samt nr. 45, stb. 20613, som blev moder til Morsø Buster, stb. 4626 m.fl.

Ko nr. 60, stb. 15286, født 1941 hos N.og P. Jørgensen, Smidstrup, Guldbjerg - en Guldbjerg Maegård-datter - helt ekstra af eksteriør, itlkendt 24 points på det fynske fællesskue og kåret med maximum 10 points, en fortrinlig avlsko , der på stribe gav så kendte sønner som Volmer, stb. 4075, Rudme Tello, stb. 4447, Rajs, stb. 4628, samt Randers Lyn, stb. 4801-

Ko nr. 29, Højvine, stb. 15341, født 1940 hos Aksel Nielsen, Ørritslev, Otterup, var som navnet angiver, datter Højvig. En meget stor og betydelig ko, en rigtig tyremoder, med det overskud af kraft, der skal til. Og så ville den malke, i gns. af 9 år opnåede den: 6550 kg mælk, 4.83 pct fedt, 356 kg smør. De kendteste sønner var: Herkules, stb. 4170, samt Øjvind, stb. 4269.

Ko nr. 143, stb. 16392, født 1942 hos Johs. Nielsen, Ejlekærgård, Farendløse - en datter af Jess, stb. 3802 - hører til de helt sikre ydelseskøer, og dens 3 sønner, Ejlekær, stb. 4416, Kolding Højvig 143, stb. 4747, samt Nimbus, stb. 4825, har alle gjort sig fortjent i avlen.

Ko nr. 32, stb. 16655, født 1943 hos Poul Andersen, Smidstrup, Guldbjerg - igen en Guldbjerg Maegård-datter - meget velbygget, stor og bred (krydsmål) henholdsvis 59 og 58 cm.), atter en dygtig tyremoder. Den har fået 3 sønner i stambøgerne: Guldbjerg  Langeland, stb. 4182, Guldbjerg, stb. 4364, samt Guldbjerg II, stb. 4478, der opnåede sjællandspræmie i 1958.

Ko nr. I, Hansine XIII, stb. 16870, født 1942 hos Har. Nærå, Tarup, Årslev, var en usædvanlig smuk og velbygget ko, tilkendt 24 points ved det fynske fællesskue 1948. Den gav de 2 velbyggede tyre, Tot, stb. 4273, samt Rudme No, stb. 4448.

Ko nr. 141, Danny XXVI, stb. 19382, født 1946 hos Niels Hvirvelkær, Valdal, Havndal, hører til den nyere tids kendteste køer, Som datter af Kærsholm Højager, stb. 4051, var den en skær, meget retliniet og velbygget ko i besiddelse af gode ydelsesanlæg og høj eksteriørværdi. Den blev moder til tyrene Odin, stb. 4538, Valde, stb. 4574, og Bornholms Gulldal, stb. 4841 samt til den meget velbyggede og betydelige ko nr. 174, stb. 23078, som igen har avlet tyren Kolding Valdal 174, stb. 4748.

Ko nr. 49, stb. 20647 , født 1948 hos Mads Madsen, Gudmindrup, Højby, Sjæll. - en datter af Hamlet, stb. 4090, der var tillagt hos Jens Stigkær, Lumbsås efter Kronjyden, stb. 3862. Nr. 49 førte i de første leveår en ret ubemærket tilværelse, men da den så blev parret med Buster, stb. 4294, rives den ud af sin Tornerosesøvn. Først giver den datteren, nr. 73, stb. 23529, på Bakkegård, Lumbsås - dernæst produceres sjællandspræmietyren Holbæk Frøy, stb. 4832, der igen blev fader til indeværende års sjællandspræmietyr, Møns Cato, reg. 27757.
Spindesidens historie er ikke skrevet hermed.
(Afslutning udeladt)

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk