Emil Konradi i England 1905
Forside ] Op ]

 
Hvad jeg så og hørte i England april, maj og juni 1905.

Rejseskildring af landbrugslærer Emil Konradi, Ladelund pr. Brørup [Verdens første kontrolassistent].

Originalmanuskript tilhører datteren Karen Larsen, Ladelundsvej 91, Malt ved Vejen. Lånt 1.9. 1995. HN]
 

Efter at have forsynet mig med engelske penge i Esbjerg Fanø Bank -  jeg fik to anvisninger på en London bank samt nogle guldstykker 18.17 øre for hvert pund sterling - gik jeg ombord i N.J. Fjord sammen med 10 andenklasses passagerer og 150 3 klasses mest emigranter (svenskere). Køjer i 2 etager stå i et slags jernbur, og disse bure igen tæt sammenstuvet oven over lugerne til lasten. Det må være drøjt at opholde sig i 10 dage på en udvandringsdamper til New York. Nå, vi andre på anden klasse havde det godt med alle livets behageligheder. Med till England gik den Mikael Pedersen, som i 1885 var med til at opfinde Koefod og Haurbergs centrifuge. Han har nu en fabrik og et patentkontor i (Dürsbey) ved Bristol. Vi havde stærk modvind hele tiden, nåede først Parkerston kl. 9 om aftenen -England har tid efter Greenwich og er 1 time bagefter dansk - og da var toget gået til London.

Næste morgen tog vi så til London og kom ind til Liverpool Street Station. Straks man kommer op til gaden fra denne station bliver man stående på fortovet og synes ikke man kan komme længere, thi kors -en sådan gadefærdsel overrasker, et mylder af mennesker, der løber eller går meget stærkt og på gaden et utal af drosker, omnibusser, lastvogne, 2- og 4hjulede, og alle synes at have meget travlt. Heldigvis står på hvert hjørne, hvor to stærkt befærdede gader krydser hinanden, 2 politibetjente, så snart en sådan rækker hånden ud, standser færdselen straks på den ene gade, og folk og køretøjer på den anden gade skynder sig nu at passere krydsningspunktet, hvorefter den anden betjent standser færdselen der, og nu foregår passagen fra førstnævnte gade en tid, indtil turen kommer til den næste - uafladelig skiftes, ellers ville der ske alt for mange ulykker, og det er da navnlig tilfældet på City Børsplads, hvor også den berømte Bank of England ligger og hvor 7 hovedgader støder sammen. En sådan færdsel, som her foregår fra om morgenen til hen på eftermiddagen, er aldeles utænkelig for den, som ikke har set den. Jeg talte mindst 10 betjente, der stod og ledede færdselen, og så undrede det mig da, der ikke skete en overkørsel eller anden ulykke hvert minut. Når det nu er regnvejr og gaden er sølet (af de 10 dage jeg har været her har det regnet de 9), så er ovennævnte betjente forsynet med voksdugskappe og bukser,, thi de bliver aldeles bedækket med sprøjt af gadesnavs fra vognene helt op til bæltestedet. Barnevogne ser man næsten aldrig på gaden, enkelte i parkerne. Skal et barn endelig med, så bærer moderen eller en pige barnet på armene. Hunde er her eller ikke så mange af som f.eks i København, men så er her en utrolig mængde af avissælgere, plakatbærere og folk, der faldbyder blomster, skobånd, knapper eller lignende. Alle søger de at vække publikums opmærksomhed ved høje råb. Ja at reklamere det er noget man forstår i England. På huse, plankeværker ikke at tale om hvor en smule dagslys finder ned til væggene i den underjordiske jernbane -overalt finder man alenhøje plakater med mærkelige tegninger samt en anbefaling for en vare. For at  vælge et eksempel - "Nestles Børnemælk" så jeg mindst 100 gange ved at køre rundt med en indre underjordisk jernbane. Vil folk værne deres ejendele, plankeværker og huse mod at blive benyttet som reklameskilt, så forsynes de med et opslag "Stick no bill" (opslå ingen plakater).

Nå, man bliver hurtig fortrolig med færdselen og så gælder det om at finde seværdighederne. Ved hjælp af et kort over London til 1 shilling foregår det meget let trods byens uhyre størrelse. Et fladefang som Lolland og Falster og Møn - 31 kvadratmile - passer omtrent, og så forstår man endda næppe at efter opgivelse i min Londons Vejviser 6.407.758 mennesker kan finde plads inden for byens grænse, thi husene er i virkeligheden ikke særlig høje - 3 etager er meget almindeligt - sjældent 4.

Når man skal se byen er det meget almindeligt at begynde ved det såkaldte monument, et 200 fod højt tårn, der er rejst i den gade, der fører fra Londoner Broen til Børspladsen til minde om en ildebrand, der hjemsøgte byen 1666. Ud mod gaden ser man nogle figurer i relief efter sigende udført af en dansk billedhugger (Sibbern?), der udtrykker byens lammelse - der brændte 13200 huse og 89 kirker - idet en kvinde -London - synker besvimet om, men længere til højre ser man bygmester, som på Kongens bud alt er i færd med at opføre nye bygninger. Fra dette monuments top har man en storslået udsigt over byen dvs. kun den allernærmeste del. Selve tårnet har en del lighed med Rundetårn også deri at på platformen, hvorfra udsigten nydes, har man anbragt et solidt jerngitter, der forhindrer folk, hvis agt det er at begå selvmord, i at styrte sig ned i hovedet på deres medskabninger, der uden at ane nogen fare færdes på gaden. Særlig har man heroppe  fra lejlighed til at se, hvorledes Themsen snor sig gennem byen medens de mægtige broer danner som bælter over den. Ret langt kan man nu desværre ikke se i London, thi ud over byen svæver bestandig et røgslør, som intet formår at fjerne. Alting bliver efterhånden sort derovre, selv inde i husene trænger disse fine kulpartikler, så boghylder, bøger, møbler o.a.l. med ganske små mellemrum må støves af, for at der ikke skal danne sig et lag af disse fine kulpartikler. Færdes man på gaden en hel dag, lægger man mærke til at her før et andet sted bliver man i høj grad snavset i ansigtet, på klæder og hænder, men de skorstene, store og små, hvorfra der går røg, er jo næsten også utallige.

Apropos mens jeg er ved renlighedsspørgsmålet må jeg rose alle de små drenge, der forsynet med en lille kost og et fejeblad er sat til at fjerne det hesten taber. Med utrolig hastighed smutter de ud og samler det sammen og kommer det i 2 alen høje støbejernsbeholdere, der står på fortovet og hvorfra mænd med heste og vogn senere henter det. Det er imidlertid gentaget så ofte, det mest berømte af, hvad der er at se i London, så det skal jeg ikke opholde mig ved. At jeg var i Tower og så Kronjuvelerne samt den mængde af harnisk og gamle våben og berømte historiske værelser, skal jeg kun lige nævne. At Britisk Museum er enestående i verden, hvad angår indholdet af gamle Babyloniske, Assyriske og Ægyptiske mindesmærker, billedværker, hieroglyffer, mumier skal ligeledes nævnes. Endvidere så jeg naturligvis Trafalgar Square med Nelson monumentet, Nationalbilledgalleriet, Parlaments House, Westministerabbediet, hvori  man kun træder med stor ærefrygt, vel vidende de store fortjenester englænderne skal yde deres fædreland for at få plads ved siden sådanne navne som Newton, Shakespeare, Milton, James Watt, Livingstone, Gladstone (Toussauds Mueseum). Jeg kan selvfølgelig kun ubetydelig lidt af den engelske historie og var da også mest optaget af ovenstående mænds tavler og statuer. Dog skal jeg endvidere nævne, at selv vor nære frænde kunstneren Jenny Lind Goldschmidt også er fundet værdig til at få en mindetavle ophængt i Abbediet. Hun var endda ikke født englænder, men svensker.

Endelig skal jeg af andre store bygninger nævne St. Pauls Katedral den 3die største kirke i verden samt Albert Hall - et eneste stort rum, der kan rumme 8000 mennesker. At jeg også så slottene Buckingham Paladset og Sommerset House skal lige nævnes. At jeg var i de umådelige parker, Regents Park med zoologisk have og Hyde Park, der hver har et fladefang af 200 tønder land og i hvis yderkreds der både findes ride- og kærebaner, skal ligeledes kun nævnes. Endnu vil jeg bare opholde mig et øjeblik ved det storslåede oldtidsminde Kleopratras Nål der findes ved Themsens bred på den smukke såkaldte Victoria kaj. Nålen er en eneste granitblok 64 fod høj og oprindelig rejst i den ægyptiske by Heliopolis for 3300 år siden.1819 blev den skænket til den engelske regering, det var imidlertid ikke let, at få den til London og først i slutningen af 70èrne blev den transporteret til London indesluttet i en vandtæt jerncylinder. Under  overførslen fra Alexandria og hertil rev den sig i en forrygende storm løs fra dampskibet, der havde den på slæb, men blev senere indfanget i den spanske sø af et andet skib og bragt til London, hvor den rejstes 1878. 6 mand af besætningen fra førstnævnte skib druknede og deres navne står indhugget på stenen, der er oversået med et utal af indridsede ægyptiske billeder og hieroglyffer. For landmænd har det også stor interesse at aflægge et besøg på kvægmarkedet, især når vi ved, at der fortæres 1000 stk. voksent kvæg pr. dag foruden en masse kalve, 400-4000 får og lam, 500 stk. svin. Men en del af dette tilføres dog også i slagtet tilstand. Således dansk bacon - og forhandles på de store overbyggede torvehaller i Smithfield.

Ved hjælp af en anbefalingsskrivelse herhjemme fra fik jeg lejlighed til at aflægge et besøg på Maypole Dairy Comp. Hovedkontor i Leonard Street. Kontoret beskæftiger over 100 kontorister. Her findes også forretningen Thepakkeri, der beskæftiger 200 kvindelige arbejdere. Når teen kommer fra Kina, Indien eller andre steder i store baller, går den pr. elevator op til den 4 etagers store bygnings øverste loft, og her bliver den behandlet på en maskine, der findeler sigter og blander teen omhyggeligt, og nu glider den gennem rør ned i den næste etage, hvor pakkeriet findes. Selve papirsposerne dannes på en sindrigt indrettet maskine. Noget så snildt som denne maskine skal man lede længe for at finde, men den er aldeles ikke til at beskrive. Den formede poserne, limede dem, lukkede dem sammen i den ene ende, lagde et lille firkantet stykke pap i bunden af posen og nu var den færdig til at tage mod sit indhold, hvorfra den hældtes ud på en vandret gående elevator, der bevægede sig i en 1½ alens højde og langs hvilken de maskiner var opstillede, der afvejede teen automatisk. Parallelt med den løb en anden elevator på hvilken fandtes det yderste fine papir med teens navn, firmamærke osv. og som anbragtes allersidst, når posen var fyldt og lukket. Måtte jeg beundre de maskiner, der lavede poserne, var det samme tilfældet med de maskiner, der automatisk afvejede teen med absolut nøjagtighed. En skovl tog imod teen, der kom ud af en tragtformig åbning, der var forsynet med 3 over hinanden siddende lukkeapparater. Maskinen virkede gennem automatisk sluttede kontakter, der lod elektriciteten passere igennem sig. Når en pose omtrent var fuld, lukkede det øverste par klapper sig og teen strømmede nu meget forsigtig, derpå lukkede det næste par klapper sig, og man så nu kun en uendelig fin stribe komme, når så 1/4-1/2 engelsk pund var nået, klappede de sidste par klapper i, men i det samme øjeblik tømte skålen sig ud i en pose, medens en anden skål, der var stillet diametralt modsat den første nu tog imod den udstrømmende te. Det hele foregik i et øjeblik, og ved hvert af de 4 tempo kunne man se en lille elektrisk gnist gå over mellem de to poler, når strømmen sluttedes. Etablissementet havde naturligvis også sit eget trykkeri i kælderen, hvor al emballage til te, smør, margarine samt reklamerne trykkedes. Smør og æg behandledes ikke i selve hovedforretningen her, som bekendt afsættes der jo kun forholdsvis lidt dansk smør i London. Det var da også ret karakteristisk, at de 2 danske forhandlere af danske mejeriprodukter, jeg talte med på Londons smørmarked ikke havde noget dansk smør. Jeg så kun en drittel, men ellers udelukkende new zealandsk? og australsk. Derimod søgte den ene at sælge noget dansk skummet mælk, det var fra et kendt dansk andelsmejeri. Derimod havde Maypole Dairy Comp. en kælder forsynet med kølemaskine, hvori dansk smør opbevaredes i den varme tid om sommeren. Parkliv, automobilkørsel osv.

Lørdag aften 8/4 tog jeg så med toget til Reading. Lørdag eftermiddag arbejder man ikke i de engelske byer og der mødte mig da den første aften et rigt gadeliv. På torvet sælges billigt tøj i boder samt appelsiner, sukker, kager o.a.l. Frelsens Hær holder stort møde på torvet med fuld musik, og mange ivrige talere. Byen har et stort bibliotek med fri udlån af bøger og i en særlig læsesal ligger opslået på pulte dels lokale dels de store engelske blade. Man står op og læser og ingen må have et blad mere end 10 minutter ad gangen. Byen har 75.000 indbyggere 22 kirker i alle afskygninger af religiøse samfund. En aften holdt Vestbyansk Samfund spansk basar i byens rådhus, der solgtes mange forskellige sager, særlige broderier af elegante spanskklædte damer. En anden dag var jeg til fodboldmatch mellem London og Reading fodboldklubber. En mængde mennesker overværede den forestilling. Der var mindst 10.000 mennesker, hver gav gladelig sine 6 pence ca 45 øre - selv de mest lasede mennesker om hvem man skulle tro, det var klogere for dem at spare sammen til et par nye bukser var mødt op. I det hele er det jo meget karakteristisk i England, at man ingen steder ser mere elegance end den, der udfoldes af middelstanden og den besiddende del af befolkningen, men tillige heller ingen steder ser mere usselhed hvad klædedragt, snavsethed og fattigdom angår, -å, hvor jeg priser mit fædreland, at de, der kan og vil noget, er kommet ind på at være med til at hæve det almindelige niveau, være med til at skabe så lykkelige og gode kår som muligt for alle, og tifold mere sander man Grundtvigs ord,  når man kommer lidt ud, at da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget men færre for lidt.

Nå, men vi kom bort fra fodboldspillerne. 11 mand (monstro) tre på hvert parti forskelligt klædte og kampen tog sin begyndelse, men her ser man først det engelske folk rigtig i sit Es. Alle tilskuere var bogstavelig med, tilråb og modsigelse mødte hinanden fra tilskuerne sådan som "go on reading" og lignende lød bestandig stærkt æggende. Det gik sådan som det skulle. Reading vandt 3 mål - London 0 og spillerne hver 20 pund sterling. Det hele var en artig komedie , men en stor folkeforlystelse.

Byen ligger malerisk på en skrænt ned mod fader Themsen, som man kalder floden. Her er statuer af Victoria og Edward den 7., et monument for soldater faldne i Afghanistan, efter sigende tænkes et rejst for soldater faldne i Boerkrigen. I byen findes en meget stor (Bokent)fabrik, der daglig beskæftiger 5000 mennesker samt en meget stor kornvareforretning.

Den 9/4 gjorde jeg en udflugt på cykle til WIndsor, der ligger 18 engelske mil herfra. Derved havde jeg tillige lejlighed til at se farmene. Alle kreaturer går løse her. Særlig så jeg en flok Soudownsikrefår. De 200 der gik i en fold. Folden flyttes eftersom fårene æder den bredbladede afgrøde, der er sået og dyrket til dem i rækker.

Omkring selve slottet, der er så velkendt fra billeder, er der vokset en hel by op. Slottet ligger særdeles malerisk på en meget høj skrænt ud mod Themsen 20 engelske miles fra London.

Den 16/4 gjorde jeg en cykleudflugt til Oxford, den berømte universitetsby, hvor både Griffenfeldt, Holberg og Grundtvig har opholdt sig. I byen findes en mængde såkaldte college, hvor studenterne bor, Christ Kirken, Magdalenes, St. Johns og mange flere. Der er en mængde prægtige kirker, og såvel de som universitetet og kollegierne er alle opførte af en forholdsvis blød sandsten, der er stærkt udsat for vejrsmuldring. En del figurer omkring universitetet sagtens de gamle græske og romerske videnskabsmænd og filosoffer var udført i samme materiale og havde på grund af vejrsmuldring lidt stærkt brud på såvel næse, hage som øren og lignende fremstående steder.

I Oxford blev jeg mindet om mit fædreland ved at læse Danmarksgade, og endnu mere forbavset blev jeg ved at læse skiltet uden på en viktualiehandel, hvor der stod Dansk Mejeri Komp. Da jeg så gik ind og gav dem mit kort og forespurgte, om nogen talte dansk eller om nogen dansk mejerist var i forretningen, besvaredes det benægtende. Nå, i London findes både Danmarks- og Københavnsgade.

Den 23/4 gjorde jeg påny en cykleudflugt til London, der som sagt ligger 40 engelske mile fra Reading. Allerede 10 engelske mil uden for Hyde Park, der dog ligger i byens vestende begyndte Londons gader, og dermed en elektrisk sporvognsrute. Da jeg samme dag havde ærinde i London nordende (Rigmor Stenthal), red jeg bestandig fremad på gaderne i 4 timer fra 12-4. Det er i høj grad trættende at ride sålænge på gaderne. Man vil  gerne se lidt på folk og butikker, men samtidig skal man passe på i færdselen. En del af Londons brolægning er træklodser. Dem slider omnibusserne efterhånden store huller eller ujævnheder i. Det er meget ubehageligt. Asfalt er det bedste -således i Oxford Street og Rilborne. Samme dag -påskedag - kom jeg gennem Hyde Park, hvor de engelske damer luftede deres nye forårsdress. De var i høj grad elegante. Endvidere havde jeg lejlighed til at aflægge et besøg i den store Vestindia Dok, hvor de uhyre transatlantiske dampere og sejlskibe ligger og losser eller lader. Det var netop ebbe og jeg anslog forskellen mellem vandstandshøjden i Themsen og dokken ved dokporten til ca. 25 fod. Fra dokken fører en tunnel under floden over til Greenwich Park. Den er for gående og kørende. Elektriske glødelamper brænder bestandig. Tunnelens sider er beklædte med glaserede fliser eller mursten. I selve tunnelen er der en aldeles ubeskrivelig støj. Væggene kaster lyden tilbage overalt og det rumler fælt, når arbejdsvogne og omnibusser passerer stenbroen, og når der så er en hel del børn i tunnelen har de sådan et sted en ubetvingelig lyst til at forøge støjen med råb og skrig, og den lyst tilfredsstiller de her i fuldt mål. I det hele har jeg aldrig før hørt en sådan råben og støjen som hos ungdommen i de engelske byer. De voksne og ældre passer derimod i høj grad sit og lader sig ikke afficere. Det er således beundringsværdigt at se den fart og ro, hvormed man kommer og forlader de underjordiske jernbanestationer i London. Når man passerer indgangen til den store Vestindia Dok, kan man ikke undgå at lægge mærke til et langt skilt, hvorpå der står Skandinavisk Sømandshjem. Jeg aflagde samtidig et besøg i dette, det ejes og bestyres af svenske. men de tager imod såvel svenske som norske og danske. Påskedags aften så jeg 20-30 sømænd samlede i lokalet, deriblandt flere danske, men der boede langt flere. Resten var vel så i byen. Det er en i høj grad brilliant institution. Man bor billigt der, spiritus tåles ikke, en god tone opretholdes, og man hører sit hjemlands mål talt. Således var der en ung dansk dame -frk. Busk - der skænkede kaffe i selskabslokalet om aftenen og ellers gjorde sit til at opholdet var hyggeligt og pænt for alle. Hun havde et venligt ord til enhver. Det gør sikkert god virkning på mangen ung mand at blive mindet om sit hjem og sin moder i en ledig stund på sådanne højtidsdage. Fristelser er der nok af i den store by. Hele kvarteret deromkring er tæt besat med restaurationer, cafeer og steder, der tilbyder endnu værre udskejelser end drik.

Medens jeg endnu var i Reading aflagde jeg et besøg, 6/5 1905, hvor Dr. Natney i Bughole ved Pangburne. Endvidere aflagde jeg langfredag et besøg hos den farmer - mr. Lousley - der leverede mælken til skolen i Reading for 8-9 pence pr. gallon. Besætningen var blandet Korthorns Ayrshire, Jersey eller Guernsey. Nå, men den 6/5 om aftenen startede jeg fra Reading for Jersey, hvor jeg var til onsdag aften. Søndagen var der intet at gøre. Jeg studerede den prægtige kystnatur der i byen ved St. Helier, forreven klippekyst med mægtige høje klippeskrænter, hvorfra haves en herlig udsigt ud over Atlanterhavet. Ved ebben bringes klippebunden til syne indtil 1 mil ud fra kysten. Victor Hugo har boet i et hus ved St. Helier og Boulanger ved øens nordkyst. Klimaet er herligt, en evig sommer. Stor besøg af engelske, franske og tyske turister i  badesæsonen. Kvæget, kartoflerne, tomater, pastinakker, jordbær, kæmpekål, vin frugt, cider.

På mr. Bensons opfordring havde mr. Young skrevet til mr. Perce, den stedlige Landboforenings sekretær, og denne gav anvisning på 4 mænd med elitebesætninger, hvis køer hvert år tog præmie ved skuerne -særlig for smørudbyttet.

Om tirsdagen kørte jeg rundt med Breth Petersen og Larsen junior fra Gårdbogård. De købte 22 unge køer eller kvier til en gennemsnitspris af 10 pund. B.P. opgav 50 kr. omkostninger på hver, 5 dages karantæne, de skulle have 220 [blis/øre] for 3000 pund. Nå, jeg tog fra øen onsdag middag i det dejligste vejr, kom over Southampton (store skibe) derfra til Reading, så kirken i WInchester, Englands ældste kirke.

Torsdag den 11/5 så jeg Landbrugsskolen i Reading, hilste på mr. Fletcher, der havde været i Danmark, Holsgaarde ved Børkop. Han kunne dog ikke tale dansk. Han underviste i tegning og modellering. Hans afdeling hørte ikke til landbrugsskolen. Samme dag cyklede jeg til Rothampsted, hvor jeg næste dag 12/5 så de forsøg bl.a. med overgødning til græsmarker, der var påbegyndt 1856 af Sir Lawes and Gilbert. Meget interessant. Deres meteorologiske apparater, regnmålere 9 kvadratalen, nedbørens kvælstof og kvælstoffer som fremkommer ved nitifikationen.

Cyklede derfra til Chelmsford. Men mr. Dymond var flyttet til London, dog var mr. Clarke og mejersken der uhyre elskværdige. Jeg var hos 3 mænd om lørdagen, den ene leverede mælk til mejeriskolen fra en meget stor farm. Hans søn havde været med Essex-farmere i Danmark år 1900. Dernæst besøgte jeg en mand, der havde Devonshire kvæg og lavede Devonshirefløde. Devonshire kvæg er stort med korthornspræg, giver fed mælk 4-4.20%, men formodentlig ikke så meget mælk. Kvæget har lange ud til siden stående horn.

Før satte man tin fadene, der kunne tage 3-4 gl., på komfuret, nu varmes de enten i varmt vandt eller ligefrem over en gasflamme. Dette sidste så jeg hos manden, jeg besøgte om aftenen. Han havde også været med på turen i Danmark. Han boede lige ved byen, den meste mælk solgte han til en sh. pr. gallon, så skummede han resten ved Bøttesystem -glaserede jernfade - og lavede soft Cheese af den skummælk, han ikke kunne sælge -en glimrende forretning, men hans gård var naturligvis også dyr. Stalden var ualmindelig velholdt, strøer med hø. Køerne var blandet Korthorns Ayrshire eller Jersey. Søndag den 14/5 slemt med kedsomhed og Homesick. Skrev en del. Mandag til St. Yves.
 

Reading
Reading er en by på ca. 80.000 indbyggere, der ligger 40 engelske mile vest for London på en høj bakkeskrænt ned mod Fader Themsen, som floden kaldes her. Byens oprindelse søges langt tilbage i tiden, idet her findes ruiner af et kloster, om hvilket man ved med bestemthed, at det eksisterede 1121. Det er dog først i de sidste 50 år, at byen har taget noget opsving efter at jernbanen nåede herned og der er kommet forskellige  fabriksanlæg og store (Uomers Ciele (Owners Circle?) foretagender. Her findes således flere store trykkerier, adskillige kornforretninger, af hvilke Suttan & Sons er det største. Endvidere er her en maskinfabrik, der laver landbrugslokomotiver, hvilke finder udstrakt anvendelse i England til befordring af tunge varer, kul, mursten o.l. samt lokomobiler til anvendelse i landbruget, således til damppløjning. Sidst men ikke mindst må jeg nævne Huntley og Palmers Biscuitsfabrik, efter sigende den største i England. I alle tilfælde opgiver fabrikanten selv, at den beskæftiger 7000 mand. Når man aflægger et besøg i denne, bliver man først lukket ind i et venteværelse, hvis vægge er fuldstændig beklædt med flade glasmontrer fyldt med de forskellige slags kiks. I stuens midte står et stort bord på hvilke hele fabriksanlægget er udført i gips i miniature af en arkitekt. Portieren har imedens afleveret ens kort på kontoret, og nu kommer der en mand, der skal være vejviser i fabrikken, af sådanne vej- eller forevisere må der findes adskillige, thi vi mødte 3 partier af besøgende hver med sin. Man kommer nu ind i de uhyre store fabrikslokaler. Man ser hvorledes dejen til kiksen laves af mel, smør, æg , mælk, vand, sukker, chokolade -alt efter den forskellige godhed, den færdige kiks skal besidde. Æltningen foregår naturligvis på maskine, og dejen får nu lov at passere de forskellige stål valser, så den trykkes ud til en lang sammenhængende masse ganske som man ser papiret i en papirfabrik. Derpå passerer det hen under et stort stempel, der har en op og nedadgående bevægelse og som samtidig aftrykker mindst 10 kiks ved siden af hinanden mindst 20 gange i minuttet. Kiksen besørges nu af maskinen lagt på plader. Disse anbringes på en vandretgående elevator, der langsom passerer en vældig ca. 50 fod lang ovn, og når kiksen når ud på den anden side er den fiks og færdig. Men sådanne kombinerede maskiner og ovne fandtes der i dusinvis. Nu skal kiksen imidlertid sorteres og pakkes, og det giver jo arbejde til en mængde mennesker. Overalt i fabrikken fandtes spor af tipvogne. Endvidere var der en mægtig overbygget hal med jernbanespor, hvor der holdt hele tog med råprodukter eller med vogne, hvori de færdigemballerede varer anbragtes for at sende ud i verden. I et lokale havde fabrikkens kunstnere plads, og en af disse viste os, hvorledes han i utrolig kort tid kunne frembringe de nydeligste blomster eller grene, en harpe, en stork i en sø med siv eller en anden fugl siddende på en gren - alt sammen i en plastisk sukkerblanding, der trykkedes ud af en med en fin åbning forsynet tube. Disse figurer anbragtes på de færdige kiks. I samme lokale fandtes under en glasmontre den biscuitfigur, der blandt andet var udstillet i Paris 1900 og tog Grand Prix. De mislykkede kiks deles ud til arbejderne, de gifte 2 pund, unge folk 1 pund hver. Desværre var det mig ikke muligt at få nogen som helst oplysning om forbruget af smør, mælk, æg, sukker el. l., men sluttelig skal jeg nævne, at det var et imponerende skue at se denne mægtige skare af arbejdere strømme ud fra fabrikken ved middagstid for at spredes ud i de mange hjem. Man tænker sig at de og deres familie alene for sig ville udgøre en by på mindst 30.000 indbyggere.
Nå, men den egentlige grund til at det netop er Reading, jeg har fortalt bladets læsere om, er den, at her findes Britisk Mejeriforeningsinstitut i hvilket jeg har lejlighed til at opholde mig i 4 uger i april måned, og det er dette skoleophold  og hvad jeg under dette så og lærte, der skulle være stykkets emne.

Skolen er oprettet af British Dairy Farmers Association i 1896 under navn af British Dairy Institute. Bygningen har kostet 5000 pund og er beliggende i hjertet af byen umiddelbart ved siden af byens landbohøjskole , der sorterer under det Kongl. engelske Landbrugsselskab og Christi Kirke Collegiet i Oxford. Mejeriskolen giver ligesom andre engelske væsentlig undervisning i praktisk mejeribrug. Dog har eleverne som regel en times foredrag eller laboratorieøvelse de 5 dage i ugen. Lokalerne er små, men velindrettede, monterede med elektrisk lys. Den nederste halvdel af væggene er beklædt med glasserede fliser. Gulvet alm. cementgulv. Af rum, der som sagt er små og kun beregnet til, at mælken fra en gård -50-100 køer - skal kunne behandles der, findes der et til mælkemodtagelse og centrifugering, 4 forskellige håndcentrifuger benyttes skiftevis, endvidere et kerne- og ælterum. Et rum til mælkeundersøgelser. 4 forskellige rum for tilberedning af forskellige slags ost. 7 små ostlagerrum og kældre, et lille laboratorium og en lille foredragssal. Eleverne bor ikke på skolen, men privat i byen for 20-30 sh. om ugen. Betalingen for undervisningen er 1 pund om ugen. Kursusets varighed varierer efter elevernes ønske fra 1 uge til 1 år. I sidste tilfælde efter 1 års ophold kan man indstille sig til eksamen.

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk