Dengang vi trak vore køer til tyrs
Forside ] Op ]

 
Dengang vi trak vore køer til tyrs.

Af Svend Kristiansen, Skårup

 

Vor gode ven og for mange år siden også vor flinke og hjælpsomme nabo, inseminør Jens Jensen, har bedt mig om at blade i Mindernes Dagbog og fortælle lidt om dengang vi trak og kørte med vore køer til tyrs.

Jeg er født 1905 i gården bag gadekæret i Sdr. Højrup. Vi var syv drenge, der alle blev landmænd, og senere alle fik hver en gård på Fyn.
Vi, der var opfødt ved kvægavl, blev også mere eller mindre kendte kvægavlere. Det var
Johannes Kristiansen, Skovly i Heden
Henning "Birkhave", Ryslinge
Poul, der overtog vort fødehjem i Sdr. Højrup - og
Lars "Ravnegården" i Birkum.
De tre af os tog 1914 til dyrskue, trækkende de seks kilometer til Ringe med en samling køer, der kom hjem med 1. præmie og ærespræmie.
Det husker en niårs dreng som et godt barndomsminde.
Som 15 års dreng kom jeg til Revninge hos min farbror, Anders Kristiansen, Enghavegård. Det var vel nok et godt og lærerigt sted på alle måder. Revninge var allerede den gang kendt for dygtige kvægavlersfolk, blandt andre Johannes Rasmussen, Postgården og Henrik Rasmussen, Voldsgården.
Jeg var i Revninge i to år til 1923, da fik jeg plads hos den kendte kvægavler Jens Pedersen i Søllinge. Det er den gård, hvor alle Kristoffertyre stammer fra.

Med sodavand og madpakke.
Som fodermester trak jeg, sammen med gårdens to drenge til tyrs med gårdens bedste køer den lange vej til Rolfsted - ca 10 km - og hjem igen.
Det var gode ture. Vi fik hver en madpakke og en sodavand og en krone med på vejen. Resultatet blev flere gange en tyrekalv, solgt til en kvægavlsforening for 2.000 kroner+ 2.000 kroner.
Det var mange penge dengang!
Efter to år i den plads kom jeg til Statens Forsøgsgård i Aunslev. Det var i 1925. Herfra gik det videre til soldat i Odense og senere til korporalskolen i Haderslev.
I 1927 kom jeg tilbage til Enghavegård i Revninge, og da var der vel nok kommen mere gang i kvægavlen. Den meget berømte tyr Eske stod dengang opstaldet hos Peter Hansen Mullerup, og dertil blev de fleste køer trukket til tyrs. Mange tyrekalve blev solgt fra Revninge efter disse besøg.
Så gik der for mig seks år uden at jeg arbejdede med kvægavl og røde køer.
Jeg var forsøgsassistent på forsøgsgården i Aunslev og derfra kom jeg til Rødding højskole og senere til Ladelund Landbrugsskole. Det var gode og lærerige år.
I 1933 købte vi Skovly her tæt ved stranden, hvor Vejstrup å løber ud i farvandet mellem Fyn og Langeland. Her bor vi endnu og vi har det godt.
Vi fortsatte med kvægavl med en kælveko og to 1 års kvier af bedste afstamning fra mit hjem. De blev kørt til tyrs ved de bedste tyre på Fyn og det gav gode resultater.

20 kroner og 100 pund kartofler
Det bedste var nok i 1938, da jeg kørte med ko nummer 6, Gerda, til Revninge. Turen kostede 20 kroner+ 100 pund kartofler. Resultatet af denne tur, ja det blev to tvillingetyrekalve efter Pax, som blev solgt 1 måned gamle til Vindinge og Fjellerup kvægavlsforeninger for 1900 og 2100 kr. Det var vel nok mange penge i 1939.
Vi fortsatte med at køre til tyrs med de bedste af vore køer i flere år, indtil den kunstige sædoverføring blev opfundet og anerkendt i 1944. Da blev de første kvægbrugsassistenter uddannet. Sådan blev de kaldt dengang. Nu hedder I jo inseminører.
Det at I kom til, sparede os for meget arbejde, kørsel og mange penge, og det siger jeg som mange andre kvægavlere jer tak for.
Nu kunne vi bruge de bedste tyre i hele landet, og dermed få tyre, som vi kunne sælge til kvægavlsforeninger og få gode avlskøer efter.
Jeg brugte for eksempel Horsenstyrene, Karlby Eske, Hjørring Munkdrup, Hadsten Wahl og så selvfølgelig vore egne tyre i Skårup-Brudager og Rudme kvægavlsforeninger.
Jeg nævner lige her to af landets bedste avlstyre dengang: Ulvsager og Rudme Ideal.
Hvordan blev alt det nye så modtaget af de gamle i kvægavlsforeningerne?
Jeg vil lade vor dygtige fynske kvægavlskonsulent svare med citat fra bogen "Kvægavlen på Fyn". Bogen udkom i 1973, og den er skrevet af konsulent A. Wulf Pedersen.
"...da så kunstig sædoverføring kom rigtigt frem, var folk ved at blive uvenner over dette nye. Og når man så kendte folk, var man lige ved at kunne sige på forhånd, om de ville være for eller imod.
Vi prøvede i al beskedenhed at lave en lille undersøgelse i en  halv snes avlsbesætninger, som havde den såkaldte kvægavlsbog helt i orden.
Det viste sig stort set, at de havde samme resultatet såvel før som efter overgangen. Der medgik mellem 1.5-2 ins. pr. drægtighed, men der var meget store variationer, og når først smitsom kastning, Mund- og Klovesyge eller andet stødte til, gik det selvfølgelig mindre godt.
En af de besætninger, hvor det gik bedst, tilhørte Svend Kristiansen, Skovly, Skårup. Af kvægavlsbogen fremgik, at alle køer tilhørte en kofamilie, hvis stammoder han havde med hjemme fra Sdr. Højrup. Koen var født 25. april 1932, og kælvede første gang 24. juli 1934, og derefter fik den en kalv hvert år, ialt 13 kalve, og da den sidste er født 21. juni 1946, vil det altså sige, at den har kælvet regelmæssigt. De sidste år blev den insemineret 4 gange, hvilket gav 4 kalve, medens 11 løbninger gav 9 kalve. Et meget fint resultat. Andre var på linje med denne. En datter gav således 3 kalve ved 4 løbninger og 4 kalve ved 5 insemineringer.
Resultaterne er ens ved såkaldt naturligt og ved inseminering, nemlig henholdsvis 1.4 og 1.3 pr. drægtighed."

Hvad siger inseminøren?
Vi her i Skårup-Brudager kvægavlsforening var længe om at bestemme os til at ansætte inseminører. Vi brugte i mange år vore dyrlæger - helt til 1959, da vi ansatte vore stadigvæk afholdte og dygtige inseminører, blandt dem Anna og Jens Jensen. Anna som meget afholdt "telefondame".
Så er jeg nået til det afsnit af min beretning, hvor du Jens, kender det, der fulgte efter at I kom til Skårup for 34 år siden.
Et spørgsmål til jer begge fra en, der var med til at vælge jer til den stilling, og det arbejde, der blev jert igennem de mange år?
Hvordan blev I modtaget? Har I været glade og tilfredse med at arbejde for os? Jeg venter spændt på jert svar! Tak.
Til slutning. Er der nogen iblandt denne beretnings læsere, der husker og kender den nu halvgamle kvægavler Svend Kristiansen, Skovly, Skårup, ja så hermed mine bedste hilsener.

Svar fra Jens Jensen.
Vi blev ualmindelig godt modtaget. Men de første par år måtte vi jo kæmpe om markedet med Hadsten Kvægavlsforening, som solgte sæd til de fynske dyrlæger, det ebbede stille ud.
En stor hjælp var det nok, at det udelukkende var folkevalgte, plus K,P. Rasmussen, der ledede kvægavlsforeningen, der dengang - mere end nu- var en del af lokalsamfundet.
Jo, det har været gode og spændende år i det sydfynske.
        Jens.

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk