Kloge Søren og andre kloge mænd
Forside ] Op ]

 
Kloge Søren og andre kloge mænd

Fra fynske signemænds gemmer

Af dr. phil. F. Ohrt. [Fynsk Hjemstavn. Januar 1930]
 

Den kunst at læge sygdom og skade ved signelser, og at fordrive onde ånder ved maning har fra kristendommens ældste tider været udøvet i alle kristne lande, i smug eller ret åbenlyst - tilmed at gejstlige mænd, skønt kirken forbød sligt som magi (trolddom), hvor det da ikke drejede sig om tekster som var officielt godkendte. I Norden levede skikken videre ned i protestantisk tid og trives hist og her endnu, og også i Danmark. Bagved ligger den overtro, at visse ord eller ramser har en løndomsfuld kraft: og signemænd og signekvinder henviser nu som i gamle dage gerne til Markusevangeliet 16.18, som de forstår således, at Jesus lærte apostlene særlige midler (ord og kure) til at uddrive onde ånder, døve gift og helbrede syge; disse gamle overleveringer uden om Biblen skal da være signernes arv - altså til syvende og sidst gå tilbage til ord fra Vorherres mund, givne i de 40 dage.
Fynsk Hjemstavns udgiver har ment, det kunne have nogen interesse for læserne at få oplysninger om de signebøger og andre kilder til signelser, som er fremdragne på Fyn i tidernes løb. Det kan dog væsentligt kun blive et uddrag af nærværende meddelers bog Danmarks Trylleformler I-II, hvortil læsere, der ønsker nøjere besked henvises. De pågældende håndskrifter indeholder som regel langt flere kure, husråd o.l. end signelser; men på den art opskrifter skal her slet ikke gås ind, og også selve signelsernes indhold ville det føre altfor vidt at komme nøjere ind på; enkelte eksempler må være nok.
[......................]

Fra 18de og 19de århundrede stammer alle de følgende håndskrifter, de fleste ret små hefter med papiromslag eller uden bind. Vi nævner først fire, der udgør en gruppe, idet de har flere eller færre afsnit fælles: de to førstes fynske fortid er sikker, de to andres derved sandsynlig. De indeholder adskillige signelser (Tre af dem er i privat eje, det fjerde i Kgl. Bibliotek)
Kroghenlund Håndskrift fundet på gården Kroghenlund i Stenstrup sogn udgivet i Årbog for HIstorisk Samfund for Odense og Assens Amter 1916, s. 522ff.
I Kroghenlund Håndskrift lyder[ en maning mod kålorme:]
Stevnes eder hermed alle Kaaelorme i N.N. Hauge at møde enden N.N. Herreds Tings Rett med 14 Dages Kald og Varsel, som er N.N. Dag den N.N. for at høre paa Vidners Føring og derefter Dom at lide, paa hvad Skade der er øvet og begaaet i samme Hauge med mindre 1 eder strax heraf ud paqver og ingen videre Skade øver og begaaer i mer bemelte Hauge. Byen eller Stedet Naun den N. Dato 1807 (eller 1802?). Dette forrettes ved 2de Mænd, som maae være paaklædt og med Skoe eller Støvler samt Hatt og Handsker og med Kiep som sædvanlig Stevnings mænd bør være".
I Kroghenlund Håndskrift er indlagt et ark med vandmærke Erikshåb, den 1814 oprettede papirfabrik med bla. fem signelser-
[...............]

I Frørup boede gennem mange år den over hele Fyn og videre ud kendte og vurderede gårdmand Søren Christensen (Kloge Søren), død i Krarup 1925. Faderen kurerede på dyr. Sønnen slog sig senere især på homøopati, men han troede også på kraften i  signelser. Til hans ret store bibliotek hørte bl.a. otte små folkelige håndskrifter med lægeråd og en del andre papirer; heri indeholdes af signelser henved 75. Samlingen ejes nu af frk. Petra Mosegaard, Krarup, men skal efter dennes bestemmelse senere indgå i Dansk Folkemindesamling. Et af de seneste blandt håndskrifterne fra 1850érne er skrevet af Søren Christensen selv med rødt blæk og i lønskrift; det bringer næsten lutter signelser. Det ældste håndskrift synes at være fra 18. hundredår.

Sydfyn. De sorte kunster skal have været titelen på et nu måske forsvundet håndskrift, der tilhørte Mikael Ditlef Jensen [Mikael Ditlev Jensen], han virkede som klog mand og boede i Stågerup, Ollerup sogn. Fra ham lånte hr. Lars Jensen nu i Vester Skerninge, det en tid for at tage en delvis afskrift, der dog ikke længere er bevaret. De signelser har hr. L. Jensen meddelt i Svendborg Avis den 9. august 1924.

Nogle hefter og papirer det meste skrevet af Peder Hansen, Vester Åby o. 1837 ejes nu af gårdmand H. Chr. Munkebro, Vester Åby og er i 1929 af ejeren stillet til Fynsk Hjemstavns rådighed. Samlingen indeholder blandt andet flere sjældne signelser.

 

Mere om Kloge Søren

Kloge Søren. [Hans Rasmussen: Frørup Sogns Historie. Nyborg 1945]
 
Den mand i Frørup, som i min barndom var mest kendt viden om, var gårdmand Søren Christensen, eller "Kloge Søren", som man også kaldte ham.
Man søgte ham fra alle egne af landet, ja selv fra udlandet kom man til ham for at søge helbredelse. Særlig søndag formiddag var der vældig tilstrømning til hans gård. De søgne dage havde han ingen fast konsultationstid, og man måtte vente, til han kom hjem fra marken, og han tog da ingen fin lægekittel på eller gjorde særlig toilette, før han tog sig af de ventende patienter. Mange havde stor tillid til ham, og han har uden tvivl hjulpet mange.
Sine sidste år levede han i Krarup hos frk. Petra Mosegård. Han ligger begravet på Krarup kirkegård, og venner har rejst en smuk mindesten på hans grav. Søren Christensen har udgivet en lægebog, der bærer titlen: Humøopathisk Raadgiver.
 
Mere om Mikael Ditlef Jensen i Stågerup
fortalt af Vilhelm Madsen, Egebjerg, tidligere Jerntvedgård, Ulbølle
 
 Der var en klog mand i Stågerup, som hed Mikael Ditlev, og dengang Vester Skerninge Apotek blev åbnet [ca 1888], så mødte han den første åbningsdag. Han havde lavet en lang liste over varer han ville have til sine kure. En ung provisor skulle ekspedere ham. Han tog listen og læste den igennem. Mikael Ditlev skyder så ind, at ingen af de ønskede varer var receptpligtige, hvortil provisoren replicerede: De varer her, kan ethvert barn squ få uden recept. Provisorens rappe bemærkning stødte Mikael Ditlev, som forlod apoteket i vrede.
   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk