Mejeribruget i Lunde sogn
Forside ] Op ]

 
Jubilerende andelsmejerier

 Lidt om vore andelsmejeriers forhistorie i Lunde sogn

Svendborg Avis 7.12. 1929
  

Af Jens Therkelsen

  

Det var en mærkelig tid sidst i 1870erne og i 80erne.  Da skete der noget indenfor det danske landbrug. Der brød en mægtig bevægelse frem. Spørger vi de gamle nu, siger de, at det kom som en storm. Der var et nødvendighedens præg over det. Der skulle flere penge til end kornsalg kunne give, og så begyndt driftige mænd at oprette fællesmejerier, og de skummede godt, og andelstanken brød frem - man ville selv have hånd i hanke med produktionen. Andelsmejerierne skød op over det ganske land; tit vel på de gamle fællesmejeriers grund.

Da mælken stod på hylder i køkkenet.
Mange steder her i Lunde stod mælken på hylder i køkkenet og bar fløde. Så skummedes den af og blev kærnet med stangkærne, og smørret blev solgt på Svendborg torv eller til købmand Waitløw i Bergs Gård. Der var steder, hvor konen var særlig dygtig, og hvor indtægten derfor blev ret stor. Hvis man ikke havde faste kunder i byen, blev smørret sat i dritler og solgt om efteråret. Det gjorde Lars Jensens fader, Jens Jensen i Lunde. Han kørte om efteråret med et svingende læs og fik 500 daler for det, og det var mange penge den gang. Hans kone, Trine, var regnet for en særlig dygtig smørkone. Når Jens Jensen hørte, at der stod en god ko et sted, skulle han nok få den købt.

Fællesmejerierne.
Men der var meget arbejde ved dette at kærne to gange daglig om sommeren og een om vinteren, og ikke alle var lige dygtige - for ikke at tale om, hvis mælken blev forgjort og ikke ville give smør. Derfor var det en lettelse, da der var driftige mænd, som begyndte at købe mælk og under noget større forhold kærnede smør og lavede ost.
Den første, der begyndte i Lunde sogn, var Hans Knudsen, der da var på Hegnsøgård. han var jyde og gift med Jens Nyholms plejedater  og fik gården med hende. Han var en klog og dygtig mand, som kom til at spille en stor rolle i egnen. Han blev sognerådsformand m.m. Og når noget skulle gå, måtte Hans Knudsen med. Han tjente vel nok mange penge en tid, men kunne ikke holde på dem, og tilsidst rejste han fra det hele til Amerika. Umiddelbart efter ham oprettede Hans Sørensen i 1879 et mejeri på Skovbjerggård. Han var gift med Mads Larsens datter i Lundegården og fik Skovbjerggård og 20000 kr til. Han købte et par år efter Hans Pedersens gård i Bobjerg, som var regnet for en af de bedste gårde i egnen, og gav henved 50000 kr. for den. Men måtte en halv snes år efter sælge den for nogle og fyrre. Han forpagtede Skovbjerggård og mejeriet til Hans Knudsen, som så nedlagde sit mejeri på Hegnsøgård.

Den første mælkekusk
var nuværende [1929] baneformand Reinholdt Nielsen i Korinth. Han er født i Lunde sogn og tjente i mange år hos Hans Sørensen. Han kørte rundt med en stor fjedervogn, hvorpå der stod 4 tønder, hvoraf den største rummede 80 kd. Han begyndte ved Fladmosegården (Sundgård) og havde de fleste der op ad, og hos  Anders Nielsen i Lunde mødte Peder Nielsens, Mads Jørgensens og Lundemøllens folk med deres spande. Reinholdt havde så en stor spand, der vejede 10 pund, og en stor bismer. Mælken blev hældt i spanden og vejet og derfra over i tønderne. Prisen var 9-10 øre pr. kd. Og det syntes folk var mange penge. Man var jo ikke vænnet til de rede penge.

Mejeriet i Høje.
Der var jo også andre, der havde lyst til at tjene penge, og først i 80erne oprettedes der et fællesmejeri i Høje af Rasmus Jensen, dennes svoger Mads Hansen og gamle Hans Skovsgaard, der da havde Skovsgården (Bagvængegården). De byggede mejeri, hvor det nuværende [1929] ligger, og kørt vidt ud og hentede mælk. Men kompagniskabet kunne ikke gå, og så betalte Rasmus Jensen de andre ud og drev det ene - Og så gik det bedre. - Han holdt mange svin og havde tit uheld. Engang døde en mængde 300 pd.s hamborgersvin. Men han tjente alligevel.

Men så kommer andelstanken.
Og disse fremsynede folk forstår, at de må se at slippe af med det, de har. Rasmus Jensen skynder sig rundt til hest og får alle sine leverandører til at skrive under på kontrakt, at de skal levere ham deres mælk i 5 år. Han var derimod ikke forpligtet. Da man derfor ville have andelsmejeri, var de, der havde kontrakt med ham nødt til at forhandle med ham og afkøbe ham hans mejeri. Dette syntes Hans Knudsen ikke om, at Rasmus Jensen skulle slippe alt sit materiel, medens Hans Knudsen måtte blive siddende med sine stumper. Derfor kastede han sig ind forhandlingerne. Han var vel nok sognets mest evnende mand og hans plan var, at der skulle bygges et mejeri, hvor Stenstrup-Lunde nu ligger, men det skulle kun omfatte byerne Rødme, Stenstrup, Hundtofte, Lunde, Høje og Bobjerg. Derimod ville man ikke hente mælken ude i Stenbankerne, Løgeskov, Snevren og ej heller på den østre side af Odenselandevejen. Hovedmændene for denne tanke - som jo ville give et udmærket mejeri var Hans Knudsen, Anders Nielsen, Lunde, Peder Jensen, [Sadelmager], Lille Løjved, Peder Hansen, Rødme og Chr. Jørgensen, Hundtofte.
Hans Knudsen var sikker på, at han havde sin nabo, nu afdøde Hans Langkilde, med på denne plan, men ved et møde i Stenstrup, hvor det vedtoges at lægge mejeriet, hvor det nu ligger, men hvor der svaredes Dongserne, at hvis de ville levere mælken til landevejen, kunne de komme med - da tog Hans Langkilde hatten og gik. Han udtalte derom ved en senere mejerifest i Høje, at han ikke kunne være med til det, da det var en billighedsfølelse overfor hans husmænd, at også de kunne komme af med deres mælk.
Nu var der en del af dem, der var bundne til Rasmus Jensen, som fik forkøbsret på hans mejeri. Det var særlig Otto Jørgen Jensen (Brændeskov), Jens Jensen, Sundshøj Mølle, Hans Nielsen på Dong, og  Jens Jeppesen, Hundtofte. De fik tegnet over 250 køer og skulle så vistnok give ca 8000 kr for mejeriet.
Man var så samlet oppe i Rasmus Jensens gård alle dem, der havde tegnet sig, for at afslutte handel, og i loen var sat et bord med flaske og glas, som sig hør og bør - Men gamle Hans Langkilde stod udenfor lodøren og sagde: "Jeg mente, at når han skal have så mange penge, så var hans stuer minsandten ikke for  gode". Men handelen gik i orden. Og dermed var de to mejerier oprettet; nu blev det nødvendigt for dem at køre ud også til udflytterne. Da de fleste i Hundtofte og på Hundtofte Mark var bundne til Rasmus Jensen, kom de til at høre til Høje, hvad jo var ret menignsløst ellers. Medens Lunde og Bobjerg, som leverede mælk til Hans Knudsen på Skovbjerggård, kom til Stenstrup-Lunde.
En anden tanke, at bygge et mejeri ved Odense Landevejen for Lunde sogn, hvad der sikkert havde været den bedste løsning, vandt ikke frem. Dels var Kværndrup mejeri dengang oprettet og havde fået alle Bobjergerne langs landevejen og nogle ude i Hønsehaven med, og så var det jo selvfølgelig det, at så mange spredt ud over var bundne til Rasmus Jensen og derfor nødt til at afkøbe ham mejeriet, og så var de vel ikke vidsynede nok til at bryde det ned og bygge et nyt - det var særlig Hundtofterne imod. Hvis Lunde sogn havde fået sit mejeri og Stenstrup mejeriet, som nu ligger i Lunde sogn lige ved grænsen, var flyttet op på den anden side Stenstrup, ja, da havde mejeriforholdene i disse to sogne været bedre og mange stridigheder var undgået.
Man var vel nok til at begynde med noget for ængstelig for at hente mælken ude ved udflytterne. Vejene var jo også dengang slette og mælkemængden tit ringe, så det er ret forståeligt - selv om vi nu, da udviklingen er foregået, kan se, at det var forkert. Hans nudsen måtte nu opgive sit mejeri på Skovbjerggård og han blev første formand for Stenstrup-Lunde, indtil han rejste bort. De tidligere fællesmejerier hos Lars Clausen, Rødme og Jens Knudsen, Egebjerg, blev også nedlagt.
Hans Knudsen var en mand, alle kunne lide - klog og flink -; han tog aldrig en ting så nøje. Når han manglede noget, ja, så hjalp han sig med en let måde, noget, der senere hævnede sig. Det fortælles, at når han pløjede, og langjernet gik løst, så slog han en daler ind imellem for at holde det.
Der var vel nok nogen rivalisering mellem Hans Knudsen og Rasmus Jensen.
Hans Sørensen overtog så igen Skovbjerggård efter at Hans Knudsen var rejst og solgte den senere til to amerikanere. Den ene af disse blev gift med gårdens nuværende [1929] ejerinde Katrine Hansen. Hun gik ud af Stenstrup Mejeri og drev selv mejeri i mange år og oparbejdede med megen dygtighed en stor forretning. Hun stod i mange år på Svendborg torv og forstod tilfulde at præsentere sine gode varer. Senere nedlagde hun sin virksomhed og gik ind i Kværndrup Mejeri.
Og dermed var alle i Lunde sogn i andelsmejeri, de fleste i Høje Andelsmejeri, men mange i Stenstrup-Lunde og Kværndrup Andelsmejeri.

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk