Bylauget i Dongshøjrup
Forside ] Op ]

 
Bylauget i Dongshøjrup

 Studier v. Hans Nørgaard

 

 
Dongshøjrup byhorn. Foto Svendborg og Omegns Museum

 
Når gårdmændene i Dongshøjrup havde fælles anliggender at drøfte samledes de i reglen hos hmd. Rasmus Larsen i Jordemoderhuset, der ser ud til at have været byens faste tilholdssted i 1830èrne. Og det var der selvfølgelig en naturlig forklaring på; Rasmus Larsen havde uden myndighedernes accept påtaget sig rollen som bymændenes vært, i hvilken egenskab han forsynede bysbørnene med brændevin. Stuen i Jordemoderhuset fungerede som en slags krostue, hvor gårdmændene, de unge karle, samt byens småkårsfolk mod betaling kunne få serveret en snaps.-Der blev også solgt brændevin ud af huset.
Ved gårdmændenes "forsamlinger" var det reglen, at oldermanden skulle sørge for drikkevarene, men ved en forsamling kort før jul i 1836 aftalte de med Rasmus Larsen, at han på vegne af oldermanden skulle stå for indkøb og salg af brændevin ved deres møder.
 
 
Stammer dette gildestøj fra Dongshøjrup bylav?.  Nationalmuseet hælder i hvert fald til den teori at ølbollen og bægerne gør. Alle delene er  dog kommet fra Håstrup og Svanninge sogne. Men på ydersiden af ølbollen står 10 bymænds forbogstaver samt DOBL og ANNO 1772. På det ene af bægerne står DOBL og CHS ANNO 1801. Sidstnævnte forbogstaver sammenholdt med folketællingen 1801 synes dog ikke at bekræfte teorien!!
 
 

Faktisk ved vi så ikke ret meget om, hvad bymændene forhandlede om, når de sad bænket omkring bordet i Rasmus Larsens stue. Det kunne vel være forholdet til "Per Smé", der just på den tid havde afløst Jens Jørgensen; og det kunne vel være forholdet til herskabet på Hvidkilde, hvor de fleste af gårdmændene nok endnu huskede den bitre hoveristrid i 1824. Og endelig kunne der være emner som de fælles arealer, tørvemosen o.lign., der skulle tages stilling til.

Den gamle landsbysmed
[Studier og afskrift fra Lehn birks forligelsesprotokol 1823-25, f. 51ff.]

Uden for gårdmændenes kreds stod håndværkerne - af disse var bysmeden den vigtigste. Han var nærmest at betragte som en slags embedsmand, der lønnedes af bymændene i fællesskab. Til gengæld skulle han så for husly og løn udføre landsbyens smedearbejde. I Dongshøjrup som mange andre steder lå smedehuset på fælles jord og lønnen betaltes i udstrakt grad i naturalier. På en nærmere fastsat dato skulle han afholde et gilde for bymændene, når de kom med deres lønningskorn og penge til ham. Når betalingen var erlagt og regnskabet opgjort, beværtede smeden byens mænd på bedste måde med rigelig mad og drikke.

Til illustration af smedens placering i den gamle landsby tjener en kontrakt oprettet 1827 mellem bymændene i Dongshøjrup og smed Jens Jørgensen, sammesteds.
 

Aar 1827 den 9de Martii fremlagde samtlige Gaardmænd af Dongshøjerup, navnlig Marker Nielsen, Peder Pallesen, Hendrik Andersen, Morten Andersen, Rasmus Rasmussen, Lars Hansen, Peder Andersen, Jørgen Pedersen, Morten Hansens Enke, Jens Knudsen, lovlig forkyndt Klage imod Smeden Jens Jørgensen sammesteds, i Anledning af at Smeden skulde have vægret sig ved at udfylde den imellem ham og Gaardmændene i Dongshøjerup under 20 Junii 1803 indgangne Contract. Indklagede mødte personlig, og Parterne bleve forliigte om at oprette en nye Contract paa følgende Vilkaar:

1. Smeden beholder som hidindtil den udlagte Jord, nemlig fem skiepper Land af hver Gaard, samt erholder i Betaling desuden af hver Mand aarlig Een Rigsbankdaler Seddel, som betales ham hver 1ste May, og giøres dermed Begyndelsen førstkommende 1ste May, da de første Gang betaler Smeden denne her bestemte Betaling for indeværende Aar 1827, beregnet fra Aarets Begyndelse til dets Ende, og saaledes fremdeles hvert Aar.

2. Ligeledes forbinder Gaardmændene sig til, om forlanges at pløie og harve, enhver den Jord, som hos ham er udlagt til Smeden, dog skal Smeden derom give Varsel Otte Dage i Forvejen, hvorefter Gaardmanden selv kan vælge, hvilken af de 8 Dage han vil forrette Arbejdet. Ligeledes forbinder Gaardmændene sig til, om forlanges, at udkiøre for Smeden, hver 4 Læs Giødning.

3. For denne til Smeden udlagte Jord, og Betaling med videre, forbinder Smeden sig til at forrette følgende Arbejde for Gaardmændene i Dongshøjrup, for hver Mand at beslaae fire Heste med nye og gamle Skoe, at reparere Plovjern og alt Redskabet til en fuldkommen Plov, at reparere Harve og Forker, at giøre nye Forker, at giøre Buløxer og Tornøxer til Manden selv, samt nye og gamle Leeholder, og Leerne selv at reparere, Hængsler og Klinker til Porte og alle Uddørre i Gaarden, at reparere gamle Skiæreknive, at reparere Jernvækker, og giøre dem af nye, saavelsom nye og gamle Jernstænger at brække Steen op med, Mundbid til Tømmer og Bidsel, Høsthauger at beslaae, Post og Pompetøj at reparere og giøre af nye, tilligemed alle udvendige  Raparationer i Gaarden.

4. Til alt saadant Arbeide, som af Mændene forlanges forrettet, tillægger de selv det fornødne af Jern og Kul.

5. Alt hvad andet Arbeide, som her ikke findes anført, betales aparte efter dets Værdie og Regning til Smeden.

6. Denne Contract imellem samtlige Gaardmand i Dongshøjrup og Smeden Jens Jørgensen skal staae ved Magt, saalænge bemældte Jens Jørgensen lover.

7. Ligeledes skal og samme Accord endnu være gieldende med hans Enke efter hans Død, saalænge hun forsvarligen besørger Smedearbeidet forrettet; dog henstilles denne 7de Post til Herskabets nærmere Approbation.

8. Endelig forbinder ogsaa Smeden sig til at forrette Smedearbeide for Contrahenterne fremfor andre.

9. I Henseende til den Gaard, som endnu beboes af Peder Pallesen, men herefter faaer tvende Beboere, imellem hvilke Gaarden er deelt, da bemærkes, at disse tvende Halvgaarde saavel i Henseende til Smedearbeidet, som hvad ....... efter Contracten skal have for sit Arbeide, ikkun blive at betragte som een Gaard.

10. Gaardmændene i Dongshøjrup erklærer herved tillige, at de har intet at erindre derimod, om Herskabet vil tilfæste Smeden og hans Kone den i denne Contract anførte, til Smeden udlagte Smedejord, naar i samme Fæste bliver indført den Klausul, at dette Fæste skal være forbrudt, saafremt Smeden eller hans Enke ikke lovligen opfylder denne Contract. Tillige bemærkes, at der ved Bortfæstningen af den omtalte Smedejord til Smeden, dog ikke skal afgaae noget af det hver af Gaardene tilliggende Hartkorn. Saaledes blev dette Forliig indgaaet, og bekræftes hermed med Vedkommendes Underskrift

(Underskrifter)

NB: Den 16. marts 1827 blev der indgået en ligelydende kontrakt mellem bymændene i Rårud og Slæbæk og Jens Jørgensen i Dongshøjrup.

   
   
 
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk