Pionererne i Jerseybevægelsen
Forside ] Op ]

 
Pionererne i jerseybevægelsen

Ugeskrift for Landmænd 1903-11
 
Landbohøjskolens ekskursion til Jylland [1903], side 341.
Ekskursionen ledet af professor Goldschmidt; af landbohøjskolens lærere deltog endvidere professor Bøggild.
Turen var planlagt for det sidst afgåede hold af landbrugskandidater, samt for medlemmer af Landbrugskandidatforeningen.
Hovedformålet med ekskursionen var at vise deltagerne typiske besætninger af de indenlandske og fremmede kvægracer, der har betydning her i landet; dette lykkedes så godt, at man på 10 forskellige ejendomme fik lejlighed til at se kvægbesætninger henhørende til 6 forskellige racer, nemlig fynsk, jydsk, korthorn, hollandsk, Ayrshire og jersey. ..
.......
Den nordligste herregård i Danmark er Gårdbogård; den er opstået af vandet, men den gør såvel som ejeren hr. Jørgen Larsen et solidt indtryk. I de senere år er gården jo navnlig bleven bekendt ved sin besætning af jerseykøer, men det er i virkeligheden en ejendom, der frembyder meget andet af interesse.
Hele tilliggendet er jo udtørret søbund, indvunden af den nuværende ejer ved udtørring af Gårdbosø. Der har været store vanskeligheder at kæmpe med; straks efter udtørringen slog jorden revner så store, så en mand kunne begraves deri; med betydelige bekostninger måtte så hele det store areal graves; nu er bunden god, giver rigelige afgrøder og er af stor værdi. Tidligere har der været drevet en betydelig frøavl på inddæmningsarealet, store frømagasiner og mange rensemaskiner minder endnu herom; forskellige skadelige insekter har imidlertid forhindret frøavlens fortsættelse.
Agermarken er let sandjord; dog finder man her en pæn lucernemark; det er en enkelt sejglivet plante på en skrænt, der har givet godsejeren den tanke, at lucernen også kan trives på tarvelig jord. Ensilagestakke og gruber og forskellige andre ting tyder på godsejerens lyst til selv at prøve de forskellige fremmede metoder, der kan anvendes i landbruget.
 
 
Maleri af jerseytyren Bravo. Det hænger endnu på Gårdbogård
 

Jerseykøerne blev studerede med stor interesse; deres ydeevne betegnes stadig ved smørudbytte; når man hører, at en lille ko af 600 pd.s vægt har givet 1200 pd. smør i 4 år, betragtes den selvfølgelig med en vis forundring; det er en årlig smørmængde, der er det halve af dyrets levende vægt. Godsejer Jørgen Larsen holder ikke på bestemte farver; det gullige lød er dog det overvejende. Formen navnlig hovedets facon er ensartet, selv en ringe mængde fremmed navnlig jydsk blod kendes straks på en anden næseform. Køernes ydeevne giver sig ret godt til kende i udseendet; man kunne udpege med nogenlunde sikkerhed de mest ydende dyr.
 

Landbrugskandidatforeningens fællesrejse til Sjælland, Fyn og Jylland 1905., s. 368
.........................
På Skelskøregnen besøgtes også nogle dygtige landmænd.
Pastor Carøe, Magleby har ligesom J.Andersen, Amager, to gange fået 1. præmie i konkurrencen mellem hele markbrug; der er imidlertid andet end marken, som interesser pastoren; nogle jerseykøer blandt kreaturerne tyder på, at præsten selv vil forsøge og prøve de striboltske teorier i praksis."
 
På Nørre-Åbyegnen ser man en mængde forskellige kulturer, som ikke er almindelig i andre egne af landet, der dyrkes bl.a. tobak, humle, konservesærter, foruden at drives alsidig frøavl. Konservesærterne synes i øjeblikket at give gode penge; tobakken er i tilbagegang; i humleavlen er der nærmest stilstand; der anlægges ikke nye haver og humlen ofres kun lidt opmærksomhed. Et særdeles intensivt landbrug så man hos L. Hansen, Indslev; næsten hele marken er optagen til frø- og stamsædavl; afgrøderne var rige og rene. Alt tyder på, at så godt som alle der på egnen forstår at passe deres marker, de var rene og så ud til at give godt udbytte.
Kun et mindre antal af selskabet rejste med til Jylland; de, der tog med, fortrød det næppe, endskønt der mere var lejlighed til at se specialiteter end særlig veldrevne landbrug. Ole Troelsen, Åle Kær, må dog nævnes som en mand, der både kan passe sin gård til fuldkommenhed og tillige få tid til at være sine medmennesker behjælpelige, han er formand i den lokale landboforening og naboernes rådgiver. Ole Troelsen er tillige en af mosedyrkningens praktiske foregangsmænd; afgrøderne i Åle Kær vidner om, at moserne kan gemme uvurderlige skatte.
I omegnen af Åle Kær findes en jerseyko, som på egnen anses for at være verdens bedste smørko; der ventes, at den i indeværende år skal give ca. 800 pd. smør.
[4.4. 1995 modtaget billede af "Danmarks bedste ko med hensyn til Ydelse" tilhørende Kristen og Oline Pedersen, "Pedersdal" i Åle, som ejede gården fra 1885-1917. Rygtet er overleveret af Oline til hendes børnebørn.]

 

Den berømte jerseyko i Åle
 

Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles landøkonomiske ekskursion 1-6. juli 1906. Af landbrugskandidat L.P.M. Larsen.
nr. 24, 23.8. 1906.
Selskabet afrejste fra København til Vordingborg søndag aften 1. juli for næste morgen at aflægge besøg på kammerherre Oxholms gårde Rosenfeldt og Oregård.
På Rosenfeldt er der særlig grund til at fremhæve de store, smukke, velholdte roemarker. På ¼ af agermarken (dvs. ca 200 td. l.) dyrkes roer, og heraf er de 3/4 sukkerroer, som sælges til Nykøbing. Rosenfeldts jorder er i god gødningskraft, hvilket for en del skyldtes det til gården hørende ca. 230 td.l. store engareal.
For øvrigt er man for tiden i færd med at tørlægge ca. 30 td. l. eng ved hjælp af en vindmotor.
Lige udenfor gården findes en lucernemark på 10 td.l. Den er udlagt i byg for 3 år siden på den måde, at lucernen er radsået med 40 pd. pr. td. l. på tværs af den ligeledes radsåede byg.
På 6 td.l. avles frø af Yellow Tankard som giver et udbytte af 10-14 centner pr. td.l. Den pris man får for frøet, står i bestemt forhold til detailprisen, og er derfor meget varierende. 30 øre eller derunder må man ofte nøjes med pr. pd., men man har også engang været oppe på 90 øre pr. pd.
Også Oregård kan i år glæde sig ved rige afgrøder. Her har man i frøblandingen til den ene græsmark ombyttet rødkløver med gul rundbælg og smalbladet kællingetand, og køerne vrager ikke disse planter, når aftøjringen blot sker, inden planterne bliver altfor gamle.
På Oregård findes ligesom på Rosenfeldt ude i marken en ladebygning, der rummer 400 læs, og som er opført meget billig af råt tilhugget træ og tækket med halvgræsser fra sure moser (det såkaldte "Ramme").
Af besætningen tiltrækker navnlig 30 meget smukke jerseykvier sig selskabets opmærksomhed. Dyrene, som er fra ½ - 1 år gamle, er i foråret indført fra Jersey, hvor de i gennemsnit har kostet omtrent 4 £ pr. stk.
Foruden af jerseykvæg består besætningen af rødt dansk kvæg og Breitenburgerkvæg.
Det røde kvæg tilføres frisk blod ved fynske tyre. Man lagde særlig mærke til en meget smuk, mørkerød tyr af Bellinge stamme samt en yngre tyr, der er sønnesøn af den nuværende stamholder i Bellinge, Albinus. Drejer det sig derimod om tilvejebringelse af Breitenburgertyre  stiller sagen sig ulige vanskeligere. Man kunne ganske vist på Rosenfeldt have fået tyre fra selve Breitenburg i Holsten, men uden ringeste oplysning om deres afstamning. Dette har været en medvirkende grund til, at man nu krydser Breitenburgerkvæget med jerseytyre. Som første resultat af denne krydsning præsenteres 4 kalve, hvilke navnlig er prægede af moderdyret. Iøvrigt er disse 4 kun forløbere for en større trup; thi det er meningen, at denne krydsning skal danne basis for den fremtidige besætning på Rosenfeldt, medens man på Oregård agter at drive ren jerseyavl.
Det skal fremhæves, at man såvel på Oregård som på Rosenfeldt ser sin fordel ved at malke 3 gange daglig.
På Oregård leveres børnemælk til København og alle gårdens køer har bestået tuberkulinprøven. Iøvrigt behandles mælken på eget mejeri, som findes på Rosenfeldt. I dette mejeri, hvor docent Fjord i sin tid foretog de bekendte forsøg med Lefeldts diskontinuerlige centrifuge, snurrer nu moderne Alfa centrifuger.
For at beskytte tillægget som for største delen findes på den til Rosenfeldt gods hørende gård Knudskovgård, undersøges skummetmælken daglig med Storchs Reagens og man har gjort den mand, der passer kalvene, interesseret i at dette udføres på tilfredsstillende måde, idet han får 2 kroner for hver kalv, som består tuberkulinprøven, efter at man har ophørt med at give den mælk.
Om den store svinebesætning af dansk race skal bemærkes, at man ikke krydser med Yorkshire, hvorimod der tidligere er anvendt Tamworthorner, af hvilken grund man ser flere røde individer. Der findes også nogle individer med "halstitter"; disse ejendommelige dannelser, som vistnok ofte fandtes hos de gamle landsvin. At svinene til hvilke man tidligere dyrkede kulsukker, ikke slipper for lucernen, er en selvfølge, skønt de ikke - og da navnlig ikke i begyndelsen - æder den med stor begejstring.
Fra Rosenfeldt begiver selskabet sig over Masnesund og Stubbekøbing til Den Classenske Agerbrugsskole på Næsgård.
....
Efter igen at have overnattet i Nykøbing tager selskabet til Holeby, hvor der aflægges besøg på Christoffersens Maskinfabrik. Hvad der her mest forbavser, er fabrikkens storstilethed. Om sommeren fabrikeres petroleumsmotorer og lokomobiler samt tærskeværker, medens fabrikationen af radrensere og såmaskiner foregår om vinteren. Udenfor trækker en 5 heste 4 takts petroleumsmotor et selvrensende tærskeværk, og indenfor er damphammeren og klippemaskinerne i fuld virksomhed. Stor interesse vækker en hjulringsstrammer, som også ses i virksomhed. Man er herved i stand til i ganske kort tid at stramme hjulringen i kold tilstand uden at tage den af  hjulet.
Men for iøvrigt er her ikke tid til langvarige betragtninger; thi Christoffersens Maskinfabrik tages kun en passant, og vognene holder parat til at føre selskabet til godsejer Friderichsen på Kærstrup.
Vinterærter i blanding med rug står her - som flere andre steder bl.a. på Rosenfeldt - udmærket, men iøvrigt er opmærksomheden  her navnlig henvendt på besætningen, som er af ren jerseyrace og indført fra Jersey 1904-05-06.
Besætningen består af 173 køer, 10 tyre, 12 stk. ungkvæg og 49 kalve. Køerne der i de fleste tilfælde kun har kælvet 1 eller 2 gange, men som fodres kraftigt, gav sidste år gennemsnitlig 4212 pd. mælk med 5,38 pct. fedt, og mælken indbragte en gennemsnitspris af 5,60 øre pr. pd.
Der findes ikke ajlebeholder, men ajlen opsamles i svensk tørvestrøelse, hvoraf der til dette brug anvendes ca 2000 ctnr.
På Kærstrup produceres ikke fedesvin, hvorimod der findes 20 grisesøer, hvis grise sælges i 4 ugers alderen.
Fra Kærstrup gik turen til Højbygård, som drives af "De danske Sukkerfabrikker".....
Efter at have overnattet i Nakskov tog selskabet til Langeland for at bese lensgreve Ahlefeldt- Laurvigens gods Tranekær.
Her dyrkes foderplanter i de 3/4 af agermakren, idet der er vedvarende græs i 180 td. l. Lucerne i 120 td. l. , medens der i resten af agermakrne veksles med roer og vårsæd. Til roer gives 50 læs staldgødning pr td. l. og der avles c. 500 td. pr. td. l.
Størst interesse vækker de store lucernemarker. Man har her lejlighed til at overbevise sig om, at det ikke er jordens bonitet, der er det afgørende ved lucernedyrkningen; thi såvel den svære som den lette jord bugner af lucerne. Men man har jo også på Tranekær så rige erfaringer angående lucernedyrkning som vel ingen andre steder her i landet. En lucernemark, som har ligget en halv snes år, bærer også en tæt, kraftig ensartet bestand; vi måler her planter på 11 kvarter. Forøvrigt har Langelands lucernemarker det tilfælles med de fleste andre lucernemarker, vi ser på turen, at de er temmelig stærkt angrebne af skivesvamp. Der avles i år meget lucernehø, og man prøver desuden at tilberede ensilage af 2. og 3. slæt.
Til Tranekær gods hører ca. 200 tdl. mosekultureng, hvoraf den overvejende del er god lavmose. Et mindre stykke svampet højmose afgiver udmærket tørvestrøelse, der også benyttes til opsugning af ajlen.
På Pæregård så vi talrige krydsninger mellem rødt dansk kvæg og jersey, af hvilke racer der som bekendt også drives renavl.
I sommertiden går køerne løse om formiddagen på de vedvarende græsmarker men kommer hver eftermiddag på stald og får deres lucerne.
Mælken anvendes hovedsagelig til fremstilling af Goudaost (80 pct af mælken er sødmælk).
Svinebesætningen er på 600 individer, alle af dansk landrace. På Grønslettegård har man nylig opført et svinehus, som rummer 400 svin, og ved hvis opførelse der intet er sparet, hvor det gælder godt leje til dyrene og praktisk indretning af huset; medens til gengæld overdækningen er søgt gjort så billig som mulig ved bl.a. at spare loftet og gøre taget meget fladt.
Tra Tranekær skal endnu fremhæves hønseriet, om hvis størrelse man får en forestilling, når man hører, at der hertil et år blev købt ikke mindre end 1000 td. hvede.
Foruden fodringsforsøg foretages også race- og stammeforsøg, og at der i denne retning er meget at gøre, derpå tyder bl.a. at man på Tranekær har høns, som årlig har lagt 211 æg eller ca 1½ gange så mange, som man ellers regner årlig pr. høne i en god hønsebestand.
Til fedning benyttes navnlig et krydsningsprodukt af Indiske Kamphøns og Plymouth-Rocks. Fedningen afsluttes med stopning, hvilken foregår med maskine. Dyret kan ved denne fremgangsmåde tiltage indtil 1½ pd. i vægt på 8 dage.
Endelig drives nu også kaninavl; og her lægger man navnlig vægt på SØlvkaninen, hvis pels er ret kostbar.
Over Svendborg tager selskabet nu til Odense for næste dag ...

Den kgl Veterinær- og Landbohøjskoles landøkonomiske ekskursion 9.-12- juli 1907. Af assistent L.P.M. Larsen

Næste dag gik turen pr. vogn til Ødum, hvor man først gæstede proprietær P. Thomsen, hvis jerseybesætning man beså. Denne er indført fra Jersey i 1904 og køerne har i gennemsnit kostet ca 300 kr. pr. stk. Der drives nu renavl med jersey, og tillægget er meget smukt og lovende. En samling ungkvæg tog således nogle dage efter ekskursionens besøg 1. præmie ved dyrskuet i Herning. Kalvene får råmælk de 3 første dage og får i reglen lov til at patte i ca. 2 måneder, idet der sættes flere kalve til én gammelmalkende ko.
Om vinteren får hver ko daglig  3 pd. kraftfoder, 50 pd. roer, 8 pd. hø og 4 pd. halm, medens de i det hele årlig får hver ca 4200 foderenheder. Dette foder betalte køerne i 1905 gennemsnitlig med hver 5431 pd. mælk med 5,70 pct fedt og i 1906 med hver 5503 pd. mælk med 5,63 pct. fedt, hvilket vil sige, at køerne i gennemsnit giver hver ca. 350 pd. smør årlig. Men enkelte individer når selvfølgelig langt højere op. Den ko der har højest fedtprocent (7,31) giver 1 pd. smør for hver 12 pd. mælk. En anden ko - nr. 4 - blev som kvie købt for 325 kr. Den har i de 3 første år givet 1232 pd. smør. I det sidste år gav den 5930 pd. mælk med 6,72 pct. fedt eller 452 pd. smør, således at den brugte 13,1 pd. mælk til 1 pd. smør. Samme år fik den 4284 foderenheder; 100 foderenheder gav således 138 pd. mælk eller 10,6 pd. smør.
Man aflagde nu besøg hos husmændene N. Kristensen og S.Kr. Nielsen i Ødum ....
Hos landbrugslærer H. Clausager i Ødum findes en meget smuk besætning af jydsk kvæg. Svinene er for en stor del krydsninger mellem dansk landrace og Berkshire. Hr. Clausager mener nemlig, disse krydsninger er mere modstandsdygtige end landsvinene mod skorpe på ryggen.
 

Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles landøkonomiske ekskursion i juli 1908. Af assistent L.P.M. Larsen.
 ".........
Næste dag tog vi til Langeskov, for at bese det derværende fællesmejeri, som ejes af hr. A. Andersen, der tillige ejer Bakkegården [nu Truelsholm] i Langeskov.
Mejeriet, som tidligere har været besøgt af Landbohøjskolens ekskursioner er fuldtud moderne monteret og har ret stor osteproduktion. Der produceres også Røgost [Rygeost], der ligesom boghvedegrød hører til de fynske nationalretter.
På Bakkegården findes meget imponerende bygninger; en af deltagerne, som ofte har kørt forbi med banen, bliver således forbavset over at se, at det, som han hidtil har antaget for beboelsesbygning, viser sig at være svinehus.
At der findes vindmotor og elektrisk lys, skal kun lige nævnes. Der er for nylig anlagt store frugthaver, i hvilke hvert andet træ er lavstammet, hvert andet mere højstammet, medens der mellem træerne dyrkes rodfrugt. Det er meningen med tiden at borttage de lavstammede træer

 

Jerseybesætningen på Bakkegården
 
Hvad der imidlertid fængsler mest på Bakkegården er jerseybesætningen, med hvilken ejeren er særdeles godt tilfreds, og han mener at have gjort den erfaring, at de trivelige individer altid er særlig gode. En ko har i et år efter 1ste kalv givet 442 pd. smør."
 

Den kgl. Veterinær og Landbohøjskoles landøkonomiske Ekskursion den 10.-15- juli 1910. Af assistent G. Engel.
Efter at have overnattet i Nakskov tog selskabet næste morgen til Langeland for at besøge lensgreve Ahlefeldt-Laurvigens gods, Tranekær.
Til godset hører 4 gårde, Tranekær Slots ladegård, Pæregård, Grønslettegård og Bjergbygård, der nu drives under et og tilsammen har et areal af ca. 950 tdr. land.
Medens man på Lolland og Falster øjensynlig baserede sin drift på at avle så meget som muligt af direkte sælgelige afgrøder, var det på Tranekær foderplanterne, der indtog hovedpladsen, idet der her drives 100 tdr. l. med lucerne, 110 tdr. l. permanent græs og ca. 230 tdr. l. er kultiveret eng. Resten af arealet drives med roer, byg og havre.
Det, der her først og fremmest tiltrak sig opmærksomheden, var den udstrakte lucernedyrkning. Intet steds i landet har man vel større erfaring på lucernedyrkningens område end her, og man sætter stadig lucernen meget højt som foderplante. For et par år siden foretog man forsøg med at ensilere anden og tredie slæt af lucernen, men forsøget er atter opgivet, da tabet ved omsætningerne blev for stort 15-16 pd. ensilage til 1 foderenhed - og fordøjeligheden led også ved ensileringen. Nu opfodres den i frisk tilstand eller som hø. Lucernen udlægges i havre; der sås 150 pd. havre, og ca 8 dage efter endt ukrudtsharvning radsås med 5 tommers afstand 35 pd. lucerne pr. td. l. Man var i de ældre lucernemarker ved 2. slæt og bortset fra enkelte angrebne pletter af kløverål og skivesvamp er afgrøderne i såvel ældre som yngre marker fortrinlige. Tidligere anvendte man podejord, men af frygt for, at sygdomme med podejorden indslæbtes i markerne, er der nu igangsat forsøg med podning af nitragin.
På Pæregård så vi krydsninger mellem rødt dansk kvæg og jerseykvæg, ligesom også begge racer i renavl. Der anstilles her sammenlignende undersøgelser over omkostninger ved opdrættet af dels de rene racer og dels krydsningerne. Af hver slags er udtaget 9 stykker, og alt foder afvejes nøjagtigt til  hvert hold - 3 stykker i holdet. Kalvene vejes ugentlig.
Om sommeren er køerne på græs fra kl. 7 om morgenen til hen på eftermiddagen, hvor de da kommer på stald og får kraftfoder og lucerne. Vi overværede netop indbindingen, og morsomt var det at se, hvor hurtigt og let - uden forvirring og slagsmål - køerne fandt deres plads og indbindingen i det hele taget foregik. Der indvendes så ofte, når det tilrådes at lade køerne mindst en gang daglig komme ud af stalden for at få nogen motion og frisk luft, at det er et altfor omstændeligt arbejde, og at uroen blandt køerne forårsager nedgang i mælkeudbyttet. Efter hvad vi så på Tranekær, tror jeg, at de fleste landmænd ville blive behageligt overraskede over den ringe uro og ulejlighed, en daglig ud- og indbinding ville forårsage, når først køerne var vante dertil - og det bliver de hurtigt -, og udgift og ulejlighed ville sikkert være ringe i sammenligning med de fordele, der opnåedes ved, at forskellige sygdomme og andre ulemper, der direkte eller indirekte skyldes mangel på motion og frisk luft, blev sjældnere gæster i vore kostalde.
Af den 700 stkr. store kvægbesætning er ca. 500 fri for tuberkulose, og der iagttages omhyggelig afsondring mellem sunde og reagerende og foretages halvårlig tuberkulinindsprøjtninger og desinfektion. Kostalden er indrettet efter Hegelunds mønster, og der findes praktiske krybbeskillerum mellem hver ko.
Mælken anvendes til fremstilling af fede oste - Gouda- og Schweizerost.
På Grønslettegård findes samlet hele ejendommens svinebesætning, ca. 650 individer, og der er gjort alt for at indrette et godt og rent leje for svinene.
I løbet af den sidste halve snes år er der såvel med kvæg som med svin udført en del fodringsforsøg, for hvilke resultater findes i forskellige trykte meddelelser.

Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles landøkonomiske ekskursion den 2.6. juli 1911. Af assistent G. Engel.

Herfra går turen gennem den store Nordby Hede, hvoraf halvdelen nu er plantage til Madebjerggård. Af størst interesse her er den udstrakte kartoffeldyrkning, der på Madebjerggård indtager et standpunkt som sukkerroerne for mange lollandfalsterske gårde. I et 10 marks sædskifte findes 3 skifter med kartofler, og disse er genstand for en meget intensiv behandling, udført altsammen uden håndkraft. OM foråret opkammes jorden, og kartoflerne lægges med maskine mellem kammene og dækkes med ukrudtsharve, en harvning, der gentages efter 6-8 dages forløb. Når spiren er ved at bryde igennem, flækkes kammene over kartoflerne, og der harves atter efter 8 dages forløb. Efter at kartoflerne er komne op radrenses gentagne for tilsidst at afslutte med en hypning. Der anvendes oversprøjtning med Bordeauxvædske mod kartoffelsygen. Optagningen sker med maskine. Afgrøderne er meget smukke og rene.
Foruden kartoflerne har hr. Holm endnu et kælebarn, lucernen, hvoraf der findes et større areal, og i et stykke rug var efter gødskning med 6000 pd. kali udlagt lucerne, der dog ved spiringen havde lidt en del af tørke.
Besætningen består af dels rent jersey, dels af krydsning af jersey og rødt dansk malkekvæg, og hr. Holm er af dem, der  holder på jerseykvæget trods dets modtagelighed for tuberkulose og lollandsk syge. Der findes en meget stor svinebesætning, og svinestalden er indrettet således, at svinenes liggeplads er hævet et par alen over gulvet, en indretning, svinene syntes at sætte særdeles pris på, og de vænnede sig hurtigt til at entre op ad trappen til deres rene leje.

Gårdejer S. Gylling Holm, Damgård: Heste jysk race, kvæg dels af jersey og dels af rødt dansk malkerace

Brattingsborg
Kvæget. dels rødt dansk malkekvæg, dels af Ayrshire samt nogle enkelte af de gamle brogede Samsøkøer.

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk