Gårdejer Christen Hansens dagbog, Vejstrup
Forside ] Op ]

 
Gårdejer Christen Hansen dagbog

Dagbog ført af
gårdejer Christen Hansen
Rosagergård, Vejstrup

 
 NB: Dagbogen er i privat eje.
 
Den 3die August l885!
Da jeg den 12. Juli sluttede, eller rettere, fylde min skrivebog om mit Livs Førelse, tænkte jeg, nu er jeg færdig med den slags Skriverie! Imidlertid er jeg nu kommen paa den Tanke, om jeg muligen kunne føre et slags Dagbog fra nu af, og fremdeles saalænge Vorherre giver mig dertil Kræfter, og tager nu fat, og begynder fra igaar Søndag den 2. Avgust. Da jeg stod op om Morgenen havde det regnet om Natten, og saa ud til meget mere, som da ogsaa kom op paa Morgenstunden, og hen paa Formiddagen. Jeg gik i Kirke, da Kl. var 9½ og efter endt Gudstjeneste hvor der var baade Daab og Nadver tjeneste reiste jeg med min gamle Ven, Gmd. Hans Andersen Aaby Mark Hiem, for om Eftermiddagen at besøge, den saakaldede Christian Mælkekudsk i Vængemosen ved Skaarupøer, hvis Kone var bleven straffet fordig hun havde stjolen Mælk af Spandene der skulle til Mejeriet hos Peder Nielsen Lindegaard. Disse Folk havde sluttet sig til Menigheden, saa jeg længtes efter at gjøre lidt Bekjendtskab med dem, som jeg endnu ikke havde. Det blev for mig et velsignet Møde; thi jeg føldte saa levende, at Guds Aand brugte min Mund, og at Ordet gjorte stærk Indtryk paa Konen; men jeg fik ikke stort andet af hende, end see hende græde næsten udafbrudt, saalænge jeg talede. De takkede for Besøget; Hvad Frugten vil blive kommer jo and paa hvad Jordbund Ordet er falden id. Jeg gik hjem, om af Brohave og besøgte Hans paa Hjemturen. Det var en velsignet Dag.

Mandag den 3die. Det er graaveier til morgen, men siden Sol. Om Eftermiddagen høstede vi vor Rug færdig, og jeg hændede et Læs Tørv for Rasmus Hansen i Brudager Tørvemaal; alt gik vel for mig.
Tirsdag d. 4de Godt Høstveier. Vi kørte Rug ind. Jeg var endnu iaar Sætter, men det var en stræng Tour, thi det var meget svært Korn.
Onsdag d.5. Jeg læste i formiddags i Samuels Bog 4-5 og 6 Kapitel. hvor Philisterne tager Pagtens Ark, men kunne ikke beholde den, thi deres Gud Dagon blev ødelagt og Folket fik Plager, saa det er mærkligt, at læse at de i deres Nød valgte at spænde 2 Nyborne Kør for Arken som de tog fra Kalvene, og disse gik uden videre over til Israel med Pagtens Ark. Om Eftermiddagen kjørte vi Rugrivningen ind og begyndte at tærske den. Jeg var endnu noget træt af Arbejdet fra igaar.
Torsdag d. 6. Godt Veier. Jeg har inat i drømme havt besøg af Peder og hans Søn (lille Christen) og vi var glade sammen, da jeg vognede forekom det mig, at Peder ogsaa var Skolelærer Hjemme i Paradis.
Stærk Hede og Jorden er tør igjen; der er Mangel paa Græs mange Steder. Vorherre har givet en god Dag. Vi tarsk Rivning og Englene var til Tjeneste for Andreas; thi hans ene Haand var nede ved Skovlene paa Maskinen, mens vi tarsk, og slog den ene Finger, saa det var et Guds Under og Maskinen ikke tog Haanden. Ja, Gud ske Lov.
Fredag 7de. Det havde regnet meget stærkt inat, og langt op paa Formiddagen. Jeg var meget træt af Værk i Lemmerne, indtil jeg kom til at arbejde; som først rigtig blev til noget om Eftermiddagen; da gik det over, og jeg var rask om Aftenen. Jeg har skreven til Ane i dag.
Løverdag 8de. Om Morgenen Torden og Regnskyl. Vi task Rug og jeg holt paa hele Dagen, og var rigtig vel; Men som vi holt og om Aftenen, gjorde det slemt i mit venstre Øre, og lidt derefter begynte en saa stærk Smærte i Øret, saa jeg fik en strænge Nat, ja vel nok een af de strængeste jeg har oplevet.
Søndag 9de. Om Morgenen var jeg kommen til Ro, men laa tilsengs hele Dagen. Den voldsomme Feber jeg havde Natten forud var gaaet over, saa jeg sov endeel af Dagen hen, men kunne ikke spise uden lidt.
Mandag 10. Jeg er kommen paa Benene tilmorgen, og har igjen som sædvanlig spist Ølbrød; det er faldet for Øret saa jeg kan kuns høre besværligt. Idag har vi igjen kunne holde Morgenbøn - det kunne jeg slet ikke igaar, Længselen var der, men Kræfterne ikke.
Jeg er Glad, og takker Gud for sin Kjærlighed.
Tirsdag 11. Efterat jeg havde skreven for igaar, gik jeg tilsengs for at hvile mig omtrent Kl.3, for derefter naar vi havde spist Mellemad at gaae ud paa det lille Skovmaal for at see til Faarene. Jeg faldt isøvn men da jeg vognede følte jeg mig rigtig daarlig tilpas med Svimmelhed og Hovepine, jeg gjorde Forsøg at ville gaa udenfor at faa frisk Luft, men jeg kunne ikke gaa Ene, sa Andreas og Johanne hjalp mig. Jeg satte mig paa Trappestenen, og var meget, meget syg, de hjalp mig ind igjen for at faa mig i Sængen; men da de var midt paa Trappen med mig besvimede Jeg, saa jeg kom først til mig selv?, da de havde lagt mig i Sengen, og stænkede koldt Vand paa mit Hoved og Bryst. Andreas havde Bud baade i Aaby og hos Hans og de kom fra begge Stæder. Underlig hvilken Magt Kærlighed er - det gav mig vidtunderlige Løfter, da de kom, og de har havdt deres gode Engle med. Jeg sov godt til Kl. 2, og er nu igjen paa Benene, men Endeel Svimmel.Karen fra Aaby har alene været her med en god Ræt til Middag. Jeg blev Glad og takker Gud; thi den slags Gjærninger velsigner Vorherre. Jeg ønsker at jeg saadan i mit Livs Aften  kan tjene mine Medmennesker.
Onsdag 12. Ja i disse Dage, er den ellers stærke Kæmpe bleven svag, men det gjør saagodt at mærke Venners Deeltagelsem saadan kom Hanses Karen igaar Eftermiddag, ligesom vores Karen havde været om Formiddagen, og jeg var dog ovensænge. Vi høstede Blandkorn i dag og Tirsdag høstede vi Byg. det er godt Høstveier.
Torsdag 13. Godt høstveier.  Vi høster Byg idag. Jeg har havt en urolig Nat men er idag, det synes mig, noget raskere , og Smærterne i Øret i Aftagende. Men ligesom jeg er legemlig svækket, saa er jeg det ogsaa sjæleligt. Jeg længes efter at sige Vorherre rigtig Tak for alle sine Velgjerninger imod mig, men Alting er saa mat i mig men jeg haaber, at ligesom jeg efterhaanden bliver legemlig stærkere saa i lige Maade Sjælelig. Hans Nielsen, Aaby var her, at see til os i  Aftenen.
Fredag 14. Storm og Regnbyger. Jeg har havt lidt bedre Roe inat der er gaat Hul i Øret, saa der flyder ud af det; det er lindret med Smerterne, og jeg føler mig idag meget raskere; Vi bandt Byg og om Eftermiddagen og jeg var med at trille; men blev træt og maatte gaa Hjem noget før Aften.
Løverdag 15. En urolig Nat. Jeg kunne ikke taale Arbeidet igaar, og er endnu ikke ret vel til morgen. Godt Høstveier! Vi binder Korn, idag igjen, og jeg glædede mig ved at se det meget gode Korn, da jeg var ovre med Mellemad; Men Luften var saa Kold saa jeg deraf blev daarlig Tilpas.
Søndag 16. Jeg blev syg i Øret inat, og kom kuns først til at sove efter Midnat. Jeg er noget Mat Tilmorgen, og kommer tilat blive Hjemme idag. Jeg længes efter Venner. Ligesom jeg havde skreven dette kom Hans, og jeg blev Glad. Om Eftermiddagen fik jeg Besøg af min Svoger Morten Kohave og min Sødster, og blev heelt Livlig og vel. Pedersen var paa Reiser, saa der var Ingen Gudstjeneste.
Mandag 17. Inat sov jeg Endeel bedre og havde meget mindre Smerter. Idag er det godt Høstveier, men det har regnet inat. Vi høstede Byg i Æremarken?
Tirsdag 18. Jeg har havt en god Nat, og er glad og godt tilpas tilmorgen; jeg har svedet saameget stærkt inat. Vi kører Byg ind, men blev forhindret af Regnveier midt paa Eftermiddagen.
Onsdag 19. Stærk Regn inat, det blæser en Nordenvind, men seer urolig ud; dog om Eftermiddagen godt Høstveier! Vi høstede Byg og Haure paa Bøies=Banke, og jeg var endog saa rask at jeg bandt Byg op.
Torsdag 20. Stærk Regn inat, men godt Høstveier, saa vi havde travlt med at binde op, hele Eftermiddagen.Jeg er nu saa rask at jeg har trillet, og kunne nok taale det.
Fredag 21. En køn Morgenstund, og godt Høstveier hele Dagen;vi kørte Bygrivning ind om Formiddagen ad 1 Mark og om Eftermiddagen 14 store Læs Byg ind ad en anden.
Løverdag 22. Stærk Regn inat, og Regnbyger om Dagen, saa det blev ikke Kornveier. Jeg har idag skreven Brev til min gamle Ven Bundtmager Andersen, Vandløse, Valdby Station.
Søndag 23. Godt Veier. Jeg var i Kirke, og om Eftermiddagen var Moder og jeg kørende i Aaby.
Mandag 24. Høstveier. Vi kørte Korn ind hele Dagen. Jeg var noget raskere end de forige Dage, saa jeg tog deel i Arbejdet hele Dagen.
Tirsdag 25. Godt Høstveier. Vi kørte nogle Læs Blandkorn ind, rev omtrent 2 Marker og kørte Rivningen ind.
Onsdag 26. Godt Høstveier!. Vi kørte det sidste Korn ind fra Marken, saa nu mnagler vi kuns lidt Byg, fra Mosejorden, Bøiesbanke.
Torsdag 27. Høudt? Veier. Jeg pløjede Brakjord og de andre kørte Gjødning paa Rugstuppen til Roer, Andreas havde om Aftenen forud været til et saakaldt Friskolemøde hos Niels Madsen hvor de blev enige om, at opgive Friskolen i Veistrup indtilvidere; det var mig ingen Overraskelse; thi jeg havde længe forud erfaret at Betingelsen for en Friskole var ikke tilstæde, idet at vedkommende har saa forskelligt Syn paa Skole og gjør saaledes forskelligt Krav thi ellers havde Jens Madsen selfølgelig bleven; da han er særdeles begavet som Børneven og i alle Maader vel skikket til at holde Skole for Livet. Saadan kan det gaa, det er netop 30 Aar siden jeg tog mine Børn fra Statsskolen og begynde at holde Skole selv.
Fredag 28. Køndt Veier. Jeg pløiede Brakjord.
Løverdag 29. Igjen Køndt Veier og jeg pløiede igjen Brakjord, der skal saas med samme Pløining
Søndag 29. Stærkt tørreveier. Jeg var i Kirke, der kom min Ven Hans Larsen fra Høiby. Jeg kørte for ham om Eftermiddagen baade til Aaby og over til Hans.
Mandag 30. Godt Veier. Vi kørte vort sidste Læs Korn ind. Jeg pløiede om Formiddagen, om Eftermiddagen var Andreas i Lundeborg med et stort Læs Æbler, det var en stræng Dag for mig med Arbeide, saa jeg var dygtig træt.
Tirsdag d. 1. September. Jeg pløiede Rugstub og de andre kørte Gødning derpaa til Roer.
Onsdag 2. Stadig tørreveier. Keg pløier, omtrent 1 Tdr. Lad hver Dag.
Torsdag 3. Idag blæser det og er Graaveier. Jeg pløier.
Fredag 4. Stille og mildt Veier, med lidt Regn om Eftermiddagen, men jeg pløiede hele Dage, og Andreas blev omtrent færdig med at gjøde hele Marken. Vi har saaledes gjødet hele den nordre Høiskolemark med Sommergjødning, omtrent 80 Læs.
Løverdag d. 5. Stærkt Regnveier Inat, med Blæst, saa der er blæst en Gren ad det store Gravensteen Æbletræ. Jeg var bleven noget forkølet af Regnveieret igaar saa jeg var lidt daarlig i Aftes, men har svedet stærkt Inat og er idag godt tilpas. I dag besøgte Ane os med begge sine Smaadrenge, og lille Maren, Det har været Graaveier.
Søndag 6. Godt Veier med lidt Blæst. Idag var vi til Nadverbordet og Niels og lille Peder besøgte os.
Mandag 7. Stille og mildt, faldet meget Dug. Hans og Jørgen Ditlev besøgte os.
Tirsdag 8. Godt Veier. Stort politisk Møde ved Svendborg. Moder og mig besøgte dem i Aaby, hvor Ane var med sine smaa Drenge. Vi begyndte at tage Kartofler op idag.
Onsdag 9. Om Eftermiddagen Regnveier. Jeg var daarlig i min Lænd, men arbejdede dog lidt. Vi toge Kartofler op.
Torsdag 10. Køndt Veier. Vi saaede Hvede. Ane besøgte os med sine 2 Smaa drenge og lille Maren.
Fredag 11. Stille køndt Veier. Ane reiste Hjem. Hun spurgte mig hvad jeg mente om vor folkelige Stilling, hvad Enden ville blive, og det kunne jeg ikke besvare, men det bedste Raad jeg vidste det var, om det danske Folk kunne blive ymyget og give Gud Æren; thi det var Selvraadighed der var vor Ulykke; ja at det endog var sjælden, selv af de Kristne, at faa det at høre, at disse Sager kom Vorherre ved, men det skulle vi selv passe, og hvis vi blev saadan ved, var jeg bange, at vor Frihed vil komme til at koste Blod, eller gaa tabt!.
Løverdag 12. En varm Dag med køndt Veier. Vi saaede det sidste af Hveden, og begynde at saa Rug.
Søndag 13. Voldsomt Regnskyl i nat, men op paa Dagen køndt Veier med Solskin. Jeg var i Kirke, hvor Pedersen talede over de Ord: Livet er mere en Moden og Legemet mere end Klæderne, og vidnede at naar vi saa os om, da saa det ud til, at som det nu gik modsat, saa Folk levede, som Moden var mere end Livet og Klæderne mere end Legemet.
Mandag 14. Graaveier, stille og mildt. Vi saaede Rug.
Tirsdag 15. Regnveier inat og tyk Luft idag. Jeg besøgte dem i Aaby. Jeg var saa mat, saa jeg havde tungt ved at gaa derover og Karen maatte strax give mig noget Mad, thi jeg var nær ved at vansmægte, saa kom jeg tilrette  og blev heelt vel.
Onsdag 16. Tørveier men mest tyk Luft. I dag var jeg rask, jeg saaede Rug, og hjalp Hans Pedersen, at reise Huus over Maskingangen.
Torsdag 17. Regneveier, hele Natten og næste hele Dagen.
Fredag 18, Graaveier, men stille og mildt. Andreas var i Svendborg. Jeg lagde i Tærskemaskine, og hjalp Hans Pedersen at sætte Spærer paa Maskinhuset. Jeg var glad og vel i Sind.
Løverdagen 19. Køndt mildt Veier. Vi blev idag færdige med Vintersæden. Jeg havde besøg af Højskolelærer A.K.Dolleris fra Stenum Højskole. Andersen underretter mig om at Pedersen har faaet Byld i Halsen og kan ikke forrette Gudstjeneste imorgen.
Søndag 20. Lidt Regn fra Morgenstunden siden Solskin og køndt Veier. Jeg var ikke rigtig rask, men jeg havde faat Anmodning fra Peders om at tage imod Kirkefolkene og underrette Dem om hans Sygdom, og se hvad det kunne blive til med Mødet i Kirken. Jeg var i nogen Forlegenhed, om Morgenen, og jeg kunne have mest Lyst at gaa tilsengs; men jeg listede mig derop, og der kom Hans Lund mig imøde med de Ord: Du skal være Præst idag, det gjorde et lidt ængstelig Indtryk paa mig. Han føiede til:Du kan nok bekende Troen og bede Fadervor og saa kan vi synge nogle Salmer, og du læser en Prædiken. Jeg turde ikke sige nei til nogen af Delene; Men gik ind i Kirken med Suk og Bøn. Lars Maltgjører kommer derind med samme Opfordring, saa jeg følte det er saadan Aanden vil, saa det er kuns om at give mig hen. Vi sang en Salme og derpaa reiste jeg mig og spurgte Forsamlingen om vi skulle være enige om at bekende Troen og bede Fadervor, og derpaa fremsagte jeg Forsagelsen og Troen og bad Fadervor, og jeg troer neppe at jeg nogensinde har med saadan Dudelighed og Varme bekendt Troen og bedet Fadervor, som nu i denne store Forsamling. Nu var jeg frimodig. Jeg havde en Prædiken af Hostrup, og den skulle jeg da læse, men jeg havde betroet Lars Maltgjører, at det havde mindet mig om jeg ikke skulle fortælle et Støkke af min Livshistorie, og det brænde paa hos ham, saa han bad mig om han maatte stille det Spørgsmaal - enten at læse - eller fortælle, og det Sidste blev valgt. Vorherre lagte sin Velsignelse dertil, saa jeg kom i Aande og aflagde en Bekendelse, baade om den Sjælenød jeg havde været I, ved den falske Underviisning jeg havde faat som Barn, samt om den store Glæde jeg kom til ved at høre det glade Budskab om Salighed af udforskyldt Naade ved Troen paa Jesus Christus. Jeg kunne se at det tiltalte Menigheden, saa vi havde en glad Dag sammen. Jeg gik Glad Hjem med Raksigelse for Guds Naade og nu var jeg bleven heel rask ogsaa legemlig. Denne Dag vil blive een af mit Livs Mærkedage. Idet jeg nedskriver dette er mit Hjærte endnu fyldt med Glæde og Taksigelse for Guds Kjærlighed og Naade.
Mandag 21. Tørt Veier med Blæst. Jeg hentede et Læs Tørv til Jens Lund i Brudager.
Tirsdag 22. Igjen Tørveier, stille Luft. Idag blev Maskinhuset lettet færdig.
Onsdag 23. Godt Veier. Alt vel, Tækket paa Maskinhuset, og pløiede i Ouemarken.
Torsdag 24. Godt Tørreveier. Alt vel. Jeg besøgte Niels Nyborgs syge Kone, og Jørgen Horne, samt Lars Maltgjører.
Fredag 25. Varmt stille Veier. Om Formiddagen pløiede jeg og om Eftermiddagen besøgte jeg Povel Vens Enke og min Broder Niels.
Løverdag 26. Stille mildt Veier. Jeg pløiede Maskinhuset tækket færdig.
Søndag 27. Graaveier. Jeg var i Kirken kørende for Moder og derfra over til Hans paa Besøg sammen med Hans Andersen. Jeg tillod mig at udtale at Menigheden levede fattig under Præstevælde og Folket under Herremandsvælde, og at jeg længtes saa inderlig efter, at Menigheden og Livet i den maatte snardt blive saa stærkt, saa Forældrene selv tog sig af deres Børn og ikke sendte dem til Præsten for at faa dem forberedt til Nadveren, dette var nu 8te  dage før Sines Confirmation.
Mandag 28. Det havde regnet om Natten, om Dagen var det Graaveier og lidt Blæst.
Tirsdag 29. Solskin og stille mildt Veier. Vi pløiede , alt vel; jeg besøgte Rasmus Hansen om Aftenen.
Onsdag 30. Om Natten Regnveier, men køndt Solskin og stille Veier om Dagen. Jeg lavede en Tagrende om Formiddagen til Hestegangen ved det ny Hus og plokked Æbler om Eftermiddagen.
Torsdag 1. October. Om Natten og op paa Formiddagen Regnskyl , om Eftermiddagen køndt Veier. Jeg var i Aaby.Alt vel.
Fredag 2. Regnskyl om Natten og Tørreveier om Dagen. Vi havde Høstgilde. Der forhandledes om Politik! Men ikke om Høsten!.
Løverdag 3. Regnveier om Natten og hele Dagen til hen imod Aften. Andreas var i Nyborg og hendede Soldater og Jenses Forældre fra Sjælland, der ville overvære hans Confirmation.
Søndag 4de. Kjøndt Veier. Confirmation, men jeg var hjemme hele Dagen, skjøndt Hanses Sine blev confirmeret. Det var fattigt for mig hele Dagen; thi det bedrøver mig at Menigheden endnu ligesom Verden følger gammel Vane, og lader deres Børn for første Gang komme tilbords hos Vorherre, efter Statens Anviisning paa en Bestemt Dato enten saa Børnene trænger derfor eller Troer. Gid den Tid snardt maatte komme, da Livet blev saa frisk at det kunne sprænge denne døde Form, at nyde Nadver efter dato og Aarstal, saa de Kristne Forældre tog deres Børn med til Nadverbordet, naar Aanden mindede dem, selv om de kuns var 7 Aar gamle. Da vil Livet bære Frugt i Kjærlighed.
Mandag 5. Graaveier med Regnbyger.
Tirsdag 6. Graaveier og Kulde med Blæst.
Onsdag 7. Stærk Regn om Natten og hele Formiddagen. Jeg fik Underretning om, at den gamle Marie Nyborgs var død, det blev jeg glad for; thi jeg haaber hun er kommen Hjem , til Jesus; thi hun troede, og hun længtes efter Udløsning fra det længe smærtelige Sygeleje, hvor jeg mange Gange har besøgt Hende med et trøstens Ord.
Torsdag 8. Solskin om Formiddagen, men Bygeveier om Eftermiddagen. Jeg plukkede Æbler, drev Tærskemaskine og pløiede. Godt istand?
Fredag 9. Graaveier og Regn om Eftermiddagen. Jeg klippede Faar om Eftermiddagen, Om Formiddagen task vi.
Løverdag 10. Køndt Tørreveier hele Dagen. Jeg pløiede.
Søndag 11. Jeg var i Kirke. Her var Skyttefest, men jeg blev Hjemme hos MOder; thi hun var Kjed af at være alen. Det var godt Veier.
Mandag 12. Godt Veier. Vi tog Roer op, og jeg plukkede Æbler af.
Tirsdag 13. Godt Tørreveier. Jeg fulgte den gamle Marie Nyborgs tiljorde. Vi tog Roer op.
Onsdag 14. Kjøndt Solskin og stille. Vi tog Roer op, og jeg stavlede dem i Kuler. Andreas var til Marke i Svendborg.
Torsdag 15. Stille og mildt Veier. Jeg pløiede, de andre tog Roer op. Karen besøgte os om Eftermiddagen og Hans Nielsen kom om Aftenen.
Fredag 16. Tyk Luft med lidt Regn om Eftermiddagen. Jeg pløiede om Formiddagen og satte Roer (sammen?) om Eftermiddagen.
Løverdag 17. Tyk Luft med Regn. Jeg pløiede og vi kørte Roer.
Søndag 18. Vi var til Vorherres Bord. Det var kjøndt Veier.
Mandag 19. Jeg pløiede, de andre trak Gullerødder op, det var rigtig kjøndt Veier. Der var Efteraarsmøde paa Højskolen. Emanuel Friskolelærer og en Lærer Petersen fra Horses Egnen besøgte mig om Aftenen.
Tirsdag 20. Kjøndt stille Tørreveier med lidt Nattefrost. Jeg pløiede om Formiddagen og kjørte Gullerødder ind om Eftermiddagen.
Onsdag 21. Graaveier, og om Eftermiddagen Regnbyger. Jeg pløiede, de andre var til Møde i Forsamlingshuset.
Torsdag 22. Kjøndt Veier. Jeg pløiede de andre tog Gullerødder op og var til Møde i Forsamlingshuset. Det blev sluttet om Aftenen.
Fredag 23. Graaveier og lidt Blæst. Jeg pløiede om Formiddagen, de andre tog Gullerødder op. Om Eftermiddagen kjørte vi dem sammen.
Løverdag 24. Regnveier omtrent hele Døgnet.
Søndag 25. Graaveier med lidt Regn. Jeg var i Kirke og besøgte Mads Skræders Enke der var syg og min Broder Hans om Eftermiddagen. Vi talede især om det Attentat der var udøvet mod Estrup.
Mandag 26. Regnveier. Vi tarsk og skar Hakkelse.
Tirsdag 27. Graaveier. Jeg pløiede, de andre tog Gullerødder op.
Onsdag 28. Kjøndt Veier om Formiddagen men om Eftermiddagen Regnbyger. Jeg pløiede paa Bøyes Banke. De andre tog Gullerødder (op).
Torsdag 29. Kjøndt Veier hele Dagen. Jeg pløiede , de andre tog Gullerødder op.
Fredag 30. Graaveier mmed Frostluft Nordøst Vind. Vi kjørte Gulerødder ind, jeg var ved Aflæsningen.
Løverdag 31. Vi blev færdige med Gullerødderne, det var graaveier.
Søndag 1. November. Jeg var i Kirke og besøgte om Eftermiddagen min Fødegaard. Det havde frossen om Natten og var Solskins Veier.Andreas fortalte mig før jeg gik i Kirke, at da de vare samlede om Løverdag Aften for at betale Jens Madsen (Friskolelæreren) sin Løn blev de enige om at sælge Bord og Bænke. Dette gjorde et mærkeligt Indtryk paa mig - at hvad jeg for 30 Aar siden med Offervillighed og Hjærtens Lyst havde bekostet, og hvor Børn nu i en Menneskealder havde siddet og nydt en levende Undervisning: Ja at selv nogle af dem der havde været Skolens glade Børn nu var bleven unge Mænd, og at  disse kunne nænne at sælge Skolens Bord og Bænke, det gjorde mig Ondt, saa det randt mig i Tanke. Nu er det gaat med Friskolen, som det gaar i et Dødsbo, hvor Boet der har været samlet ad de Levende - nu da de døde bliver ved Auction solgt og spredt til alle Sider. Ja dette var en Falit.
Mandag 2. Om Natten stærk Frost, hen paa dagen Regnveier der varede til Aften.
Tirsdag 3. Jeg pløiede. Det var kjøndt Veier.
Onsdag 4. Jeg pløiede igjen, de andre arbejdede paa Engen, om Eftermiddagen var de til Skoleaabningsmøde.
Torsdag 5. Jeg pløiede om Formiddagen og var til Menighedsraadsmøde om Eftermiddagen, De andre var paa Engen.
Fredag 6. Jeg pløiede! det var Solskin og mildt Veier.
Løverdag 7. Jeg blev færdig med pløining af den løse Jord om Formiddagen og besøgte dem i Aaby om Eftermiddagen. Det var stille taaget Veier. Det seer mørkt ud med vor Folkefrihed. Gid Folket ville give sig Gud i Vold.
Søndag 8. Taaget Luft. Jeg kørte for Moder til Kirke og om Eftermiddagen besøgte jeg Rasmus Hansen;Han er paa sine gamle dage kommen til Omvendelse og er saa Barneglad ved mine Besøg.
Mandag 9. Stille mildt Veier. Jeg pløiede Grønjord paa Bøjesbanke..De andre arbejdede paa Engmaalet.
Tirsdag 10. Jeg pløiede Grøndjorden færdig paa Bøjes Banke, de andre arbejdede paa Engen. Det var kjønt stille Solskins Veier!
 Onsdag 11. Jeg var i Gudme det havde frossen om Natten, var Kjønt stille Solskin om Formiddagen, men blev Tø og Taage om Eftermiddagen. Jeg besøgte ogsaa min gamle Ven Anders Nielsen, Gudme.
Torsdag 12. Graaveier. Vi solgte det brune Føl til Christen Rasmussen Oure Mark for 150 Kroner.
Fredag 13. Igjen Graavejer med lidt Regn. Jeg skrev til Ane, efter Dagen forud at have modtaget Brev.
Løverdag 14. Kold Luft. Vi pløiede Haven og fik Granspaanerne af Gaardet, som jeg læssede paa Vogn og blev dygtig Træt
Søndag 15. Norden Vind med Frost, og Solskin. Jeg var i Kirke og hjemme om Eftermiddagen.
Mandag 16. Frost og Graaveier hen paa Eftermiddagen sydlig Vind og mildere Veier.
Tirsdag 17.Mildere Veier, saa vi kunne pløie om Eftermiddagen. Vi slagtede Sviin - Vægt Støkt 14-15 Lpd.
Onsdag 18. Klar Frostveier med stille Luft.
Torsdag 19. Klar Frost og stiller Veier.
Fredag 20. Igjen Frost og stille. Jeg besøgte Povel Vends Enke.
Løverdag 21. Frost.
Søndag 22. Frost med Graaveier. Jeg var i Kirke og besøgte Anders Nielsen.
andag 23. Tirsdag 24. Onsdag 25. Torsdag 26 stærk Frost med Østenvind.
Fredag 27. Frost og Snefog med Sydøst Vind.
Lørdag 28. Tø og Regnveier med Syd-Sydvest.
Søndag 29. Tø og Blæst. Jeg besøgte min Broder Niels efterat have været i Kirke.  Johannes Feldthusen var hos ham.
Mandag 30.Vi begyndte igjen at pløie Grønjord.
Tirsdag 1 December. Igjen Tøveier. Vi pløiede. Mildt Veier.
Onsdag 2. Igjen Tø og vi pløiede.
Torsdag 3. Tø. Fredag 4 Tø. Løverdag 5. Tø, Regn og Storm. Vi pløiede hele Ugen.
Søndag 6. Klar Luft nogen Blæst fra Nordvest og Frost mod Aften. Jeg var i Kirke, men det var ellers en noget stræng Dag, men jeg fandt dog Hvile derved, at jeg fik Naade til at kaste ald min Sorg paa Vorherre.
Mandag 7.Tirsdag 8. Onsdag 9.Torsdag 10 Nordvest Vind stærk Frost.
Fredag 11. Løverdag 12 endnu haard Frost med Østenvind.
Søndag 13. Sydvest vind. Isveier og derefter Tø. Jeg var ikke i Kirke; thi jeg var syg o. min Lænd. Hans Nielsen savnede mig og kom derfor ud at besøge mig om Aftenen, og fik min Optegnelse om mit Livs=Historie med sig Hjem.
Mandag 14. Tø og tyk Luft. Vestlig Vind.
Tirsdag 15.Igjen vestlig Vind med Tø. Jeg skrev til Rudme nærmest for at spørge hvorledes det er med lille Gjalmar der var bleven skoldet i Hovedet. Vi valgte idag Sogneraad.
Onsdag 16. Klar Luft og lidt Frost. Jeg er endnu ikke rigtig rask, men arbejder dog paa en Harve til Hans Nielsen.
Torsdag 17. Storm og tyk Luft med Tø.
Fredag 18. Stille mildt Veier, men tyk Luft. Jeg var glad og rask.
Løverdag 19. Solskin og mildt Tøveier det var min Fødselsdag. Min Broder Niels og Pedersen, samt alle Børnene besøgte os og jeg følte rigtig en stille Fred. Om Aftenen kom vi til at tale om vor folkelige Stilling, og jeg kom ved den Lejlighed saa levende til at føle - at jeg her i Huset helst maatte tie stille med at udtale mit Livs=Syn, og at Tiden endnu ikke var kommen, at Folket, jo selv de Kristne kunne give vor Folkesag i Guds Faderhaand, men at deres egne Kræfter og Kloge Fornuft endnu ikke havde udspillet sin Rolle.
Søndag 20. Vi vare til Alters, KOfod forrettede Tjenesten, det var en velsignet Dag, og jeg var saare glad. Jørgen Ditlev og Ane og deres lille Maren havde været her og reiste om Aftenen, det var kjøndt stille Veier. Solskin og dog Tøveier.
Mandag 21. Taaget Luft. Jeg var i Aaby hvor baade Karen og den lille Niels laa syge, derefter besøgte jeg Rasmus Murer i Skaarup, og var heel vel ved den Tour.
Tirsdag 22. Graaveier, og lidt Nattefrost.
Onsdag 23. Igjen Nattefrost, men op paa Dagen Tø og Graaveier. Jeg opgjorte Menighedens Fattigkasse for Aaret l885.
Torsdag 24. Frost og klar Luft med stille ..  Vi hade Juletræ efterat vi havde været i Kirke, og Herluf var med i Kirke og fornøiede sig barnlig ved de mange Lys. Det var mig en glad Aften.
Fredag 25 Juledag. Graaveier og stille, saa det var som en kjøn Foraarsdag. Jeg var i Kirke og var rigtig glad, saa jeg følte  i mit Hjærte - En glædelig Juul! Om Eftermiddagen var jeg hjemme.
Løverdag 26 Anden Juledag igjen kjøndt Veier; Efterat jeg havde været i Kirke besøgte jeg dem i Aaby, hvor Karen var syg af Guldsot og Niels af Meslinger; men de var dog begge lidt fremad; der var foruden mig 3 Friskolelærere, navnlig Lars Hansen, Emanuel og Hans Lund. Lars Hansen opkastede det Spørgsmaal: hvordan kan det dog være med os saa fattig det er bleven i Menigheden, imod den Tid, da vi i de første Aar kom sammen? Jeg følte mig rigtig glad ved at besvare dette spørgsmaal, og jeg blev glad ved selve spørgsmaalet; thi det er sjælden at høre, især blandt de Unge, at de er kommen i Tanke om, en Tilbagegang saa jeg blev livlig og vi fik en venlig Forhandling.
Søndag 27. Igjen i Kirke, graaveier om Formiddagen og om Eftermiddagen Storm, som forsattes hele Natten, Vesten Vind.
 Mandag 28. Storm af Sydvest og Graaveier.
Tirsdag 29. Snebyger og Storm med Frost imod Aften.
Onsdag 30. Frost med klar Luft. Idag var Andreas i Svbg for at betale Skat - eller rettere Endeel deraf, for saa senere at blive pantet for Resten. Ja det er en Følge af Provisoriet; Men jeg troer ikke at Vorherre kan velsigne denne Stilling; thi  det er igjen Selvraadigheden, og Hævnesygen imod den elændige? Regjering, og idet hele, mangel af tro paa Aandens Førelse og det bedrøver mig, at selv de Kristne (i Almindelighed) ikke lader ,som vor timelige Velfærd og folkelige Frihed saadan kom Vorherre ved, saa vi kunne betro os til hans Ledelse; men der var det Folkekraften skulle bruges, derfor er det stærke Raab:Ned med Estrup, saa stærkt i Folkemunde, og det staar klardt for mig at Estrup bliver kuns til Guds Time kommer. Ja det, seer mørkt ud i vort Fædreland, saa mørkt som aldrig før i vore Dage;Jeg ved kuns et Middel hvorved det og hvormed jeg er sikker paa det bliver godt, og det er at give ogsaa vor Folkesag "Gud i Vold". Men dertil mangler vi endnu Betingelserne og det "Ymyghed" og det er mit dybeste Suk for mig selv, for mit Huus for mine Venner, og for mit Folk, at vi i denne forbittrelsens og Hadets, Ondskabens og Forfølgelsens Tid, hvor vi skjøndt hørende til et Folk, er det kommen dertil med os, at vor provisoriske Høireregering har sendt Gendarmer, Soldater af Landets egne Sønner, med Vaaben i Haand for at holde styr paa frisindede Mænd (Venstremænd); Ja, Vorherre har sagt - et Folk som er splidagtig med sig selv kan ikke bestaa, og mit Hjærte ømmer sig for mit Folk;men endnu er vi stillet ligesom Herrens Discipler var, da de engang seilede over genesarets Sø, og det blev haard Storm, men de var jo dygtige Sømænd, og brugte først deres Sømandsdygtighed, men da Søen blev saa høi, at Skibet skjultes af Bølgerne kom de først i Tanker om at række Jesus der laa i Skibets Bavstavn og sov - med de Ord "Herre frels os vi forgaa! Gid det maa gaa os ligedan.Ja ,gid det snardt maa komme dertil, at Alle saa troer paa den treenige Gud til Salighed i Christus Jesus Vorherre, ogsaa maa spille og ligesom Disciplerne med deres egne Kræfter, og raabe:Herre frræls os ellers forgaar vi. Da skal det vise sig at den gamle ad dage er sig selv Lig, saa kommer Hjælpen; thi hans er Riget og Magten og Æren. Og saa kommer Gyldenaaret. Gid det snardt maa ske.
Torsdag 31. Stille Veier.Alt vel, op paa Dagen Sneveier.
Fredag 1. Januar l886. Jeg var i Kirke og heelt vel.
Løverdag 2. Vi besøgte vores Hans og Moder var med, det var Graaveier og Tø; det var en renlig Tour.                           Søndag 3. Stille toget Luft. Jeg var i Kirke og var saare Glad det var en opbyggelig Gudstjeneste. Om Eftermiddagen besøgte jeg R.Hansen og min Broder Hans. Om Aftenen og hele Natten derefter - et voldsom Regnskyl.                            Mandag 4. Igjen Regnveier.
Tirsdag5. Snebyger, og Frost om Natten.
Onsdag 6. Nordvest Storm med Frost. Vi havde Gudstjeneste om Formiddagen, og Menighedsmøde om Eftermiddagen; Pedersen beklagede at kuns 1/5 Deel af Menigheden understøttede Menighedens Fattige, og at vi burde være med dertil Alle der har Evne dertil. Der blev Valgt en ny Mand fra hver Kreds, for at indsamle Bidrag baade til Menighedens fælleds Udgifter, samt ogsaa til Vennegaver udadtil. Der blev en livlig Forhandling, og noget hæftig Kamp mellem Pedersen, Martin Dyrholm og Andersen paa den ene Side og Lars Hansen og mig paa den anden. Grundforskellen var den - Vore Modstandere ville lægge et udvortes  Tryk paa alle Menighedsmedlemmer, saa de skulle alle være med til at yde Bidrag, ikke alene til Menighedens Fattige, men ogsaa til andre Vennegaver. Jeg gjorde Indsigelse derimod og hævdede at vi i Pengesager kun havde Fællesskab i de Udgifter, der vedkom Kirken, de andre var privat og vi havde ikke Ret til ligesom at tage af hinandens Lommer. Jeg var ikke ved Mødet, og kunne ikke rigtig sove om Natten, Spørgsmaalet blev udsat og nyt Møde om 5 Uger.
Torsdag d. 7 Fredag 8. Løverdag 9 Stærk Frost. Løverdag besøgte jeg Niels i Gudme hvor 3 Børn laa syg af Meslinger. 2 Dage forud var jeg i Aaby hvor baade Karen og Niels ligeledes var syge af Meslinger, og Karen havde forud havt Gulsot.
Søndag d. 10. Igjen stærk Frost. Jeg var i Kirke, men hjemme om Eftermiddagen. Det var en velsignet Dag for mig.
Madag 11 - Tirsdag 12 - stille Luft og Frost.
Onsdag 13. Blæst fra Sydvest med lidt Sne. Torsdag 14. Stille Veier.
Fredag 14. Graaveier med Sydvest og lidt Regnveier. Jeg var i Aaby og alt var vel. Karen maatte dog endnu sidde indendørre paa Grund af Meslingerne, de fortalte mig at Læsningen af min Livsførelse fornøiede dem, og jeg mærkede at de lod andre Venner læse deri.
Løverdag 16. Tø og Snebyger om Formiddagen. Vi hæntdede 4 - 3 store Læs Granner i Sortebjerg Vænge. H. Nielsen hjalp os.
Søndag 17. Ingen Tjeneste i Kirken. Frostveier og Snebyger.Jeg besøgte Hans Andersen i Brudager, hvor jeg rigtig kom til at  udtale mit Syn om vor politiske Stilling; Hans Andersen kunne ikke rigtig dele det; men derimod Stine, hans Kone, sagde villig ja dertil, og det glædede mig, thi det er ikke første gang jeg har lagt mærke til, at jeg er godt hørt af Kvinder,og det er ad den Grund at Kvinderne ikke som Mændene støtter sig til Flertallet eller sætter Fornuften til Høibords, men har et aabent Øre for en Aands=ord og det er sole klart at det er Aanden der skal føre vos Friheds og Folkeligheds= Sag til Seier, og det er mit Ønske og jeg kan føie til - min daglige Bøn - at det snardt maatte skee, at Folket vil ymyge sig, og bede Vorherre om Hjælpen; thi hans er dog Riget, Magten og Æren. Da jeg kom Hjem var Hans og hans Kone hos os.
Mandag 18. Sydlig Vind med Blæst og Frost.             Tirsdag 19. Samme Vind. Jeg er forkølet og daarlig i min Lænd.
Onsdag 20. Jeg var lidt raskere, saa jeg var med at skove Ege fra Bøges Banke, Rasmus Kragsbjerg var kommen fra Amerika og besøgte os. Nordøst Vind kuns lidt Frost.
Torsdag 21.Jeg var idag endnu daarlig af Forkølelse og hvilede om Middagen 3 Timer. Det var Graaveier.
Fredag 22. Idag er jeg raskere. Jeg svete inat, og det synes at have hjulpet lidt. Idag er det Sneveier , og Rasmus Kragsberg og jeg var ude at besøge min Broder Niels om Aftenen.
Løverdag 23 - Klar Luft med Østen Vind og Frost. Jeg grunder paa, og med Veemod længes jeg efter at det dog snardt maa blive bedre Tider i vort Folk, saa Guds Ord kan komme til at bo rigelig iblandt os. -Da jeg i Aftes sadt hos min Broder, følte jeg igjen rigtig vor Fattigdom; thi vi kunne slet ikke tale om andet end det reene hverdags - særlig Politisk, - og da jeg ved tidligere givne Leiligheder har stærkt betonet, at Hjælpen skal komme fra Himlen og at det var vor Uløkke - Selvraadighed og Fornuftsklogskab, saa kunne jeg ikke skee paa de Strænge igjen; thi jeg har endnu ikke fundet Ørenlyd derfor uden blandt Kvinder og en en enkelt blandt Mændene, men jeg frygter for at hvis de Kristne ikke snart, kommer til Forstaaelse med, at ogsaa disse timelige Sager, i vort Fædreland og Folkefrihed er i Guds Faderhaand, saa det er Aanden der skal gaa foran og lede og føre Folket, men det er vor Svaghed ikke at tro paa Aand! og det er min Sorg at jeg kan mærke det sygner hen for os, det er saa sjælden nu, at faa en Samtale om Gudsrige og blive Aandsløftet i Fællesskab, og da jeg har det Haab, at det vel Lykkes for Menigheden i Danmark, i Ymyghed at befale vor Folkesag i Guds Faderhaand, saa er det naturlig for mig, at jeg længes efterat erfare, om et saadan Hjærtesuk dog ikke snardt kommer, og saa bliver det fattig for mig naar det er bar Fornuft og Tale om Partihøvdingerne og s.v.
Imidlertid føler jeg mig Barneglad ved den Naade at kunne give mig Gud=Fader i Vold; i det smaa, som idet store, idet timelige som idet evige, og hver eneste Dag beder om en Barnevæxt deri, saa jeg kan blive mere og mere Intet i mig selv men at Chistus lever i mig ,jam det gjøre Helligaanden!
Søndag 24. Vi var Tilalters Moder og mig -O velsignede Dage at komme Tilbords hos Vorherre. Jeg kunne have Lyst og føler Trang til at komme til Nadverbordet, om ikke gjust hver Søndag saa dog meget oftere end jeg kommer; men vi har saameget at slæbe paa, saa det er ikke nemt at blive bedre eftrhaanden, og det varer vel ikke saa længe før, jeg faar Lov til at drikke den ny Vin derhjemme hos min Frelser Jesus: Ja saa bliver det først rigtiggodt.
Mandag 25. Jeg var i Aaby og hjalp dem at tærske Byg. Det gjør mig saagodt at komme derover; thi jeg kan fornemme at det er gode Aander, som er tilhuuse der. Om Aftenen kom Andreas i SLæde derover med Marie og Herløf.
Tirsdag 26. Jeg var paa Bøyes Banke at skove Popler men paa Grund af Sneveier kom vi Hjem før Aften.
Onsdag 17. Idag er det Tøveier, men jeg er ikke rigtig rask. Hans Andersen besøgte mig i Aften, og det hjalp mig, saa jeg blev heel Livlig i Samtalen.
Torsdag 28 -Sneveier med Østen Vind, i dag er jeg rask.
Fredag 29. Et stille mildt Taage=Veier. Vi skovede paa Slæde fra Bøyes Banke; Ane besøgte os, og var kommen da vi om Aftenen kom HJem. Hun havde taget Feil ad Moders Fødselsdag og var kommen en dag for tidlig.
LØverdag 30. Idag var alle vore Børn samlede hos os og vi havde en fornøielig Dag; det gjør saa godt at være elsket og den Løkke troer jeg vi to Gamle kan glæde os ved at være ad vore Børn.
Søndag 31. Stærkt Snefog om Formiddagen . Jeg var i Kirke om Formiddagen og om Eftermiddagen besøgte jeg Anders Nielsen (vores Nabo) .Jeg var glad ved denne Herrens Dag og følte en stille Fred og Glæde. Der har været en Tid i denne Vinter hvor et Tryk har hvilet paa mig, og det er i Følelse af, at mit Livs Aftenstund er kommet, og døden staar ligesom hverdag for døren, og saa det Spørgsmaal! er jeg reisefærdig? Det har jeg ikke rigtig kunne faatklart? Men saa var det endag Aanden hviskede i mit Hjærte, og spurgte mig: Vil du give dig hen i Guds Faderhaand ? og ved dette Spørgsmaal følte jeg to Magter strides i mit Hjærte, og jeg følte saa levende een Stemme sagde villig Ja; Men een Anden sagde Nei; du skal dog ogsaa gjøre noget selv, og du skal voxe noget stærkere i Troen, og jeg sadt ganske stillle og ligesom lyttede paa denne Kamp i mit Hjærte, thi det var ligesom de skifteviis havde Ordet derinde; Men endelig blev jeg hjærtelig Glad, thi mit Hjærte sagde tilsist - jeg vil falde i Guds Faderfavn! Hans Villie skee Jeg er færdig naar han kalder. Jeg giver min Villie heelt og fuldt under hans: Ja, jeg blev glad, og det er nu 5-6 dage siden; Men jeg har endnu være Glad siden ved den Stund, thi det var ligesom en OPgjørelse Guds-Fader fik gjort med mig, hvorved jeg gav ham Lov til at raade for mig og føre mig, ved sin Aand o min Frelsers Favn baade for Tid og Evighed. Gid denne barnlige Tro maa voxe hver eneste Stund jeg skal være her, saa jeg i Sandhed kan udbryde med Apostelen! Jeg lever; dog ikke jeg mere, men Christus lever i mig, og hvad jeg lever i Kjødet, det lever jeg i Guds Søns Tro, Amen, det skee!
Mandag 1ste Februar. Sneveier. Tirsdag 2de.Stille mildt Veier lidt Snee.
Onsdag 3die Igjen noget Snee, Sydvest Vind og Tøveier om Dagen.
Torsdage 4de Om Natten Frost, men om Dagen Tø, det er endnu Slæføre.
Fredag 5te Tyk Luft med Frost. Østen Vind og Kulde.
Løverdag d.6 Lidt Sneveier stille Luft og Graaveier. Jeg besøgte Niels Nyborg og hans Søn, samt Jørgen Horne, og gik glad Hjem i Mørkning- en dag beklagede Moder sig at jeg blev forlænge borte, og det er vist nu det eneste der er iveien imellem os, - at jeg længes efter at besøge Venner, særlig de Fattige, og hun vil gerne jeg skulle være hos hende altid.
Søndag 7de Igjen frost og Kold Luft. Jeg var i Kirke og gik glad hjem. Om Eftermiddagen var jeg hjemme, for Moders Skyld.
Mandag 8. Stille kjønt Frostveier. Vi havde Menighedsraadsmøde.

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk