|
Ja, det kan nok passe, at det var i l901, at Stævnen i Dømmestrup
blev lagt ned. Den var foran Sprøjtehuset, imellem Sprøjtehuset
og Vejen. Det var i et Hak ind i Marken ved Rasmus Madsens gård,
og han fik Lov til at lægge Pletten ind til sin Jord, da Stævnen
blev lagt ned, og Sprøjtehuset blev flyttet. Gården ejes nu
af lærer Djursaa, Fruens Bøge. Det er Rasmus Madsens svigersøn.
Han har forpagtet Gaarden ud. Paa Stævnen laa Stenene i en Halvkreds,
ligesom en Hestesko. Der var ikke en Sten til hver Mand. Der var 24 kørepligtige
og skulde møde paa Stævnen. De maate sidde flere paa hver
Sten. Mellem de midterste Sten i Rundingen, dem der laa længst ud
mod Vejen, var der saa megen Plads, at de kunde køre ud med Sprøjten.
Naar Oldermanden tudede, saa skulde Byens Mænd møde. Dem,
der boede paa Marken, fik Ordre til at møde. Naar nogen kom for
sent, skulde de give 2 sk. i Mulkt. Blev de væk, skulde de give 4 sk. Oldermanden havde en Stok. Den var skaaren i Firkant. Paa den ene Side
var hver Mands Navn brændt i. Paa den anden Side blev der skaaren
en Skjørre ud for den Mands Navn, der kom for silde. Paa den næste
Side blev der skaaren en Skjørre ved dem, der slet ikke mødte,
og paa den sidste Side eller Kant blev der skaaren for dem, der ikke mødte,
naar Regnskabet skulde gøres op.
Der blev skiftet Oldermand Majdagsdag. Henpaa eftermiddagen tudede
Oldermanden Mændene sammen. Det var ved 4-tiden. Det var den gamle
Oldermand, ham der havde været det i et Aar. De samledes i Oldermandens Gaard. Saa blev Regnskabet gjort op. De saa jo efter, hvor mange Skjørrer
hver Mand havde paa Oldermandens Stok. Der blev gerne lavet en ny Stok
hvert Aar, naar den ny Oldermand skulde begynde, Mulktpengene kom i Bykassen,
og de ble v brugt til Brændevin, naar Mændene var samlet. Brændevinen
kom ind paa Bordet i en Potflaske, Mændene drak af 2-3 Glas , der
gik rundt. Forhen havde de Stobe af Træ. Jeg kan nok huske dem. Ved
Oldermandsgildet, saadan kaldte de Gildet ved Majdagsdag, beværtede
Oldermanden dem med Brød eller Æbleskiver.
Gildet kunde somme Tider vare til langt over Midnat. Den Dag fik den
ny Oldermand de Ting, der hørte Oldermanden til. Det gik paa Omgang
med at være Oldermand. Det gik rundt, efter som de boede. Den ny
Oldermand fik Regnskabsbogen og en Kasse til at have Bogen og Pengene
i. Det var bare en almindelig firkantet Kasse uden Laag. Og saa fik han
jo Hornet. Det har Messingmundstykke .
Men nu er det hele jo gaaet over Styr, og der er ingen, der ved, hvor
Bogen og Kassen er, Oldermandshornet er da til endnu.Det hænger i
Forsamlingshuset.
(NB:hornet er siden blevet stjålen fra forsamlingshuset. HN).
Mikkelsdag blev der holdt Mikmosgilde hos Oldermanden. Han tudede Mændene
sammen paa Eftermiddagen, ved 4-Tiden. Til det Gilde skulde han levere
et Lam, stegt, med Smørrebrød til. Den Dag betalte Mændene Smaaredsel. Godsforvalteren paa Søgaard
var her og krævede op. Og saa snakkede de jo og spillede Kort.
Der kunde vare til langt ud paa Natten.
Der var en Bygrusgrav over for Stævnen. Der maatte Byens Mænd
hente Grus, lige saa meget og lige saa tit, de vilde. De betalte ikke noget
for det. Men hvis de kom fra Bramstrup elleer Nr. Lyndelse og hentede,
skulde de betale en Mark for et Læs. Det var ikke meget; men dengang
kørte de jo kun med smaa Læs. De havde kun et Par Hjulbørfulde
paa Vognen. Engang kom de fra Bramstrup med 4 Heste for; men saa maatte
de ogsaa betale 2 Mark. Pengene for Gruset blev altid betalt til Rasmus
Madsen eller jo da Manden i den Gaard. Han afleverede dem saa til Bykassen
ved Oldermandsgildet Majdagsdag.
Det er omkring en Snes Aar siden, at Byhornet kom hen i Forsamlingshuset
at hænge.
Før Mændene skulde samles til et eller andet, blev der
altid tudet sammen til Stævnen først. Da skulde der møde
et fra hvert Sted. Men det behøvede ikke at være Manden selv.
Kom der ingen, skulde der betales Mulkt.
Husmændene havde en Tid deres egen Oldermand. Det gik paa Omgang
imellem dem. Naar han skikkede Bud, skulde de andre Husmænd møde
hos ham og betale. Men det gaar ikke saa langt tilbage i Tiden med Husmændenes
Oldermand som med Gaardmændenes.
Kørmesdag var der Ornegilde. Mændene skulde skiftes ved
at holde Orne et Aar ad Gangen. Kørmesdag kom alle Mændene
hen til den Mand, der havde holdt Orne det sidste Aar. Hver Mand havde
en Skæppe byg med til ham. Han gav saa Smørrebrød,
Brændevin og Øl.
Om Efteraaret var der Smedegilde. Da mødte Mændene hos
Smeden med Korn, og han beværtede dem med Brød og Øl
og Brændevin. Der var 2 Smede i Byen.
Jordemoderen fik Mælk. Det blev i forvejen bekendtgjort, at den
og den Dag kom Jordemoderen og tog imod Mælk. Det skete i et Hus
oppe i Enden af Byen. De, der kom med Mælken, fik Kaffe, men der
var ikke Gilde.
Der var 2 Bydelav til Bryllupper og Barselgilder og Begravelser. Det
skilte ad midt i Byen. Og vi kaldte det den ovste Ende og den neenste Ende.
Men hvis der var Familieskab med nogen i den anden Ende, kom de ogsaa med. |