Godsejer og teglværksejer A. P. Andersens erindringer
Forside ] Op ]

 
Godsejer og teglværksejer A.P. Andersens erindringer

[Om Petersminde Teglværk og Løjtved Gods i Stenstrup sogn.]
 

Far: Godsejer Claus Andersen, Løjtved, født 17 Septb 1842, døde den 20 December 1919, sammesteds og begravedes den 27 Decbr.

Mor: Ane Marie, født Hansen, Løjtved, født 19 Novb 1844, døde den 9 Marts 1925 sammesteds og begravedes den 16 Marts.

I Begyndelsen af 1840erne boede der i Rødme By i den næstforreste, noget tilbageliggende gamle straatækkede Gaard, en Mand som hed Hans Pedersen, gift med Anne Kirstine Jensdatter. Manden var en dygtig Landmand og drev sin Gaard, c 40 Td Land, mønsterværdig. Han var tillige en ivrig Jæger, hvorom der fortælles, at han en Aften i Maaneskin var ude paa Lunds Bakke, (den syd for Lundsbro) og her skød han paa en Hare, men fik imidlertid alle Haglene tilbage mod sig, saa der mentes, at der var noget unaturligt derved; der var et tyndt Lag Sne paa Markerne, saa det var helt lyst, hvorfor han ikke kunde tage fejl. Der gik da ogsaa de underligste Rygter om nævnte Bakke, nogle havde set Kirkelammet med lang Uld slæbende efter sig, fare omkring deroppe, og langs Rødmevejen havde flere set en stor rød Hund spadsere frem og tilbage, med en lang Ildtunge hængende ud af Halsen. Hans Pedersen blev gift i 1842 og hans Hustru var en stor og kraftig Kone, meget dygtig i sit Hus og noget yngre end sin Mand. Hun var fra Lunde Egnen, og hun kunde fortælle hvorledes hun i sine unge Dage havde været med til at udføre Hoveridage paa Løjtved, de vilde gærne have hende til Arbejdet, da hun var saa stor og stærk, saa hun kunde udføre langt mere Arbejde end de fleste andre, ja kunde selv staa sig for Karlenes Arbejde. I Efteraaret 1844 den 19 November fødtes dem en Datter, der i Daaben fik Navnet Anne Marie Hansen, hun voksede til og blev en rask og livlig Pige, som først fik sig en Broder den 15 Februar 1852. Barnet fik Navnet Peder Hansen og han har al sin Tid dreven sin Fædrenegaard mønsterværdig, med en meget fin Besætning af Malkekøer, samt et Føløg eller to. Det var en Fornøjelse at se den pæne Afgrøde han overalt havde paa sine jorder hvert Aar, naar disse da var normale.
I sin Faders Tid, mens han var ung, blev all Jorder merglede og senere drænede, da det oprindelig var aabne Grøfter mellem hver Ager, hvilket jo var meget ubekvemt for at drive Jorderne.

Efterhaanden som Datteren var vokset til, maatte hun tage Del i alt Arbejde og baade slaa Gødning paa vognen hjemme, saavelsom køre Hestene ud i Marken og være med til at strø Gødningen paa Markerne. Dette Arbejde var forøvrigt almindeligt, at Pigerne ved Gaardene skulde være med til alting i Marken; Desuden skulde de malke og muge i Stalden, hvilket skete tidlig om Morgenen og sent om Aftenen, saa der var næsten ingen Fritid. I Høsten skulde Pigerne ogsaa hjælpe til i Markerne. Og der var Liv og Lyst, under Krigen i 1864, hvor der da var Indkvartering overalt i Sognet. I den lille Gaard havde de mange Soldater og disse hjalp saa til med Avlingen, naar Lejlighed gaves. I denne strænge Tid, for Ejerne og Folkene, udbrød der Pest, og der var flere som døde i Byen af denne Sot samt Tyfus.

I disse Høstdage i 1866 og 67 gik den unge Datter og deltog i Arbejdet i Markerne, som gaar ned mod Aaen, der skiller Rødme og Stenstrup. I disse Stenstrup-Marker gik der en ung Mand og svang Leen og satte Kornet sammen, omkap med Folkene i deres Marker paa Rødmesiden, og der gaves jo sikkert ogsaa Lejlighed til at tale og passiare sammen, saa der udviklede sig et godt Naboskab, tilmed da denne Nabo var Sognefogeden i Stenstrup.

Da Datteren blev 23 Aar skulde hun ud at se andre Forhold og kom da i Efteraaret 1867, den 1 Novb, til Præstegaarden i Stenstrup hos Provst Rasmussen, i hvis Hus der var Ungdom og kom mange Fremmede. Der var saaledes meget at se og lære hos den dygtige Provstefrue og næste Foraar og Sommer fornyedes Bekendtskabet med Sognefogdens Søn, Claus ANDERSEN, med hvem hun holdt Bryllup den 2 April 1869.

Midt i Stenstrup By, paa den vestlige Side af Landevejen, ligger tre Gaarde, omtrent tæt op ad hinanden; den midterste af disse Gaarde var Sognefogedgaarden, nu kaldet Mariendal. Den blev ombygget i Slutningen af Halvfemserne, tidligere var det en smuk gammel Bindingsværks rundbygget Gaard, med Straatag og en Slippe imellem Stuehuset og Ladelængerne. Ved selve Gaarden er der kun en Have med Toft og Vanddam. Alle de øvrige ca 60 Td Land Jorder ligger syd paa, og gaar ned til Rødmeaaen. Syd for denne er der en Mark paa c 8 Td Land, som hører til Gaarden. Paa denne JOrdlod laa der indtil 1890, et gammelt Hus, kaldet Nøjsomhed [Ejer Tømmersvend Jens Andersen], og der gik Markvej og offentlig Kirkesti forbi det, fra Rødme til Stenstrup. I dette Hus var der en Søn (og en Datter), som 1840 blev gift med Enken Else ......., (denne Søn hed Anders Jensen) og ejede Gaarden i Stenstrup. I første Ægteskab havde hun 4 Sønner og en Datter, den ældste Søn blev gift med en Pige fra Hundtofte og boede paa den nuværende Fattiggaard, som af dem blev købt af Sognet til Fattiggaard og alderdomshjem, der tilhørte c 30 Td Land. Efter dette Salg købte han Kragsbjerg ved Odense. Han hed Jacob Clausen. En anden Søn var Lars Clausen, som ejede den midterste nuværende nye Gaard i Rødme By. Denne Gaard, hvori der var [Fællesmejeri], brændte ved Lynnedslag sidst i Firserne. Stuehuset var derimod nybygget længe iforvejen og brændte ikke. Den tredie Søn hed Henrik Clausen og boede ved Nyborg, idet han var Skovfoged under Juelsbjerg Gods. Hans Hustru skulde stamme fra en Dame, som opholdt sig paa Juelsbjerg, hun skulde være fra Spanien, og det hed sig at Stamherren paa Juelsbjerg skulde være Fader til hendes Datter Marie. Henrik Clausens Børn antog Familienavnet Oberbeck-Clausen og de fleste bor nu i København og har alle gode Stillinger. Den fjerde Søn hed Offer Clausen, han boede i en Gaard ved Engen, midt i Egebjerg By, men sidst i halvfjerserne solgte han denne Ejendom og flyttede op til Teglværket ved Rødmevejen.

Efter at Enken Else var bleven gift med Anders Jensen, blev Hus og Jordlod lagt sammen med Gaarden og dreves under denne. I deres Ægteskab fødtes kun et Barn, f den 15 Septbr 1842 og han fik i Daaben Navnet Claus Andersen. Fornavnet Claus, vel nok fordi hans Moders første Mand hed Claus. Anders Jensen var Sognefoged i mange Aar, ogsaa under Krigen i 64, hvor han havde et stort Arbejde. I Sognearkivet er en Protokol om Udskrivningen til Kørsel og Vagt. Han døde omkring 1875, hvorefter Claus Andersen overtog Gaarden. Datteren, der hed Karen Johanne, blev gift med en Slesviger, Peder Poulsen, og de boede i en gammel Gaard, som laa lige overfor Mariendal, ved Branddammen. Gaardens Vognport blev ombygget til et lille Hus, som staar endnu til Beboelse. Da denne Gaard blev nedbrudt, flyttedes den ind i Marken ved Landevejen overfor Rødmegyden, nuværende Pedersminde, hvor der var bleven anlagt et lille Teglværk, grundet paa at Peder Poulsen, som var fra Als, havde opdaget at Jordernes Ler lignede Leret ved Egernsund. Teglværket anlagdes i 1869 og Gaarden byggedes i 1878.

I den gamle Gaard i Stenstrup levede Claus Andersen og Hustru et lykkeligt Familieliv, selv om det var med Slid og Slæb, thi de gamle paa Gaarden var ikke nemme at gøre tilpas. Paa Markerne var Arbejdet strengt, der skulde kalkes og hver vinter, og ligeledes paa Brakjorden om Sommeren, kørtes i hundredvis af Læs Mærgel ud paa Jorden, ligesom alle de aabne Grøfter mellem hver Ager, blev gravet op og tillagte med Rør og der var mange Aar hvor det var Regnfuld Vejr, saa Arbejdet blev vanskeligt. Det var et Aar, vist 1880 hvor der en Nat kørtes Korn ind hele Natten, jeg maatte staa oppe paa Slyden og holde Lygten, og der var travlt med at køre ind lige til Kl 4 om morgenen, saa begyndte det at øsregne, men da var der kørt en Del Korn hjem i Hus, hvorimod Naboerne intet havde faaet ind, da de ikke havde benyttet Natten. Fader passede selv alle Kreaturerne, det blev ikke betroet til andre, da det navnlig var herigennem de skulde have Indtægterne. Han var med ved Malkningen og han kærnede selv al Mælken og æltede og slog Smørret i Dritler og saltede det. I Begyndelsen kærnede de med Haanden, siden fik de Snorskiver paa Hestegangen og Kærnen, saa gik det lettere; de lavede ogsaa en Masse Ost og Knapost. Til de store Oste anskaffedes en stor Ostepresse til 3 Oste. Pressen var lavet af et Træstativ, hvor der gik 3 stænger op, og foroven, paa hver af disse, var der en firkantet Kasse, fyldt med store Kampesten, saa de ret kunde veje til naar Osten kom ind derunder.

Inde i Huset havde Mor travlt, da hun kun havde en ung Pige til Hjælp. De første Aar af sit Ægteskab, mens min Bedstemor, Else levede var Mor næsten helt afsondret fra alt, og opholdt sig mest i sit Kammer, med sin førstefødte, thi hendes Svigermor betroede hende ikke ret meget og jeg kan huske, at Svigerinden, Karen Johanne, som boede i Gaarden ligeoverfor, kom over til hende med Middagsmad, naar de skulde have noget som hun vidste de særlig holdt af. Hun sneg sig da bag Gaardens Længe i Haven, om til hendes Kammervindue og bankede paa, hvorefter Maden kom ind derigennem for at Svigermoderen intet skulde se. Efter hendes Død gik der nogle Aar, hvor Mor havde meget at gøre. Efterhaanden som hun fik flere Børn og hun tillige skulde passe hendes Svigerfar, som ikke altid var saa rask. Hun maatte ogsaa hjælpe til med at kærne Smør og lave Ost foruden at hun selv passede Maden; imedens maatte vi større Drenge passe de Smaa og sidde og vugge saalænge den lille sov. Vuggen maatte aldrig staa stille, saa det var et kedeligt Arbejde for os Drenge. Efterhaanden som vi voksede til, skulde vi ogsaa deltage i Markarbejdet og gaa i Skole hveranden Dag. Haven passede Mor ogsaa selv, saa man derfra fik alle Urtesager til Husholdningen, foruden Æbler, Blommer samt Blomster; den var altid holdt i en smuk Orden.

Paa Mariendal blev vi første 6 Børn født:
Anders Peder Andersen, født 23 Maj 1869
Hans Kristian Andersen, født 17 Septbr 1871
Jens Simon Andersen, født 12 Januar 1873
Anna Elisabeth Andersen
Marius Clausen Andersen
Louise Kirstine Andersen

Senere paa Pedersminde
Ludvig Ferdinand Andersen
Petra Hansine Andersen
Claus Johannes Andersen
 

I Begyndelsen af Halvfjerserne (1873-74) begyndte der at arbejdes for en Jernbane fra Odense til Svendborg og dette gav Anledning til at Ophjælpe Egnene langs den projekterede Bane, navnlig hvor Stationerne blev planlagt, spekuleredes der med Byggepladser og byggedes Huse til Købmænd og Haandværkere, ligesom der anlagdes nye Veje fra Hovedlandevejene til Stationerne; alt dette stillede en god Udsigt for Teglværkerne. Foruden Peder Poulsens nylig anlagte Værk var her paa Egnen et Værk af lignende Størrelse ved Langhøjs Mølle, med 2 gamle Højovne og Vindmøllen var beregnet til at trække Teglværkets Maskine og Trosser; der blev nemlig lavet haandstrøgne Sten, alle lagt under aaben Himmel, Leret æltedes i Trosse trukket af Heste og Maskinen var en opretstaaende Ler-Mølle som Leret skovledes i, hvorefter der stod en Mand og skar det af og lagde det op paa Valsen, en Valsepresse, foran hvilken der stod et Afskærerbord, som skar til begge Sider. Efter at Banen var anlagt blev Varerne fra Værket nogle Aar kørt ned til Stenstrup St. Nogle Aar senere anlagdes et Sidespor oppe i Sandgraven i Sandbjerg, hvortil de saa maatte trække de tomme Vogne op med Heste og de læssede Vogne igen ned til Stationen, alt for Tograngeringens Skyld. Dette Værk blev bygget af Michael M. Hansen fra Møllegaarden og hans Broder Peder Hansen fik saa Gaarden, medens Michael nogle Aar senere gik i Kompagni med Arkitekt Haugsted i Odense. Denne var Odense Byes fineste Arkitekt og han førte igennem at der blev lavet meget fine Facadesten, saavel røde som gule og navnlig en Del Formsten efter Arkitektens Tegninger. Sidst i Firserne købte de saa en Gaard paa Egebjerg Hede og flyttede Teglværket derned, nu Langhøjs, fik indlagt Læssespor og byggede Ringovn, saa Værket kom op paa en Produktion af c 2 a 2½ Mill aarlig.
Senere overdrog Michael M. Hansen Værket til Arkitekt Haugsted, alene, han ansatte saa som Bestyrer Ingeniør Rump, som i mange Aar havde været ved Stadsingeniøren i Odense. Han drev Værket paa samme Stadium hele sin Tid og havde gode Varer. Senere ved Haugsteds Død købte Ingeniør Rump Værket, men blev bange for Konkurrencen eller Krigen som var kommen i 1914, saa han igen overdrog Værket til et Aktieselskab, der dannedes ved Køb af dette Værk, samt Juelsbjerg, Stenstrup ny Teglværk og senere Svendborg Aktieteglværk, med Laurits Laursen som Direktør. Dette sidste Værk var oprindelig bygget af Haandværkerne i Svendborg, omkring Aarhundredskiftet og med Hr. Anders Krøyer som Bestyrer.
Han havde nemlig sidst i Firserne anlagt Egebjerg Teglværk, ved Køb af nogle mindre Ejendomme og anlagt Sidespor ind paa Værket. Her var der oprindelig ikke Ringovn, men derimod 2 overhvælvede Ovne af gammel firkantet Facon, men indrettet saaledes, at Afkølingsvarmen kunde føres ind fra den brændte Ovn til den anden, som var fyldt med raa Sten, saaledes at de tildels kunde tørres før der sattes Fyr paa Ovnen. Indfyring forneden. Dette Værk købte Fader (Claus Andersen) for 65.000 Kr i 1896, hvorefter han byggede Ringovn efter F.L. Smidts Tegning, samme Tegning var tidligere benyttet til Opførelse af en Ovn paa Pedersminde nogle Aar før. I 1900 brændte Overbygningen over Ovnen paa Egebjerg Teglværk samt hele Maskinhuset med Maskiner, hvorefter der blev bygget Tørreindretning ved og over Ovnen, samt indlagt andre Maskiner og da havde min Broder H.C. Andersen allerede Aaret i forvejen overtaget Værket i Forpagtning, for en aarlig Afgift af 15.000 Kr., som dog paa Grund af Lock-outen i 1899 og efterfølgende daarlige Tider, blev nedsat til det halve efter 2 Aars Forløb.

Som foran nævnt var Slesvigeren Peder Poulsen bleven gift med Faders Halvsøster Karen Johanne og han begyndte i 1869 at anlægge et lille gammeldags Værk ude paa Jorden overfor Rødmevejen, han byggede først en gammel Højovn og nogle Aar senere endnu en Højovn, henholdsvis paa c 50.000 og 80.000 Sten, disse Ovne var aabne og der fyredes ind forneden, med Tørv til Tørringen der varede 6-7 Dage og siden med Kul til Fuldild, der tog c 5 Dage. Arbejderne skiftedes til at fyre om Natten og fik herfor 1 Kr. Stenene blev væsentlig lavet med Haanden; der blev bygget en Vindmølle beregnet til at trække 2 Trosser som var opstillet ved dens Side, der var Overtræk og Jernhjul. Naar Møllen saa ikke kunde gaa, benyttedes 1 Hest til at trække Bommene. Da Banen saa kom i 1875, blev der anlagt et Læssespor ovre ved Markvejen, som førte over til Jens Murers Hus (og via Rørkær), hertil skulde saa Varerne køres over, om ad Landevejen, og Kul køres til Værket derfra. Saa blev der indlagt Dampmaskine, en 8 Hestes, der trak en opretstaaende Lermølle, hvorfra en Mand saa skulde løfte Leret op i en Valsepresse og afskæres paa et Bord, som skar af til begge Sider, idet Bøjlens Aksel laa midt under Bordet. Her lavedes ogsaa en Del Rør og naar Ovnene om Foraaret skulde tømmes, var der undertiden en hel Snes Vogne som holdt paa Landevejen og ventede paa Udtagningen. I Vinteren 1882 kom Fader saa i Handel med Peder Poulsen om Gaard og Værk, væsentlig paa Foranledning af Stationsforstander Andreasen, og saa tillige fordi Stenstrup ny Teglværk var bleven solgt til Mads Christensen (Ladefoged), dette vilde Far have købt, da han var Medinteressent, men blev overbudt af Mads Christensen, som købte det for 60.000 Kr.

 

 
Petersminde Teglværk 1884

 
For Pedersminde med den nybyggede Gaard og 42 Td Land gav Fader 130.000 og overtog det den 1 April. Han skulde efter 2 Aars Forløb udbetale 10.000 Kr aarlig saa han blev spændt haardt for. I deres Slutseddel om Handelen var der en Klausul, som gav hver af Parterne Ret til at annullere Handelen inden 1 April [Handelen var indgaaet lige efter Nytaar], naar han betalte den anden Part 10.000 Kr. Dette gav Anledning til megen Spekulation for dem begge. Far var næsten bleven bange for Handelen og de strenge Vilkaar, og Folk talte om at det var meget for dyrt købt, samt at nu var der bygget saa meget, at der blev ikke saa stærk Brug for Sten i Fremtiden og der fandtes andre Bygge Materialer, men Mor holdt Modet oppe hos ham og sagde at naar de nu havde købt, saa maatte der være Mening i det og godt for dem, saa fra deres Side blev Handelen ikke omstødt. Peder Poulsen var ogsaa ærgerlig over at have solgt Værket og fortrød Handelen, hans Søn Anders, var adskillige Gange oppe i den gamle Gaard hos Karlene og Fader og gjorde Handelen sort for ham, blot for at hans Fader ikke skulde give efter og annullere Handelen ved at betale de 10.000 Kr. Men ingen af Delene skete.

Det første Fader tog fat paa, var at sætte Maskinen igang først i Marts, før Overtagelsen af hele Ejendommen, da det var saa mildt og Foraarsagtig Vejr. Der blev lavet et lille Hundrede Tusind Sten, men 14 Dage derefter blev det Nattefrost og ødelagde det allermeste. Modgang var der saaledes fra Begyndelsen, men Far tog Fat med friskt Mod og støttedes svært af Mor, der tog Del i al hans Gerning, endskønt hun havde meget at gøre i Huset, idet de stadig drev gamle Gaard (Mariendal) i Stenstrup og havde alle Folkene paa Kost derfra; ligeledes havde de flere Somre unge Karle paa Kost og Logi fra Teglværket, da det kneb med at faa Mandskab, idet der ikke var saa stærkt bebygget her dengang.

Efter at have arbejdet med Værket den første Sommer med en Strygemaskine og 2 Haandstrygere samt gamle Thomsen, som Tagstenssætter og Afsætningen gik helt godt, tænkte Far paa Udvidelse af Teglværket. Han rejste til Korsør og saa paa Taarnborg, den første gamle runde Ringovn; han var omtrent besluttet sig til en saadan, men kom saa i Forbindelse med Arkitekt Aarslev Jensen, Nykøbing Falster. Han havde Patent paa en mere moderne Ovn, vel nok tysk Efterligning, og hos ham bestilte han en Tegning hvorefter saa den gamle Ovn med 16 Kamre og en 50 tm Skorsten blev bygget næste Sommer. Tillige fik han byttet Stuehuset af den gamle P. Poulsens Gaard i Stenstrup med omliggende Have og indrettet til 6 Familier med et Areal af samme Størrelse nede ved Sognefogdens Hus, taget fra Højgaarden, saa han kunde faa anlagt Bane fra Stationen ned til Værket. Det var gamle Jernskinner fra Banen, men da alle Banevogne dengang kun maatte læsses med 5 a 6000 Kg saa gik det helt godt og var en stor Lettelse imod den tidligere Kørsel til Sidespor. Der blev nu bygget Kulhus og nogle smaa Lader, men vi maatte dog sætte Halvdelen af Maskinstenene paa Enden i Laderne eller under aaben Himmel, da der kun var Hylder til c 50.000 Sten.
Alt Leret blev trillet ind paa Hjulbør og der var 5 af de kraftigste Arbejdere til dette; her var saa en Fortriller som fik ½ Mark = 16 Øre mere om Dagen, idet alt Arbejdet blev udført paa Dagleje. Der arbejdedes fra Kl 5 Morgen til 7 Aften med ½ Times Middag. I 2 Somre arbejdede vi hver Søndag Formiddag til Kl 12 og lavede Rørler til Haandmaskinen. For at faa det til at gaa godt skulde man saaledes være alle Steder og føre Kontrol og Opsigt, men Folkene var som Regel flinke, saa Arbejdet gik med Liv og Lyst. Efter nogle Aars Forløb hvor Folkene kun fik 1.66 Øre daglig fik jeg ordnet det saaledes, at naar de havde lavet 12.000 Sten daglig, fik de 2 Kr mere pr 1000 Stk der blev lavet derudover, til lige Deling. Til Fratrilning brugte vi 4 Koner der fik 1.25 Øre pr. Dag. De første 2 Somre i 82 og 83 havde vi den gamle Dannebrogsmand Rasmus Nielsen Bæch, boende i Sognefogedhuset til Bestyrer, han havde været dette i mange Aar hos P. Poulsen. I 1884 vilde han have at jeg skulde hjælpe ham med Tilsyn og Regnskab og allerede Aaret efter maatte jeg gjøre dette ene, da han havde svært ved det, men han kunne ikke undvære Teglværket, men kom hver Søgnedag og tog Del i alt Arbejde, som han saa fik sin Dagleje for. I disse Aar lavede vi 15-1800000 aarlig med Rør og alt - den ene gamle Ovn var allerede brudt ned for at give Plads til Ringovnen, hvorimod den anden blev staaende til midt i halvfemserne og blev brugt om Sommeren til nogle gule Sten, hvortil den var særlig god. I 84 og 85 byggede vi flere Lader ovre ved Ringovnen (gl. Ovn), satte Hylder deri og havde i flere Aar en lille Træstrygemaskine som blev trukket af et Lokomobil, der var lejet for 4 Kr daglig og saa skulde Ejeren endda holde Fyrbøderen med Løn og vi ham Kost. Maskinen laa i det nordlige Hjørne af Værket, over efter Stationen og Leret trilledes saa ind fra den omliggende Mark. Dampmaskinen blev i 84 ombyttet med en 18-Hestes af Frichs Aarhus
Der blev nu bygget Lader og Hylder hvert Aar, de fleste Lægter og Tømmer skar vi selv ud ved et Rundsav ved Møllen og Far tog ihærdig Del i dette Arbejde. Afsætningen blev efterhaanden større og i 1888 flyttedes Langhøjs Teglværk ned ved Banen. Krøyer anlagde sit Teglværk og Anders Buch anlagde ligeledes et lille Værk ved sin Gaard, skønt Priserne var smaa, men Arbejdslønnen var jo billig og ved øget Produktion fik Far det til at gaa godt rundt. I de nærmeste Aar derefter 87 og 88-89 var Priserne endda snarere nedadgaaende, men saa kom Kielerkanalen i 89-90 og til denne solgte vi flere Millioner, som blev sendt pr. Bane til Svendborg, saa kørte man hver Morgen for 5-6 Mand derud og disse foretog saa Omladningen i Skib. Prisen var omkring 18 Kr derude ved Skib og Betalingen kontant.
Alt Salg herhjemme var ellers som Regel mod Kredit til Bygningerne var færdige og Laan optaget.
Først i 90erne byttede man igen Dampmaskinen og fik en større fra H. Rasmussen Co i Odense, den kunde trække 2 Maskiner. Der blev saa opstillet Træstativ ved Maskinhuset og et Jernstativ ved Møllen, samt Træstativ over den anden Strygemaskine, som blev flyttet over ved Enden af Ringovnen. Paa disse Stativer var store Jernsnoreskiver, saa Kraften overførtes ved Staaltraadstoug. I Efteraaret 1885 havde vi det Uheld at en stærk Storm tog hele Overtaget over RIngovnen, det blev løftet op midt paa Skorstenen hvor det skiltes ad og fløj over bag Kulhuset og jævnede en lang Lade med Jorden endskønt den tildels var fyldt med raa Sten, som vi saa maatte tildække med Presenninger. Det var et stort Tab og tog næsten Modet fra Far.

[I 1896 byggede Fader den nye Ringovn, saa Produktionen fordobledes].

I Aarene fra 90 til 96 var der jævn Afsætning og Priser fra 17-21-24 henholdsvis flam, gule og røde ?, og det sidste Aar solgte vi en Del af de allerdaarligste røde C til Esbjerg, der var i stærk Opgang, for 20 Kr her - og Pladserne blev ryddede. Saa i Foraaret 96 kom gamle Carl Laursen hertil fra Esbjerg, han købte Stenstrup ny Teglværk af Mads Ladefogeds Enke for 65.000 Kr, samt store Lars` Gaard ved Rødmevejen. Dennes Jorder grændsende op til Teglværkets og han gav kun 25.000 Kr for hele Gaarden ca 24 Td Land med godt Ler overalt. I det østlige HJørne af denne Ejendoms Jorder byggede han Juelsbjerg Teglværk, som han næste Foraar fik sin Søn Laurits Laursen til at overtage; dette Værk var baseret paa c 3 Mill aarlig. Der blev nu i nogle Aar en heftig Konkurrence imellem alle disse 7 Teglværker og den bedredes ikke, da vi i 1899 fik den store Lock-out, hvor Værkerne næsten laa stille hele Sommeren. Man arbejdede nu hen til at faa en Prisaftale, som ogsaa gik nogle Aar men den havde den Fejl, at man ikke kunde kontrollere om Prisen holdtes, hvilket vist heller ikke var Tilfældet saa ofte. Man fik da oprettet et Salgskontor i Odense, hvor det største Marked var.
Fordelingen af Salget til dette Kontor skete efter forud aarlig Anmeldelse af de forskellige Sorter Sten; Rør og Tagsten var udenfor Fordelingen. I disse Aar skete der noget Salg derude, men vi havde nogle store Tab, da Forretningsføreren Knud Andersen gav nogle store kunder for megen Kredit. I Svendborg fik man ogsaa oprettet Kontor, med Rosenstand som Salgsleder, men her gik det ikke bedre, der blev ogsaa endel Tab, saa man i de følgende Aar arbejdede hen til at faa et samlet Salgskontor for hele Fyen. Dette var vanskeligt at oparbejde, da enhver jo vilde have saa store % af den solgte Varemængde som mulig, men i 1903 kronedes det med Held, saa ogsaa Odense Dampteglværk og Sct Jørgens Teglværk samt Ejby og Skalbjerg kom derindunder og vi fik en dygtig Kontor Leder i vor ene Kollega, Valdemar Nielsen, Skalbjerg Teglværk, som ogsaa var med i Kontoret. Afsætningen blev nu i de følgende Aar indtil 1914 gode med Priser fra 22-28 Kr i Odense og Kreditten blev indskrænket, saa man udsattes ikke for saa store Tab og kunne tildels afsætte Produktionen, hvoraf en Del gik til København og endskønt der ved Odense var St. Jørgens Teglværk med 3.3 Mill og Odense Dampteglværk med 5 Mill Produktion og disse lavede næsten kun flammede Sten..

 


Ansatte på Petersminde Teglværk 1903. Forrest ses A.P. Andersen, iført sort hat.

 

Den 1ste April 1899 overtog jeg Pedersminde i Forpagtning for 8 Aar. Den aarlige Afgift var 30.000 Kr + alle Skatter og Afgifter, men da man fik de daarlige Tider efter Lock-outen i 1899, hvor der blev mindre Afsætning og haardere Konkurrence og jeg tilmed kun havde 10.000 Kr til at sætte i Driften, saa varede det ikke mere end 2 Aar inden jeg kunde indse, at det var umuligt at fortsætte med mindre jeg fik Nedsættelse i Afgiften til det halve. Dette blev saa ordnet samtidig med at H.C. Andersen ogsaa fik sin Afgift halveret. Jeg var imidlertid kommen til at skylde Fader c 50.000 Kr som jeg saa maatte forrente og afbetale i de følgende Aar, samtidig med Afgiften. I 1902 fik vi saa oprettet et Salgskontor her i Stenstrup med Lærer Christiansen, L. Laursens Svigerfader, som Leder, og det varede kun nogle Aar inden det blev samarbejdet med Odense Kontoret og alt Salg paa Fyn blev inddraget herunder. Der blev fastsat salgspriser i hele den sydlige Halvdel af Fyen - andre Steder udenfor Odense, maatte man sælge bedst mulig og alt Salg udenfor Fyen gik udenfor FOrdelingen, saa enhver kunde sælge dertil som han ønskede.

Den 13 April 1907 overtog jeg Pedersminde, Gaard og Teglværk for 180.000 Kr., men forud i Forpagtningstiden havde jeg tildels ombygget Værket og moderniseret det samt indlagt nye Maskiner.
Nu kom der nogle jævnt gode Aar, med Salg af alt hvad man kunde lave og alt Overskud blev benyttet til at udvide og forbedre Maskiner og Bygninger, saa der blev bygget meget paa Pedersminde hvert Aar. I 1908 blev der indlagt en 100 HK Sugegasmotor og denne var meget økonomisk baade i Brændsel og Pasning, hvilken sidste varetoges af Formanden M. Banke samtidig med at han førte Opsynet med Folkene og satte dem i Arbejde.

Man fik nu en Del Byggekrak og tabte nogle Penge ved Haandværkerne 1908 og følgende Aar men fik alligevel nogenlunde Afsætning og udvidede stadig med Bygninger og Hylder, saa man efterhaanden kunde tørre de fleste Sten paa Hylder og Lofter, ligesom der i flere Aar var rivende Afsætning paa Drænsrør, saa det gik stadig fremad indtil 1914, da Krigen kom den 2 August.
Vi var i udmærket Drift med Teglværket i Sommeren 1914 og havde alle Maskiner i Gang, Priserne havde nu i nogle Aar været stabile og man kunde lægge et nogenlunde solidt Overslag over Driftsudgifterne men saa kom Mordet i Sarajevo og dette bevirkede politiske Forviklinger, hvorefter Krigen udbrød den 2den August. Alle 3 Strygemaskiner paa Pedersminde var i fuld Gang men da 22 unge Mænd af vort Mandskab blev indkaldt, maatte man standse med den ene og kort derefter med endnu en Maskine. Den næste Sommer gik Afsætningen nogenlunde men ebbede efterhaanden ud og nu kom der 3-4 Aar hvor man intet kunde beregne og hvor man indskrænkede Produktionen til det halve, eller mere.

I 1916 sammensluttedes de 4 værker, Langhøj, Stenstrup ny og Juelsbjerg i et Aktieselskab "De forenede Teglværker" og Aaret senere købte dette Selskab ogsaa Svendborg Aktieteglværk i Kirkeby, der væsentlig ejedes af Bestyreren A Krøyer og Haandværkere i Svendborg og som var bygget til at konkurrere med os andre men alligevel var kommen i Salgskontoret.

Da dette Aktieselskab ogsaa var ude efter Hans Knudsens, daværende, Stenstrup Aktieteglværk og han i mange Aar havde drevet det med stort Tab og gerne vilde sælge, saa købte jeg i Begyndelsen af 1918 dette Værk til Overtagelse den 1ste April. Lageret overtog jeg til Kontorets Afregningspriser - 3 Kr pr 1000 Stk, og Kullene til Fakturapris.
Den første Sommer laa det helt stille, da man havde stort Lager og først skulde realisere dette. Tiden benyttedes da til at udtage Dampanlægget og installere Elektrisk Drift, samt indlagde helt nye Maskiner med dobbelte Stenudskillende Valser. Udvidelse og Ombygning af selve Brændovnen og Overbygningen blev løftet op, saa at der blev en Etage over Fyrhætterne til Tørring af Rør og Sten (Plads til c 45.000), senere byggedes også nogle af Laderne om og indsattes nye Hylder.
I 1913 omlagde Carlsberg Bryggerierne deres Drift fra c 70 Dampmaskiner til elektrisk Drift. Min bror paa Egebjerg Teglværk og jeg var da inde i København og købte ham en c 100 HK Tvilling Maskine og jeg saa da paa en dobbelt saa stor Schmidt Motor, som dog dengang ikke var til Salg men som jeg Aaret efter fik Brev derinde fra, at nu kunde den faas, hvis jeg ønskede det. - Da Maskinen kun havde ligget som Reserve ved en Kompressor til Isanlægget og meget lidt brugt saa rejste jeg derind og købte den. Carlsberg skulde stille Mandskab til en Montørs Raadighed og levere det hele paa Banevogn, til en meget lav Pris -3800 Kr - og denne Maskine fik jeg saa indlagt i Sommeren 1914 sammen med en ny 42 kubikmeter Kedel fra H. Rasmussen i Odense, til 10 Atmosfæres Tryk. Jeg havde saaledes et Anlæg langt større end jeg havde Brug for til Pedersmindes Drift og dette var væsentlig en Aarsag til at jeg senere købte stenstrup Aktieværk. Den store Dampmaskine lod jeg ligge stille de første Par Aar, men solgte saa i 1917 Sugegasanlægget og indlagde i 1918 elektriske Maskiner til 440 Volt, med Ledninger og Motorer over til Stationsværket, som jeg nu kaldte det. Denne Maskine var nemlig tilstrækkelig stor til at kunne trække begge værker og vi kunde saaledes spare ganske betydelig ved Driften, da det gamle Dampanlæg deroppe havde kostet H Knudsen c 10.000 Kr + Drift aarlig og det næsten ikke kostede mere at holde den store Maskine igang, selv om den ogsaa skulde trække Maskinerne deroppe. Det elektriske Anlæg var meget kostbart da der under Krigen intet Kobber var at opdrive og ingen Firmaer der kunde levere de elektriske Maskiner, udover Thrige i Odense, men jeg havde den store gamle 110 Volt Dynamo som havde været direkte koblet til Generatoren og i dennes Anker og Viklinger var der mange Tusind Pund Kobber og kun ved at Thrige fik denne i Bytte, vilde han paatage sig Leverancen, men jeg maatte betale 12.000 Kr. i Bytte paa Dynamo og Motorer - dog fik vi saa et udmærket ANlæg. -
En Følge af Krigen blev at der ikke kunde faas Brændsel. Kullene blev fordelt gennem Regeringens Kulkontor og der blev ført Kntrol med vore Lagre og Forbrug, saa vi skulle først indhente Tilladelse ved Kulkøb og fik flere Gange afslaaende Svar.
I 1917 arrangerede vi os da med Entreprenør Carl Nielsen, Fruens Bøge og lejede en Tørvemose ovre i Sønder Omme sammen med Egebjerg Teglværk.
Carl Nielsen leverede nemlig ogsaa Tørv til de Sydfyenske Jernbaner og disse leverede tomme Banevogne til Transporten, som kostede henimod 200 Kr for hver Vognladning og Tørven c 40 Kr pr Ton, derovre saa det var dyrt Brændsel og jeg fik 3-400 Vogne i Løbet af 2 Aar. Tillige købte jeg en Del Kokssmuld fra de jydske Gasværker og betalte dette med indtil 65 Kr per Ton, foruden Fragten fra Midtjylland.
De fleste Kul som blev købt i de 2 - 3 dyreste Aar blev af mig betalt med 80-90 Kr per Ton, men der var Tider hvor Kul kostede 150 og 200 Kr per Ton; dog havde jeg i Tide forsynet mig med al mulig Slags Brændsel, som jeg købte ved de mest belejlige Tidspunkter. Det ene Aar købte jeg 2 a 300 Risnumre i Skovene og fik en Maskine til at hugge det i Stykker med, saa det kunde bruges under Dampkedlen sammen med Tørven, som var af den aller bedste Slags - sorte, haarde Skæretørv fra Stakroge. Under saadanne Forhold var det en Selvfølge at Fabrikationen blev dyr, saa Stenpriserne steg saa højt at det næsten var utænkeligt at bygge, da Arbejdslønnen ogsaa stadig forhøjedes. I 1914 gav vi kun 32 Øre pr Time men kom op paa 1.52 i Timen i 1920, men da det meste var Akkordt tjentes der næsten det dobbelte-. En Ugeløn af 100 til 130 Kr til hver enkelt Arbejder var almindeligt i et Par Somre. Prisen pro Mursten blev saa fastsat af Nævn i København og var for flammede Sten 78 Kr ab Værk i nogen Tid, for de andre Sorter tilsvarende Priser. Det var jo store Beløb at regne med og det næsten utroligt at det kunde gaa rundt, men vi var heldige paa alle Maader.

I Aarene fra 1908 og fremad købte jeg efterhaanden flere smaa Naboejendomme for at have Ler til Værket. Saaledes købte jeg Mads Madsens Hus c 2½ Td Land for 4000 Kr. Peder Tømrers Hus med c 2 Td Land for 5000 Kr. Jens Murers Hus med c 3 Td Land for c 6000 Kr. Jens Aagaards - Sognefogedhuset med c 5 Td Land for 8500 Kr og i 1910 Rørkær med c 10 Td Land for 16500 Kr. Endelig efter at have købt Stationsværket, købte jeg i 1919 Højgaarden, hvortil hørte c 24 Td Land for 47000 Kr. Denne var særlig dyr, men jeg gjorde det for at have Ejendommene samlet og med Fremtiden for Øje for Ler og Sporforbindelse. Jeg havde nemlig Aaret i forvejen købt Stationsværket af Hans Knudsen i Svendborg for 130.000 Kr.
Dette Værk var oprindelig bygget for at lave raa Sten til hans Kalkovne i Svendborg, begyndte smaat med Lokomobil, byggede senere en Del Lader og Ringovn til c 7000 Sten pr Kammer og indlagde Dampanlæg, samt købte Hans ANdersens Gaard som han flyttede ned ved Teglværket, efter at have faaet Sporforbindelse hertil fra Lerarealerne ved Gaarden. Da jeg havde overtaget Stationsværket 1 April 1918 solgte jeg Dampanlæg og indlagde Motor for Elektricitet fra Pedersminde samt nye Arbejdsmaskiner med Sump og Valseværk, byggede desuden flere Lader med Hylder samt hævede Overbygningen over Ovnen saaledes at der blev en udmærket Tørreplads heroppe, særlig til røde Sten og Drænsrør. I 1936 købte jeg af Jens Ovesen 14 Td Land flad Lerjord for 25.500 Kr efter forud i 1927 at have købt et Statshusmandsbrug paa Præstemarken med 10 Td Land og nye Bygninger, for 26000 Kr og Astrups Gaard 15 ell 18 ? Td Ld f 35.000 kr [ell 33.000 Kr. ?].
 

Samtidig med at Sydfyenske Jernbane blev anlagt i 1875 tiltog Byggeriet og da Peter Poulsens Værk - nu Pedersminde - stadig udvidede og købte Dampmaskine og byggede Vindmølle til at trække de gammeldags Trosser der æltede Leret til haandstrøgne Sten, som blev lagt ude paa PLadsen under aaben Himmel og Naboerne saa at det gik godt, saa besluttede efternævnte 6 Mænd at anlægge et nyt Teglværk - kaldet Stenstrup ny Teglværk - som blev bygget paa en Mark ved Rødmevejen, tilhørende Mads Christensen - kaldet Ladefoged - nemlig han og hans Svoger, Sadelmager Peder Jensen, Lille Leutved, der boede i den Ejendom dersteds, med takkede Gavle, desuden Far, Claus Andersen, og hans Svoger Gmd Peder Hansen i Rødme, samt Fars Brødre Gmd Lars CLausen, Rødme og Gmd Offer Clausen i Egebjerg. Sidstnævnte solgte nogle Aar senere sin Gaard og blev Bestyrer paa Værket, da den første Leder ikke egnede sig dertil. Der blev indlagt Dampmaskine til at trække 2 Trosser og en mindre Strygemaskine og bygget 2 gammeldags Højovne. Det var gode Varer som blev fremstillet og der blev eksperimenteret med at lave Vingetagsten paa Rørmaskine ved Haandkraft. Far og andre af Interesserne mødte af og til for at deltage i Fabrikationen, ligesom der blev lavet Drænrør med Haandkraft. Tagstenene fik de imidlertid ikke Held med, muligvis fordi Leret var for fed, saa de revnede og blev krumme. Disse 6 Mænd arbejdede saa med Teglværket indtil Foraaret 1882, uden at de fik noget Udbytte ud deraf, saa de blev enige om at afhænde det. Ved et af deres sidste Møder holdt de saa AUktion over det indbyrdes og Mads Christensen, Ladefogedgaarden, blev da højstbydende og fik det tilstaaet for 60.000 Kr. - Han drev nu Værket som hidtil, fik en Ærøbo til Bestyrer, Jørgen Christensen, kaldet Mester, men da Afsætningen i de følgende Aar, kun var sløj og Priserne lave, fik Ejeren ikke noget videre ud af Driften. Han var tilmed bange for at lave større Lager, saasnart han havde nogle Hundrede Tusind staaende solgte han dem billigst mulig, naar der endelig kom Købere til større Partier. Da Mads Christensen saa døde først i Halvfemserne fortsatte Enken Driften ved ovennævnte Mester, men heller ikke hun fik nogen Fordel ved Driften. Saa kom 1895 og 96 med den store Fremgang og Udvidelse af Esbjerg By og her var der en Teglværksejer som saa sig om for at finde Lagre af Sten og eventuelt købe Teglværk, nemlig Carl Laursen, og han købte saa i 1896 Teglværket for 65.000 Kr efter at Mads Christensens Enke nogle Aar i Forvejen havde bygget en mindre Ringovn, efter F.L. Smidts Tegning, og beregnet til 6000 Sten pr Kammer.
Da Laursen kom hertil byggede han, en stor Villa, nu Carlsminde nede ved Rødmevejen og bekostede ogsaa end Del smaa Lader med Hylder. Alle Varer blev kørt med Heste og Vogne ud til et Sidespor, som de tidligere Aktionærere havde anbragt paa den vestlige SIde af Jernbanen, ude ved nuværende Langhøjs Teglværk, hvor Landevejen skærer Jernbanen. Hertil maatte Juelsbjerg og Svendborg AKtieteglværk ogsaa køre deres Varer, da de senere blev byggede. Efter Sammenslutningen af de 4 Teglværker til Aktieselskab, blev der anlagt Bane ned til Juelsbjerg og Stenstrup nye Teglværk i 1916.

Som Følge af Bedringen i Afsætningen og Prisforhøjelse af Teglvarerne i 1888-89 vist nok ogsaa grundet paa Bygningen af Kieler-Kanalen, fik flere Lyst til Anlæg af Teglværker. I disse Aar blev Egebjerg Teglværk anlagt af A Krøyer, der var kommen hjem efter nogle Aars Ophold i Rusland, som Landmand. Han, eller hans Moder købte 2 mindre Ejendomme paa Egebjerg Hede og her anlagde han Værket, dreven af en lille Dampmaskine og Højovne, som senere overhvælvedes. Han fik indlagt Sidespor fra Banen og lavede en Del gode Sten, navnlig gule.
Samtidig med dette Værks Anlæg byggede Gaardejer Anders Buch paa sin Gaard, tæt ved Siden af Egebjerg Teglværk, et mindre Teglværk, ogsaa med Højovne, men da dette tog for meget Brændsel  ombyggede han nogle Aar senere til Ringovn, med c 4500 Sten i hvert Kammer. Efter hans Død drev Sønnen Hans Buch nogle Aar Værket, men overdrog det saa til Abel Rasmussen. [Marius Laursen som kom hertil ved Aarhundredskiftet. Han overdrog det ca 1910 til Abel Rasmussen, og købte i Stedet Stenstrup ny af sin Fader.] Han indlagde Sugegas og drev Værket i en Aarrække indtil H.C. Andersen købte det af ham, sidst i Krigstiden. Han havde bygget Villa og Værket kostede 65.000 Kr.

Løjtved
Løjtved har i gammel Tid været en megen stor Ejendom hvortil der hørte en stor Del Fæstegaarde og Huse, baade Hundtofte og Rødme. Den ejedes i 1830-45? af Hans Pedersen, som i 1842 ombyggede Hovedbygningen. 1846 overdrog han den til sin Søn Niels P. Pedersen for 46.000 Rigsdaler. Han havde stor Lyst til alt Haandværksarbejde, byggede Smedie og stod selv der fra Morgen til Aften og udførte alt Smediearbejde, ligesom han kunde udføre det nødvendige Træarbejde, var i det hele taget meget dagligdags, gik i gammelt Tøj og store Træsko og lignede mest en Arbejder. Derimod var hans Kone meget fin paa det og holdt af Selskabelighed. De havde kun en Datter som i 1878 blev gift med H Johan Kruse, Søn fra Nordskov, som overtog Gaarden samme Aar. Han var meget stort anlagt og førte meget stort Hus, med store Jagter og Middage hvor de ikke spyttede i Glasset, men drak uhyre meget. I Staldene havde han altid 8 a 10 smukke Køre- og Rideheste, holdt en fin Kusk, Rideknægt og Ridedreng samt Tjener og var flot kørende i de smukke Jagtvogne og lukkede Vogne der den Gang var i Mode. Han overtog Gaarden omtrent Gældfri pg mente at kunne tillade sig al Luksus. Imidlertid hentede han stadig Penge hjemme hos den gamle Kruse paa Nordskov, kørte al Tid med 4 Heste og tilsidst maatte Faderen sige Stop. Da Joh Kruse ikke var nogen særlig dygtig Landmand og aldrig kunde nænne at Hestene blev svedige, saa fik de ikke Jorderne pløjet og dreven ordentlig, saa det hed sig den Gang at Løjtved var en daarlig Gaard. Han holdt heller ikke ret stor Besætning, saa det var sparsomt med Tilførsel af Gødning og Afgrøden blev derefter.
Efterhaanden fik han lagt flere store Prioriteter paa Gaarden saa han tilsidst saa sig nødsaget til Forandring. Jeg kan huske at han flere Gange vilde have Fader til at forpagte Gaarden, hvilket han dog afslog. Kruse havde kun 2 Børn, 1 Søn og 1 Datter. I Efteraaret 1897 kunde det ikke gaa længere for Kruse. 3die Prioriteshaveren Gram Hansen, Ebberødgaard, havde 40.000 Kr staaende i Ejendommen og lod sig den udlægge til brugelig Pant; men han kom saa i Forbindelse med Fader og tilbød at tabe Halvdelen af sin Fordring, naar Fader vilde overtage den. Handelen blev saa afsluttet saaledes at Fader overtog Gaarden 1 April 1898 for ialt 200.000 Kr, alle Omkostninger indbefattet.

Fra først i Halvfemserne til 1908 var det meget daarlige Tider for Landbruget, særlig da store Gaarde var vanskeligt stillede, saa der var næsten ingen der vilde eje dem, naar de skulde sælges. Det var da ogsaa i disse Aar at Kroghenlund blev overtaget af Fyens Kreditforening som ufyldestgjort for c 180.000 Kr og overdrog den til Andersen Rosendals Datter. Den blev i 1909 overdraget til H. Hansen, som kom fra Langeland, for 240.000 Kr. Landbruget gav imidlertid i de foregaaende Aar Underskud, saa det var fra Teglværket at Fader hentede Pengene, efter at han i Septb 1899 var flyttet til Løjtved - da vi blev gift og flyttede ind paa Pedersminde som Forpagter. Fader der var en dygtig Landmand, forbedrede nu JOrderne ved dybere Pløjning, opbrød mange Sten og drænede Hullerne, hvori han dog lagde vel smaa Rør, hvilket senere har vist sig; alle Bakkerne blev ikke drænede. KOladen der var af Bindingsværk satte han ny Grundmur udenom og alle Tagene paa Avlsbygningerne var tækkede med Straa, men i 1912-13 blev der lagt Tegl paa Heste- og Kostald. I 1916 overdrog Fader Løjtved til min Broder JOhannes for 280.000 Kr og han ombyggede i 1918 Tærskeladerne, hvis Bagside var Bindingsværk og nu blev opført af Kampesten, der blev indlagt Hejseværk efter Brüels Patent og Taget med Tagsten.

Min Broder Johannes drev egentlig Jorderne udmærket, men var uheldig med sine Handeler og Dispositioner, ligesom Vejrliget et Par Aar - forringede Afgrøderne betydeligt, dels tørt Aar siden meget regnfuldt  et Par Aar, og selv om han ogsaa udbedrede Dræningen, forslog det ikke, da han ikke fulgte nogen rigtig PLan. Et Aar havde han ogsaa 60-70 Td Land med Frø og efter at dette var høstet og solgt, gik FIrmaet fallit og han tabte hele Beløbet, der ellers var omtrent 1000 Kr pr Td Land. Det var nemlig i Slutningen af Krigen og alle Priser var unormale, saavelsom Afgrøderne. Man kunde nemlig ikke købe Kunstgødning og KOrnet blev belagt med Maksimalpris, ja i 2 Aar maatte man endda aflevere 1/3 Del af Avlen til et Kornnævn, der saa fordelte det til Husejere som næsten intet avlede i disse Aar, der kunde nemlig intet indføres, grundet paa Krigen, hvor Landet helt var afspærret fra andre Lande, da Farvandene omkring os var belagt med Søminer og saaledes afspærrede Skibsfarten. Mange Bønder maatte saaledes i disse Aar indskrænke deres Besætninger indtil og under Halvdelen af det sædvanlige - de blev slagtet af Mangel paa Fourage. Efter Krigen kom der nogle Aar hvor Gaarde og Huse igen skulde forøge deres Besætninger og det gik kun langsomt, derimod var Kornpriserne helt gode enkelte Aar, men alle Omkostninger, LØnninger og særlig SKatter og Materialer var stegne stærkt, saa Landboerne i disse Aar ikke fik repareret eller fornyet deres Redskaber, Maskiner og BYgninger.
Da min Broder i disse Aar var meget uheldig og stadig forøgede sin Gæld paa Gaarden og mange løse Kreditorer, saa han ingen Uvej til at kunne vedblive med Driften af den store EJendom og blev nødt til at skulle sælge den -

Da Moder havde Fribolig i Hovedbygning og Have for Livstid, var der ikke mange Købere, og da jeg ikke kunde tillade at Moder skulde flytte ud af sit HJem, saa kom JOhannes og jeg i Handel om Løjtved men det var jo en alt for høj Pris 525.000 Kr og heraf fik JOhannes c 180.000 tilovers, som han imidlertid mistede ved at købe Brogaarden i Brenderup Sogn.

Efter at jeg den 1ste April 1924 havde overtaget Løjtved var vor Søn Claus Bestyrer paa den og passede den godt. Vi fik Hedeselskabet til at lave Dræningsplan over de fleste Mærker, saa Dræningen blev komplet, ligesom der blev optaget en Masse Sten af Muldjorden. Bygningerne var imidlertid ikke alle saa gode som ønskelig. Vi byggede en ny Kornmagasin med VIndmotor og Møllerimaskiner og i 1928 tog vi hele Overdlen af Kostalden og forhøjede Murene med c 1 Meter, lagde Jernbjælker og murede Hvælvinger herover, samt fornyede en Del Tømmer og Fag. To Aar senere byggede vi en ny Kviestald ogsaa med Hvælvinger og Tegltag; her var PLads til 50 Kreatuer, samt Roehus og Bokse. I den store Stald hvor der er Plads til 125 Kreaturer blev ogsaa i 1928 alle Baase omlagt med Klinker og nye Bindsler, saa det blev lettere for Løsdrift om Sommeren, som vi havde begyndt med. I 1932 fik Svend Aage Gaarden i Forpagtning og han har senere, fuldført de store Drænledninger og kalket og renset Jorderne samtfaaet en god ren Kvægbesætning og en udmærket Hestebestand med 6-7 Følhopper  af præmieret Belgisk Race, ligesom han har lavet en Del Boxe til disse, bygget Ajlekumme og store Svinestald.

I Sommeren 1929 hvor Claus og Svend Aage var herhjemme og passede Gaarden, efter at Sv Aage havde været et Par Aar i Frankrig og i forvejen lært Landvæsen og været FOrvalter i 4 Aar paa forskellige Gaarde, vilde Claus gerne have sig egen Ejendom. Han søgte omkring paa Sjælland og Fyen men det var vanskeligt at finde en Gaard, hvor der ikke var en Masse Ting af kritisere. Imidlertid fik vi oplyst at Rynkebygaard var til Salg og vi tog da hen for at se paa den. Den var noget stor c 396 Td Land, men det saa ud til at det var særlig gode Jorder; der stod en glimrende Avl paa disse, der senere viste sig at give godt 20 Fold i Gennemsnit, der var 110 Malkekøer med c 165 Kg Smør i Gennemsnit, og c 75 Kvier og Kalve, 20 Arbejdsheste og fuld besat med alle moderne Maskiner, Tærskeværk med Lokomobil, Traktor og 4 Bindemaskiner saa det var særlig tiltalende. Han købte den da at overtage den 1ste August med al Avl, Maskiner og Besætning. Købesummen var 517.000 Kr, hvoraf de 150 blev udbetalt kontant. Alle Bygninger er grundmuret og med Tegltag, dog er der en stor Hjelm til Avlen. Stuehuset blev istandsat indvendig og forsynet med Centralvarme.

Vor gamle Familiegaard, Mariendal i Stenstrup har været i Familiens Eje igennem mange Generationer. Den var oprindelig en rundbygget Bindingsværks Gaard med Straatag, men blev sidst i Halvfemserne og først i Aarhundredet ombygget, først Lader og Staldbygninger og sidst Stuehuset, det hele blev grundmuret, med Tegltag. Villaen opført efter Tegning af Arkitekt Jensen, Odense, der ellers navnlig gav Tegninger til Præstegaarde og Villaer. Da mine Forældre flyttede ud paa Pedersminde den 1 APril 1882 kom der en Forkarl paa Gaarden, som ellers tildels blev drevet sammen med denne. Tillige forpagtede Fader Præstegaardens Jorder c 90 Td Land, hvilken Forpagtning gjalt i 16 Aar og de sidste Aaringer overtoges af min Broder Jens, der havde faaet Fødegaarden overdraget. Han drev Gaarden til sin Død i 1932, hvorefter den blev stillet til Auktion og jeg overtog den for 85.000 Kr + Omkostninger. Jeg købte den for at erhverve Lerarealerne på Gaarden og navnlig for at faa Sporforbindelse fra Teglværket ned til Lerarealerne i Præstemarken, hvorfor jeg lagde Servitut herom paa Ejendommen og siden overdrog den til vore Sønner, Ejnar og Marius i Fællesskab for ca 70.000 Kr.

Ved Præstegaards Udstykningen i Begyndelsen af 1920erne fik jeg Forbindelse med Jordlovsudvalget og indledet Forhandling om Bytte med Jord, da der var en Del Ler paa Præstejorden.
Jeg opnaaede at faa 11 Td Land flad Mark med 7-8 ALen Ler jævnt over hele Arealet imod at afgive 12 Td Land af Stationsværkets nordligste Mark, mod Langhøjs Mølle. En Del af den nederste Jord var endda afgravet af Ler, men jævnet og drænet derefter - ligesom Grøften blev rettet ud i lige linie, den gik iforvejen i mange Bugter - vi byttede lige over. Disse Lerjorder grændsede op til mit iforvejen af Jordlovsudvalget købte Statshus - som igen stod i Forbindelse med Mariendals Marker.

Ved Julen 1936 købte jeg Ladefogedgaarden i Stenstrup til Overtagelse et Aar senere, altsaa til December Termin 1937, hvilket ogsaa fandt Sted. Imidlertid nedbrændte alle Gaaardens Bygninger den 2de Januar 1937, saa den tidligere Ejer Christen Skov Christensen maatte flytte hen i Højgaarden og bo i Sommeren da han jo skulle høste Afgrøden. Da de nye Bygninger skulde opføres besluttede jeg at flytte disse ud i Marken, der saa blev en Firkant paa c 37 Td Land. Brandtomten i Byen, samt de 16 Td Land heroppe solgte jeg til Ejnar og Marius saa Arealet blev lagt ind under Mariendal som iforvejen ikke havde Marker som stødte op til Gaarden. De nye Bygninger til Ladefogedgaarden blev opført uden Anvendelse af Bygningstømmer, naar undtages Spærrene og blev saaledes meget solid bygget.

I 1934 købte jeg 14 Td Land af Jens Ovesens Gaard hvorpaa der er godt Ler. Dette Areal ligger op til de 11 Td Land fra Præstegaarden og jeg betalte det med 1800 Kr pr Td Land (25.200) hvorefter jeg lagde Servitut paa Arealet til Fordel for Pedersminde.
For at faa Færdselsret til Ladefogedgaarden, hvis Jorder ligger c 150 Meter fra den private Vej som førte ned til Statshusene, maatte jeg bekoste Udvidelse og Anlæg af denne saa den blev 6 Meter bred og næsten anlagdes som Landevej, med Flakkelag og Skærver, hvilket tilligemed Arbejdet kostede mig over 10.000 Kr, hvorefter Stenstrup Sogn overtog Vejen. Jeg gjorde dette for at faa offentlig Vej ned til de 24 Td Land med Ler saa Teglværkerne ogsaa per Bil kunde køre derned efter dette.

Fra 1ste Maj 1930 havde jeg overdraget vore Sønner, Ejnar og Marius begge Teglværker i Forpagtning for et Tidsrum af 8 Aar. Afgiften var 40.000 Kr aarlig foruden at de skulde betale alle Skatter og Afgifter samt Renter af Prioriteterne. De var dygtige og ihærdige til at passe Bedriften, hvorfor min Hustru og jeg besluttede os til at overdrage dem Værkerne med omliggende Gaarde og Huse til Ejendom fra 1ste April 1939. Købesummen blev ansat til 500.000 Kr for de faste Ejendomme og 35.000 Kr for Maskiner. Alle Landbrugets Maskiner og Besætninger var i forvejen deres. - Vore 3 andre Børn fik saa en Prioritet i Pedersminde paa hver 80.000 Kr + Claus yderligere 10.000 Kr, der henstaar uopsigelig i 10 Aar. Denne Handel og Ordning blev i Stand efter Overenskomst med alle vore Børn og Svigerbørn, saa man undgik at lave et Aktieselskab, hvilket tidligere havde været paa Tale.

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk