Den fynske lokalhistoriker N.Rasmussen Søkilde
Forside ] Op ]

 
Biografi af Niels Rasmussen Søkilde.

Kilde:Husvennen den 14.12. l884 ved N.C.Rom.
 

Når man rejser ad Fåborgbanen og står ad ved Korinth station, vil en spadseretur bringe en til landsbyen Fleninge.  En af de første gårde, der fængsler din opmærksomhed  ved sine smukke nybygninger og store haveanlæg  tilhører den bondemand, hvis billede vi bringer  i dag.Denne mand har været Husvennens ven og medarbejder,siden  den begyndte  sin vandring (l872),  og da han,fremfor mange andre, er af den slags mænd, hvis stille færd og virken vi kan have godt af at høre om, så indbyder vi vore læsere til et besøg hos  ham.Det er ikke ganske med hans gode vilje dette sker, skønt du, når du kommer alene til ham, vil finde den største  gæstfrihed hos ham og hans vakre hustru. Men for alle Husvennens læsere har han kun temmelig gnaven oplukket sine døre, og kan jo for beboerne også have sine betænkeligheder at få så mange frittende øjne ind i hjemmets kroge, og blive genstand for alles opmærksomhed. Men jeg har, oprigtig talt, ingen medlidenhed haft med min gamle ven, for jeg ved, at både han kan tåle det, og krogene kan tåle det. Og da så dertil kommer, at vi alle rigtig kunne have fornøjelse af et lille besøg i hans hjem, og af at høre lidt nærmere om manden, så har jeg tvunget ham til at lukke porten op på vid gab for os, og her er nu manden selv. Han smiler jo endogså helt venlig ved vor ankomst.
Førend vi træder over hjemmets gæstfri tærskel, må vi først ud i huggehuset, for Søkilde er bekendt som en flink husflidsmand, og der er noget at lære i hans  værksted.  Jeg ville ønske, at alle Husvennens tusender læsere kunne få det at se i virkeligheden.Der findes høvle- og skærebænke, drejelad og værktøj, alt smukt holdt og i udmærket stand. I et aflåset værktøjsskab  har husbonden et fuldstændig sæt snedkerværktøj alene for sin egen mund, og at det ikke hænger altid aflåset, eller for stads, overbevises vi snart om; alt er finslebet, i udmærket arbejdsstand. Rundt om i det rene og ryddelige huggerum hænger modeller til skovlskafter, hamler, hjulbørarme o.s.v., og under loftet ser vi gemt en mængde udmærket gavntræ, i halvt oparbejdet og fuldstændig tør stand, til alle de mange brugsgenstande som husfliden kan forsyne en vel holdt gårds drift med. Vi forlader huggehuset med et suk: Gid det så sådan ud hos enhver bondemand! Et sådant arbejdsrum  spreder velstand og hygge over hele gården og hjemmet.
Så går vi ud i haven eller rettere i haverne, for der er flere. Her må vi sige ganske det samme. Vi finder alt så net og tænksomt anlagt og vel vedligeholdt. Og det er ikke småting hvad vi ser. Der er både lysthave og blomsterhave, køkkenhave og humlehave og endelig en frugthave med flere hundrede udvalgte forædlede  frugttræer. En høj rørvæg hegner derom mod vest og giver alt læ og trivsel. Hele anlægget er udført af Søkilde selv og ikke ret mange år gammelt. Vi spørger ham, om han fra barn af har været særlig gartnerisk anlagt. Nej, det har jeg just ikke, svarer han, men igennem  den af E Møller-Holst og Hertel udgivne Dansk  Landbotidende  blev jeg i sin tid kendt med den gamle hædersmand  gårdejer And. Christiansen i V.Thirsted på Lolland, vi var siden dommere sammen ved landmandsforsamlingen både i Viborg l875 og i Svendborg l878. Han fortalte mig en del om haven,navnlig  om frugttræskulturen,  og tog det løfte af mig, at jeg tillige med mine kone skulle besøge ham på Lolland.Her så jeg med egne øjne hvad han havde udrettet, og hvordan jeg kunne gå hjem og gøre ligeså. Jeg havde nok fra min barndom haft sans og syn for haven, jeg har tiltrukken frugttræer, skovtræer og sirbuske foruden masser af hegnsplanter, hvoraf jeg har plantet de fleste af mine hegn. Jeg var således modtagelig for And. Christiansens vejledning. Jeg lærte således foruden en hel del kendskab til frugtsorter og træernes behandling, tillige at bygge rørvægge, lave frugtvin  o.s.v., og jeg har siden udviklet denne vejledning ved selvstudium, praktiske erfaringer, rejser o.s.v. Jeg har senere sat mig i forbindelse med flere af vore praktiske frugttrædyrkere, planteskoler og gartnerier, og i frugthøsten l884 har jeg modtaget det kongelige Landhusholdningsselskabs  rejseunderstøttelse og gennemrejst Fym, Tåsinge, Langeland, Lolland ,Falster og Sjælland for at studere de enkelte frugtsorters ejendommeligheder  under de forskellige forhold, såvel som frugttræskulturen i sin helhed. I Vejle amts og i Svendborg amts landboforenings  møder har jeg holdt foredrag om frugtkulturen.  I de senere år har jeg hvert efterår  udtaget træer i planteskoler hos andre, og jeg har i flere år haft 1-2 unge mennesker hos mig til uddannelse i det praktiske land- og havebrug, så jeg har da den fornøjelse, at mine erfaringer og mit arbejde kommer en del til nytte på forskellige steder."
Vi kan jo ikke lade være at give vor glæde luft i personligt rosende bemærkninger, men så ryster Søkilde på hovedet, smiler og siger: Nej, så skulle de se frugthaven på Hofmansgave, som jeg nylig besøgte, og hvor etatsråd Hofman Bang har gjort vidundere med sine Dværgtræer. Det er en prægtig mand. Det var mig et i høj grad interessant besøg- men jeg tilbragte også en hel dag der ude uden at jeg blev træt. Når jeg kommer til sådanne mænd som er med i alt, som trods den høje alder endnu følger med, ja jeg kan næsten sige går forud for tiden, så føler jeg mig så lille og ubetydelig.- Men kom nu indenfor og smag på min frugtvin."
Og det gør vi og finder den såre fortræffelig. Hvor mange penge ville ikke spares, og hvor megen glæde kunne ikke haves, om den simple kunst at fremstille god hjemmelavet frugtvin var almindelig kendt og kunne fortrænge det rædsomme  forgiftige sprøjt som - lavet af sprit, brunspån og råsukker - under navn af vin købes i dyre domme af så mange pæne familier til højtidsfærd.
En vandring gennem marken og udhusene, stalden og mælkeriet  viser os, at Søkilde  er en lige så dygtig bondemand som flink husflids- og havemand. Men det er dog ikke i disse egenskaber at han er kendt og agtet udenfor sin hjemegns snævrere grænser,  dette er han nærmest  i egenskab af  forsker  og forfatter, og når man kender den betydelige række til dels møjsommelige arbejder, han har fuldført, må man forbavses over, at han har kunnet få tid til alt dette uden at forsømme sin bondegerning - og til trods for at han selvfølgelig har været belemret med ikke få kommunale hverv som brandfoged, snefoged, formand for vandsynsmændene o.s.v.- Vi skal derfor særlig fremdrage denne side af hans virksomhed.
Allerede i en alder af 10-12 år sporede man i ham den flittige samler og omhyggelige  forsker. Topografiske  samlinger, med prospekter af danske købstæder,  slotte, herregårde  og kirker, uddrag af bøger, blade og tidsskrifter, samlinger af oldsager, krigssange og lejlighedsdigte m.m. var allerede anlagte i hans skoletid.
Efter konfirmationen fortsatte  Niels Rasmussen det selvstudium, han allerede som dreng havde påbegyndt, og han dyrkede både lokalhistorie og poesi. Han skrev således en mængde lejlighedsdigte,  af hvilke dog kun forholdsvis få er bevarede - sædvanlig under det beskedne mærke N.R.
Det skulle ikke være i den retning som hans ungdomsven digteren Mads Hansen, at Niels Rasmussen Søkilde vandt sig et navn som forfatter.Det var de snævre samlinger til sit fødesogns historie, der efterhånden formede sig til en helhed og som ved Mads Hansens gentagne opfordringer , med løfte om bistand og vor historiske forfatter Fr.Barfods varme interesse for sagen fremkom under navn af "Gamle og nye Minder om Brahetrolleborg og Omegn." Denne bog udkom i foråret  l870 på Gyldendalske boghandels forlag, og Fr. Barfod ledsagede den med et anbefalende forord. Forfatteren havde den gang ikke haft lejlighed til at gennempløje hovedstadens arkiver og biblioteker, sådan som han senere fik, men "Brahetrolleborg og Omegn" er udelukkende en frugt af forfatterens samlerflid som ungkarl, i det han om aftenen efter dagens arbejde i lo og lade, i mark eller skov, satte sig rolig hen uden at lade sig forstyrre af nogen, og uddrog af gamle papirer og protokoller de bidrag, der formede hans bog. Gamle og nye minder om Brahetrolleborg og omegn fik snart en række fordelagtige anmeldelser i landets blade og bogen blev venligt modtaget overalt.
Holstenshus og Nakkebølle udkom i løbet af 3 år fra l875-l878 i tre hæfter, og de fik alle den gunstigste omtale i bladene. Bogen er ledsaget med en billeder og kort, for størstedelen efter forfatterens egne tegninger og udkast.
Kaj Lykkes Fald med dets forspil og følger udkom, ligesom Holstenshus og Nakkebølle, fra Hempelske boghandels forlag i Odense l876.
Hillerslev og Østerhæsinge sogne med Arreskov og Gjelskov  udkom i begyndelsen af året l881, hvilken bog er udarbejdet og udgivet i forening  med S.Jørgensen i Kistrup.
De Reventlowske skoler for 100 år siden udkom som mindeskrift l883.
Foruden disse bøger, der alle har modtaget gunstige anmeldelser, findes i blade og tidsskrifter afhandlinger af større eller mindre omfang fra N.Rasmussen Søkildes hånd. Således findes allerede i l873 i Dansk Landbotidende  flere interessante afhandlinger om landboforholdene i ældre tider. I Husvennen er der l874 optaget et par lignende mindre afhandlinger  under overskrift "lidt fra gamle dage".I de følgende årgange af Husvennen findes af og til bidrag og småstykker af historisk, biografisk og landøkonomisk indhold.
I Landmandsbladet findes af og t il bidrag og afhandlinger  om det praktiske land- og havebrug.
I Ugeskrift for landmænd er der i l875 optaget en afhandling "Skyldsætningens historie i Danmark", og i l873 en afhandling om de mindre jordbrugeres tidssvarende  uddannelse.
I Landbotidende findes ligeledes  bidrag fra hans hånd, væsentligst om land- og havebrug.
I Den danske jordbruger lignende bidrag, og tre foredrag om vore gamle minder.
I ugebladet Danebrog en række afhandlinger "Sydfynske minder fra krigen l848-50.
I Nationaltidende for l880-81 en række afhandlinger, dels kulturhistoriske bidrag om folkets fortid:folkeskikke, bolig og bygning, uddrag af tingbøger og dels om havevæsen.
I Fyens Stiftstidende flere lignende meddelelser og afhandlinger, rejseskitser m.m. dels under navn og dels under mærke.
I Folkets Almanak for l881 er afhandling om kryder- og lægedomsurter.
Som medarbejder ved Landbrugsordbogen har han endelig leveret bidrag af forskellig art. Foruden en hel del mindre  meddelelser og referater til Nationaltidende,Fyens Stiftstidende, Faaborg Avis og Dansk Husflidstidende,har  han leveret bidrag til Historisk Tidsskrift og Fyens Historie og Topografi, såvelsom en hel del meddelelser til andre forfattere.

Endnu skal vi, efter indhentede meddelelser fra forskellige sider, bringes lidt personlige oplysninger fra Søkildes liv.
Niels Rasmussen Søkilde er født i Fleninge ved Brahetrolleborg  i Fyn den 2den august l837.Hans forældre var, som det er meddelt os af en pålidelig hjemmelsmand der nede fra Sydfyn, "nogle sjældne brave bønderfolk". Faderen Rasmus Jensen, der i sine kraftige år havde mange forskellige kommunale tillidshverv, havde modtaget gården Søkilde efter sin morbroder og plejefader, den for sin tid så ansete bondemand, sognefoged Niels Nielsen, hvis minde lever i et af ham funderet legat til bedste for fattige børn i Gærup skoledistrikt.
Den gamle Niels Nielsen i Fleninge var allerede afgået ved døden før Niels Rasmussen var født, men hans enke, en from og gudfrygtig kvinde, levede længe nok, til som en kærlig og omhyggelig bedstemoder,  at vogte og vare på drengens åndelige og legemlige udvikling. Hendes    død i sommeren l845 var hans første alvorlige sorg.
Han var allerede som dreng fremmelig i alt - kun ikke til at læse. Han lærte lettere salmer udenad efter sin gamle bedstemors mund, end han lærte bogstaverne ved moderens vejledning, og  han var vistnok under det almindelige lavmål, da han var i sit syvende år - den 10de maj l844 - optoges han i den  historisk bekendte Gærup skole, men snart fængsledes drengens opmærksomhed ved den gamle praktisk-dygtige lærer  Lagonis livlige og fortællende  undervisningsmåde,  og Niels Rasmussen skildres allerede fra den tidligste skoletid som en videbegærlig dreng.Skolens protokol giver ham efter udløbet af det første skoleår vidnesbyrd for at være"noget stille men sund og i besiddelse af ret gode kundskaber". I rubrik sjæleevne og tænkefærdighed omtales han fra 10-14 år:Særdeles gode evner" og ved konfirmationen "fortrinlige evner".
Fra sin tidlige barndom har han elsket det stille liv. I skolen sad han heller inde og læste i lærerens bøger - end han legede med de andre børn, og i hjemmet syslede han både med tegning, der tidlig var hans yndlingsfag, og andre husflidsarbejder. Faderen lod ham derfor ved siden af den egentlige skoleundervisning give et par timers ugentlig ekstraundervisning i tegning, tysk og enkelte andre fag af den brave lærer Simonsen i Gærup.
Krigens udbrud i foråret l848 fremkaldte stemninger og følelser hos den opvakte dreng, der endnu afspejler sig i flere af hans skrifter, hvor han fortæller om begivenhederne  i hine dage, navnlig i hans Sydfynske Minder fra krigen l848-5o i Ugebladet Danebrog.
Allerede som ungkarl sluttede han sig ligesom sin ven og åndsfrænde digteren Mads Hansen til den folkelige vækkelse, som blomstrede i Fyn, der var endnu ikke politik med i spillet, men man så skytte-,sang- og foredragsforeninger  midler til ungdommens dannelse og forædling. De to venner besøgte  ofte hinanden og de tog milelange fodture for at være tilstede ved en folkefest, præmieskydning  eller valghandling, hvor sådanne folketalere som præsterne  Birkedal og Brandt og flere andre lod sig høre. Således deltog Niels Rasmussen Søkilde i fynboturen til Sønderborg og Flensborg ved løvemonumentets afsløring, og deltog derfra i et ekstratog til Dannevirke og Slesvig by, og han har ofte dvælet med beundring ved daværende borgmester Finsens vor nuværende indenrigsminister - henrivende velkomsttale ved ankomsten til Sønderborg, og den højtidelige aften på Hotel Alssund.
Ved slutningen af året l868 overdrog hans gamle forældre ham gården Søkilde (med et areal af 62 tdr. land ager og skov.)
Den 25de juni l879 blev Niels Rasmussen udnævnt til Dannebrogsmand. Under en større festlighed i hjemmet på hans fødselsdag den 2den august overrakte birkedommer Kruuse ham korset ved en smuk tale. Høje og lave, således hs. excellence baron Holsten Carisius med naboer og venner - deriblandt Mads Hansen og S Jørgensen - og nærmeste slægt deltog nu i et af hans hustru smukt anrettet festmåltid, hvor der herskede en hjertelig stemning.
Den hæder, der vistes ham, er også sjælden velfortjent, thi der er sandhed når en meddeler fra egnen skriver:"At Niels Rasmussen både på åndens og håndens område er en pryde for sin stand, vil ingen uhildet dommer kunne nægte. Kom i hans smukke nybyggede gård, bliv så ikke siddende inde i hans pæne stuer eller ved hans gode bogsamling (som han egenhændig  har indbundet smukt), men se dem også om i hans stald, lo og lade og forglem endelig ikke hans huggehus, og overalt vil de finde plan og orden i tingene. Gå så også i haven og se den rigdom af frugt, som på denne årstid pryder de mange og velplejede frugttræer,  dette og meget andet derude vil tale højt til den besøgende om mandens dygtighed også på havevæsenetes  område. Følg da kun med ud i markerne, se hans veldrevne jord med de smukke med hvidtjørn plantede hegn, og det vil ikke fejle, at man i sit hjerte ønsker: Gid vi havde mange sådanne bønder i Danmark.
Niels Rasmussen Søkilde er nu en mand i sin kraftigste alder og vil forhåbentlig endnu i en lang årrække leve og virke i sit smukke, af ham nyt opbyggede barndomshjem i sin vakte lykkelige familiekreds, og dertil ville vi, i det vi tager afsked med ham, af hjertet ønske ham Guds velsignelse.
  N.C.Rom

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk