Ollerup og Kirkeby pastorat 1812
Forside ] Op ]


Ollerup og Kirkeby pastorat 1812

Ollerup og Kirkeby pastorat 1812

 

Liber daticus 1811-37. Ollerup-Kirkeby sognekald. Udskrift af indberetning til stiftsjordebogen den 22. juli 1812 ved provst Jacob Christensen [? Landsarkivet for Fyn, Odense]

 

Pastoratet Ollerup og Kirkeby
II Decimantes
a/ i Ollerup sogn udskiftet 1797 er 34 hele og halve gårde og 44 huse foruden a/ Bejerholm som nu nok efter min embedstid vil tilfalde Vester Skerninge skoledistrikt; Det har kun 3 tdr. hartkorn her i sognet b/ Skovsgårde som tilhører hr. Berg til Skjoldemose, der driver den ved sine folk. c/ Bjerghuset, som er købt fra Håstrup Skole, hvis herligheds ejer var greven på Brahetrolleborg. d/ Urte Mølle e/ 2 huslodder på Stågerup Mark, hvis besiddere bor, den ene selvejer i Vester Skerninge, den anden fæster i Stågerup, men på Stenstrup sognegrund, hvilke alle svarer tiende til præsten i Ollerup. I Hemmedrup var tilforn et bolsted, men nu kun et jordløst hus, da dets jorder er inddraget og drives under Nielstrup, i den såkaldte Hemmedrup Løkke. Om tiende af dette bols jorder i forbindelse med 5 skp. hartkorn af den nedlagte Hedegård i Kirkeby, som drives under Hvidkilde, kom afvigte år en tiendeakkord i stand; der er kongelig underskrevet, hvorefter Ollerup præst nyder i tiende og refusion af Baroniet Lehns besidder årligt 1 tdr. rug; 1 tdr byg, og 1 tdr havre.
Da samtlige sognets beboere, som ikke havde truffet mindelig akkord om tiende, har allerede i året 1810 forlangt den bestemt ved tiendekommissionen, og ved samme mægle og 2/3 er mindelig forenet derom, så kan den for de øvrige rimeligvis også snart ventes bestemt. I refusion for bælle og boghvede tiende, hvoraf præsten nyder den halve, blev for kommissionen tilstået 1 skp havre pr. tdr. hartkorn af en gård og ½ ditto af en husmand. Kotienden som med min embedstid ophører samt tienden af føl og bier nyder præsten ene; af den øvrige kvægtiende kun 1/3; sognets tiendeydende hartkorn er på det nøjeste 174 tønder.

B/ i Kirkeby sogn er 35 hele og halve gårde og 21 huse, som tiender til præsten 1/3, foruden omtrent 1 tdr. hartkorn kirkejord, hvis ejere bor i Rødme, men tiender heraf til præsten i Ollerup.
Den endnu i fællig værende del af dette sogn ventes udskiftet i dette eller næste år, og da bliver ventelig jord lagt til de nuværende 24 jordløse huse. Dette sogns tiendeydende hartkorn er 180 tdr, men heraf er 50 tdr så godt som givet bort i vakancen.
C/ I Lunde sogn og by har Ollerup præsten sin såkaldte anneksgård af hartkorn 6 tdr 2 skp 1 fdkr 1 alb, og deraf alle 3 parter tiende. Desuden svares af gården, der for resten er ejendom, 3 tdr byg årligt i landgilde til præsten i Ollerup.
Anm: Ved kong Christian den 4.s anordning, at efter hr. Claus Juuls død skulle Kirkeby annekteres med Ollerup, og Lunde med Stenstrup kald som tillige skulle tillægges præstegården i Kirkeby, fordi det var angivet, at Stenstrup kald var ringere end Ollerup. Efter hr. Claus Juuls død 1644 gjorde præsten i Ollerup hr. Anders Pedersen forestilling herimod og supplicerede om, at Kirkeby sogn og præstegård måtte følges ad, i manglende fald erklærede han hellere at ville undvære dette anneks. Ved undersøgelse blev det befundet, at Stenstrup kald virkelig var bedre end Ollerup og derfor ved resolution af 1645  afgjort, at præsten i Ollerup skulle have præstegården i Kirkeby til anneksgård. Derved havde det sit forblivende indtil 1689, som var året efter, at doktor Jespersen var kaldet fra Stenstrup til at være kongelig konfessionarius, da blev Kirkeby anneksgård igen (på hvad grund vides ikke) taget fra Ollerup og lagt til Stenstrup præst, hvorimod præsten i Ollerup blev tillagt tienden af ovennævnte gård i Lunde, tillige med 3 tdr landgilde byg årligt og kaldes nu hans anneksgård. Førnævnte frie præstegård i Kirkeby, blev, som Stenstrup præstens anneksgård, med alle sine herligheder solgt 1795 for den summa 2000 rdlr, hvoraf nu Stenstrup præst nyder renterne. Den havde i vore tider sikkert kostet 30 til 40.000 rdlr! men dermed er nu alle disputter og klager om præstegård hævet (og Stenstrup præst sikker på at beholde den).

III Reditus Festivalis:
Der på de tre store højtider beløber sig år om andet til cirka 40 rdlr en højtidsdag. Enhvers offer er meget ulige, nogle ofrer en 12 skilling, andre en 8 skilling, og atter andre en 4 og 5 skilling, og nogle jordløse huse i Egebjerg er endog to om en 8 skillingsseddel for dem og hustruer.
Af Nielstrups ejere har i mere end 120 år været ofret 8 rdlr, nemlig 16 mark til hver højtid, men da jeg forrige år påtalte kaldets tienderet af Hemmedrup Løkken holdt Lehns besidder dette offer tilbage, men nu var der også forpagter, som ofrer med sin familie omtrent det samme. Andre accidenser kan udgøre cirka 50 rdlr årligt, da nogle dog betænker vores penges ringe værd.
2/ Sct. Hans rente: mælk til ost har herfra i uhuskelige tider ikke været ydet, men derimod 4 skilling pr. tdr. hartkorn såkaldte ostepenge, som det pund ost, forordningen af 29 december 1721 påbyder, hvilket kunne i forrige tider være god betaling nok, men nu da 1 pund ost koster 4 à 6 mark og 1 pund hollænderost 2 mark er det ikke nær passende, dog har jeg hidindtil dermed ladet mig nøje, undtagen for en mand her i sognet, der i forrige år nægtede at betale mig disse 4 skilling; jeg klagede da derover til amtmanden, som ved resolution af 31. december 1811 gav herredsfogden ordre at tilholde denne modvillige at yde mig min rettighed efter anordningerne eller i manglende fald at udpante den. Manden betalte mig da osten in natura. Så osten kan erholdes når den påtales, men det sker med uvilje.
3/ Julerente gives ikke.
4/ Påskerente: 1 brød sædvanlig på 12 à 14 pund vægt og 20 æg af hver helgård; deles en gård så deles også denne rente.

IV Ædificia
1/ Præstegårdens beskaffenhed: 9 fag stuehus er opbygget af nyt for omtrent 50 år siden, de øvrige bygninger gamle, og de 3 længer udhuse over 120 år. Den har altid været fri for matrikelskat.
2/ Kapacitet i grunden: Arealet er 930.210 kvadratalen med vejene, og reduceret til 10 bliver det 759.698 kvadratalen ifølge opmåling og taksation som i næst forrige år 1810 skete ved hr. stiftslandinspektør Arnstrup, og hans beregning, som er dateret 6. februar 1811, i anledning af et magelæg som da blev foretaget om, som det Kongelige Rentekammer - har approberet under 20. juli 1811. Alt er indhegnet og i en sammenhængende strækning beliggende norden for præstegården.
 3/ Præstegårdens takst i matriklen er: Ager og eng 7-7-0-0
       Skovskyld0-0-1-1
4/ Præstegården når den forsvarligt holdes vedlige betales efter anordningerne med 500 rdlr, men den er under 26. november s.å. assureret i brandkassen for den summa 11.200 rdlr.
5/ Inventarium til præstegården gives ikke, men her opbevares en kalk og disk, givet til kirken af hr. Laurits Jacobsen, og en liden sølv-oblat-æske, som alle 3 dele bruges ved kommunionen.
6/ Huse er her ingen præstekaldet tilhørende.
7/ Anneksgården i Lunde er beboernes ejendom og tilhører ikke kaldet videre, end at præsten oppebærer deraf årligt 3 tdr. landgildebyg og alle 3 parter tiende af 6 tdr. 2 skp 1 fdkr 1 alb hartkorn.

V Beneficia
I Illebølle på Langeland skal være noget mensalgods tillagt præsten i Ollerup, såvel efter den gamle som nye matrikel; mine formænd har skrevet derom, og jeg ligeledes søgt oplysning derom i amtstuen, men ingen kunne erholde førend nu, da amtsforvalter Crone tilmelder mig under 21. d.m. at i den nye matrikelbog på amtstuen folio 21 findes anført: "Illebølle by - præsten i Ollerup ad mensam 1 tdr 5 skp 2 alb hartkorn; men hverken har jeg, ej heller ved jeg, at nogen af mine formænd har nydt noget deraf - anses at være gået forloren.
2/ Andre tillæg, som kan antages pro actuario stipendis heller ingen, når undtages det halve af bælle- og boghvedetienden i Ollerup sogn, hvorfor herefter ved den i værk værende tiendeakkord forventes cirka 20 tdr. havre i refusion
3/ Legata heller ingen.
4/ Afgift af sædegård. Af det nedlagte Hemmedrup bols jorder, som drives under Nielstrup af hartkorn 2 tdr 6 skpr 1 fdkr 1 alb, og af nogle jorder, som drives under Hvidkilde af den nedlagte Hedegård i Kirkeby 5 skp hartkorn, oppebærer nu Ollerup præsten for eftertiden, efter kongelig konfirmeret tiendeakkord årligt 1 tdr rug, 1 tdr byg og 1 tdr havre, som betales efter kapitelstaksten. I stiftsjordebogen findes opført af hr. Laurits Jacobsen Achthonius, at han ved tingsvidne har bevist, at af Nielstrup hovedgård skal have været svaret til hans formænd 1 pund byg, 1 pund rug og anfører dette tingsvidne blandt Documenta publica under nr. 6, men det findes her ikke, ej heller ved jeg, at disse 2 pund korn siden har været ydet til nogen af mine formænd. Ventelig var ellers disse 2 pund korn et slags refusion for den halve præstegårds avling, som fru Gertrud til Nielstrup vidste at tilforhandle sig af hr. Jørgen i hans forlegenhed ved Reformationstiden. Jeg har søgt om at få dette tingsvidne af amtsarkivet, men forgæves, så denne afgift kan ligeledes anses at være gået forloren, tilligemed det halve af præstegårdens avling.
Sålænge Nielstrups ejer imidlertid vedbliver at give præsten udvisning, cirka 40 læs brænde, som præsten selv lader skove, og bonden hjemkører (efter gammel skik), så kan han regne sig skadesløs for kornet, skønt jeg ser af Olufsens Økonomiske Annaler 3. og 4. kvartal 1810 pag. 311, at 1 pund rug var 3½ tdr. og 1 pund byg 4 tdr; derefter en middelpris i år ville have udgjort cirka 200 rdlr, men udvisningen var efter nuværende priser og ligeså meget værd. Så at udvisningen som fra uhuskelige tider har været givet præsten i Ollerup af  Nielstrups ejere, i fald den ikke skulle grunde sig på Danske Lov 2-23-11, kan den dog anses som vederlag for dette korn. Og da hr. Laurits Jacobsen Achthonius i sin indberetning til stiftsjordebogen under 8. juli 1690 klager over mangel på ildebrand [ildebrændsel], som ikke var at gøre "fal?", og sammesteds næst foran viser, at han havde begyndt at påtale kornet, og forhvervet tingsvidne til bevis for rettigheden, så er ventelig sagen bilagt derved, at han er blevet tilfredsstillet med udvisning.
5/ Fri ildebrændsel. Udi sidst afvigte år, da birkedommer Eriksen mæglede imellem baronessen og mig disputten om tienderettighed af Hemmedrup Løkken, fik jeg ved ham på baronessens vegne mundtlige løfter om, at jeg skulle få udvisning ikke mindre end de andre præster, men skriftligt ville han derom ikke afgive noget. Men efter foregående anmærkning vil præsterne i Ollerup næppe have at befrygte, at den sædvanlig udvisning fra Nielstrup vil blive dem nægtet.
På præstegårdens grund gives også tørveskær sandsynlig nok til køkkenskorstenene.
Olden er her nu ikke, da her ingen overskov gives i byens marker.

VI Gravamina:
1/ Pension til enker; min formand efterlod sig enke, som jeg nogle år svarede pension til; men hun er død og nu er her ingen.
2/ Pension til andre svares ikke.
3/ Decimantium. Vel svares her tiende af samme hartkorn som fra arilds tid, men i vakancen efter min formand, sluttede amtmand Schumacher og provst Ramus, på grund af Kongelige Kancellis resolution af 11. maj 1797 forening med nogle af Kirkeby sogns beboere, cirka 50 tdr hartkorn, om 7 mark og 1 rdlr [vrøvl, men jeg har ikke originalen!] pr tdr hartkorn, der blev kongelig konfirmeret, som en bestandig afgift i stedet for tiende in natura.
Da denne afgift i år ikke engang er ½ skp havres værdi pr tdr hartkorn, så kan deraf sluttes, hvilket tab denne akkord er for præstekaldet, især da disse 50 tdr hartkorn var de bedre i sognet. Og i ovenanførte afgift er tillige indbefattet kvægtienden.
Anm: Anslår man denne i året 1797 bestemte afgift i penge til korn efter de foregående 10 års kapitelstakst så burde have været svaret i stedet for 7 mark, 2 skp rug, 1 skp byg og 1 skp havre og i stedet for 6 mark, 1 skp rug, 1 skp byg, 21/4 skp havre; tabet havde da ikke været så stort, som det nu er.
4/ Mangel på hø og foder er her ikke, når Gud vil, , og besætningen er afpasset efter avlingen, som kun er liden og det halve deraf kun mådeligt.

VII Hospitia Pauperum et Schola Publica
ingen, uden de almindelige landsbyskoler, en i hvert sogn.

VIII Documenta Publica, som præsternes indkomster kan vedkomme.
1/ Tiendeakkorder, om tienden af Skovsgård, Bejerholm, Bjerghuset og nogle ufrie jorder, som drives under Nielstrup og Hvidkilde, samt og den forommeldte akkord, sluttet i vakancen med nogle af Kirkeby sogns beboere, som alle er kongelig konfirmerede. Endelig og en udskrift af distriktstiendekommissionens protokol, verificeret af Toftegaard, angående den akkord med cirka 2/3 af Ollerup sogns beboere, afsluttet ved tiendekommissionens mægling under 20. og 21. februar 1811, men som endnu ikke er kongelig konfirmeret; ej heller er kommissionen endnu færdig med bestemmelsen af tienden for de 10 af Hvidkilde godses gårdfæstere, som og blev akkorderede, men havde været med at forlange kommissionen i året 1810.
2/ En udskrift af den såkaldte nye matrikel som jeg har ladet verificere i amtstuen.
3/ De af hr. Achthonius i stiftsjordebogen ommeldte dokumenter findes her vel, undtagen nr. 6, nemlig det forommeldte tingsvidne om de 20 pund korn årlig afgift af Nielstrup, men de er samtlige nu til ingen nytte, da præstegårdens jorder er udskiftede, og der om anneksgården i Kirkeby næppe opstår disput mere, og Bejerholm sandsynlig går herfra ved .. inddeling af skoledistrikterne.
4/ Derimod har han ikke anmeldt et gammelt interessant dokument, nemlig en herredstingsdomsakt af 28. februar 1589 imellem Ove Lunge til Nielstrup samt med arvinger på den ene og hr Niels Knudsen, præst i Ollerup på den anden side angående præstegårdens jorder, som fru Gjertrud vidste at tilforhandle sig af hr. Jørgen. På grund af 20 års hævd, vandt herremanden denne beneficierede jord.

Ollerup Præstegård den 22. juni 1812. Jacob Christensen

   
   

 

 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk