Kerteminde og Dalby Valgmenighed
Forside ] Op ]

 
Kerteminde og Dalby Valgmenighed

 Kerteminde og Dalby Valgmenighed gennem 75 år. Fynsk Søndag. Fyns Tidende den 2. januar 1944.
 

Loven om Valgmenigheden af 15. maj 1868 blev straks benyttet af Kertemindeegnens grundtvigske kreds.
Under 15. maj d. år udkom loven om valgmenigheder eller frit dannede menigheder i folkekirken. Den åbner udsigt til regeringens anerkendelse af sådanne menigheder, hvor der måtte vise sig trang dertil.- En sådan trang er åbenbart til stede her i Kerteminde og omegn samt på Hindsholm. Her, hvor gamle Svane boede, og Kristen Madsen begyndte som opvækkelsesprædikant for 140 år siden og fortsatte under statens og de vantros forfølgelse, så at vidnesbyrdet om Vorherre Jesu Kristi opstandelse blev hørt over hele Fyn og deromkring - her er Herrens ord siden den tid ikke forstummet.

Sådan begynder den opfordring, som 10 mænd fra Kertemindeegnen den 14. juni 1868 udstedte til venner af kirkelig frihed, en opfordring til vennerne om at komme til hjælp til at bygge en særegen kirke eller bedehus, medens kirkerne, hvortil vi bidrager -som det hed senere i opfordringen - den meste tid står ubenyttede. Opfordringen var, som det fremgår af indledningen, en følge af den nyligt vedtagne valgmenighedslov. I Kerteminde og omegn var jordbunden beredt, og Kerteminde valgmenighed den anden, der stiftedes efter denne lov. Flere år forinden var man som bekendt begyndt i Ryslinge, idet der her dannedes en frimenighed, da pastor Birkedal blev afskediget.
At Kerteminde således straks udnyttede den nye lov, var ikke en tilfældighed. Dels var jordbunden beredt gennem mere end en menneskealders kristelig vækkelse, dels var der netop i Kerteminde udnævnt en fordreven slesvigsk præst, I Krog, som var en ivrig tilhænger af Indre Mission, og som efterfulgtes af provst J.V. Bloch, der havde været højt anskrevet i de kredse, som nu forlod sognemenigheden.
Den gudelige vækkelse på Kertemindeegnen
begyndte gennem Kristen Madsens virksomhed. Kristen Madsen havde en lille ejendom på Bregnør Mark. Huset havde han selv opført, for han var også tømrer. Tillige var han snedker og træskomand. Han var en meget brugt skaffer ved egnens gilder, indtil hans opvækkelse i 1818-19. Da han havde vundet fred i troen, begyndte han at vidne derom, begejstret for den opgave, han nu havde fået, og denne jævne mand vandt sig mange venner gennem sin kraftfulde forkyndelse, men også mange fjender. Bevægelsen bredte sig langt ud over de hjemlige sogne, men den store tilslutning kom myndighederne på tværs, præsten i Kerteminde, professor Andresen og degnen i Drigstrup, studiosus Juel, var hans ihærdigste modstandere. Det førte med sig, at Kristen Madsen blev sat under tiltale, og en tid sad han i arrest. Men han fortsatte trods al modgang sit arbejde og dette og alt det røre, forfølgelsen mod ham rejste, medførte, at det værk, han havde begyndt, fortsattes af andre, først og fremmest af Rasmus Nielsen. Men det vil føre for vidt i denne artikel at komme nærmere ind på deres virke og den overgang, der gennem tiden skete fra gudelig vækkelse til folkelig kristendom
 Derimod kan der være grund til at standse et øjeblik ved et spørgsmål, der rejste sig, og som blev løst omkring 1850, nemlig skolespørgsmålet. De, der var med i vækkelsen, ønskede en anden og bedre skolegang for deres børn, end den de kunne få  i åndeløse almueskolelæreres hænder. Det medførte - kort fortalt - at C. Kold kom til Dalby og oprettede sin fri børneskole og snart efter flyttede sin højskole fra Ryslinge dertil. Kolds indsats på Hindsholm fik stor betydning, ikke blot for børnene, men også for hjemmene.

Grunden lægges.
 Som ovenfor nævnt var provst Victor Blochs afrejse fra Kerteminde den egentlige årsag til valgmenighedens oprettelse. Han havde været sognepræst i Kerteminde og Drigstrup siden 1855,, og havde straks stillet sig i et venskabeligt forhold til de grundtvigske lægfolk på egnen, og han havde et udmærket samarbejde med Kold og andre fremtrædende af dennes venner. Forholdet var endog så godt, at mange på Hindsholm foruden Kold løste sognebånd til Kerteminde. Derved opstod en fri kreds omkring provst Bloch og dermed var grunden lagt til den valgmenighed, som dannede sig i Kerteminde og Dalby, da provsten forlod egnen, i 1868.
 Til Blochs efterfølger havde den grundtvigske kreds udset pastor L.C. Hagen, der havde vikarieret for provsten, mens denne var på rejse til Grækenland, som han havde en særlig interesse for. Pastor Hagen var fordrevet fra Stepping i Sønderjylland, hvor han havde øvet en betydelig gerning til fremme af kristendom og danskhed. Men han nægtede at aflægge ed til kongen af Preussen. Han ville nu kredsen i Kerteminde og på Hindsholm have, men det vil kirkeministeren ikke! I april 1868 udnævntes L. Krog til sognepræst i Kerteminde og Drigstrup. Måneden efter kom valgmenighedsloven, og endnu før der var gået 3/4 år, var der ikke blot en valgmenighed, men også en kirke, som fik navnet Emauskirken. Den blev indviet og taget i brug den 24. januar 1868, altså for 75 år siden.

Modstand og anbefaling
 Det udsendte opråb havde til følge at der indkom så rigelige bidrag fra kredsen og udefra, at man samme efterår kunne påbegynde byggeriet. Men foretagendet vakte også modsigelse, fortæller Holger Begtrup i sin historiske fremstilling af Dansk Menighedsliv, og der fremkaldtes derved en offentlig forhandling - sognepræsten i Ryslinge Johannes Clausen, der ellers nu var kommet på en venlig fod med Birkedal, udsendte en flyveskrift "Om modstanden imod frihedsloven", hvori han angreb byggeriet i Kerteminde. Men dr. Ludvig Helweg i Odense svarede ham værdigt i et andet skrift; "Hvorfor anbefaler vi valgmenigheder?" som blev solgt til fordel for den nye kirke.

Kirken opførtes på to måneder
 Af valgmenighedens forhandlingsprotokol fremgår det bl.a., at man den 28. juni 1868 overdrog til formanden at rejse til København og virke til sagens fremme. Bl.a. ønskede man menigheden anerkendt straks. Den 2. juli fik formanden bemyndigelse til at indbyde kongen eller dog konsejlspræsidenten eller kirkeministeren til at nedlægge grundstenen. Den 12. august er der købt et jordstykke ved købmand Delcomyns have til 500 rigsdaler til opførelse af kirken, hvis størrelse bestemtes til 30 alen i længden, 14 i bredden og 6 i højden. Den 23. august indsendtes et andragende til kongen om midlertidig anerkendelse som valgmenighed for at menighedens samliv kunne begynde også inden kirken var færdig.  Den 18. september afslog ministeriet denne begæring. Sen 23. august vedtoges et foreløbigt grundrids, forfattet af "Hansen jun." i Svendborg og den 11. september stemte udvalget om et forslag til en ottekantet kirke. Det var der dog majoritet imod. Den 24. september fik tømrermester Hansen, Odense, murerarbejdet og tømrerarbejdet overdraget for 550 rdl., og den 14. november  fik maler Jansen malerarbejdet for 55 rd. At byggearbejdet er gået usædvanlig hurtigt fremgår af, at der allerede 4. december indsendtes andragende til kongen om anerkendelse som valgmenighed. Det nævntes nemlig heri, at en kirkebygning nu er opført, at man i Dalby var i færd med at opføre et bedehus til brug for de derboende medlemmer af valgmenigheden. Den 20. januar indeholder protokollen en oplysning om, at "Hansen" forlangte 20 kr. for tegningen til kirken, og at man ville forsøge at opnå en nedsættelse. I modsat fald skulle summen udbetales. Den samlede udgift til kirke og byggegrund i Kerteminde blev 4286 rdl. Heraf betalte venner udover landet 1713 rdl. Desuden blev der givet forskellige gaver til kirkens udsmykning.

Indvielsen af Emauskirken
fandt sted søndag den 24. januar 1869. Indvielsen foretoges af biskop Engelstoft, Odense. Provst Hansen, Fraugde indsatte pastor Hagen. Pastor Hagen prædikede. Der var mødt så mange, at de slet ikke kunne rummes i kirken, nogle gik, andre blev stående udenfor. Samme aften talte pastor Kisby, Skalkendrup ved et møde i kirken, og om mandagen afholdtes et stort vennemøde i kirken med præsterne Helveg, Odense og Birkedal, Ryslinge som talere.
 Det bør i denne forbindelse nævnes, at Bedehuset i Dalby blev indviet 17. oktober samme år. I 1898 blev det afløst af Bethlehemskirken.

Valgmenighedens præster
Den første præst, pastor Hagen, virkede ved kirken i 8 år, til han i 1876 trak sig tilbage som følge af en politisk uoverensstemmelse, men han vedblev at bo i Kerteminde og benyttede ofte kirken efter indbydelse af sin efterfølger, Niels Lindberg, der døde 1886, 57 år gl. Han var en mærkelig mand, der fra sin ungdom nøje var knyttet til Grundtvigs hus, mærkelig ved sin lærdoms og ved sit frisind, der viste sig ikke blot i hans villighed til at unde andre den ret, han krævede for sig selv, men også i hans fordomsfrihed. Han skrev et på sin tid epokegørende værk, nemlig II del af den bibeloversættelse, hans fader J.C. Lindberg, havde påbegyndt. Den tredje præst var Poul Boisen, der i mange henseender var en modsætning til sin forgænger. Han var ikke så fol- [?] og brugte et klart og velklingende sprog.
 Han var en meget frisindet mand, og han blev i årenes løb en søgt taler i mange andre grundtvigske kredse.
 På egnen var der efterhånden dannet en række små friskolekredse, og pastor Boisen var ivrig for at få en folkehøjskole rejst ved Kerteminde og det lykkedes omsider at få det gjort, så der her blev et godt samlingssted for egnens grundtvigske ungdom.
 Efter pastor Boisens død blev nuværende slotspræst Oscar Geismar valgmenighedens præst og virkede her i 10 år, til han i 1932 afløstes af den nuværende præst, Gustav Helms.
 
Jeg kalder sjæle ind-
 Ved 50 årsfesten i 1919 afholdtes en større festlighed med mange gæster. Ved samme lejlighed blev en ny kirkeklokke taget i brug. Kirkens to gamle klokker -fra 1869 og 1870 - var støbt sammen i en ny. Pastor Boisen forfattede følgende indskrift til den:
De gamle klokker har hørt op at ringe
dog gennem mig de tone skal på ny,
jeg kalder sjæle ind til fromt at bringe
ny tak for gammel fred i kirkens ly.

 Kirkens altertavle er en kopi, malet af Bless, af Marstrands original i Fåborg kirke, visende Jesus i Emaus, brydende brødet. Der er et mindre orgel i kirken. Døbefonten er en gammel granitfont, den stammer fra Kværndrup. Præsteboligen er opført i 1868, men senere ombygget. I 1921 erhvervedes et betydeligt stykke have fra en naboejendom, og den store, hyggelige have danner nu hver sommer rammen om det store sommermøde samt andre møder og sammenkomster indenfor menigheden. Menigheden ejer desuden naboejendommen, friskolens bygning. Kirkesanger har lærer P.R. Olsen været i mange år, og kirkens orgel betjenes af musiker, skomager H.P. Christiansen og dennes søn, cellisten Arne Christiansen, Dalby.
 Kerteminde Spædbørnehjem, der huser 25-30 børn er i en vis tilknytning til valgmenigheden. Tre af de fem bestyrelsesmedlemmer skal være valgmenighedsmedlemmer, og præsten skal være den ene. Ligeledes er der en nær forbindelse mellem valgmenigheden og friskolerne i Dalby, Kerteminde, Drigstup, Rynkeby og Revninge. Præsten er tilsynsførende i religion for de fem og almindelig tilsynsførende for de tre.
 Også Kerteminde Folkehøjskole og valgmenigheden har megen tilknytning til hinanden.
 Meget har ændret sig i den tid, der er gået, siden valgmenigheden blev dannet. De hårde kampe, de store meningsudvekslinger hører en svunden tid til, de forskellige retningers tilhængere kan nu ikke blot være i stue sammen, men kan i mangt og meget samarbejde, som vi har set det, ikke mindst i de sidste alvorlige og vanskelige år.
 Og hvad det indre liv angår, har der også været ændringer.. Der har været bølgetoppe, efterfulgt af bølgedale, men altid har der været mænd, der har forstået valgmenighedernes særlige betydning og berettigelse og har fremholdt denne. Mænd, der har kunnet pege på, at det ikke er nok med, hvad der gøres fra kirkens side, men at valgmenighedens liv og trivsel er betinget af, at menigheden har trang til den. Der har stadig været og er mænd, der forstår det egentlige, det centrale i den grundtvigske bekendelse, som har kunnet skelne dette og som har været nidkære og ivrige for sagen, så de har forstået at få andre med, således at der altid har været sammenhold og en kerne, selv om sansen for den kirkelige og folkelige oplysning ikke altid har været så omfattende og stærk, som disse mænd kunne ønske.
 Ved jubilæet kan Kerteminde og Dalby Valgmenighed samles og se tilbage over begivenhedsrige år med grøde og fremgang, begejstring og udvikling, og med år ind imellem, hvor der har været stilstand. Og man kan samtidig se fremad med et oprigtigt ønske om, at der igen må komme en grotid for de tanker, man her samles om og en sans for den kirkelige og folkelige oplysning,  der på så god en måde og under vanskelige forhold blev begyndt af forfædrene for mere end 75 år siden.
 

   
   

 

 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk