Præster i Vester Skerninge og Ulbølle i ældre tid
Forside ] Op ]

 
Præster i Vester Skerninge og Ulbølle i ældre tid

 Præster i Vester Skerninge og Ulbølle sogne i ældre tid


 Af kurvemager Søren Nielsen

Familien Bredsdorff havde i tre slægtled fra 1773 til 1848 været præster. Efter den sidste Bredsdorffs død fik Carl Cramer (fra Vejlby og Hornå) embedet. Det var en stor og svær mand, godmodig og godt begavet, men forfalden til druk, hvad der måtte svække hans anseelse som præst. Hans udtale blev efterhånden lådden og utydelig, så han i en alder af 61 år måtte holde kapellan, denne Nik. Torv. Johannes Jespersen var ligeså stor og svær en skikkelse som sognepræsten, men han havde et ualmindeligt klart og kraftigt organ. Han havde tidligere været folketingsmedlem for en kreds i Vejle amt. Han holdt konfirmationsforberedelse i præstegården om vinteren og i Ulbølle kirke om sommeren. Selv boede han, der var gift, i et hus ved Ulbølle Mølle.

Ved Cramers død 1860 blev provst Verner Jaspar Andreas Ramsing (fra Darum og Bramminge) kaldet til præst her. Både provsten og hans hustru var elskværdige mennesker og meget godgørende. Som præst var han streng ortodoks. Han talte meget lavt, ligesom hans prædikener nok var hvad man kalder højtravende, så hans præstelige gerning satte ringe spor her. Derimod var han en meget dygtig kommunalmand og virkede som leder af sognets anliggender meget til kommunens bedste. I hans tid opførtes fattigården (1864). Sine sidste leveår holdt han medhjælper. Han døde 1871.

Ved hans død søgte [Jens Sophus Brandt] pastor Brandt i Ollerup embedet - han havde flere sognebåndsløsere her i pastoratet - men sognerådsformand Johan Lange, Margrethesminde m.fl fik samlet en mængde underskrifter på en adresse, der blev sendt ind til kirkeministeriet og hvori man bad om at blive fri for Brandt som sognepræst, da man ikke yndede hans "grundtvigianske politiske retning", hvorimod man bad om at få en pastor Balslev, tidligere huslærer på Margrethesminde, til præst. Kirkeminister - Hall - tog så meget hensyn til adressen, at han kaldte en tredie mand, sognepræsten for Præstø og Skibbinge menigheder, Jacob Elisius Gjellebøl til præst her.

Pastor Jacob Elesius Gjellebøl

Han var en meget nidkær præst af indre missionsk retning og i hans velmagts dage var kirkerne fyldt. Sorg og modgang svækkede den i sin tid kraftige mand, men de ældre mindes endnu hans ilnende forkyndelse. Han tog sin afsked  1886 og tilbragte sine sidste leveår hos en datter i Råbjerg.

Nu sendte beboerne en med mange underskrifter forsynet adresse til ministeriet og bad om at få beskikket til præst enten pastor Schousbo i Gadbjerg eller Jakob Holm, nylig hjemvendt fra Amerika, men kirkeministeren Scavenius kaldte en af de yngste ansøgere, sognepræst for Lidemark og Bjæverskov, Jørgen Høeg Leunbach. Det var en elskelig familie der nu flyttede ind i præstegården og præsten selv var en til det yderste pligtopfyldende mand, men han var syg og lidende den meste tid, han var her og måtte ofte holde medhjælp. Han søgte derfor 1899 et lettere embede med kun en kirke (Hesselager), hvor han døde 1903.

Ved dette præsteskifte sendte beboerne en deputation til ministeriet med en adresse, underskrevet af de fleste af sognenes beboere og bad om at få en på sin egn almindelig afholdt og skattet præst, provst Tolstrup i Hellevad og Ørum kaldet til sognepræst her, men heller ikke denne henvendelse hjalp, idet sognepræsten for Vistoft menighed, Louis Johannes Bøttiger fik embedet, men hans virksomhed som præst og forfatter hører i det væsentlige dette århundrede til.

   
   
 
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk