Ryslinge Valgmenighed
Forside ] Op ]


Ryslinge Valgmenighed

 
Vilhelm Birkedal 1849. [uddrag af "Knud Rasmussen - En livsskildring fortalt af ham selv" Svendborg 1921]
 

 I året 1849 blev Vilhelm Birkedal præst i Ryslinge. Der gik snart ry af denne højtbegavede og varmhjertede opvækkelsespræst. En smed i Ryslinge sagde senere: "Han har et godt snit på at omvende folk". Alle folk på egnen, der var pietistisk vakte, søgte i førstningen i kirke hos ham, senere var der nogle, der forlod ham igen. I vort hus og vor slægt var der ingen hellige. Fader forstod dem ikke, han holdt sig til gammeldags kristendom med kirkegang hver fjortende dag. Han sang salmer både efter Kingos og den evangeliske salmebog, og så læste vi i "De bedendes Kæde", når vi syntes, der var farer, som truede, f.eks. tordenvejr. Jeg fik en særlig julegave af ham for at læse bibelen igennem, hvilket kom mig ypperligt tilgode, da jeg siden efter blev friskolelærer.
 Men med de hellige havde vi intet samkvem. Vor øvrige slægt, deriblandt den kloge og belæste gårdmand Jakob Larsen på Lørup mark, der var faders svoger, syntes heller ikke om dem. I det hele hørte jeg kun nedsættende bemærkninger om dem. Somme sagde, at det var de aller største kæltringer, og der fortaltes adskillige uhyggelig træk om dem, både for nærighed, bedrageri og hor. Enkelte af disse folk havde børn, der gik almueskolen, som med undtagelse af en pige opførte sig som andre børn. Denne pige legede ikke, men holdt sig noget fornemt og overlegent fra os andre. Ingen fornærmede dem for dend sags skyld, men man anså både dem og deres forældre for at være aparte mennesker, der dog måske var i besiddelse af en vis overlegnhed.
 Da Birkedal blev mere kendt på egnen, strømmede store skarer til Ryslinge kirke, der heldigvis i de senere år havde fået en betydelig tilbygning, og dog blev den efterhånden så overfyldt, at mange måtte stå på kirkegulvet. Siden blev det sædvane, at der skiftedes en gang under prædikenen med at stå og sidde. Kun de beboere, der havde fået tildelt de øverste stolestader, fastholdt disse. Jeg hørte Birkedal prædike i Ringe kirke en gang, da jeg var 13 år; kirken der var også helt overfyldt. Jeg sad oppe på orgelet, hvor organisten , vor lærer, havde skaffet mig og flere drenge plads. Denne lærer, der var Holstener, plejede at læse i tyske blade, mens præsten prædikede, men den dag hørte han efter. Jeg undredes højligt over prædikenen; thi aldrig havde jeg hørt mage til kristeligt vidnesbyrd. Mange i kirken græd.

Ryslinge Valgmenigheds første dage.
 At der blev dannet frimenighed på den egn, gik i store træk således til.
 Kort efter at den ulykkelig krig var til ende begyndte forfatningskampen. I Svendborg amts 5. valgkreds (Brobyværk [senere Højrup] var gmd. Christian Rasmussen siden 1858 bleven valgt af Højrepartiet både til rigsdag og rigsråd, men i 1864 blev præsten Vilhelm Birkedal valgt til folketinget. I dette talte han imod "den forsmædelige fred.", som regeringen havde sluttet med Tyskland. Han mente, at vi ikke havde gjort nok for at værne sønderjyderne for at komme under tysk herskab, da vi havde den største del af landet i behold, havde en kampdygtig hær og en ubesejret flåde; men hans tale blev uden virkning. Da hertugdømmerne var afståede, havde vi to grundlove, den af 5.juni 1849 og Fællesforfatningen af 1863. Hvad havde været naturligere, end at den sidste forfatning var bleven ophævet,  og junigrundloven var bleven enerådende; men dennes valgret var mere udstrakt end den andens, og det benyttede Højrepartiet sig af til at få den gamle grundlov gennemset, hvorved valgretten indskrænkedes.
 Birkedal holdt nogle ualmindelig varme og dygtige taler for den gamle, imod den nye forfatning; for det almindelige folks rettigheder, "der aldrig havde været misbrugt"; men dette pådrog ham unåde hos den daværende regering, og da den ikke kunne stoppe munden på ham i tinget, blev han afskediget fra præsteembedet i Ryslinge. Man mente også, at en udtalelse af Birkedal i Ryslinge kirke engang i efteråret 1864 havde været medoptaget i grunden til afskedigelsen. Efter at have bedt den sædvanlige bøn for kongen, tilføjede Birkedal: "Gud give Kongen et dansk hjerte, om det er muligt?" Han sagde, at de ord, "om det er muligt", randt ham i tanke, da han havde udtalt bønnen, at han måske havde bedt om noget, der ikke kunne ske, da kongen jo var af tysk æt og havde haft megen tysk omgang. Denne usædvanlige bøn blev omtalt i mange kredse, og rygtet kom også til Tøjstrup. På den gård var en artillerikaptajn Messeschmidt indkvarteret, og han forbød mandskabet ved sit batteri at søge til Ryslinge kirke. Imod dette forbud blev der skreven offentlig, hvorefter kaptajnen også offentliggjorde tildragelsen, der således kom til myndighedernes kundskab. Fra sine foresatte fik Birkedal en forespørgsel i den anledning, som han ærligt besvarede. Dog blev der ikke foretaget videre i den sag, før den formodentlig blev lagt til oppositionstalerne på tinge.
 Birkedal blev så afskediget fra Ryslinge præsteembede. Der blev stor sorg i Ryslinge sogn, da Birkedal blev afsat; thi sådan en præst havde man nemlig aldrig haft før, og sorgen og harmen blev endnu større blandt de mange, der havde løst sognebånd. Man holdt så møder flere steder om sagen. Det første møde holdtes i sogneskolen. Efter at flere forslag var drøftede, udtalte jeg: "Lad os bede om at få ham indsat igen, og kan dette ikke vevilges, lad os så være enige om at beholde ham alligevel"! Nogle af Ryslinge sognefolk så lidt skævt til mig for disse ord, men tiden har vist, at sognebåndsløserne og mange af sognets beboere blev enige med mig. Der blev valgt nogle mænd fra sognet og nogle sognebåndsløser, der skulle rejse til kongen for at søge udvirket, at afskedigelsen toges tilbage. Men disse fik ikke foretræde hos kongen, men måtte nøjes med kultusminister Bræstrups formaning om at rejse hjem og forholde sig rolig, så skulle regeringen nok sende dem en god præst i stedet for Birkedal. Bræstrup sagde blandt andet: "Vi har nok at gøre med de to rigsforsamlinger, vi har herinde, skulle vi nu også få religiøse kampe, så er vi helt ulykkelige." Mændene sagde, at det undgik man ikke, hvis Birkedal ikke blev genindsat.
 Overfor biskop Martensen havde Birkedal erklæret, at han var indviet til præst i Vorherre Jesu tjeneste og denne gerning i menigheden kunne ingen regering fratage ham. Ved møder i Trunderup og Sødinge enedes man om at danne en frimenighed med Birkedal som præst.
 Der blev indrettet plads i Ryslinge præstegårds kornlade til kirketjeneste med dåb og altergang. Det første barn, der blev fremstillet som hjemmedøbt i menigheden, var Thyge Hansens søn, Jens, og det første barn, der blev døbt i laden, var vor Kristine, der var født 1. juledag 1865. Pastor Storm, der havde været huslærer hos Birkedal og havde prædiket adskillige gange,  havde et litografi efter Correggios "Den hellige Nat", som blev hængt op som altertavle. Prædikestolen var en talerstol , der havde været benyttet ved folkemøder. SÅ var rummet beklædt med gran og pyntet med Dannebrogsflag.
 Hovedgrunden til frimenighedens dannelse var vel den, at de mennesker , der sluttede sig sammen, var blevet så glade og oplivede af Birkedals forkyndelse af det evige livs ord, at det var bleven deres største glæde og skat, og skulle de miste den, var livets bedste lyksalighed berøvet dem. Ellers talte nogle om, at de ikke kunne nænne, at Birkedal skulle stå ene og forladt i trængsel, da han dog kun havde vidnet om, hvad der var sandhed og ret. Andre harmedes over, at regeringen med brutal hånd ville skille dem ad, der af åndens drift og på lovlig måde havde sluttet sig sammen. Atter andre og deriblandt Marie og jeg, troede, at Vorherre på den måde ville begynde at føre menigheden ud af statskirkens indelukke.
 Menigheden var enig i at ville holde sammen og hver efter sin evne bidrage til at få bygget en kirke og en præstebolig og siden ved fælles hjælp holde og lønne Birkedal som vor præst. Angående det spørgsmål hvor kirken skulle ligge, blev der ført en del forhandlinger. Gårdmand Hans Hansen til Sødinge by, og en væver på Ryslinge mark ville nok sælge dertil ved siden af skolen. Der blev stemt om disse to steder, og da stemmetallet var nogenlunde lige, enedes man om at lade Birkedal afgøre, hvor stedet skulle være. Da denne sag skulle afgøres, boede Birkedal på Ringe apotek, hvor fru Seidelin gerne overlod ham med familie lejlighed. Lars Frederiksen, Ryslinge og jeg var valgte til at gå til Ringe og forelægge ham sagen, vi var nemlig af hver sin mening. En klar frostvejrsdag fulgtes vi ad derop, og da Birkedal hørte, hvordan sagerne stod, valgte han straks at vedblive at bo i Ryslinge sogn, hvor han i 16 år havde haft sit hjem. Dermed var den sag afgjort. Kort derefter flyttede Birkedal med familie til Boltinggård, der ejedes af godsjer H. Langkilde på Langkildegård. Hovedbygningen på Boltinggård var ubeboet, og den overlodes Birkedals, indtil den nye præstebolig kunne blive færdig, og så blev kirketjenesten holdt i gårdens kornlade. Der var bedre plads end i laden i Ryslinge, og der var stor kirkegang hele foråret og forsommeren.
 Ved grundstensnedlæggelsen til Nazarethkirken på Ryslinge mark var menigheden samlet, og under salmesang, prædiken og bøn blev værket i Guds navn begyndt. Bygmester var murer Niels Hansen på Sønder Højrup mark. Menighedsmedlemmerne tilkørte materialerne. Kirkeindvielsen foregik den 8. august 1866, en regnvejrsdag. Kirken var overfyldt. Foruden Birkedal, talte præsterne L. Helveg, Odense, Budstikke-Bojsen, P. Fenger, København, Algren, Bornholm, cand. theol. Otto Jakobsen og flere. Nu var sagen kommen i god gænge, og i de over 50 år, menigheden har virket, har den været til velsignelse og er over al måde bleven velsignet. Mange modstandere havde menigheden, og den, der mærkedes mest, kom fra præsteskabet og den højere gejstlighed. En hæderlig undtagelse blandt de sidste var provst Jungersen i Skellerup. Førend frimenigheden blev egentlig stiftet, var Thyge Hansen og jeg som udsendige fra kredsen hos ham for at andrage om nogle begunstigelser. Han kunne vel ikke love noget, men vi kunne mærke, at hans hjerte var på vor side, og det var nok for os. Han talte også menighedens sag på højere sted, dog uden resultat.

   
 

 

 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk