Sydfynske skytteforeninger i 100 år
Forside ] Op ]

 
Sydfynske skytteforeninger i 100 år

 Af J.C. Danielsen [1963]
 

Her på Sydfyn er der i løbet af det sidste års tid blevet holdt fest for 2-3 skytteforeninger, der rundede de 100 år, og som stadig var i fuld virksomhed, selv om motiverne for denne aktivitet har ændret karakter.

Der kan være al mulig grund til at mindes endnu en skytteforening, som i år kan fejre 100 årsdagen for sin oprettelsen, Vester Skerninge Skyttekreds. Dens virksomhed er ganske vist ophørt - måske dog kun foreløbig. Men i de første 60 år af dens levetid hørte den til de mest livskraftige og virksomme.

Stifteren, digteren og bondemanden Mads Hansen, Sterregård, Hundstrup, gav ved sine skyttesange mund og mæle til de følelser, der dannede den stærke åndelige baggrund for skyttebevægelsen f.eks. i sangen: Til våben brødre, tag bøssen fat, hvor hvert vers slutter med ordene: og målet er Danmarks  frelse. Det var nemlig målet for skytteforeningernes virksomhed. De sange, han gennem mange år skrev til skyttefesterne i den lokale forening og til amtsstævnerne, var med til at løfte disse begivenheder op over det jævne plan.

Det var også karakteristisk for Vester Skerninge Skytteforening, så vel som for flere andre, at egnens bedste mænd var med i ledelsen gennem årene. Det må i denne forbindelse være tilladt at nævne navne som dyrlæge Rasmus Skov og hans to sønner Johs. og Rasmus Skov, friskolelærer Hannibal Petersen, gårdejer Johs. Nielsen, Søndergård, Ulbølle, gårdejer Kristen Hansen Nygaard, Rønnekærgård, forfatteren Peder R. Møller, lærer Kr. Jensen Kjærgaard, lærerinde Mathilde Hansen, Hundstrup. Ja, der kunne nævnes mange flere.

En folkebevægelse
Nøjagtige oplysninger om foreningens oprettelse savnes. Meget er så alligevel glemt gennem de 100 år. Af skriftligt materiale findes en forhandlingsprotokol for årene 1902-1932 og et par regnskabsbøger spændende over tidsrummet 1887-1927 med en afbrydelse 1912-1917 samt et par protokoller med beretninger fra foreningens kortvarige, genoptagne virksomhed 1949-1955.

[Hans Nørgaard indskyder 1999 her: "Da jeg var leder af Egebjerg lokalhistoriske Arkiv modtog jeg ovennævnte skytteforeningsarkiv, hvor det konstateredes at forhandlingsprotokol 1902-32 manglede"]

Disse dokumenter giver et nogenlunde klart, men langtfra fuldstændigt billede af foreningens virksomhed i de nævnte tidsrum. Hvad der har kunnet stykkes sammen om begivenheder i foreningen før denne tid, har kun kunnet blive brudstykker af et samlet billede.
Det vides at foreningen, der oprindelig som virkeområde havde Vester Skerninge, Ulbølle og Hundstrup sogne, blev stiftet på et møde i Vester Skerninge Skole i 1863, formodentlig om foråret. Initiativtager var specielt Mads Hansen. Der havde allerede dengang i nogle år været stærkt røre om skyttesagen, og der var fra regeringen udgået opfordring til oprettelse af skytteforeninger rundt i amterne.

Lehs Skytteforening, der havde afdelinger i mange af de sydfynske sogne, havde begyndt sin virksomhed i 1862. Også i Fåborg og Svendborg var man kommet i gang. Geværer og ammunition, dvs. løst krudt og kugler til forladegeværerne fik man til en billig pris fra hærens arsenaler, og formålet med øvelserne var ganske klart og åbenlyst at give de unge mennesker, der deltog, en første uddannelse i våbenbrug, specielt skydning, så de hurtigt og let kunne gå ind i forsvaret som dygtige soldater.

Mads Hansen stod ikke ene i denne sag, heller ikke ved oprettelsen, tværtimod. Som hans nærmeste medarbejder kan nævnes mænd som Mads Jessen, Hundstrup [Mon ikke Anders Jessen??], smed Jørgen Hansen, Ulbølle, skrædder Jakob Christoffersen, gårdejer Anders Erichsen, Skerninggård, gårdejer Johs. Christoffersen, Nummegården, alle Vester Skerninge.
Mads Hansen gav skytteforeningen navnet Palnatoke efter den fra sagnhistorien kendte fynske bueskytte. Dennes valgsprog (efter Grundtvig): "End er mit bedste skud i vente", fik sin plads på den fane, som foreningens kvinder i 1866 skænkede foreningen.

Små skæmydsler
Allerede den første sommer, altså i 1863 blev der holdt skyttefest i foreningen, og det er ikke gået helt stille af. Noget tyder på, at foreningen har holdt festen i Ollerup Præstegårds skov, men dette ligger ikke helt klart.

Vester Skerninge Sangforening, der også have Mads Hansen til formand, havde tilbudt at synge ved festen, hvor pastor Brandt, Ollerup skulle tale. Men skytterne ville af en eller anden grund ikke have sangerne med, hvad der vakte pastor Brandts vrede. Han samlede så sangerne til et møde i Ollerup Præstegård, mens skytterne fik lov at passe sig selv. Om festens forløb iøvrigt findes der ikke efterretninger.

Nederlaget i 1864 må have været et hårdt slag for skyttebevægelsen. Men den blev ikke slået ned. Nu blev revanchetanken ledemotiv for virksomheden.

I året 1866 var der i Palnatoke 53 aktive skytter og 92 bidragydende medlemmer. Dette år indmeldtes foreningen i den i 1865 stiftede Svendborg Amtsskytteforening som den 33. kreds.

Den 4. september 1866 holdt foreningen en stor skyttefest i en skov ved stranden i Vester Skerninge. Ved denne lejlighed indviedes den tidligere omtalte fane, og Mads Hansen havde til indvielsen skrevet sangen: "Vi har sagt det så tit, og vi ved det så godt, du er mægtig, du kvinde i nord". Som talere medvirkede præsterne Vilhelm Birkedal og Johs. Clausen fra Ryslinge.

Samme år den 24. september holdtes der stort skyttestævne i Kværndrup arrangeret af Svendborg Amtsskytteforening. Her mødte 1500 skytter fra hele amtet til konkurrence. Der blev holdt taler, blandt andet af de to før omtalte præster fra Ryslinge. Der blev sunget sange, også en sang, som Mads Hansen havde skrevet til festen. Der var fællesspisning og eksersits og til sidst præmieuddeling i fakkelskær.

Fra Palnatoke var der mødt 66 skytter. De samledes på skolepladsen i Vester Skerninge og kørte så til Kværndrup i fælles tog. Der må vel have været en halv snes vogne. Det var strålende vejr, og humøret var højt. Foreningens nye fane var med. Den var forresten ude for et uheld den dag, idet fanebæreren kom til at stikke fanestangen ind i hjulet på en vogn, der kørte frem, så den yderste ende knækkede af stangen. I konkurrencen placerede en af skytterne fra Vester Skerninge, Hans Knudsen fra Æresager sig som en af de bedste. Han fik 17 points af 18 mulige og belønnedes med en riffel som præmie.
Kun en af de 1500 skytter fik 18 points.
Denne Kværndrup-fest skal efter beretningerne have været præget af en enestående begejstring og høj stemning. I de følgende år indtil 1869 var amtsstævnet i Kværndrup årets hovedbegivenhed i den sydfynske skyttebevægelse, om end med dalende deltagelse. Krigen mellem Tyskland og Frankrig 1870 standsede dem. Der blev senere holdt lignende stævner i Nyborg.

"Skytter i vuggen"
I 1868 fik skyttekredsene under Svendborg Amtsskytteforening hver et bagladegevær af remingtontypen. Men de gamle forladegeværer blev stadigt brugt, og der tildeltes hver skytte 40 forladeskud og 10 bagladeskud i en sæson. De fem af bagladeskuddene skulle afgives som hurtigskydning.

Gymnastikken begyndte at få indtog i foreningerne, specielt for de ganske unge, som man på den måde søgte at få med i arbejdet. ja, der er faktisk i tiden træk, der minder om den tyske Hitlerjugend bevægelse fra vor egen tid. Man talte om Skytterne på vuggen. Der agiteredes for, at forældrene skulle indmelde deres mindreårige drengebørn i skytteforeningerne og betale bidrag for dem.

I en rundskrivelse om denne sag hedder det: "Ved disse indmeldelser viser forældrene ikke alene deres interesse for skyttesagen, men man tør også nok antage, at børnene vil blive opdraget i den rette mandige ånd. De vil stadig blive foreholdte, at de skal stræbe efter at blive raske og kraftige drenge, for at de i tiden kan blive skytter og soldater. Kunne denne ånd i opdragelsen blive medrådende."

Provisorietiden
Provisorietiden bragte stort røre i skytteforeningerne. Den 5. maj 1885 udstedtes en provisorisk riffellov, der beskar foreningernes hidtil uantastede frihed til selv at ordne deres sager. De fleste af de sydfynske foreninger nægtede at fungere under disse forhold, og på dette grundlag splittedes Svendborg Amtsskytteforening i to dele.
Det skete ved en ekstra generalforsamling i Ringe, hvor dyrlæge Rasmus Skov, Vester Skerninge, valgtes til dirigent ved en kampafstemning. Han fik 130 stemmer. Modkandidaten en oberstløjtnant fik 80. Riffelskydningen lå nu stille i de fleste foreninger i et par år, indtil den omtalte lov ophævedes i 1887. I mellemtiden havde foreningerne arbejdet med gymnastik, der fik stadig større råderum på programmet, og med lidt salonskydning.

30 oprørere
Vi må imidlertid tilbage til Vester Skerninge Skytteforening. - Mads Hansen var dens første formand, og selv om han efter få års forløb på denne post afløstes af Hans Chr. Hansen, Ulbølle, har han stadig gjort sin indflydelse gældende lige til sin død i 1880. Hans Chr. Hansen afløstes igen af dyrlæge Rasmus Skov.
Af større begivenheder i denne periode kan nævnes, at ca 30 skytter fra Vester Skerninge i 1898 udmeldte sig af Vester Skerninge Skytteforening for at gå over i Lehns Skytteforening, hvor de kom til at udgøre en særlig afdeling med egen bestyrelse. Årsagen er ukendt. Måske er initiativet udgået fra Lehns Skytteforening, og som fortalere i denne sag nævnes gårdejer Lars Juul, Egense, gårdejer Aage Larsen, Øster Skerninge og lærer Johan Jørgensen, Øster Skerninge. Som førere for gruppen af Vester Skerninges skytter, der forlod foreningen står gårdejer Johan Rasmussen, Bisgård, fragtmand Bertel Hansen, Kirkegaard, maskinbygger Michael Nielsen, ungkarl Hans Jørgensen, ungkarl Jørgen Hansen, Sønderlonggård og gårdejer Ole Hansen, Digebjerggård. Skismaet varede til 1904, da de "fortabte får" igen vendte tilbage til folden.

[Året før var der i Vester Skerninge stiftet et selskabeligt skyttelaug"]

Ved stævnet i 6. hovedkreds i 1896 blev Harald Jensen, Vester Skerninge nr. 3 i skydning med 124 points og i gymnastik blev karlene fra Vester Skerninge ligeledes nr. 3.

I 1897 holdtes stævnet på Thurø. Her blev de 17 karle fra Vester Skerninge nr. 1 i gymnastikkonkurrencen, mens foreningens 24 skytter måtte nøjes med 5. pladsen.

Ved et stævne i Tankefuld-skoven i 1902 placerede karlene fra Vester Skerninge sig igen som dygtigste til gymnastik, mens skytterne dette år blev nr. 4 af de deltagende 10 hold.

Mådehold
Forhandlingsprotokollen beretter fra 1902 om en uoverensstemmelse mellem foreningen og værten i Ulbølle Forsamlingshus, hvor kredsen på den tid holdt sine sammenkomster. Ved en fest havde nogle berusede personer voldt uro og forargelse. Det bemærkes i protokollen, at de ikke var medlemmer og var udensogns fra.

For at undgå ilde omtale vedtog bestyrelsen, at der for fremtiden ved festerne kun måtte serveres én bajer for hver gæst. Derimod skulle der være frit slag med hensyn til rødvin. Heroverfor reagerede værten, der følte sig gået for nær på sin forretning. Resultatet blev, at foreningen i 1903 henlagde sine fester og gymnastikøvelser til det nyopførte forsamlingshus i Vester Skerninge.

Musiker Niels Hansen, Ulbølle, blev antaget som vært ved festerne. Han fik ret til at tage 15 øre for en bajer eller en sodavand og 20 øre for kaffe med brød og samme beløb for en rødvinstoddy.

Alvor og gammen
Helt tørlagt var festerne altså ikke. Og at tørsten undertiden har været stor, tyder en "ølvise" som Hans Frederik Nielsen skrev til en præmieskydning i foreningen. Skydningen foregik på en bane på Jens Knudsens brakmark (Æresager). Og forfatteren lader værten tale:

Velkommen hver en skytte,
som til mit råd vil lytte,
at smage på min most.
Kom hid og eder bænker,
jeg her for eder skænker
Albani øl, thi tænker
jeg, det er kraftig kost.

Til lindring imod tørken,
jeg i Jens Knudsens ørken
lig en oase står.
Kom hid at få at høre,
hvad der må hjertet røre,
for femogtyve øre
to bajere I får.

osv.

I anledning af en skyttefest i Prices Have i Fåborg i 1903 ved hvilken lejlighed krigsminister Madsen var tilstede som taler, skrev samme Hans Frederik Nielsen en anden vise, der ironiserer over den omhu, hvormed redaktør Hans Rasmussen Egebjerg tog sig af ministeren. Ministeren siger i de to sidste vers:

Sydfyn bliver med tiden go`,
cykler i alle gårde.
Telefon i hver landsbykro.
Alle bevæbnet ad åre.
Kommer da fjender i hobetal,
Ovesen nok dem koste skal.
For jeg har været til skyttefest ved Fåborg i dag.

Medens byen led hungersnød,
festede vi på hotellet.
Vinen i stride strømme flød.
Ok, som der dog bliver bællet.
Da vi om aftenen skiltes ad,
rejste jeg hjem så sjæleglad.
For jeg har været til middagsmad hos folket i dag.

Men selv om Hans Frederik Nielsen således kan lade ironien spille i sin omtale af skytteforeningen, har han også følt den begejstring, der bar sagen. Han fortæller således om en amtsskyttefest i Svendborg i 1895, hvor sang og tale havde grebet ham dybt, og om et amtsstævne i Nyborg i 1903, hvor 33. kreds havde klaret sig fint, og hvor også stemningen havde været i orden.

Foreningen deles
Allerede i 1893 havde skytterne fra Hudnstrup dannet deres egen forening med Anders Jessen og Martin Nielsen som ledere og var tilmeldt amtsskytteforeningen som kreds 65. Ti år senere i 1903 skete det samme med skytterne fra Ulbølle. De dannede deres egen forening og fik i amtsskytteforeningen betegnelsen kreds 88. Her nævnes købmand P. Hoffmann og lærer Johs. Jørgensen som henholdsvis formand og delingsfører. navne i protokollen viser dog, at der stadig var skytter fra Ulbølle med i Vester Skerninge Skyttekreds.

Og årene går
Vester Skerninge Skytteforening fortsatte da også ufortrøden. Der blev drevet gymnastik og der holdtes skyttefest hvert år. 1905 flyttedes skydeøvelserne fra banen på Degebjergggårds mark til en bane ved stranden på Jens Knudsens mark (Æresager).

1911 skete der henvendelse fra redaktør Hans Rasmussen Egebjerg angående oprettelse af et rekylkorps for Svendborg amt. Men ingen meldte sig fra Vester Skerninge. - Der opførtes samme år et skydehus på banen ved stranden, og der indkøbes en magasinriffel, model 1889.

1917 får foreningen en energisk formand i gårdejer Chr. Møller, Longbjerggård. Han får gennemført, at der det år bliver foretaget enkeltmandsbedømmelse ved gymnastikopvisningen. Laurits Svendsen og Helge Petersen får begge som de to bedste 49 points. Ved præmieskydningen samme sommer bliver skomager Laurits Rasmussen mesterskabsskytte med 118 points for 16 skud.

1919 vedtoges det ved et bestyrelsesmøde, at der ikke må danses "moderne" ved foreningens fester. Skydningen indstilles denne sommer og den følgende på grund af den høje pris på ammunition.

[De store udgifter til ammunition førte flere steder til oprettelsen af særlige salonskytteforeninger]

1920 bliver moderne dans tilladt efter nærmere bestemmelser fra bestyrelsen. Sognefogeden skal være til stede ved ballerne.

1926 holdtes en stor jubilæumsfest i anledning af 60 års dagen for foreningens første fane. Pastor Clausen, Korinth talte. Søren Nielsen [Kurvemager], Vester Skerninge berettede om skytteforeningen "Palnatoke"s oprettelse og om de første skyttefester i Kværndrup. En veteran fra 864, skræddermester Jakob Kristoffersen, der også var med ved foreningens oprettelse mødte til festen med dannebrogsmændenes hæderstegn og blev hyldet.

1927 får foreningen en ny fane.

1928 flyttes skydehuset til skellet mellem Oluf Jensens mark og J. Jensens mark og udvides til 5 gange 10 alen.

1929 den 15. oktober vedtages det at sende en krans til den tidligere mangeårige formand, Chr. Møllers båre. Der er opstået uoverensstemmelser mellem skytter og gymnaster i foreningen angående økonomien. Kredsens skytter blev det år nr. 1 af samtlige kredse ved en kapskydning mellem enkeltkredsene i 6. og 2. hovedkreds. Faneplade og vandrepokal.

1932 udtræder gymnasterne af foreningen og danner deres egen forening, der får navnet Vester Skerninge Gymnastikforening som kreds 33a. Skytterne beholder den gamle fane, gymnasterne den ny.
Tømrer Lars Jensen valgtes til formand for den fra gymnastikforeningen udskilte skytteforening.
Men den havde fået sit dødsstød. Der mødte nogle få skytter, og der blev også holdt kapskydning et par gange, men begejstringen var borte og tilslutningen ringe. I 1933 ebbede virksomheden ud.

Foreningen genopstår
Efter stilstanden og efter krigen 1939-45 forsøgte man en ny start i 1949. Som formand valgtes N.B. Bunch Nielsen. Skytterne fik lov at benytte en bane på Bisgårds mark til salonskydning over 50 meter, og her holdtes den 3. juli 1949 en præmieskydning, hvor Alfred Nielsen blev nr. 1 med 173 points. Han vandt også den af urmager M.C. Nissen udsatte vandrepokal.

I de følgende år var der ret god gang i skydningen. og den 4. februar 1951 holdt foreningen en stor fastelavnsfest med et optog af 15 ryttere og en vogn med klovne og musik. Om sommeren samme år holdtes der fugleskydning og ringridning - på cykler. Endvidere blev der på Bisgårds jord anlagt en 200 meter riffelbane.

Også i de følgende år fortsattes virksomheden med skydning og fester. Men efterhånden ebbede tilslutningen ud. Foreningens sidste arrangementer var en kapskydning den 16. oktober 1955 med ringe deltagese og et spillegilde den 17. december samme år. Siden har foreningen ligget i dvale.

Vester Skerninge Skytteforening ligner således et træ, hvis hovedstamme er ved at visne, mens sidegrenene trives udmærket: Vester Skerninge Ungdoms- og Gymnastikforening, der udskiltes fra hovedforeningen i 1932 rives udmærket.

Det samme gælder Ulbølle Skytte- Gymanstik- og Idrætsforening, der direkte er fremgået af den i 1903 oprettede Ulbølle Skytteforening.

Hundstrup Skytte- og Gymnastikforening har ikke haft skydning i de senere år, men den er stadig i virksomhed med gymnastik og på anden måde.

Formændene
Mads Hansen 1863  ---?
Hans Chr. Hansen, Galdbjerggård, Ulbølle  ??
Dyrlæge Rs. Skov ??- 1876 og 1884-1886.
Friskolelærer Hannibal Petersen 1876-1884 og 1886-1898.
Gårdejer Johannes Nielsen, Søndergård, Ulbølle 1898-1900
Gårdejer Kristen Hansen Nygaard, Rønnekærgård 1900-1902
Dyrlæge Johannes Skov 1902-1911
Lærer Kr. Jensen Kjærgaard 1911-1915
Skomager Laurits Rasmussen 1915-1917
Gårdejer Chr. Møller, Longbjerggård 1917-1929
Tømrermester Karl. M. Sørensen 1929-1931
Gårdejer Jens Hannemose 1931-1932.

For Vester Skerninge Skytteforening efter adskillelsen

Tømrer Lars Jensen 1932-1933
Postbud Julius Kaster 1933 -???

Efter rekonstruktionen 1949:

N.B. Bunch Nielsen 1949-1951
Helge Jespersen 1951-1953
Svend Rasmussen 1953-1954
Robert Steffensen 1954-

J.C. Danielsen hentede en stor del af sine oplysninger hos overpostbud Orla Dons Hansen, Skovsbo

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk