Højby Skytteforening
Forside ] Op ]

 
Højby Skytte- og Gymnastikforening 1866-1991 i uddrag.

 [Udgivet af Højby lokalhistoriske Forening]
 

Skyttesagens opståen. 1859-1878
Skyttesagen i Danmark er nærmest rejst efter forbillede fra England, hvor der i 1859 dannedes frivillige skyttekorps. I Danmark var det artillerikaptajn og skoleofficer på den Kgl. Militære Højskole, V. Mønster, der gav stødet til skyttesagens opståen. I en artikel i "Fædrelandet" i januar 1861 skrev han for første gang om skyttesagen for at vække interesse for frivillige våbenøvelser rundt om i kommunerne. Denne appel var især rettet til godsjerne for at få dem til at tage sig af sagen, idet han ikke anså det for muligt at få oprettet en forening for hele landet med et sådant formål.
Artiklen medførte,at der allerede en måed efter var nedsat en komité, der opfordrede til oprettelse af skytteforeninger i alle dele af landet med det formål at opøve medlemmerne i fiffelskydning.
I Bro ved Bogense blev landets allerførste skyttefest afholdt den 25. juli 1861. Denne begivenhed fik ikke nogen offentlig omtale, idet der samme dag blev afholdt fugleskydning i Næsbyhoved skov, hvor kong Frederik VII deltog ved at affyre 43 skud. Denne begivenhed var på avisens forside.
Under krigen i 1864 lå skyttesagen i bero. I 1865 afholdtes i København et møde, hvori der deltog repræsentanter fra alle bestående skytteforeninger. Her fik skyttesagen et nyt løft, idet der blev valgt en overbestyrelse med repræsentanter fra alle bestående skytteforeninger med det formål at ordne foreningerne amtsvis og være bindeled mellem regeringen og de nye amtsskytteforeninger.
Ved et møde på Odense Rådhus den 3. januar 1866 blev Odense Amts Skytteforening stiftet. I dette møde deltog 170 mænd fra de enkelte sogne i Odense amt med stiftamtmand Undsgård i spidsen. Fra Højby deltog sognefoged Niels Rasmussen.
 Initiativtageren til mødet, kaptaj W. Klüver , åbnede mødet bla. ved at udtale foreningens formål: "Sagen har et dobbelt øjemed; dels at styrke den nationale følelse hos folket, dels at udviklet den krigerske sans i befolkningen ved både i legemlig og åndelig henseende at udvikle landets ungdom, der, når det behøves, skulle værge fædrelandet".
Odense amt blev inddelt i 19 kredse.
Efter mødet i Odense samledes de beboere fra Højby, der var interesseret i, at der lokalt blev dannet en skytteforening.
Dette resulterede i, at Højby Skytteforening blev en realitet. Den indtrådte i Odense Amts Skytteforenings 7 kreds og udgjorde den 3. deling.
Datoen for oprettelsen af Højby skytteforening kendes ikke, men det ses i regnskabet for Odense Amts Skytteforening, at der er indgået betaling fra Højby Skytteforening den 17. marts 1866. Dette viser, at der har været stor interesse for sagen.
I hele Odense blev der oprettet 23 kredse med 1799 aktive skytter.
7. kreds bestod af Højby, Nr. Lyndelse, Stenløse, Fangel og Nr. Søby. Til kredsforstander valgtes justitsråd Langkilde, Bramstrup. Til sognebestyrelsen i Højby valgtes gårdejer Knud Rasmussen, Lindeskovgård, gårdejer Lars Rasmussen, Højbygården,  og til sogneformand valgtes sognefoged Niels Rasmussen, Kærsagergård. Til delingsfører valgtes husmand Peter Nielsen og murersvend Lars Nielsen. Delingen bestod af 20 skytter samt 5 ældre. På den tid havde Højby sogn 149 mandlige beboere fra 14 år og opefter.
Til fanebærer valgtes året efter bødker Lars Hansen.
I 1868 vedtog man, at der skulle være en delingsfører for hver 6 skytter samt en overdelingsfører. Delingsføreren skulle føre tilsyn med såvel skydning som eksercits. Man lagde stor vægt på disse discipliner i begyndelsen af skytteforeningernes historie.
Øvelserne foregik hver anden søndag eftermiddag fra 1. april til 1. oktober samt i vinterperioden, når det fandtes belejligt. Mødte en skytte ikke op, måtte han betale en bøde på 4 skilling. Begrundelsen for at øvelserne fandt sted søndag eftermiddag var, at det var det eneste tidspunkt, hvor alle kunne frigøre sig fra arbejde.
I en rapport fra 10. maj 1868 fortælles om, hvordan en sådan øvelse foregik.
Skytterne mødte kl. 14.30, hvor alle affyrede 3 skud. Herefter blev der øvet i eksercits, march og legemsøvelser. Kl. 17 kom kaptajn Lodberg for at inspicere. Delingsføreren var friskolelærer Klaus Berntsen. Såvel kaptajnen som bestyrelsen var tilfreds med, hvad de havde set.
Sognets piger har åbenbart også været tilfredse med skytterne, idet de senere på året samlede penge sammen til indkøb af præmier til skytterne i forbindelse med præmieskydning, der skulle finde sted. Pengene, der beløb sig til 7 rigsdaler og 3 pund, blev afleveret af gårdejer Hans Larsens Ane.
Pengene blev anvendt til indkøb af:
 1. præmie: et rejsetørklæde, værdi 2 rigsdaler og 5 pund.
 2. præmie: et viskestykker, værdi 2 rigsdaler.
 3. præmie: en pengepung, værdi 1 rigsdaler og 1 pund
 4. præmie: en tegnebog, værdi 5 pund.
 5. præmie: 1 lommetørklæde, værdi 3 pund.
 6. præmie: 1 lommekniv, værdi 2 pund og 12 skilling.
Skydningen fandt sted den 9 august 1868. Det vides ikke, hvem der nød godt af præmierne. Om aftenen foranstaltede pigerne bal for skytterne.
Som i vore dage kom skytterne også dengang til stævner andre steder.
Den 4. september 1868 kl. 05.50 samledes skytterne fra Højby ved kroen, hvor 4 mand med hest og vogn kørte dem til Odense, hvor de skulle deltage i Odense Amts Skytteforenings præmieskydning. Fra hele amtet samledes skytterne på torvet, hvorfra man gik samlet til skydebanen. Hver skytte affyrede 3 skud.
Skydning og eksercits blev overværet af general Vorreshøffer, der gav Højby et godt skudsmål. Foruden kaptajn Vorreshøffer var oberst Vaupell, kaptajnerne Klüver, Nielsen og Toldberg tilstede. Dagen afsluttedes i Fruens Bøge med taler, sang og præmieuddeling, hvoraf flere til Højby.
I 1869 var medlemstallet i Højby Skytteforening 27. Kontingentet var 1 rigsdaler. Aldersfordelingen var fra 17 til 28 år. Fordeling efter erhverv:
2 lærere, 1 smed, 1 hørfabrikant, 1 tømrer, 2 bødkere, 1 væversvend og 19 tjenestekarle.
 Fire år senere i 1873 var medlemstallet 42, hvortil kom 23 ungskytter. Kontingentet varierede fra 1 rigsdaler til 2-4 pund. Ungskytterne betalte 1 rigsdaler. Alle ungskytterne var mandlige, og erhvervsfordelingen blandt disse var: 1 lærer, 1 snedker, 6 var ved garnisonen i Nyborg, og resten var tjenestekarle.
Af de nævnte 42 medlemmer var 11 piger, 1 urmager, 1 væver, 2 murere, 5 husmænd, 1 hørfabrikant, 2 snedkere, 1 bødker og resten gårdmænd.
I en pjece fra 1869 udtaler, løjtnant, senere oberst, C. Wagner, bl.a. om gymnastikken: "Den er af allerstørste betydning osm opdragelsesmiddel og gavner ved sin indflydelse på folket indirekte. Den egner sig til meddelelse ad frivillighedens vej, fordi dens natur i det væsentlige ligner skydningen, og fordi den hører til de fri kunster, der lige så lidt som skydningen er nogen militær disciplin. Gymnastikken er et fag i børneskolerne, men fordi den forsømmes der, bør man ikke overlæsse skytteforeningerne med gymnastik, men være med til at afhjælpe manglerne".
I Højby foregik præmieskydningen i Højbyskoven. Efter skydningen samledes man i svinget Nr. Lyndelsevej-Højbyvej, og med fanen i spidsen gik man til et egnet sted for at øve eksercits.
Før 1878 er eksercitsøvelserne sikkert foregået i en lade, hvis vejret ikke har været til, at de kunne foregå udendørs.
Efter at forsamlingshuset blev bygget i 1878, brugte man dette til øvelseshs.
Det var tvungent at deltage i denne march til øvelsesplads eller -hus. Havde man under skydningen vundet præmie, tabte man retten til præmien, hvis man ikke deltog i marchen. Hertil kom at man tillige blev idømt en bod.
Fra 1869 til 1913 er der ikke ført protokol. Der er bevaret regnskab fra 1894. Ved at bruge Odense AMts Skytteforenings arkiv, kan vi dog se lidt af, hvad der er sket i denne periode. I indberetningen vedrørende de gymnastiske øvelser i 1872 kan vi se, at det var voltigering, hvilket vil sige spring over hest, samt våbenøvelser, der bestod af bajonetfægtning og stød, der blev dyrket i Højby. Hvorvidt friskolelærer Klaus Berntsen, fra Højby friskole har været formand i denne periode, ved vi ikke, men i 1873 blev han valgt til forretningsudvalget i Odense Amts Skytteforening. I 1884 blev han formand for Odense Amts Skytteforening, et tillidshverv han havde i 42 år.
I 1874 afholdtes distriktsstævne i Højby med deltagelse af 76 skytter fra Rolfseted, Sdr. Nærå, Nr. Lyndelse og Højby. Hver skytte skød 3 skud på 300 alen banen. Der blev skudt med både for- og baglader rifler. De skytter, der ikke var optaget af skydning, gjorde gymnastiske øvelser. Sidst på dagen skulle alle vise deres kunnen for et bedømmelsesudvalg. Der blev lagt megen vægt på værdien af disse øvelser i forhold til skydeøvelserne, hvilket fremgår af, at der end ikke tildelt skytterne et prøveskud, hvorimod man øvede sig ihærdigt med de gymnastiske øvelser.
Ved det omtalte stævne opnåede Højby en 5.6. og 10. plads. Den sidste med 11 point af 18 mulige. Foreningen har ligget i den bedste halvdel af de forsamlede foreninger.
Ved et distriktsstævne ved Torpegård i Sdr. Nærå i 1878,  blev delingsfører Hans Jensen, Højby nr. 1 blandt ungskytterne. Rasmus Pedersen blev nr. 4, Peder Nielsen blev nr. 9 og Niels Jacobsen blev nr. 10, alle fra Højby.
I legemsøvelser for hold blev Højby nr. 4 af 5 hold. I 1878 var der 16 skytter i Højby.

1878-1923
I 1878 blev det nuværende forsamlingshus opført som forsamlings- og øvelseshus. Initiativet til opførelsen af huset blev taget af Johannes Clausen og friskolelærer Klaus Berntsen. Huset skulle danne rammen om de åndelige vækkelsesmøder samt anvendes til at opøve ungdommen i våben- og legemsøvelser.
Hvornår den egentlige gymnastik begyndte i Højby , ved vi ikke. I 1883 var der 35 skytter og 21 mænd deltog i gymnastik. Hvorvidt nogle deltog i både skydning og gymnastik vides ikke, men gymnasterne og skytterne blev ledet af en militærperson. Der var samme år 10 drenge, der gik til gymnastik.
I regnskabet for 1894 kan vi se, at der var et overskud i forbindelse med gymnastik på 38.70. Der blev betalt 15 kr. for leje af forsamlingshuset. Foreningens samlede udgifter for året beløb sig til 70.85. Året efter blev hesten repareret, hvilket tyder på, at der har været gymnastik i flere år. Det er også året, hvor der anskaffes en plint.
I 1903 bevilgede Højby sogneråd 20 kr. til indkøb af gymnastikredskaber.
I 1910 var der 19 gymnaster. Året efter var der 44 skytter. I 1913 fik skytterne et statstilskud for 3.596 affyrede skud à 1 øre og for 46 gymnaster à 50 øre.
Ved en gymnastikopvisning i forsamlingshuset blev der betalt 2 kr. til billesælgeren, 10 kr. for leje af huset, samt 4 kr. for en ituslået pære.
3 musikere blev betalt med hver 6 kr. Gymnasterne har fået i alt 32 øl à 18 øre. Overskuddet ved opvisningen blev 12.88 kr. Prisen for at deltage i gymnastik var for karle og piger 50 øre pr. år, mens det kostede 20 øre for drengene.
Det fremgår tydeligt, at det var skyttesagen, der blev lagt mest vægt på. Når gymnastikken omtales er det som regel i forbindelse med stævner eller opvisning. I begyndelsen har det givetvis været skytterne, der også fremførte gymnastikken, men efterhånden har flere fattet interesse for gymnastikken, heriblandt kvinder og børn.

1923-1940
I 1923 opstod et behov for at skille gymnastikken fra. På skytteforeningens generalforsamling blev der nedsat et gymnastikudvalg bestående af Maren Rasmussen og Ejnar Hansen. Herefter kom bestyrelsen til at bestå af 3 skytter og 2 gymnaster.
I 1928 skete der en yderliger opdeling , idet man nu valgte en fælles formand for skydning og gymnastik. Herefter valgtes til varetagelse af gymnastikken Knud Rasmussen og Asta Sander og H.P. Frederiksen...

Gymnastik
Gymnastikafdelingen blev udskilt fra skytteforeningen i 1924. Gymnastikken indgik før 1924 i skytternes øvelser. Af en indberetning fra 1872 fremgår, at skytterne har trænet med spring over hest. Det er nærliggende at tro, at gymnastikken  først rigtig er kommet i gang i forbindelse med forsamlingshusets opførelse i 1878. I 1883 var der 21 herrer og 10 drenge, der deltog i gymnastikøvelserne.
I 1892 sendte skytteforeningen en ansøgning om tilladelse til at opsætte redskaber, der i givet fald skulle anvendes i forbindelse med indførelse af Lings svenske gymnastik. Ved en ekstraordinær generalforsamling blev tilladelsen givet. I Lings gymnastik indgik redskaberne den bevægelige bom, en form for ribber, rudestigen og plinten. Det er ikke nøjere anført, hvilke redskaber, der ønskedes anbragt i forsamlingshuset, men det er nærliggende at tro, at det har været et eller flere af ovennvænte, der kom til at spille en stor rolle indenfor gymnastikken.
Foreningen begyndte at sende ledere på kurser. Der var på det tidspunkt ikke mange, der havde en lederuddannelse.
I 1894 var der gymnastikopvisning med uddeling af præmier. Opvisningerne har givet et pænt overskud. Der blev betalt leje a forsamlingshuset med 15 kr. pr. år. Der blev indkøbt en plint, rullemadras og springstøtter. Der var opvisning hvert år. Hvorvidt gymnasterne har været særlige dygtige vides ikke, men det fremgår , at karlene har fået en øl. Der blev serveret 25 øl à 17 øre og pigerne fik 25 kopper kaffe à 25 øre. Det var ligeledes i 1912, at Henrik Larsen, Granly deltog på en gymnastikhold, der under ledelse af Niels Bukh, vandt sølvmedalje ved Olympiaden i Stockholm.
......
For yderligere at skabe interesse for gymnastik, inviteredes Niels Bukh til Højby med et hold gymnaster for at give opvisning.
Pigerne begyndte også at få interesse for at dyrke gymnastik. På gårdene var der en eller to tjenestepiger, der havde en lang arbejdsdag. Foruden at hjælpe til med det huslige arbejde, hørte det ofte med til pigernes arbejde, at de skulle malke, hvorfor de var sent færdige om aftenen. Mange af gårdmændene var modstandere af, at pigerne ville gøre gymnastik, det havde hidtil været karlene og mændene, der dyrkede denne idræt.
Hvornår pigerne i Højby begyndte at dyrke gymnastik er ikke noteret.

Skydning
Med hensyn til oprettelsen henvises til hovedafsnittet, Skyttesagens opståen.
Da formålet med foreningens oprettelse var, at man her kunne træne skydning, eksercits og gymnastik, var det disse aktiviteter, der blev drøftet på bestyrelsesmøderne. Hertil kom, at man også deltog i opvisninger og selv afholdt opvisninger.
Skydepladsen menes at have ligget i skoven altid. Der findes ikke noget skriftligt, der fortæller, hvor i skoven pladsen lå.
Skytterne var hovedsagelig unge mænd, der gjorde militærtjeneste. Der var i begyndelsen kun ganske få ældre, der deltog aktivt i skydningen. Det er nok grunden til at friskolelærer Klaus Berntsen, der var en af ophavsmændene til skytteforeningen ikke har siddet i bestyrelsen, men været delingsfører.
Medlemstallet har været ret konstant i de første år. Ved  oprettelsen i 1866 var der 20 skytter. I 1878 var der 16 skytter og i 1883 var der 35 ungskytter og ingen ældre.
I en opgørelse fra 1883 ses, at der af 33 skytter er afgivet 205 skud, hvoraf 185 var træffere, på 100 alen-banen. På 200 alen-banen blev der af de samme skytter afgivet 385 skud, hvoraf 297 var træffere. På 300 alen-banen  blev der ligeledes af de samme skytter afgivet 964 skud med 703 træffere.
En tilsvarende opgørelse fra 1890 , hvor der var 28 skytter, ser tallene således ud:
100 alen-banen: 285 skud med 265 træffere
200 alen-banen: 410 skud med 362 træffere.
300 alen-banen: 853 skud med 728 træffere.
Det er ikke sammenlignet med opgørelser fra andre skytteforeninger, hvorfor vi ikke kan sige noget om, hvorvidt de lokale skytter har været gode eller ej.
300 alen svarer til 188 m.
Stævnerne i Højby i 1874 og 1878 er omtalt i hovedafsnittet. Når der blev afholdt et stævne i Højby i 1874 kan det skyldes, at friskolelærer Klaus Berntsen i 1873 blev valgt til forretningsudvalget i Odense Amts Skytteforening.
Gennem 1890èrne svingede medlemstallet fra godt 30 til godt 50.
Det var dengang almindeligt, at skytterne selv fremstillede patronerne. Krudt blev købt i løs vægt, pris 90 øre pr. pund. Til at afpasse den rigtige mængde krudt til en patron brugte man et krudtmål. Fænghætterne kostede 30 øre pr. stk. For projektilerne betaltes 1.4 øre pr. stk. Patronhylsternes pris kendes ikke. Et ladeapparat kostede 90 øre og en fænghættetang kostede 2 kr.
I disse år blev der anskaffet bagladegeværer samt salongeværer. Foreningen var begyndt at optage drenge, måske var det disse, der skulle bruge salongeværerne. Drengene betalte 2 kr. til læreren, og det noteres, at der har været et underskud på drengenes skydning.
 .............................

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk