Mads Hansen og Skytteforeningen Palnatoke
Forside ] Op ]

 
Mads Hansen og Skytteforeningen Palnatoke

 Af kurvemager Søren Nielsen [Fynsk Hjemstavn 1938]
 

Folkedigteren Mads Hansen fik i sin tid oprettet flere foreninger, der består endnu den dag i dag; således 1859 Hundstrup-Vester Skerninge Sangforening - senere forandret til Vester Skerninge - Hundstrup.
1862 stiftedes i Vester Skerninge skole Folkelig Læseforening, der omfatter 6 sogne.
1863 blev, ligeledes i Vester Skerninge skole, Skytteforeningen Palnatoke oprettet, til en begyndelse omfattende Vester Skerning, Ulbølle og Hundstrup sogne. Den første skyttefest holdtes i september 1864, hvortil Mads Hansen skrev sangen: "Til våben brødre tag bøssen fat". Ved den fest herskede der en dyster stemning, det var jo midt under nederlaget, kort før den sørgelige fredsafslutning.

Da kaptajn Nielsen 1865 fik oprettet Svendborg Amtsskytteforening, gik Palnatoke ind i denne som 33. kreds.
Før den første store amtsskyttefest ved Kværndrup 1866 d. 24. september blev en af sognenes unge kvinder skænket fane indviet ved en fest i lystskoven ved Lindekilde, hvor Mads Hansens sang "Vi har sagt det så tit..." blev omdelt og sunget første gang. Fanespidsen var en pil forfærdiget af bøssemager Rasmus Nielsen og fanen fik til indskrift Palnatokes ord: "End er mit bedste skud i vente".
Da kredsen om morgenen tidlig samledes på skolepladsen for at drage til festen ved Kværndrup, indtraf der et kedeligt uheld, idet en af vognene, der velvillig var stillet til rådighed, overkørte fanestangen, der var lagt op til et hegn, hvorved omtrent 1 alen knækkede af, så vor smukke fane knap kunne vaje over hovedet på fanebæreren.
Mads Hansen havde skrevet 2 sange til festen: "Der er en hellig kilde i vort hjerte" og "Med sværdet i den ene hånd", og slutningslinierne af den første: "og vi vil tålig hjælpes ad at lide, til sår og nød og kummer svinder hen, og vi vil trolig hjælpes ad at stride, til Sønderjylland vundet er igen" var sat over indgangen til festpladsen. Ved skydningen fik to mand her af kredsen - fanebæreren Hans kNudsen og væver Niels Sørensen 2den og 3die præmie - 2 minierifler.
Der blev talt af redaktør Rimestad, København og pastor Clausen, Ryslinge, men den uhyre begejstring der herskede ved denne fest, kulminerede, da Birkedal ved fakkelskin talte til ca. 5000 mennesker om oprejsning.

Skytteforeningen begyndte sine første skydeøvelser langs stranden ved Bøjlsgård. Der blev skudt til en skive, der var sømmet på en firkantet kasse fyldt med sand, hvorfra man senere kunne udtage kuglerne og støbe dem om. Smedene Henrik Hansen og Hans Henriksen af Ulbølle havde hver en riffel, som de velvillig overlod os til brug. Senere fik vi nogle korte taprifler fra krigsministeriet. Den næste skydeplads var i Søren Pedersens mark med Degebjerg som baggrund. Efter en kort tid at have haft skydebane hos Søren Pedersen fik kredsen i en længere årrække skyde- og øvelsesplads på gården Fredeløkke hos Hans Lau i Nørremark, idet han ikke alene afgav skydebane men tillige velvillig overlod sin vognport til skytternes afbenyttelse. Men det tog en brat ende. Mads Hansen der, så ofte han kunne det, overværede øvelserne såvel i skydning som i gymnastik, havde til en skyttefest, som skulle holdes derude, formået pastor Jensen i Øster Skerninge til at tale, men Hans Lau modsatte sig, at præsten skulle holde tale i hans gård. Mads Hansen, der blev ilde berørt derved, måtte selvfølgelig sende afbud til præsten.[De unge danselystne ville ikke finde sig i, at der gik så lang tid inden de kunne få fat, hvorfor de fik H. Lau til at erklære at han ikke ønskede præsten til at tale i sin gård]
Men så kom bruddet. Der har jo nok været nogle, som var misfornøjet med Mads Hansens ledelse, og nu kom anledningen. De misfornøjede oprettede en ny skytteforening, og da en del af materialet tilligemed fanen opbevaredes hos Hans Lau, så nægtede de at udlevere denne til den gamle forening, hvorfor Mads Hansen indkaldte den ny forenings styrelse til en forligsprøve. Der opnåedes forlig på den betingelse, at fanen skulle opbevares i Vester Skerninge præstegård, til der blev valgt en ny bestyrelse i den gamle forening, og til denne skulle så fanen overgives. Den ny forenings medlemmer kunne så melde sig ind i den gamle forening, og så kom det an på en styrkeprøve (talmæssig). I sidste øjeblik trak de ny sig tilbage fra indmeldelse, hvorefter Palnatoke valgte sin bestyrelse med godt 70 stemmer.
Da jeg var delingsfører, var jeg selv henne i præstegården at hente fanen og blev modtaget med et hurra af skytterne, der ventede udenfor krosalen. En af de mest begejstrede var  nuværende højskolelærer Poul Bjerge, Askov, der dengang var her på egnen.
Der var en del sønderjyder - navnlig fra Als - som dengang havde taget tjeneste i disse sogne og de blev sågodtsom allesammen skytter, men medens en del af de indfødte svigtede Mads Hansen, så blev næsten alle sønderjyderne trofaste.

[Søren Nielsens orignale optegnelser er visse steder indarbejdet i Fynsk Hjemstavns redigerede udgave af artiklen fra 1938]

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk