Øster Skerninge Ungdomsforenings tilblivelse
Forside ] Op ]

 
Øster Skerninge Ungdomsforenings tilblivelse

Af Laura Larsen [1924]
 

Ungdomsforeningens nuværende formand, Sigurd Granhøj har bedt mig skrive lidt om ungdomsforeningens tilblivelse og virken i 25 år.

Men når jeg skal skrive om det, må jeg begynde med begyndelsen. I mine unge dage tjente jeg nogle år i København, og hørte der jævnlig pastor Johan Clausen, kapellan hos Brandt, Vartov. Hans prædikener husker jeg ikke, men der må have været noget som har ansporet mig til at ville noget, men jeg vidste ikke hvad det skulle være.

Da jeg kom hjem fra København, var det med det faste forsæt, at noget ville jeg have fat på. På den tid var der jo slet intet der kunne samle de unge, så min tanke gik jo i retning af, om der kunne gøres noget for de unge.

Jeg talte med flere om mine planer. Men særlig var der én, hos hvem jeg fandt forståelse. - Det var Sofie Mikaelsen, og hun blev min største støtte og hjælp, både til at få begyndt og fortsætte. Det blev så de unge vi tænkte på at samle til alvor og gammen. Det blev sagt til nogen stykker, om vi skulle prøve på at samles i lystskoven eller haverne.

Den 14. juni 1889 samledes vi så i gårdejer Anders Mikaelsens skov, ved den store bøg. Vi var 12 den aften, men besluttede da, at vi skulle prøve på at sige det til flere, om der var nogen der kunne have lyst til, at samles engang imellem, til leg, sang eller samtale. Det slog godt an, og vi blev snart mange, og det var rigtig fornøjelig, vi var så skiftevis i gårdene eller haverne. Vi havde ingen navn til vore sammenkomster, men der var mange der gjorde nar af os, og de manglede nu ikke navn til os. Men så ville vi prøve på at holde høstfest. Det skulle averteres, og blev så kaldt Øster Skerninge Ungdomsforening.

Høstfesten blev holdt i gårdejer Anders Mikaelsens skov med tale af friskolelærer Gundersen, Sørup. Fællesspisning af medbragt mad, kaffe og dans i forsamlingshuset. Ved den lejlighed blev det besluttet at Gundersen skulle komme en gang om måneden at holde foredrag for os. Det gik rigtig godt, Gundersen havde en udmærket måde at tale til de unge på, så de kunne forstå det, og det var både alvor og gammen. Foruden Gundersen havde vi fremmede talere engang imellem.

Der blev hurtigt mange medlemmer, men der var dem iblandt, som ikke kom der for det gode, så vi blev nødsaget til at få det ordnet sådan, at vi fik love, hvorefter vi kunne arbejde. Nu var der mange, der ikke kunne lide det, men så blev de borte, og vi blev kun 28 medlemmer; men de var også trofaste, og de blev de bærende kræfter for foreningen, og efterhånden voksede foreningen igen.

Da Gundersen havde været der i 3 år, kunne han ikke påtage sig det længere, det var også besværlige ture, men der var flere mænd der i sognet, som ellers var villige til at hente ham og køre ham hjem igen. Gundersen henviste os så til lærer Baltersen, der for et års tid siden var kommen til Ollerup.

Vi henvendte os så til Baltersen og bad ham om at komme og holde foredrag eller oplæsning, engang imellem. Og det blev så Baltersen, der kom til at udrette den egentlige gerning i ungdomsforeningen, for det er de stedlige kræfter, der skal til, hvis det skal lykkes med arbejdet, og det er Baltersen vi kan takke for, at det kom til at gå så godt.

Baltersen holdt en del bibelhistoriske foredrag, eller han talte om et eventyr, eller et ordsprog. Og havde Gundersen forstået at forene alvor og gammen, så kunne Baltersen det ikke mindre; de unge hørte med interesse hans foredrag.

Da foreningen havde bestået i 8 år, blev der af de ældre skænket ungdomsforeningen en Dannebrogsfane, mærket Øster Skerninge Ungdomsforening, og midt i det hvide kors var der malet en opgående sol og ud til hver side en bøge- og egegren. Lærer Baltersen talte ved denne højtidelighed og talte om ungdomsforeningens alvorlige betydning og om de mærker, der var på fanen, at foreningen måtte se op til dem som samlingsmærke, og at de unge måtte leve deres liv i ungdomsfriskhed, og med al god og sund oplysning, få kraft til at fjerne det dårlige af først ?
Det var en stor fest for foreningen at modtage sådan en gave. Der var så leg og sang nogle timer, tilsidst blev der serveret kaffe.

Vi havde en stor støtte hos de ældre, og Rasmus Ovesen var en af de ivrigste, til at hjælpe foreningen, hvor han kunne. Så gik tiden, men ikke lige let altid. Men vi havde tit fornøjelige sammenkomster, særlig ved juletræ, eller høstfest, (vi havde jo altid fælles kaffebord) da havde vi det hyggeligt, og sådan en aften var jo tilgengæld oplivende.

Da Baltersen havde arbejdet der i 21 år, kunne han ikke blive ved længere, at komme så tit; men det var også prisværdigt, at han havde holdt ud så længe. Det så ikke så godt ud for os, at vi skulle undvære Baltersen, for hvordan skulle vi dog holde det gående.
Men Baltersen anbefalede højskolelærer Bækhøj og på hans anbefaling spurgte vi så Bækhøj, om han ville komme og fortsætte med arbejdet; det var han villig til, så vi var heldige med at have nogen altid, som ville tage gerningen op.

Da 25 år var gået trak jeg mig tilbage, jeg mente det var bedre nu, at de yngre tog fat og sluttede så med at vi holdt 25 års jubilæumsfest 14. juni 1914.

Vester Skerninge d. 6.11. 1924  Lavra Larsen

Den første Formand , Laura Larsen, har jo foranstaaende udførligt og godt skildret Ungdomsforeningens Formaal, jeg kunde have Lyst til at fortælle nogle enkelte Smaatræk fra Foreningens  Virkemaade.
Ungdomsforeningen blev jo igennem de mange Aar ledet i nær Tilknytning til det grundtvigske Højskolearbejde. Da Foreningen blev stiftet, havde der her i Sognet i mange Aar virket en Sangforening, der efterhaanden var kommen meget udenfor sit Navns Formaal og virkede mest ved Dillettantforestillinger og andre selskabelige Sammenkomster. Disse to Foreninger kom snart i Kampstilling. Men længe før Ungdomsforeningen holdt 25 Aars Jubilæum var Sangforeningen en Saga blot. Men Sangen blev ikke hjemløs i Ungdomsforeningen, i Lauras Tid. Da blev der sunget meget. - Det blev meget strængt overholdt, at der skulde være en god Tone over Møderne, hvortil Formanden fik virksom Støtte af Medlemmerne.
Det har altid været en Æressag for Foreningen at fattig eller rig var lige velkommen. Medlemmer, der havde opholdt sig andre Steder, fremhæver dette Forhold særdeles smukt. Men man arbejdede ikke efter at faa et stort Medlemstal. Ligesom Ø. Skerninge Sogn geografisk er skarpt afgrænset til næsten alle Sider, var Foreningen ogsaa lidt aflukket. Man averterede ikke ret meget, man reklamerede aldrig. Man nøjedes med at lade Budstikken gaa, fra haand til Haand o.s.v. Blev der averteret i Bladene, stod der kun:"Medlemskort fornyes", aldrig "Nye Medlemmer optages". Man forbeholdt sig at vælge og vrage.- Det var princippet at Sammenkomsterne skulde være billige og overkommelige for alle, selv de nykonfirmerede. 45 eller højst 50 Øre for Kaffe og Musik til. Kaffen serveredes altid uden Dug paa Bordet og uden Underkopper. - Da gik de til Ungdomsmøder med Træssko paa, sorte Kraver og Pigerne med Forklæder paa. - Lærer Baltersen har sagt, at de almindelige Ungdomsmøder tabte i Værdi, for ham at synes, den dag,de var bleven saa mange, at de maatte flytte fra Stuen og ind i Salen. - Foreningens  Avis "Aftenstjærnen" var frygtet og elsket.-
Da Peder Hansen i Foraaret l9l6 rejste bort fra Egnen, blev undertegnede af Bestyrelsen opfordret til at blive dens Formand. Jeg foreslog at henvende sig til yngre Medlemmer, men den svarede, at der Tiden ingen fandtes, der vilde være det. Saa blev Ansvaret lidt mindre for mig. Jeg tog saa mod Tilbudet og  har søgt at føre Foreningen videre på samme Grundlag. Men tit og ofte har jeg maattet erkende, at Arbejdet kunde have været gjort meget bedre, end det blev. Men det har glædet mig,  hver Gang de ældre mødte til vore Foredrag og Møder. Jeg tog det som et Udtryk for Tilfredshed med Foreningens Arbejde.
Dette blev noget vanskeliggjort under Verdenskrigen. Den Bølge af Forlystelsessyge, der kom i Følge med Pengefloden ind over Landet, virkede ogsaa paa mange unge, saa det til Tider var vanskeligt at følge den afstukne Linie. Foreningens Arbejde afspejles lidt i de Optegnelser som findes efterfølgende. De er forøvrigt mangelfulde enkelte Steder, de har ikke været beregnet just til det Brug.
Saa vil jeg gærne til Slutning sende en Tak til de mange unge,  der saa trofast mødte til hvert et Møde til de mange Bestyrelsesmedlemmer, for overbærenhed og godt Samarbejde, en hjærtelig Tak til Bækhøj, fordi han saa trofast kunde afse Tid til at komme herover. Og jeg vil ønske, at der maa oprinde mange rige Dage for vor gamle Forening.
            Øster Skerninge i Januar l925.  Hans M. Hansen

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk