Gymnastikdirektør N.H. Rasmussen
Forside ] Op ]

 
Gymnastikdirektør N.H. Rasmussen

Gymnastikdirektør, Cand polyt Niels Hansen Rasmussen. Af Fr. Hjort.
[Aarbog for Historisk Samfund for Odense og Assens Amter 1938.]
 

Hver gang jeg råbte, jeg vil glæden eje,
da var det, som den flyede mine veje,
men holdt jeg tanken fast: jeg vil den bringe,
da kom den til min sjæl på englevinge.

Ren i sæder, ren i klæder!

Gymnastikdirektør, cand polyt. N.H. Rasmusssens navn var kendt over det ganske land og langt udenfor dets grænser, da han afgik ved døden 1. august 1924. Hans forfædre både på fædrene og mødrene side var fynske bønderfolk, hvis slægtsregister kan følges flere hundrede år tilbage i tiden, som hjemmehørende i Nordvest- og Midtfyn. - N.H. Rasmussen nåede ganske vist ikke at blive professor, således som fire andre kendte fynske bondesønner, nemlig Rasmus Nyerup, Rasmus Chr. Rask, N.M. Petersen og Rasmus Nielsen. Men desuagtet kan N.H. Rasmussens betydning og anseelse meget godt tåle sammenligning med de fire ovennævnte lærde mænd, der jo alle var højtansete teoretiske lærde, hvilket N.H. Rasmussen også var i sit specielle fag! Hertil kommer imidlertid, at han tillige blev en enestående og anset praktiker i sit fag, samtidig med, at han gjorde sig meget højt fortjent i national henseende.
N.H. Rasmussen blev født den 27. september 1854 på Vøjremosegård i Birkende sogn, som søn af gårdejer Rasmus Rasmussen (født den 29. marts 1810 i Ferritslev, død 1873 i Odense, søn af gmd. Rasmus Hansen) og Susanne Larsen (død 1880, datter af gmd.  Lars Nielsen og Mette Marie Hansdatter i Blanke)
I 1861 flyttede familien fra Birkende til Kragsbjerg ved Odense, hvilken gård faderen havde købt. Nu kom N.H. Rasmussen ind på latinskolen i Odense og tog 17 år gammel præliminæreksamen herfra. Han havde mest lyst til at blive polytekniker og beredte sig nu hertil på Maskinfabriken Phønix i Odense, samtidig med at han læste om aftenen. Efter et par års forberedelse blev han optaget på Polyteknisk Læreanstalt i København, hvor han studerede i 4 år og samtidig forsøgte sig som gymnast i "Københavns Skytteforening".I 1876 så han under et besøg i Vejstrup, at skytterne øvede sig i gymnastik, voltigering (spring), og det gik med anderledes liv og humør, end det han var vant til. Dette rørte ved noget i ham, som han ikke kunne få ud af tankerne, hvilket gav anledning til, at han tog på Højskole i Vejstrup i vinteren 1876-77.

Hvad han her mødte, gav ham et helt nyt syn på mange af livets spørgsmål; han mente selv, at hovedudbyttet, han fik igennem foredragene og gymnastikken, kunne udtrykkes således: at man skal leve livet for at tjene andre, så vil man selv blive lykkeligst. - En lære han nemmede som kun få. Her opstod sikkert hos N.H. Rasmussen første gang tanken om hans fremtidige gerning. Efter dette højskoleophold rejste han atter til København for at fuldføre sine studier. - Samtidig hermed oprettede N.H. Rasmussen tilligemed to andre mænd "Københavns Gymnastikforening", der ret  hurtigt voksede sig stor: Her kom han i forbindelse med en af skyttesagens ivrigste talsmænd, bygmester Andreas Bentzen, der var leder af håndværkerskolen og lærer ved højskolen i Vallekilde og tillige formand for Holbæk Amts Skytteforening. Dette bekendtskab førte til et trofast samarbejde mellem de to mænd. Det første praktiske resultat heraf blev, at der i 1878 blev holdt et delingsførermøde på Vallekilde, det første her i landet.
N.H. Rasmussen fik sin ingeniøreksamen i 1880 og blev derefter lærer ved håndværkerskolen i Vallekilde og fulgte tillige forstander Triers foredrag på højskolen.
Indtil sit livs aften mindedes han de ord, som Trier årle og silde indprentede sine elever, at "Mennesket er skabt i Guds billede, faldet dybt i synd, men herligt bestemt til genoprejsning".
Umiddelbart derefter fik han kendskab til den svenske gymnastik, som Ling [ Den gl. Ling -Per Henrik - havde indskærpet lærerne i legemsøvelser, at "de skulle se på legemet og dets dele ikke som en død masse, men som guddommens, som åndens redskab"] havde udformet den, ligesom han fulgte med i, hvad der kom frem i litteraturen.

I sommeren 1882 var Rasmussen til stævne i Stockholm, hvor svensk, norsk og finsk ungdom mødtes og viste hinanden, hvad de kunne. Dette var noget helt nyt for ham, og han blev grebet så stærkt deraf, at det blev vendepunktet i hans liv. I sommeren 1883 lykkedes det Rasmussen som "frivillig" at komme ind ved det Kgl. Centralinstitut i Stockholm i nogle måneder. Her satte han sig grundigt ind i den  pædagogiske gymnastik og blev i høj grad begejstret for den lingske gymnastik. Denne blev nu indført på Vallekilde i 1884 i en helt ny til formålet passende bygning. Senere har denne gymnastik erobret hele vort offentlige skolevæsen incl. Universitetet, hær og flåde, ligesom alle vore højskoler [Af hvilke, som alle ved, særlig Ollerup har ført denne lingske gymnastik videre, ja, gjort den verdensberømt].
Alt dette var en stor ære og glæde for N.H. Rasmussen. 1885-87 var han atter på Centralinstitutet i Stockholm, hvorfra han vendte hjem som gymnastikdirektør.
Han åbnede straks sit "Gymnastikinstitut for frivillig Gymnastik for Mænd" på H.C.Ørstedsvej. Fra 1889- 1897 var institutet på Jacob Danefærdsvej, hvorefter det flyttedes hen i egen bygning, "Gymnastikhuset" på Vodroffsvej 51, ligesom en mængde annekser oprettedes rundt om i byen. Her kom masser af københavnere fra alle samfundslag for at søge sundhed, livsglæde og styrke i gymnastikken. Og som det er gået i hovedstaden, er det gået over det ganske land, således at N.H. Rasmussens udmærkede arbejde for vort hele land og folk vanskeligt kan vurderes højt nok.
.....................

Cand. polyt N.H. Rasmussen, der var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand, har udgivet flere bøger vedrørende gymnastikken, var medlem af Gymnastikkommisionen 1889-99, medlem af bestyrelsen for Dansk Sømandsmission i fremmede havne, medlem af bestyrelsen for Sønderjysk Samfund, og af Studenterforeningens udvalg: Studenter på høstarbejde.
 I 1895 blev Rasmussen gift med Mette Marie Agnete Elisabeth Otterstrøm, født 2. marts 1873 i Hvilsted, datter af sognepræst C.E. Otterstrøm (død 1896) og hustru Sophie Catharine Flensborg, og fik i dette ægteskab 3 sønner og 3 døtre. Endvidere havde Rasmussen 2 søstre og 3 brødre, der alle er gifte og har børn.

Litteratur:
Killemose: Fra Vallekilde Højskole 1924.
Martin Skovbo: Fynske Bondeslægter. 1917.
Bent Rasmussen: I Gerning og Sandhed. 1927.

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk