Hvert sogn sit forsamlingshus
Forside ] Op ]

 
hvert sogn havde sit forsamlingshus

Da hvert sogn havde sit forsamlingshus
 

Af Hans Nørgaard

"Så kom vi da så vidt her oppe i Ludne sogn, at vi fik vort eget forsamlingshus.
Der har stået strid og kiv nok om den sag, men nu står huset som en fuldført kendsgerning, og smukt og pynteligt tager det sig ud lige ved landevejen i sognets midtpunkt. Mange var vi mødt op, og en festlig stemning var der over både gamle og unge, da vort nye hus i går den 15. oktober [1908] blev indviet".

Som et af de sidste sydfynske sogne fik Lundefolkene 1908 også deres eget samlingssted for sognets folkelige liv. En begivenhed der nok kunne samle unge og ældre til fest.
Hidtil havde man haft hus fælles med Stenstrup, bygget 1884 ved skellet mellem de 2 sogne, men da Ludne fra 1. april 1908 at regne blev selvstændig sognekomune, var tiden inde til at rejse sit eget forsamlingshus.

Fjernsynet forsøgte i 1978 at belyse baggrunden for landets godt 1600 forsamlingshuses opståen, og som et apropos fik jeg lyst til at kaste mig ud i studiet af nogle sydfynske forsamlingshuses historie.

Lokalhistorikeren Svend Frederiksen opgiver antallet af fynske forsamlingshuse til 297 fodelt på 194 sogne, så det gamle mundheld: "Hvert sogn sit forsamlingshus" er ikke helt ved siden af.
Forsamlingshusenes byggetid strækker sig i Svend Frederiksens undersøgelse fra 1871 til 1950; heraf er de 75 pct bygget i årene 1886 til 1910. I mit undersøgelsesområde, omfattende de 8 sogne, der i dag danner Egebjerg Kommune, har jeg registreret 12 forsamlingshuse og 1 missionshus opført i årene 1875 il 1919 - de 5 fra 1875-1885; 6 fra 1886-1910 og de 2 sidste fra 1911-
1919, så vi må vist sige, at sydfynboerne var ganske godt med sammenlignet med Fyn som helhed.

Mange af de herværende forsamlingshuse er i dag [1979] nedlagt og bruges nu til andet formål - tre er privat beboelse, et er cykelværksted, en er kro og en er gymnastiksal for en nærliggende skole. Et enkelt af husene har gennem tiderne tjent skiftende formål, først som forsamlingshus, siden var der afholdsloge og sidst andelsfryseri, inden det overgik som privat beboelse. Missionshuset er ligeledes for længst solgt til private.
Lad os straks fastslå, at forsamlingshusene er lige så forskel
lige, som de egne, de ligger i, og de mennesker, de bruges af, hvilket direkte kan aflæses af husenes forskellige formål.

Vester Skerninge - Hundstrup Sangforeningsbygning og Egebjerg øvelseshus opført henholdsvis i 1875 og 1882 var "renlivede" grundtvigske mødesteder - i begge tilfælde foreningsejede.
Missionshuset på Løgeskov opført 1890 og afholdslogen i  Stenstrup var som de grundtvigske huse indrettet til fremme af et bestemt idegrundlag.
Ganske anderledes forholder det sig med eksempelvis Øster Skerning forsamlingshus, opført 1883. Det blev bygget som det hedder i formålet: "til nytte og fornøjelse for sognets beboere". Her var plads til alle, private som foreninger, og selvfølgelig måtte man have et sted at samles, et sted til generalforsamlinger, religiøse og politiske møder, fester, foredrag og gymnastik m.m.
- Denne kategori af altfavnende "sognehuse" er så afgjort den mest typiske og udbredte. En sidste gruppe er de privatejede, opført itilslutning til en købmandsforretning, som det var tilfældet i Ulbølle og Hudnstrup.

Derimod har det ikke været muligt på disse kanter at påvise oprettelsen af forsamlingshuse alene ud fra partipolitiske motiver - sogne hvor der fandtes såvel et venstrehus som et højrehus, - I Kirkeby sogn må tilstedeværelsen af 2 forsam
lingshuse forklares ved, at øvelseshuset i Egebjerg var nært knyttet til friskolekredsen.

Det første forsamlingshus
Det første forsamlingshus her på egnen var "Sangforenings- og Skyttehuset i Vester Skerninge", som ophavsmanden, bondedig
teren Mads Hansen, Hundstrup selv benævner det.
Det opførtes i sommeren 1875 af Vester Skerninge-Hundstrup sangforening på en byggegrund midt i byen, skænket af slagter Morten Pedersen, Ulbølle, der sammen med Mads Hansen, gårdejer og forfatter Peder R. Møller, Vester Skerninge, gårdejer Rasmus Hansen (Ovesen), Øster Skerninge, musikdirektør Hans Pedersen, Svendborg, gårdejer Hans Jensen Kromand, Øster Åby og baron Schaffalitzky de Muckadell på Skjoldemose stod med det økonomiske ansvar for byggeriet.
Vi bemærker her, at huset støtes af personer på tværs af sogneskellene, hvilket var karakteristisk for de forsamlingshuse, der hvilede på et bestemt idegrundlag. Ideer følger ikke sognegrænser.
Selve indvielsen af Mads Hansens forsamlingshus fandt sted den 22. november 1875 til hvilken lejlighed, Mads Hansen fremkom med en sang, der tolkede hvad hensigten var med husets rejsning:

"Det er ej Jag efter Gøgl og Tant,
der tømred Tiljen, hvorpaa vi træde;
men for at røre os sundt og sandt,
og for som Mennesker os at glæde".

Det var en rummelig vinkelbygning opført af grundmur og stråtækt. Længen i øst indeholdt forsamlingssal, garderobe og forstue, i fløjen od nord var der beboelse til en familie samt værelser og spisesal til foreningernes brug, og i udhuset fandtes hestestald og brændselsrum.
Brugerne af det nye samlingssted var Vester Skerninge- Hundstrup sangforening og skyttekredsen "Palnatoke", begge  oprettet af Mads Hansen i 1859 og 1863. - I de første årtier holdt foreningerne til hos private og senere på Vester Sker
ninge kro, hvor dansesalen overfor stilledes til rådighed ved sangforeningens aftenunderholdninger, foredragsaftener og dilettantkomedier mv.

Skulle have tag i de unge
Sangforeningens formål var at få tag i de unge, få dem til at holde sig fra "Legestuer, Spille- og Drikkeselskaber" - gennem sang og musik, folkelige foredrag, oplæsning mv., ville man "udbrede lidt virkelig Dannelse iblandt Folk og give dem Smag for det, der ligger over Hverdagslivets Sysler og dets FOr
nøjelser".
Medlemmerne kom i alle aldre og fra alle samfundslag, men "ikkun ordentlige Folk blev ptagne som Medlemmer", mens "Folk af tvivlsomt Rygte" blev afvist. - Som venteligt er mødte kredsen megen modstand navnlig i Vester Skerninge, hvor biskop Engelstoft 1869 noterede under visitatsen: "Den grundtvigianske Charakter vækker Opposition og Uvillie i Sognet".
Men selv inden for såvel sangforeningen som skytteforeningen opstod der gnidninger - ikke midnst den omstændighed, at Mads Hansen var erklæret højremand vakte modstand. Selv skriver han herom i 1873 til vennen Jens Skytte, bl.a.: "Med Sangforeningen gaar det næppe saa godt. Nielsen i Ollerup, Skov, Morten Markussen og Gartner Poul er udmeldte, fordi de ikke har samme politiske Mening som jeg, og saa kan de ikke taale at være en Forening, hvor jeg er Formand".
Følgen blev at såvel sangforeningen som skytteforeningen på et tidspunkt revnede, og nye konkurrerende foreninger skød frem. Den nye sangforening holdt også sine sammenkomster på kroen, og det skete flere gange, at de 2 foreninger ønskede at leje kroen på samme tid. Så var tiden inde for "den gamle sangforening" til at få sin egen bygning.
Men ogpaven var nu ikke så ligetil endda, det var bekosteligt at bygge, og snart efter meldte vanskelighederne sig da også.
I 1876 og 1878 måtte bestyrelsen optage lån for at klare paragrfferne. For at få en bedre udnyttelse af huset og dermed også en bedre økonomi opdelte sangforeningen sin virksomhed i 2 hovedafdelinger. I første afdeling fortsattes som hidtil med musik, flerstemmig sang, foredrag eller oplæsning samt af og til komedier. I anden afdeling holdtes 6 årlige foredragsaf
tener.
Endvidere benyttede skyttekredsen bygningen til gymnastik og våbenøvelser, men ellers blev det stort set ikke benyttet af andre, så det var i sagens natur sangforeningen, der måtte bære størstedelen af driftsudgifterne. Efter Mads Hansens død i 1880 øgedes besværlighederne, det kneb med pengene - Morten Peder
sen, der var kasserer måtte stadig lægge ud. Tilsidst gik det dog heller ikke længere, og i 1887 solgtes sangforeningsbygnin
gen til postkontrahent Jeppe Jeppesen (Dagvogn)

Våbenøvelseshusene
Vester Skerninge sogn var nu igen uden forsamlingshus på et tidspunkt hvor man i nabosognene lige havde fået eller stod  overfor at skulle bygge.

Det næste rækken er Egebjerg øvelseshus - indviet d. 22. september 1882. Våbenøvelseshusene som Svend Frederiksen benævner dem var skabt af skyttebevægelsen. Deres egentlige og vigtigste formål var at give husly for skytternes våbenøvelser - efter 1885 kom gymnastikken dog i højsædet som følge af det spændte forhold mellem højre og venstre.

Oprettelsen af lokale skyttekredse i årene efter tabet af Sønderjylland 1864 var et udslag af den politiske naive opfat
telse, at Danmark med våben i hænde ville kunne revanchere nederlaget i 1864 og genvinde det tabte land.
På Sydfyn var det Mads Hansen, Hundstrup, der slog tonen an: "Til våben, brødre, tag bøssen fat", o. lign. 1871 oprettedes en selvstændig skyttekreds i Kirkeby sogn på initiativ af friskolelærer Jørgen Pedersen, Egebjerg. I hovedsagen var det friskolefolk, der bakkede op om foreningen, hvorfor kredsens virksomhed blev henlagt til selve Egebjerg landsby, hvor friskolen ligger.
Her lå skydebanen og gymnastikken øvedes i Egebjerggårds tærskelade. Men snart kom det på tale at få et øvelseshus; i 1880 da en datter af friskolens grundlægger, sognefoged Hans Nielsen, Skovgård lå for døden overtalte hun faderen til at skænke 500 kr til formålet. Det gav stødet og ved en efterføl
gende tegning af frivillige bidrag indkom ialt 1300 kr., fordelt på 16 gårdmænd, håndværkere og andre ligestillede, samt 41 unge karle og piger. Endvidere sikrede man sig tilsagn hos Svendborg Amtsskytteforening om et lån på 500 kr., således at man kunne begynde byggeriet sommeren 1882. Karakteristisk for dette byggeri er, at det var kredsens egne, der udførte arbej
det. - Formanden for skytteforeningen, gårdejer Jens Knudsen, Egebjerg gav byggegrunden - en gl. grusgrav overfor friskolen; de unge skyter planerede grunden, gårdmændene hentede byg
gematerialerne, og de husmænd der ikke havde kunnet afse kontanter til selve byggeriets gennemførelse, ydede deres bidrag i form af nogle dages arbejde. Mureren og tømreren hørte ligeledes til kredsen.
Det færdige øvelseshus havde en slående lighed med Fyns første øvelseshus i Ryslinge, opført 1871. Bygningen var 25 alen lang og 13 bred, grundmuret og beklædt med tagpap. Murværket var kalket ind- og udvendig. For vinduerne var der gardiner og rundt om på væggene hang petroleumslamper - den tids lyskilde. Kakkelovn fik man 1883. Salens inventar og hele indretning bar iøvrigt præg af husets formål: "at afgive lokale til sammenkomster om foredrag til fremme af befolkningens åndelige og materielle velvære, samt til fremme af frivillige legems- og våbenøvelser, særligt for Kirkeby sogn".
Inventaret omfattede fra starten bl.a. våbenskjold, 1 dan
nebrogsflag, 1 norsk og 1 svensk flag, talerstol samt forskel
lige våben- og gymnastikredskaber. 1883 indkøbtes blandt meget andet fægteudstyr "et par klinger" og "fægtehandsker" - endnu var våbenøvelserne i kurs, men fra 1885 lyder der andre toner, nu investeres der kun i gymnastikredskaber "træhest",  "springbræt", "støtter" og "træbomme". 1886 holdt den svenske gymnastik sit indtog i Egebjerg og fortrængte fuldstændig militærgymnastikken. 1892 opsattes ribber, 1894 fik man "12 skjolde til brug ved skjolddans" og året efter "en ny træhest som Kværndrupkedsens"
Egebjerg øvelseshus adskiller sig fra andre ved, at der hverken var bolig til vært eller køkken i tilknytning til huset. Kaffen lavede man i friskolens køkkenregioner. Spiritus var selvføl
gelig bandlyst, ja selv kortspil blev forbudt. Modstanderne talte da også hånligt om "Egebjerg Vandhus".
Øvelseshuset var tilskødet skytteforeningen,, men i praksis var det "Foreningen for Egebjerg øvelseshus" - dannet af bidragyderne - der forvaltede husets tarv til fælles bedste for den lokale grundtvigske bevægelse. Kun i få tilfælde lejedes salen ud til udenforstående, det var folkene i friskolen og de grundtvigskinspirerede foreninger i Egebjerg, skytteforeningen, foredragsforeningen og senere ungdomsforeningen, der satte hinanden stævne i Egebjerg øvelseshus.

De næste år følger yderligere 3 forsamlingshuse, 1883 i Øster Skerninge, 1884 i Stenstrup-Lunde og 1885 i Ollerup.
Karakteristisk for forsamlingshusene i Stenstrup-Lunde og Ollerup var, at de fra første færd nok var øvelseshuse for de lokale skyttekredse akkurat som i Vester Skerninge og Egebjerg, men adskiller sig fra disse ved at være organiseret på en bredere basis, og må følgelig nærmest benævnes som sognehuse eller "folkelige forsamlingshuse" - et sted hvor alle sognets beboere kommer.
Det første af disse folkelige forsamlingshuse her på egnen er Øster Skerninge, som nævnt bygget "til nytte og fornøjelse for sognets beboere". Indvielsen skete den 26. oktober 1883.
I lovene til Kirkeby forsamlingshus, opført 1892 er formålet "at fremme al god og nyttig Oplysning, samt støtte og og for en rimelig Betaling afgive Lokale til enhver god Sag". Ingen kan med rimelighed beskylde folkene bag disse huse for at ville hyppe egne kartofler. Det eneste krav bestyrelsen gerne stil
lede til brugerne var "at god Orden og Sømmelighed overholdes". (V. Skerninge, opført 1903). Målet var i al sin enkelthed bare "at have passende Lokaler til Afbenyttelse for Sognets Beboere ved Foredrag, Foreningsmøder o.l." (Ulbølle, opført 1919).

   
   
   
 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk